Nonfirmationsdebatten

[Lovely Lady]

Altså, da jeg var barn/ung hed det "stor 15-års fødselsdag": Liiiidt tungt ;) men omvendt synes jeg også ordet "nonfirmation" er fjollet og ikke mindst konstrueret. 

 

Når Vitus kommer i den alder er reglen hos mig - bliv konfirmeret hvis du ønsker det. Det er ingen tvang, og selvfølgelig får du din fest. Nonfirmation? Not on your life! Hvis du har gennemgået konfirmationsforberedelsen, været i kirke og alt det der og så vælger ikke at blive konfirmeret. Så får du din fest, for det har du fortjent og jeg respekterer dit valg. Bum. Sådan er det og så er jeg simpelthen slet ikke i stand til at blive mere pædagogisk! (Jeg forudser, at ungen vælger den sidste mulighed - just to spite me! ;))

:D

[Guest]

Ja, jeg undskylder for at have indledt debatten i BBMs milpælskort-tråd.

Men jeg kan virkelig heller ikke forstå nonfirmationer. Jeg har det som flere andre herinde, hvis du ikke bliver konfirmeret, så er der ingen fest.

Jeg gik i folkeskole med en dreng, som stolt gik og fortalte at han fik festen og gaverne, uden at behov alt det kirke-fis, han havde bare ikke lige taget sine forældre med i den beslutning, så det endte jo med at han blev konfirmeret ligesom os andre. Hele det der "jeg vil have en fest ligesom de andre" giver mig myrekryb.

Så vil jeg heller have den unge fejre det på en anden måde, om det så er med en ferie eller andet.

Som jeg skrev i den anden tråd, kender jeg en pige der fik et faldskærmsudspring i stedet for en fest og jeg havde en gang en kollega, hvor de lod deres datter vælge en destination til en 14-dages ferie, kun for hende og hendes forældre (søskende blev hjemme, da det skulle være kun for hende)... Sådan nogle ideer kan jeg meget bedre lide end en fest, "fordi de andre får en fest"-fest

[Pumpkins]

Jeg vil faktisk hellere have, at mine børn siger "det der med kristendommen er ikke lige mig,derfor vil jeg gerne nonfirmeres" end at de vælger en konfirmation, fordi de ellers ikke får en fest og gaver. Jeg er sådan set ligeglad med, om de vælger konfirmation eller nonfirmation, og de skal nok få en fest alligevel, jeg håber bare, at de tænker over deres valg, og vælger det, der giver mest mening for dem.

Jeg gik selv til konfirmationsforberedelse med et par stykker, der havde fået valget mellem konfirmation med det hele eller ingen ting, og som så havde valgt konfirmation alene for at få fest og gaver. Og det synes jeg er ærgerligt og en smule "respektløst" (ved ikke lige hvad jeg ellers skal kalde det), når de så står og siger ja til konfirmation, uden at mene det.

[Guest]

Jeg vil faktisk hellere have, at mine børn siger "det der med kristendommen er ikke lige mig,derfor vil jeg gerne nonfirmeres" end at de vælger en konfirmation, fordi de ellers ikke får en fest og gaver. Jeg er sådan set ligeglad med, om de vælger konfirmation eller nonfirmation, og de skal nok få en fest alligevel, jeg håber bare, at de tænker over deres valg, og vælger det, der giver mest mening for dem.

Jeg gik selv til konfirmationsforberedelse med et par stykker, der havde fået valget mellem konfirmation med det hele eller ingen ting, og som så havde valgt konfirmation alene for at få fest og gaver. Og det synes jeg er ærgerligt og en smule "respektløst" (ved ikke lige hvad jeg ellers skal kalde det), når de så står og siger ja til konfirmation, uden at mene det.

Helt enig! Synes det er underligt at blive både døbt og konfirmeret, hvis man slet ikke føler sig en smule (kultur)kristen :)

[Guest]

Uden at 

[Susanne]

Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg synes (og det er sjældent! :P)

 

Jeg vil i hvert fald insistere på, at mine piger skal gå til konfirmationsforberedelse uanset hvad deres umiddelbare tanke om konfirmation er. De skal vide, hvad det er  de takker ja eller nej til. Og derefter vil jeg acceptere et hvilket som helst valg de træffer.

 

Spørgsmålet om fest eller ikke fest er svært (og i min verden er det faktisk ret lige meget hvad man kalder den, på trods af, at jeg er ret stor sprognørd ;)). 

Vigtigst af alt, så forstår jeg godt de unge, der vælger at blive konfirmeret, hvis valget står mellem konfirmation/fest eller ingenting! At vælge 'ingenting' selvom jeg vitterligt ikke troede på Gud og/eller følte mig den mindste smule kristen, ville jeg sgu da synes var svært nu, i en alder af snart 35 (! :o), så hvordan forventer man, at en 13/14-årig skal være så sikker på sig selv og turde skille sig ud og så endda misse alle 'goderne' samtidig.

 

Så der skal helt sikkert være et alternativ til den klassiske konfirmationsfest - alternativet til konfirmationen bliver aldrig 'ingenting' herhjemme. Vi har kun snakket meget kort om det, Søren og jeg, og det er vi heldigvis enige om. Umiddelbart tror jeg, at alternativet godt kunne blive en rejse af en art. Enten en familietur, hvor hun vælger destinationen og/eller en event af en art (koncert/svømme med delfiner/NASA whatever :P) eller en tur alene (sprogrejse/højskole/whatever). Eller hvis hun ønsker sig en eller anden stor ting. 

 

Vi har heldigvis ca. 8 år endnu, før vi skal have en plan klar, for jeg synes det er svært! 

[Barbamama]

Til dels - men du ville blive en elendig jurist :kiss ikke på grund af manglende evne, men du er alt for sød og varm og rimelighedsorienteret - jura er et om ikke koldt så køligt fag, og det har meget meget lidt med rimelighed at gøre... Men diskutere ord og formuleringer og deslige, dét kan jurister :D

Hehe tak :kiss Og du har nok ret :D