Februarmødrenes smalltalk

[Guest]

Ja, nu oprettede jeg altså en ny. Ups :D

[Guest]

Skal I have flere børn egentlig?

Idag fik jeg det vildt svært ved tanken om at det her er min sidste baby :( Men vi stopper næsten 100% her. Ingen af os tør risikere endnu en fødsel, så det sætter ligesom en stopper for det ;)

[lpd]

Super ide nmed ny tråd :)

Jeg er ikke blevet ringet op endnu omkring indlæggelse, og nu har han egentlig været riiimelig nem her i går og i dag - han får stadig de vildeste sammenbrud, men jeg kan trøste ham før eller siden, så nu overvejer jeg egentlig om det er spild af deres tid :unsure

[lpd]

Skal I have flere børn egentlig?

Idag fik jeg det vildt svært ved tanken om at det her er min sidste baby :( Men vi stopper næsten 100% her. Ingen af os tør risikere endnu en fødsel, så det sætter ligesom en stopper for det ;)

Åh det kan jeg godt forstå, det må alligevel være ret vemodigt, omend jeg godt kan forstå jer!

Vi vil gerne have flere børn - i hvert fald en mere, og måske også to. Dog skal det ikke være lige nu. Lige pt tænker jeg at det først skal være når min kæreste har et andet job, men så længe jeg læser har vi ikke råd til han får et andet job. Jeg mangler 4 år af min uddannelse, og så er det jo ikke til at vide om jeg kan få et job lige med det samme. Lige nu er jeg lidt afskrækket, fordi tanken om at have et ældre barn at skulle tage sig af, oveni Arthur, er mega uoverskuelig og føles helt umulig! Nu må vi se. Måske bliver han verdens nemmeste barn når han er lidt ældre, måske vinder vi i lotto, og måske vil skæbnen noget helt tredje. Selvom han er en lille røvbanan, så er han helt sikkert ikke den sidste :D

[Bermuda]

Jeg vil gerne have flere børn, men jeg er indstillet på at Elias måske bliver enebarn.

Elias er resultatet af ICSI-behandling og den mølle skal vi sandsynligvis igennem for endnu en graviditet, og det ved jeg ærlig talt ikke om vi orker - især fordi vi jo ikke ved hvilke udfordringer Elias evt. får grundet hans for tidlige fødsel...

Vi har et æg i fryseren og det bruger vi, men om vi betaler os fra en omgang forsøg i det private eller ej, hvis ikke der er gevinst på fryseægget, det må tiden (og pengepungen!) vise ;)

Graviditeten og forløbet med HELLP, AKS og for tidlig fødsel, den må vi tage når vi kommer dertil - men hvis vi oplever et lignende forløb endnu engang, så får vi max to børn! (Jeg har ellers altid drømt om fire :blush )

[Mor_til_J&C]

Skal I have flere børn egentlig?

Idag fik jeg det vildt svært ved tanken om at det her er min sidste baby :( Men vi stopper næsten 100% her. Ingen af os tør risikere endnu en fødsel, så det sætter ligesom en stopper for det ;)

Tænk jeg havde helt glemt at terminsgrupperne blev til mødregrupper.. hehe. Så har bare troet vores forum.var væk..

Men om vi skal have flere børn. Bum bum.. deg vil jeg jo gerne - har altid drømt om 3, men nu må vi se.

Vi har nogle klare mål vi skal nå inden nr 3.. jeg skal være færdig uddannet, jeg skal have fast arbejde og vi skal gerne have købt hus... så må vi se om der får for lang tid - jeg blivdr trodsalt ikke yngre.. hehe.

[Guest]

Jeg kan også prale med flødebaby :D

4800 g og 59 cm. 400 g på en uges tid :D

[Guest]

Hvor er det spændende at I er klar på flere børn. Jeg er altså lidt misundelig, må jeg indrømme :) Men vi skal vist bare nyde vores to drenge og at det trods alt er gået godt.

Og fordelen ved ikke at få tre, er at jeg så ikke skal "frygte" om det er en pige og folks kommentarer til det. Det er nemlig tilsyneladende ikke godt nok med to drenge - det bliver kun komplet hvis vi får en pige. Folks kommentarer altså!!!! Som om mine to drenge ikke er gode nok!!! Jeg bliver så sur på deres vegne

[Mor_til_J&C]

Hvor er det spændende at I er klar på flere børn. Jeg er altså lidt misundelig, må jeg indrømme :) Men vi skal vist bare nyde vores to drenge og at det trods alt er gået godt.

Og fordelen ved ikke at få tre, er at jeg så ikke skal "frygte" om det er en pige og folks kommentarer til det. Det er nemlig tilsyneladende ikke godt nok med to drenge - det bliver kun komplet hvis vi får en pige. Folks kommentarer altså!!!! Som om mine to drenge ikke er gode nok!!! Jeg bliver så sur på deres vegne

Vores 3'er er heller ikke mere planlagt, end at den ikke bliver til noget. :) vi vil også gerne nyde de to vi har og især vente og se hvad det hele bringer fremad. Jeg har ihvertfald bestemt mig for at ville have en spiral når nu jeg skal til 8 ugers undersøgelse, og det er for mig en ret så stor pause (afslutning) på det at skulle have børn.. men jeg er bare ikke sikker på jeg er færdig med at være gravid - selvom den del af at få børn, ikke er så rart for mig.. suk.

[BabyBlue]

Vi er enige om herhjemme, at vi gerne vil have to børn, hverken mere eller mindre. :)

Dog vil jeg sige, at da det tog os så lang tid at blive gravide første gang, så har vi snakket om, at nr 2 ikke skal være for enhver pris. Bogstaveligt og psykisk. Vi vil ikke betale for behandling selv, når der ikke er garanti på. :D

Og vi vil ikke bruge overskud og ressourcer på det, når vi nu har et barn i forvejen.

Men når det er sagt, så har jeg altid selv været ked af, at være enebarn, og jeg ønsker virkelig at give lille J en søskende. :)

Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg er traumatiseret efter fødsel og hele ammeforløbet. Men heldigvis er der jo mulighed for kejsersnit, hvis det skulle komme så vidt, og amning kan jo i teorien fungere med nr 2.

[BabyBlue]

Og så melder jeg mig lige ind i klubben af mødre med kronisk dårlig samvittighed, for lille J har haft sit første styrt ned fra sofaen! :(

Han lå i liften, jeg kiggede væk i to sekunder, og da jeg vender hovedet tilbage er han i gang med at trille udover kanten. Heldigvis gled han med kroppen først, men så røg det lille hoved bare ned i gulvet med et dunk. Åhr hvor han skreg, og far sprang op for at trøste. :wub

Efter at have skreget to minutter faldt han bare i søvn, og så blev jeg jo lidt bekymret for hjernerystelse. :D

Men jeg kan læse mig til, at det er ret usandsynligt, og jeg har holdt øje med ham her under luren. Han har bevæget sig fint og sovet både roligt og i REM.

Men puha, hvor bliver man lige forskrækket! Det lille pus. :kuller

[Guest]

Og så melder jeg mig lige ind i klubben af mødre med kronisk dårlig samvittighed, for lille J har haft sit første styrt ned fra sofaen! :(

Han lå i liften, jeg kiggede væk i to sekunder, og da jeg vender hovedet tilbage er han i gang med at trille udover kanten. Heldigvis gled han med kroppen først, men så røg det lille hoved bare ned i gulvet med et dunk. Åhr hvor han skreg, og far sprang op for at trøste. :wub

Efter at have skreget to minutter faldt han bare i søvn, og så blev jeg jo lidt bekymret for hjernerystelse. :D

Men jeg kan læse mig til, at det er ret usandsynligt, og jeg har holdt øje med ham her under luren. Han har bevæget sig fint og sovet både roligt og i REM.

Men puha, hvor bliver man lige forskrækket! Det lille pus. :kuller

Åh, lille pus :( Godt det ikke gik værre :kram

 

Jeg har ikke prøvet det med en helt så lille baby, men Aksel er også faldet ned fra sofaen, hvor han slog hovedet ned i kanten af vores sofabord. Av! Man har det bare så dårligt bagefter, men det er jo ikke med vilje, og det er bare hvad der sker. De er nogle hurtige små sataner :D

 

Går det lidt bedre med samvittigheden?

[Guest]

Så fik jeg endelig bestilt tid til 5-ugers og 8-ugers. Ups, det var vist også på tide. Han bliver trods alt en måned på mandag :D

[Mor_til_J&C]

Så fik jeg endelig bestilt tid til 5-ugers og 8-ugers. Ups, det var vist også på tide. Han bliver trods alt en måned på mandag :D

Bedre sent end aldrig... :)

[Guest]

Bedre sent end aldrig... :)

Ja. Og der var heldigvis tider. Det var bare lidt pinligt, synes jeg :D

[lpd]

Så fik jeg endelig bestilt tid til 5-ugers og 8-ugers. Ups, det var vist også på tide. Han bliver trods alt en måned på mandag :D

Fuck... Det har jeg glemt

[Guest]

Fuck... Det har jeg glemt

Ha ha, det trøster så mig lidt :D Skynd dig at ringe til lægen :)

[BabyBlue]

Der er ingen skader efter styrt i går. ;)

 

Men til gengæld synes jeg altså, at J er noget urolig i disse dage ... han sover ikke så længe, andet end én lang lur om eftermiddagen, og ellers vågner han efter 1-2 timer og kan ikke falde til ro igen. Jeg tror nok, at han har luft i maven, for det er sket et par gange, at han sådan rigtig krummer sig sammen og skriger helt vildt. :(

Jeg må prøve at blive bedre til at bøvse ham af mens han får flaske, for han får jo nok slugt en del luft ...

 

Til gengæld har jeg åbenbart totalt overskud på dén front, for jeg bestilte tid til 5- og 8-ugersundersøgelsen dagen efter jeg havde født. :D (Fordi jeg vidste, at der ellers nok var risiko for, at jeg glemte det ...)

 

Og så tror jeg altså, som jeg lidt frygtede på forhånd, at jeg ikke rigtig egner mig til at gå hjemme på barsel med sådan en lille størrelse ... :blush

Det er ikke fordi, jeg ikke kan tilsidesætte mine egne behov, og tiden går jo om man vil det eller ej - men jeg synes godt nok, at det er svært at aflæse behovene hos sådan en lille baby ... jeg bliver hele tiden usikker på, om jeg burde gøre noget andet/mere, og det ligner slet ikke mig, at blive usikker på den måde. :( Det er nok fordi, det pludselig er et andet menneskers liv og fremtid i mine hænder, og tænk hvis jeg nu traumatiserer ham for livet, fordi jeg ikke lige får stimuleret ham nok, eller for meget, eller han får for lidt eller meget mad eller søvn. Ahmen, altså ... jeg kunne både grine og græde. ;)

 

Er jeg den eneste, der har sådanne tanker?? Eller er I andre bare sådan helt cool og instinktive relax-mom hele tiden? (Gud, jeg håber det ikke. :D)

[lpd]

Der er ingen skader efter styrt i går. ;)

Men til gengæld synes jeg altså, at J er noget urolig i disse dage ... han sover ikke så længe, andet end én lang lur om eftermiddagen, og ellers vågner han efter 1-2 timer og kan ikke falde til ro igen. Jeg tror nok, at han har luft i maven, for det er sket et par gange, at han sådan rigtig krummer sig sammen og skriger helt vildt. :(

Jeg må prøve at blive bedre til at bøvse ham af mens han får flaske, for han får jo nok slugt en del luft ...

Til gengæld har jeg åbenbart totalt overskud på dén front, for jeg bestilte tid til 5- og 8-ugersundersøgelsen dagen efter jeg havde født. :D (Fordi jeg vidste, at der ellers nok var risiko for, at jeg glemte det ...)

Og så tror jeg altså, som jeg lidt frygtede på forhånd, at jeg ikke rigtig egner mig til at gå hjemme på barsel med sådan en lille størrelse ... :blush

Det er ikke fordi, jeg ikke kan tilsidesætte mine egne behov, og tiden går jo om man vil det eller ej - men jeg synes godt nok, at det er svært at aflæse behovene hos sådan en lille baby ... jeg bliver hele tiden usikker på, om jeg burde gøre noget andet/mere, og det ligner slet ikke mig, at blive usikker på den måde. :( Det er nok fordi, det pludselig er et andet menneskers liv og fremtid i mine hænder, og tænk hvis jeg nu traumatiserer ham for livet, fordi jeg ikke lige får stimuleret ham nok, eller for meget, eller han får for lidt eller meget mad eller søvn. Ahmen, altså ... jeg kunne både grine og græde. ;)

Er jeg den eneste, der har sådanne tanker?? Eller er I andre bare sådan helt cool og instinktive relax-mom hele tiden? (Gud, jeg håber det ikke. :D)

Åh det er bare en stor bekymring at få børn :D

Jeg havde det meget som dig i starten. Uanset hvad vi gjorde græd han jo, så jeg var så usikker og var sikker på jeg var verdens dårligste mor, jeg følte ikke jeg kunne læse ham (ok, sådan har jeg det stadig!) og græd konstant fordi han græd. Nu har jeg lært at acceptere at jeg bare kkke altid kan trøste ham, og det er altså inke noget han bliver traumatiseret af. Hvis jeg ikke giver slip på den bekymring, så bliver jeg sindssyg.

Husk på du er den aller bedste mor for lige præcis dit barn :kram2

[lpd]

Ha ha, det trøster så mig lidt :D Skynd dig at ringe til lægen :)

Fik en tid tirsdag, nu har jeg så glemt hvad tid hun sagde :lol ups

[lpd]

Så har vi været til 5 ugers. Der er ikke noget at sige til jeg har så ondt i ryggen, han vejer 5 kg og måler 58 cm (ved fødsel 3350 og 52 cm)! Shit en kæmpebaby :D

[Guest]

Så har vi været til 5 ugers. Der er ikke noget at sige til jeg har så ondt i ryggen, han vejer 5 kg og måler 58 cm (ved fødsel 3350 og 52 cm)! Shit en kæmpebaby :D

Ha ha, det er næsten ligesom Herman. Og ja, kæmpebabyer :D

[Guest]

Armen for helvede... nu havde jeg lige skrevet et mega langt svar omkring det med barsel og usikkerhed, og så kom jeg til at slette det. For helvede sgu da også!!!!!!!

 

Nå, jeg prøvede egentlig bare at sige at du, Babyblue, lyder som en helt klassisk nybagt mor med den tvivl og usikkerhed, du render rundt med. Det rammer stort set os alle, vil jeg vove at påstå.

 

Jeg synes klart det er nemmere her anden gang. Jeg er lidt mere cool og afslappet med det hele og tænker det nok skal gå det hele, og at jeg gør hvad jeg kan. Og alligevel så rammer tvivlen mig også gentagende gange. Igår blev jeg for eksempel bange for om jeg har nok mælk.... mens det stod ud af det ene bryst.... seriøst altså! :lol 

 

Jeg kan mærke, at jeg nyder barslen mere denne gang. Sidst kedede jeg mig helt ærligt lidt. Denne gang føler jeg at jeg er mere i det - måske fordi jeg ved hvor hurtigt det går og at det er sidste gang? Men jeg stornyder ihvertfald og synes det er langt nemmere denne her gang.

[Guest]

Igår blev Herman 1 måned  :hurra :kuller

 

Det er altså vildt som tiden går. Jeg fatter det slet ikke. Jeg kan mærke hvordan jeg elsker ham mere og mere for hver dag der går, og jeg kan bruge lang tid på bare at kigge på ham. Jeg er virkelig forelsket i min lille klump :biglove

 

Han trives. Det virker ihvertfald sådan. Vi har ikke rigtig nogen rytme endnu, så det foregår på hans præmisser og så tager vi det hele lidt som det kommer. Han er god ved mig om natten. Han spiser omkring kl 23 (lige inden jeg går i seng), kl 3 og så igen kl 5/6 stykker typisk. Det er ret luksus, synes jeg. Generelt er han faktisk virkelig nem (og det får jeg lidt dårlig samvittighed over, men jeg nyder det nu også). Han får lidt mavekneb i løbet af dagen, men det gør alle babyer vist. Vi giver ham biogaia og så giver jeg ham lidt zoneterapi mod prutmaven (mega nemt for øvrigt.... masser jeres babyer under fødderne, kør tommelfingeren rundt i cirkler lige der under foden hvor det buer lidt - fordi babyfødder er så små, så kan man ikke undgå at ramme. Mega smart).

 

Jeg trives også. Rent fysisk er jeg endelig ved at være ovenpå igen. Underlivet har godt nok drillet længe, synes jeg, og været irriteret og ømt. Jeg tror måske, klippet har været større/mere voldsomt end jeg troede, når det nu har taget så lang tid. Jeg aner ikke, hvor meget jeg blev syet. Jeg fik det at vide på opvågningen efter narkosen, men jeg kan overhovedet ikke huske hvad jeg er blevet fortalt der. Håber ikke de har sagt noget vigtigt :D

 

Jeg har læst lidt om stjernekiggerfødsler, og der var så meget jeg kunne nikke genkendende til. Det var egentlig meget rart at få det vendt på den måde ved at læse om andres oplevelser, og samtidig også lidt skræmmende fordi det gav nogle tydelige flashbacks. Godt jeg aldrig skal det igennem igen ;)

 

Fødslen plager mig stadig. Jeg er sgu ikke helt ok med det. Det gør mig stadig ked at jeg ikke kunne præstere denne her helt almindelige stille og rolige ambulante fødsel. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg igen skulle igennem alt muligt. Jeg tror altså der må være noget med mit bækken. Det kan ikke passe at det bare er rent uheld, at første barn står skævt og ikke kan komme ud og andet barn får vendt sig, så han er stjernekigger. Det er altså lidt for uheldigt. Glæder mig til efterfødselssamtalen. Der er en del, jeg gerne lige vil have på plads.

 

Her i påsken skal jeg pakke lidt af Hermans tøj væk?! Han er nemlig allerede ved at vokse ud af det, men målte altså også 59 cm og vejede 4800 gram sidste uge, da sp var her. Store dejlige dreng :biglove

[lpd]

Igår blev Herman 1 måned :hurra :kuller

Det er altså vildt som tiden går. Jeg fatter det slet ikke. Jeg kan mærke hvordan jeg elsker ham mere og mere for hver dag der går, og jeg kan bruge lang tid på bare at kigge på ham. Jeg er virkelig forelsket i min lille klump :biglove

Han trives. Det virker ihvertfald sådan. Vi har ikke rigtig nogen rytme endnu, så det foregår på hans præmisser og så tager vi det hele lidt som det kommer. Han er god ved mig om natten. Han spiser omkring kl 23 (lige inden jeg går i seng), kl 3 og så igen kl 5/6 stykker typisk. Det er ret luksus, synes jeg. Generelt er han faktisk virkelig nem (og det får jeg lidt dårlig samvittighed over, men jeg nyder det nu også). Han får lidt mavekneb i løbet af dagen, men det gør alle babyer vist. Vi giver ham biogaia og så giver jeg ham lidt zoneterapi mod prutmaven (mega nemt for øvrigt.... masser jeres babyer under fødderne, kør tommelfingeren rundt i cirkler lige der under foden hvor det buer lidt - fordi babyfødder er så små, så kan man ikke undgå at ramme. Mega smart).

Jeg trives også. Rent fysisk er jeg endelig ved at være ovenpå igen. Underlivet har godt nok drillet længe, synes jeg, og været irriteret og ømt. Jeg tror måske, klippet har været større/mere voldsomt end jeg troede, når det nu har taget så lang tid. Jeg aner ikke, hvor meget jeg blev syet. Jeg fik det at vide på opvågningen efter narkosen, men jeg kan overhovedet ikke huske hvad jeg er blevet fortalt der. Håber ikke de har sagt noget vigtigt :D

Jeg har læst lidt om stjernekiggerfødsler, og der var så meget jeg kunne nikke genkendende til. Det var egentlig meget rart at få det vendt på den måde ved at læse om andres oplevelser, og samtidig også lidt skræmmende fordi det gav nogle tydelige flashbacks. Godt jeg aldrig skal det igennem igen ;)

Fødslen plager mig stadig. Jeg er sgu ikke helt ok med det. Det gør mig stadig ked at jeg ikke kunne præstere denne her helt almindelige stille og rolige ambulante fødsel. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg igen skulle igennem alt muligt. Jeg tror altså der må være noget med mit bækken. Det kan ikke passe at det bare er rent uheld, at første barn står skævt og ikke kan komme ud og andet barn får vendt sig, så han er stjernekigger. Det er altså lidt for uheldigt. Glæder mig til efterfødselssamtalen. Der er en del, jeg gerne lige vil have på plads.

Her i påsken skal jeg pakke lidt af Hermans tøj væk?! Han er nemlig allerede ved at vokse ud af det, men målte altså også 59 cm og vejede 4800 gram sidste uge, da sp var her. Store dejlige dreng :biglove

Tiden går så hurtigt! Arthur er så småt på vej i 62 :O

Hvor er jeg ked af det på dine vegne at du har det sådan med fødslen. Jeg håber virkelig både dig og din mand får bearbejdet det! :kram2

Vi har givet biogaia i en lille uges tid, jeg er vildt dårlig til at vurdere om "sådan noget" virker, men det er jo forsøget værd. Vi har ikke prøvet zoneterapi, men jeg fandt en video på Katrine Birks hjemmeside og har prøvet lidt selv. Derudover laver vi øvelser med hans ben, så det kan løsne lidt op hvis der skulle være en prut på tværs ;)

Jeg er begyndt konsekvent at putte A i barnevognen om morgenen når han er blevet skiftet, spist af osv. Det fungerer rigtig godt synes jeg! Så sover han 2-3 timer (vores barnevognstræning giver virkelig pote! Antijinx!) og så får han mad, bliver skiftet, vi snakker og pludrer og så snart han giver det mindste tegn på træthed ryger han i barnevognen igen.

I går gik jeg så også en tur med ham i barnevognen ved 18 tiden hvor han så sov den halve times tid, og han var faktisk i godt humør resten af aftenen. Kl 21.30 lå jeg i min seng ved siden af sovende baby. Vil prøve at holde fast i det her mønster fremover, det lader til at virke godt på ham. Det er vigtigt jeg får puttet ham inden han bliver træt! Ulempen er så at jeg ikke kan gå tur med barnevognen og stille den, så hundene må nøjes med den ene aftentur :unsure føler mig lidt ond, men på dne anden side har de virkelig tilpasset sig og sover nærmest hele tiden.