Besvaret May 12, 2016 Jeg havde i perioder følelsen af at jeg slet ikke var klar og at der var så meget jeg synes at vi skulle have nået inden (og vi prøvede inderligt i over et år :rolleyes) . Så jeg tror at det er helt normalt at blive ramt af "går det mon alt sammen" følelser. Bare det ikke tager overhånd. Har du sommerfugle i maven? Glæder du dig ikke til at se din lille baby? :kram Ingen sommerfugle i maven overhovedet, kan meget sjældent tage mig i at nusse maven og glæde mig. Men det er ikke særlig tit, maven bliver tit nusset men, har bare slet ikk den følelse jeg troede jeg ville have. Glæder mig bare til at det er overstået. Men alligevel har jeg bare sådan en rigtig øv fornemmelse, som har vi nu forhastet os, skulle vi have ventet osv. Synes det svært at sætte ord på Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Ingen sommerfugle i maven overhovedet, kan meget sjældent tage mig i at nusse maven og glæde mig. Men det er ikke særlig tit, maven bliver tit nusset men, har bare slet ikk den følelse jeg troede jeg ville have. Glæder mig bare til at det er overstået. Men alligevel har jeg bare sådan en rigtig øv fornemmelse, som har vi nu forhastet os, skulle vi have ventet osv. Synes det svært at sætte ord på Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Hmm... Jeg ved ikke om det er helt normalt, men umiddelbart tænker jeg at man jo er igennem en stor forandring og selvom der sker en dejlig ting så kommer en graviditet jo også med en masse tab og sorg. Man siger jo farvel til sit gamle liv og ofte er der jo en masse ting i ens liv man ikke længere kan komme til... Hvilket jeg tænker er helt okay at være ked og øv over. Men du nævner selv om det mon er normalt. Jeg tror inderst inde at du måske godt selv ved om det er okay at have det som du har det -og måske du skulle nævne det for din jordemoder eller læge? :kram Altså tænker det måske som sådan godt kan være normalt. Men føler mig bare unormal, fordi de fleste kun snakker om hvor skønt det er st være gravid. Hehe.Og håber også at det ændre sig, når jeg begynder at kunne mærke liv. Men tror faktisk det der går mig aller mest på, er st jeg kan ikke holde ud, at min kæreste rør særlig meget ved mig, eller kysser mig vildt meget. Jeg kan næsten helt væmmes ved det - og det synes keg er mærkeligt. Og vi har stort set heller ikk sex vi har måske haft det tre gange siden jeg blev gravid, og synes bare ikke det er rart. De første gange gjorde det ondt men nu er det bare ikk rart. Og har ingen lyst overhovedet. Det gør så ogsp at jeg gerne vil ha overstået graviditeten så jeg kan holde ud at blive rørt ved igen. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Dét tror jeg er helt normalt... For det første sker der ting med kroppen, så man måske ikke længere føler sig sexet... Og hvis man samtidig har kvalme, ligament smerter eller andre gener, så er intimitet nok ikke øverst på ønskelisten... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Dét tror jeg er helt normalt... For det første sker der ting med kroppen, så man måske ikke længere føler sig sexet... Og hvis man samtidig har kvalme, ligament smerter eller andre gener, så er intimitet nok ikke øverst på ønskelisten...Jeg har nemlig ingen gener overhovedet - så det er ikk engang det, som gør jeg ikke har lyst til sex eller berøring. Det eneste der stort set er forandret, det er mine bryster som er blevet større, hverken til gene for mig eller kæresten. Og så er der jo begyndt at komme meget lidt mave. Men orgh synes det svært, og endnu sværre når kæresten ikke kan forstå at jeg ikke kan rumme andet end mig selv og at være gravid. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Altså min sexlyst dalede også, men jeg tror at det primært var fordi at min hjerne tænkte at nu var jeg jo gravid =sex mindre vigtigt. Der var gået ret meget pb i den :blush Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Altså min sexlyst dalede også, men jeg tror at det primært var fordi at min hjerne tænkte at nu var jeg jo gravid =sex mindre vigtigt. Der var gået ret meget pb i den :blush Mit er dalet til et niveau hvor den er ikke eksisterende og ikke kan findes frem overhovedet. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Alt er fint, livmoderhalsen var lang og lukket, fint med fostervand, hun har det godt og vejer 1753 gram.. Jeg har sikkert fået mig en forstrækning eller noget :rolleyesNej hvor dejligt at høre! :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Hm er jeg en dårlig gravid??! Jeg er nu godt på vej ind i 18. Uge (16+5), men jeg føler mig slet ikke gravid, føler mig slet ikke lykkelig over at være gravid, og kan næsten blive irriteret hvis nogle siger tillykke eller kommentere på min mave. Er jeg overhovedet klar til at blive mor, når jeg ikk engang kan knytte mig eller glæde mig over min graviditet. er det normalt at have det sådan?? Jeg synes ikke du er en dårlig gravid! Jeg havde det meget som dig og har det til dels stadig en gang i mellem. Jeg kunne også blive meget ambivalent/irriteret hvis folk ønskede tillykke eller sagde "Ej hvor fantastisk". Da jeg var i 18. uge (omkring 17+4/17+5) begyndte maven så småt at tage form og det blev for alvor svært at være i mit tøj og jeg kunne mærke de første livstegn i 19. uge. Jeg følte nærmest at begge dele "var klamt" (i mangel af bedre ord) og alien-agtigt, kunne slet slet ikke se hvorfor folk omtalte det at mærke liv som noget fantastisk. Jeg vil dog sige at det er blevet meget bedre de sidste 4-5 uger (er 29+0 i dag). Jeg tror jeg var nede i en form for humør-dal i 2. trimester. Første semester var fint nok og jeg tænkte at det skal vi sgu nok klare! Og så tror jeg lidt jeg ramte en mur af afmagt, panik og en snert af fortrydelse. Jeg kan stadig blive lidt trist ved tanken om alle de ting jeg IKKE kommer til at opleve (i hvert fald ikke de næste mange mange år), at det er slut med weekend-kæreste-ture og at jeg nok ikke lige kommer til at backpacke rundt i syd Amerika eller tage mere på interrail. MEN når jeg mærker spark nu kan jeg ikke lade være med at smile. Jeg tager mig selv i at ae maven tænke på hvordan hun mon har det derinde, om hun har min kærestes små søde øre, hvilken farve øjne hun får osv. Jeg er sikker på at jeg kommer til at elske mit barn når hun kommer! Og det er jeg sikker på at du også kommer til. Det er træls at gå med de følelser som du går med nu, om det er normalt ved jeg ikke, men tror ikke det er unormalt i hvert fald (: Du får et :kram2 med på vejen! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Jeg synes ikke du er en dårlig gravid! Jeg havde det meget som dig og har det til dels stadig en gang i mellem. Jeg kunne også blive meget ambivalent/irriteret hvis folk ønskede tillykke eller sagde "Ej hvor fantastisk". Da jeg var i 18. uge (omkring 17+4/17+5) begyndte maven så småt at tage form og det blev for alvor svært at være i mit tøj og jeg kunne mærke de første livstegn i 19. uge. Jeg følte nærmest at begge dele "var klamt" (i mangel af bedre ord) og alien-agtigt, kunne slet slet ikke se hvorfor folk omtalte det at mærke liv som noget fantastisk. Jeg vil dog sige at det er blevet meget bedre de sidste 4-5 uger (er 29+0 i dag). Jeg tror jeg var nede i en form for humør-dal i 2. trimester. Første semester var fint nok og jeg tænkte at det skal vi sgu nok klare! Og så tror jeg lidt jeg ramte en mur af afmagt, panik og en snert af fortrydelse. Jeg kan stadig blive lidt trist ved tanken om alle de ting jeg IKKE kommer til at opleve (i hvert fald ikke de næste mange mange år), at det er slut med weekend-kæreste-ture og at jeg nok ikke lige kommer til at backpacke rundt i syd Amerika eller tage mere på interrail. MEN når jeg mærker spark nu kan jeg ikke lade være med at smile. Jeg tager mig selv i at ae maven tænke på hvordan hun mon har det derinde, om hun har min kærestes små søde øre, hvilken farve øjne hun får osv. Jeg er sikker på at jeg kommer til at elske mit barn når hun kommer! Og det er jeg sikker på at du også kommer til. Det er træls at gå med de følelser som du går med nu, om det er normalt ved jeg ikke, men tror ikke det er unormalt i hvert fald (: Du får et :kram2 med på vejen! Orgh er glad for at der er en der har det lige som mig. Så føler jeg mig ikk så anderledes Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Hm er jeg en dårlig gravid??! Jeg er nu godt på vej ind i 18. Uge (16+5), men jeg føler mig slet ikke gravid, føler mig slet ikke lykkelig over at være gravid, og kan næsten blive irriteret hvis nogle siger tillykke eller kommentere på min mave. Er jeg overhovedet klar til at blive mor, når jeg ikk engang kan knytte mig eller glæde mig over min graviditet. er det normalt at have det sådan?? Jeg kan godt forstå din følelse.. Jeg syntes også til tider det er svært at glæde sig. Jeg bruger mange kræfter på alt det der skal være klar inden.. og det faktum at vi bor på meget lille plads i forvejen. Det er stadig meget uvirkeligt endnu.. måske hjælper det når vi kan mærke bebs sparke.. ? :) :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Altså tænker det måske som sådan godt kan være normalt. Men føler mig bare unormal, fordi de fleste kun snakker om hvor skønt det er st være gravid. Hehe. Og håber også at det ændre sig, når jeg begynder at kunne mærke liv. Men tror faktisk det der går mig aller mest på, er st jeg kan ikke holde ud, at min kæreste rør særlig meget ved mig, eller kysser mig vildt meget. Jeg kan næsten helt væmmes ved det - og det synes keg er mærkeligt. Og vi har stort set heller ikk sex vi har måske haft det tre gange siden jeg blev gravid, og synes bare ikke det er rart. De første gange gjorde det ondt men nu er det bare ikk rart. Og har ingen lyst overhovedet. Det gør så ogsp at jeg gerne vil ha overstået graviditeten så jeg kan holde ud at blive rørt ved igen. Det med at føle "ubehag" ved at blive rørt ved og nusse på og kysset på når man er gravid er helt normalt. De fleste jeg kender har ikke haft meget sex under graviditeten... så fat mod søde :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Hmm.. Jeg ringede til akutmodtagelsen for gravide fordi at jeg har haft tyngdefornemmelse og 3 plukkeveer(over halvanden time). Vi aftalte at jeg lagde mig en times tid for at få slappet af og fjerne trykket da jeg havde siddet op. Herefter skulle jeg ringe og give status hvis det ikke var blevet bedre. Nu har jeg haft to plukkeveer på 45 min og murren (som mens -smerter) og kun tyngdefornemmelse når jeg står op. Er det fjollet at ringe igen? Jeg har ikke ondt eller føler det voldsomt ubehageligt, men jeg er lidt i tvivl om det er noget jeg skal reagere på :chin: :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Hmm.. Jeg ringede til akutmodtagelsen for gravide fordi at jeg har haft tyngdefornemmelse og 3 plukkeveer(over halvanden time). Vi aftalte at jeg lagde mig en times tid for at få slappet af og fjerne trykket da jeg havde siddet op. Herefter skulle jeg ringe og give status hvis det ikke var blevet bedre. Nu har jeg haft to plukkeveer på 45 min og murren (som mens -smerter) og kun tyngdefornemmelse når jeg står op. Er det fjollet at ringe igen? Jeg har ikke ondt eller føler det voldsomt ubehageligt, men jeg er lidt i tvivl om det er noget jeg skal reagere på :chin: :( Jeg er i tvivl i forhold til tyngdefornemmelsen, men jeg tror ikke plukkeveerne er noget problem. Idag da jeg lå på sygehuset og fik kørt kurve havde jeg 14 på en time.. Det løftede de ikke øjenbryn over :unsure Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 12, 2016 Hmm.. Jeg ringede til akutmodtagelsen for gravide fordi at jeg har haft tyngdefornemmelse og 3 plukkeveer(over halvanden time). Vi aftalte at jeg lagde mig en times tid for at få slappet af og fjerne trykket da jeg havde siddet op. Herefter skulle jeg ringe og give status hvis det ikke var blevet bedre. Nu har jeg haft to plukkeveer på 45 min og murren (som mens -smerter) og kun tyngdefornemmelse når jeg står op. Er det fjollet at ringe igen? Jeg har ikke ondt eller føler det voldsomt ubehageligt, men jeg er lidt i tvivl om det er noget jeg skal reagere på :chin: :( Jeg er nok den forkerte at spørge, for jeg havde på et tidspunkt en plukve der varede nærmest non-stop i halvandet døgn. Tre plukveer over halvanden time, eller to på 45 minutter for den sags skyld, lyder af meget lidt for mig, jeg synes ofte at jeg har mange flere :unsure Tyngdefornemmelsen aner jeg dog ikke noget omkring, den synes jeg ikke rigtig at jeg har oplevet. Jeg vil sige: ring hvis du føler dig bekymret! Det kan forhåbentlig give dig lidt ro på at tale med dem så. Enten fordi de fortæller dig at det er normalt og at du ikke bør være bekymret, eller også tjekker de det :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 13, 2016 Jeg ringede igen og de vil gerne have mig ind. Plukkeveerne var egentlig ikke min bekymring for jeg har også rigtig mange i løbet af dagen - men når jeg nævner dem er det fordi at det er voldsomme plukkeveer som i at jeg ikke kan stå på benene når de kommer :unsure Men anyways, jeg kommer ind og får kørt ctg - og har almindelige plukkeveer omkring hvert andet minut og lillepigens hjertelyd stiger hver gang. Ikke noget alarmerende, men nok til at de frygtede at der var noget i gang. Senere på natten kom der så en læge som ville skanne mig. Sidst jeg blev skannet havde jeg en livmoderhals på 35 mm, og nu var den 24 mm. Stadig lang og fin, men kortere end sidst. Lægen sagde at så længe at der kun er 5 uger til at hun reelt må komme (37+2) så stolede hun på at den ikke ville forkorte sig faretruende i den tid :super Ift tyngdefornemmelsen så viser det sig at lillepigen har sat sig fast med hovedet og det umiddelbart er forklaringen på den fornemmelse :) Så det var faktisk rigtig rart at komme ind og blive mødt af en sød jordemoder og læge og bare blive "sikret" :) Så nu slap mine bekymringer op og jeg føler at jeg kan slappe af igen Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 13, 2016 Jeg har de mærkeligste tanker her i ventetiden indtil BP.... :shooter Når man er gravid: - kan baby så være i dårligt humør.? - kan baby have en dårlig mave-dag..? - kan man opmuntre en baby der er inde i maven.? - hvordan ved man egentlig hvordan baby har det inde i maven, sådan humør mæssigt.? Har da bare de mærkeligste tanker :blink Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 13, 2016 Jeg ringede igen og de vil gerne have mig ind. Plukkeveerne var egentlig ikke min bekymring for jeg har også rigtig mange i løbet af dagen - men når jeg nævner dem er det fordi at det er voldsomme plukkeveer som i at jeg ikke kan stå på benene når de kommer :unsure Men anyways, jeg kommer ind og får kørt ctg - og har almindelige plukkeveer omkring hvert andet minut og lillepigens hjertelyd stiger hver gang. Ikke noget alarmerende, men nok til at de frygtede at der var noget i gang. Senere på natten kom der så en læge som ville skanne mig. Sidst jeg blev skannet havde jeg en livmoderhals på 35 mm, og nu var den 24 mm. Stadig lang og fin, men kortere end sidst. Lægen sagde at så længe at der kun er 5 uger til at hun reelt må komme (37+2) så stolede hun på at den ikke ville forkorte sig faretruende i den tid :super Ift tyngdefornemmelsen så viser det sig at lillepigen har sat sig fast med hovedet og det umiddelbart er forklaringen på den fornemmelse :) Så det var faktisk rigtig rart at komme ind og blive mødt af en sød jordemoder og læge og bare blive "sikret" :) Så nu slap mine bekymringer op og jeg føler at jeg kan slappe af igen Godt at du kom ind, og i hvert fald blev beroliget. Og dejligt hun allerede har sat sig fast Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 13, 2016 Jeg ringede igen og de vil gerne have mig ind. Plukkeveerne var egentlig ikke min bekymring for jeg har også rigtig mange i løbet af dagen - men når jeg nævner dem er det fordi at det er voldsomme plukkeveer som i at jeg ikke kan stå på benene når de kommer :unsure Men anyways, jeg kommer ind og får kørt ctg - og har almindelige plukkeveer omkring hvert andet minut og lillepigens hjertelyd stiger hver gang. Ikke noget alarmerende, men nok til at de frygtede at der var noget i gang. Senere på natten kom der så en læge som ville skanne mig. Sidst jeg blev skannet havde jeg en livmoderhals på 35 mm, og nu var den 24 mm. Stadig lang og fin, men kortere end sidst. Lægen sagde at så længe at der kun er 5 uger til at hun reelt må komme (37+2) så stolede hun på at den ikke ville forkorte sig faretruende i den tid :super Ift tyngdefornemmelsen så viser det sig at lillepigen har sat sig fast med hovedet og det umiddelbart er forklaringen på den fornemmelse :) Så det var faktisk rigtig rart at komme ind og blive mødt af en sød jordemoder og læge og bare blive "sikret" :) Så nu slap mine bekymringer op og jeg føler at jeg kan slappe af igen Dejligt at læse! :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 13, 2016 Nu lyder jeg total tosset, men det bedste ved grill sæson er at en gang imellem når der kommer en lille brise ind af vinduet som dufter af tændingsvæske :biglove :lolhit Weird cravings :rolleyes Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 13, 2016 Nu lyder jeg total tosset, men det bedste ved grill sæson er at en gang imellem når der kommer en lille brise ind af vinduet som dufter af tændingsvæske :biglove :lolhit Weird cravings :rolleyes Haha du har sgu nogle sære lyster Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 13, 2016 Jeg har de mærkeligste tanker her i ventetiden indtil BP.... :shooter Når man er gravid: - kan baby så være i dårligt humør.? - kan baby have en dårlig mave-dag..? - kan man opmuntre en baby der er inde i maven.? - hvordan ved man egentlig hvordan baby har det inde i maven, sådan humør mæssigt.? Har da bare de mærkeligste tanker :blink Baby får alt hvad mor har i blodet - jeg er ret sikker på det også gælder lykkehormoner og adrenalin og alt der i mellem. Altså baby mærker mors stemning. Det er derfor det er vigtigt at gøre hvad man kan for at være glad og tryg under graviditeten, og derfor det er forbudt at skændes med eller sige en gravid imod (det kan I hilse jeres mænd og sige ;) ). Nu skal man altså ikke slå sig selv i hovedet hvis man ikke render rundt i en lykkerus under sin graviditet. Der kan ske ting man ikke er herre over, og baby skal nok være sund og rask alligevel. Jeg er nu fan af at "tale til" sin baby, altså lægge hænderne på maven og sende kærlige tanker og måske også sætte ord på hvad der foregår. Baby ligger jo og lytter så snart hørelsen er udviklet (er det ikke i uge 14?). Ligesom nyfødte tror jeg babyer inde i maven er modtagelige og interesserede i kontakt. Så ja jeg tror godt man kan opmuntre sin lille i maven. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 13, 2016 Haha du har sgu nogle sære lyster Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)