Oprettet January 28, 2016 NU tager jeg mig sammen og skriver om Carl Phillips vej til os, som var bedre end antaget, sådan i det hele store, men stadig dybt traumatisk for mig og endte præcis som min første fødsel... Jeg var gået over tid, hvilket jeg bare nød, da jeg havde det SÅ godt!!! jeg var 41+2 og skulle til check på Hillerød hospital samt muligvis få lavet en hindeløsning.- sådan en fik jeg allerede om mandagen, hos min private JM, men intet skete. Alt var fint til check og hun kunne sagtens lave hindeløsning hvorefter jeg kørte til Lyngby for at drikke kaffe med mig selv og handle lidt ind.. Jeg husker jeg gik rundt i Irma og synes at det virkelig føltes underligt og helt klart anderledes end de niv og stik der havde været de sidste uger en gang i mellem...jeg følte jeg gik rundt i en tåge.. Om eftermiddagen fik jeg regelmæssige plukveer og til aften ringede jeg til FG for at høre om det mon var veer, men de mente at hvis man sagtens kunne tale under en ve og ikke var påvirket så var det bare plukveer... Jeg gik en tur om aftenen for muligvis at skubbe det hele i gang, men det gik i stå og jeg gik i seng uden veer.. KL 0:30 vågner jeg ved en ve- en rigtig ve, og jeg kunne med det samme genkende smerten...de var ikke så slemme endnu, men uden tvivl var det idag jeg skulle føde! Så min søster hoppede i en taxa og ankom en time senere, mens Cecilia vågnede...ahhhh ikke lige planen..og for at toppe det var hun brandvarm! så nu havde vi en trist pige med feber mens jeg prøvede at skjule mine veer for ikke at gøre hende utryg! men end of story er at hun puttede sig ind til min søster og var glad da vi tog aftsted. vi var åbenbart først på hospitalet kl 3.50 og der var jeg en 2.5 cm åben-..åhhh jeg frygtede virkelig det skulle blive sådan en laaaang fødsel som sidst...først kl 6 er jeg 4 cm åben, efter vi gik en tur rundt om hospitalet, som egentlig var ret hyggelig. veerne bed mere og mere men jeg syens jeg klarer de her udvidelsesveer mega godt, det er som om jeg er god til at arbejde med dem, hvis det giver mening :) Jeg får klyx og morgenmad og står så under bruseren hvilket lindrer rigtig meget, da mine veer sidder i lænden. kl 8.20 er jeg 6 cm men de kan åbne til 7 cm, den nye JM efter vagtskifte er fantastisk og jeg beslutter at føde med hende :) På hillerød har de nogle fede sansestuer, hvilket jeg dog ikke får glæde af da vi kom på den ene "grimme"stue, uden badekar etc. men vores JM synes at fornemme at et karbad ville være godt for mig så jeg skifter stue og det er SÅ godt! Hans hjerterytme er hele tiden super fin og kl 10 er jeg en 7-8 cm åben og kommer i bad. På det tidspunkt kører det bare..det er meget hurtigere og bedre end sidst, jeg åbner mig jo rent faktisk og er ved godt mod! 10:25 går vandet i badekarret, noget jeg var glad for da de sidst tog vandet og det derfra blev så dårligt..men ak ve... allerede efter 3-4 veer synes jeg det føltes anderledes på den dårlige måde...og kan genkende det fra første fødsel..jeg får pressetrang, og er bange..det er en slags smerte som ikke er "rigtig" det er svært at forklare, men det er ikke godt. kl 11 kan jeg ikke holde det ud mere og kommer op. jeg er stadig kun 7 cm åben men de kan nemt udvide til 9 cm, dog med en kant. Jeg får lattergas og og ilt, og kl 12.10 står der jeg har voldsom ondt, bange og ønsker smertelindring..men det er jo ikke så nemt når man er så udvidet. afdelings JM kommer ind og de holder kanten oppe mens jeg presser..det gjorde NAS puha, at nogen roder rundt deroppe mens man presser og har de sygeste smerter er ikke sjovt synes jeg, men den kant skulle jo bare væk. kl 12.21 skriver lægen at han ikke rigtig kommer ned og jeg beder om en sugekop hvilket hun lover mig om 30 min da sidste fødsel jo endte med fastsiddende skuldre og en sugekop kan forcere dette. Jeg VIL have ham ud selv, vil IKKE have KS, og jeg ved der er 3 sug, så er det akut akut akut KS, så jeg presser så jeg føler jeg eksploderer da der bliver lagt kop, og det går faktisk fint,- de "truer" med at klippe mig, men når det aldrig, hovedet kommer ud, MEN resten gør ikke OMG det er det samme som sidst, hans skuldre sidder fast under mit skamben, alle ved hvad klokken havde slået med det samme, og det var 2 min og 7 sek som var lange,...som kvinde kan man ikke gøre meget, det er lægen der mosler rundt og laver forskellige tricks for at få ham ud, og hun er maks presset...jeg hører hendes vejrtrækning og det er absolut katastrofescenariet vi alle frygtede. Min mand står bare ved siden af og ser det lille hovede blive helt lilla..han er sikker på Carl Phillip er død eller svært skadet at best.. han kommer ud og bliver med det samme flyttet over til børnelægen og bordet, han er helt slap og blå/lilla og jeg er bange, bange om han er ok..de siger hurtigt det er han, og at han selv trækker vejret, men får dog først en apgar score på 10 efter 12 min, da han knirkede en del, men han kommer sig fint og kommer derefter op til mig hvor han sutter fint med det samme. Jeg fik en lille rift kun, så ift sidst ( 3.grads bristning) var det jo INTET :) Moderkagen var stor og vejede 750 gr, og de prøver de med det samme tog fra navlestrængen viste at han ikke havde været påvirket og værdierne var bedre end hos de fleste "almindelig" fødte børn, så min moderkage har været super god, også denne gang. Det er faktisk noget jeg er super glad for og noget der trøster mig.. Så i starten var det jo en god fødsel, A og jeg hyggede os faktisk og var meget tætte og kærlige ved hinanden, en rigtig rar og varm oplevelse jeg stadig husker. Slutningen ville jeg gerne have undværet..hvis ikke vi skulle have flere børn kunne man måske mene det var lidt ligemeget, men 1. tror jeg vi gerne vil have en 3'er og 2. så er jeg da ked af ikke at have sådan en drømmefødsel som jeg ønsker mig...jeg er ked af at der er "noget" i vejen med mit bækken, ( det antager man) men vi ikke kan finde ud af det og at hvis vi skal have en 3'er hvordan han/hun så skal komme ud..Jeg føler mig nogle gange som en fiasko, selv om jeg ved at jeg gjorde et kæmpe styk arbejde, men jeg ved også at var jeg alene på en mark havde vi ikke overlevet :( Men altså, han er rask og sund og jeg er det også, så kan man ikke ønske mere. Han er virkelig bare den dejligste lille dreng! Sætter lige billeder ind senere! 4080 gr lækkerhed!! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 28, 2016 Pyh altså for en gang dramatik (igen!!!), det må ha været frygteligt at blive så bange. Har du/I fået en efterfødselssamtale? Og får dit bækken skylden? Det er så vidt jeg ved meget sjældent det her sker, og så 2 gange ud af 2. Kan godt forstå det fylder, ifht tanker om fremtiden og en evt 3er. Nu blir der heldigvis også født helt vidunderlige børn ved kejsersnit, hvis det er det sikreste. Men godt nok ærgerligt, når du ellers er så god til at være højgravid og at føde. Syns du er sej og skal smide den der skyldfølelse langt væk. :kram2 OG vi er vist mange der er dybt taknemmelige for at vi ikke sku føde alene på en mark :rolleyes Tak for gode læger osv! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 28, 2016 Uha fik godt nok lige nogle tårer i øjnene :boo det lyder bare så skræmmende og kan godt forstå, at det i den grad sætter sig. Især når det gentager sig og ikke bare er bad luck. Håber det er noget, der kan afhjælpes på én eller anden måde. Men jo dejligt at noget af fødslen var bedre og at lillefyren vigtigst af alt har det dejligt! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 28, 2016 Pyh altså for en gang dramatik (igen!!!), det må ha været frygteligt at blive så bange. Har du/I fået en efterfødselssamtale? Og får dit bækken skylden? Det er så vidt jeg ved meget sjældent det her sker, og så 2 gange ud af 2. Kan godt forstå det fylder, ifht tanker om fremtiden og en evt 3er. Nu blir der heldigvis også født helt vidunderlige børn ved kejsersnit, hvis det er det sikreste. Men godt nok ærgerligt, når du ellers er så god til at være højgravid og at føde. Syns du er sej og skal smide den der skyldfølelse langt væk. :kram2 OG vi er vist mange der er dybt taknemmelige for at vi ikke sku føde alene på en mark :rolleyes Tak for gode læger osv! ja altså den store samtale har vi stadig til gode! men talte med lægen og jm lige efter fødslren og så 2 dage senere med en anden jm ifm hørescreening etc. man ved ikke om det er bækkenet, men det er meget muligt..en mulighed er også at mine børn er for store til mit bækken, derfor var tale om igangsættelse før tid etc, ja som du kan forstå er jeg ikke den store tilhænger af hjemmefødsler ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 28, 2016 Uha fik godt nok lige nogle tårer i øjnene :boo det lyder bare så skræmmende og kan godt forstå, at det i den grad sætter sig. Især når det gentager sig og ikke bare er bad luck. Håber det er noget, der kan afhjælpes på én eller anden måde. Men jo dejligt at noget af fødslen var bedre og at lillefyren vigtigst af alt har det dejligt! åh ja de fødsler, de sidder bare i en, det ER bare vildt, ligemeget om god eller dårlig! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 28, 2016 Søde dig, du er ikke en fiasko! Men Nøj en hård og dramatisk fødsel, det er jeg ked af - heldigvis er ungerne den slags værd. <3 Del dette indlæg Link to post Share on other sites