Når manden har Manflu......

[Guest Mettemor]

Hvad gør i så? Jeg mener, putter i om ham, kommer med te og kiks eller ruller i øjne og ber ham tage sig LIDT sammen?

Det er fordi min mand nu har været syg siden i søndags og når han ligger herhjemme er han ved at DØ bare han nyser...

Han fik mandag konstateret halsbetændelse og havde feber...jo jeg har ondt af ham men jeg kan bare ikke blive ved med at ynke ham, kender i det?

Feberen forsvandt onsdag, men han hoster...jaja...man kan godt tømme en opvaskemaskine selvom man hoster, eller hvad?

Er jeg for skrap eller øffer i også på jeres mænd når de er sløje? Eller kender i slet ikke begrebet Manflu? ;) Hehe!

[mtune]

Kender ikke begrebet

Manden herhjemme skal praktisk talt bindes til sengen når han er syg ellers damper han bare på arbejde trods høj feber.

Sommeren 2008 blev han ramt af en ret slem gang halsbetændelse som kostede ham næsten 2 uger i sengen og et par besøg hos vagtlægen som begyndte at mistænke kyssesyge.. Men det var det heldigvis ikke.

Men den første dag med feber var han da klar til at tage på arbejde, så her måtte jeg lige træde i karakter og bede ham indtage sofaen.. De næste 4-5 dage havde han omkring 40 i feber så han sov det meste af tiden.. og så gjorde jeg ellers mit bedste for at opvarte ham så han havde det bedst muligt.

Hvis han nu havde været typen som piver over en forkølelse havde jeg nok ikke været helt så forstående

[Beem]

Uhh det kommer an på hvor længe han er syg og med hvad.

Jeg kan godt forkæle ham lidt de første dage hvis han er rigtig syg, men når medicinen virker og han burde få det bedre og så stadig ligger og er vedat dø ja så er der ingen kære mor!

[Charlotte]

Altså jeg prøver at vende den, og her i huset er der ikke noget der hedder "mor er syg" for jeg kan ikk bare ligge og være syg.. Så derfor er jeg også efter ham når han er syg.. Basta.. Så kan jeg være en dum kællig i nogens øjne.. Meen!!..

[Sandie]

Det kommer an på datteren.. sidst manden var sådan var jeg syg og datter meget syg.. jeg var den eneste der tog mig af vores datter så der fik han ingen medliddenhed eller hjælp af mig..

Men hvis ellers hun er rask og opføre sig så jeg har tid til at tage mig af ham.. så gør jeg det.. putter ham med tæpper, kommer med the, friskpressede juice.. hostesaft, laver ALT.. og jeg nusser og massager.. synes faktisk det lidt hyggeligt at ens store mandfolk der normalt ordner allt lige pludselig har brug for så meget hjælp.. står det på i over en uge, ryger min tålmodighed dog..

[Lotte]

Hehe Mette.....

Jeg er jo nød til at være sød, for når jeg er syg, så bager John jo boller til mig, kommer med varm mælk med honning i, te, kakao.. henter youghurt på tanken midt om natten osv osv.... så jeg SKAL jo også være sød ved ham når han en sjælden gang imellem.....

Men hvis nu manden din virkelig har det skidt, og du kan mærke på ham at han er skidt, så må du jo pusle lidt om ham... men hvis det ikke er så slemt, og han godt kan stå op uden at kaste op ud over det hele, så synes jeg godt han kan tømme den opvasker :badgirl hehe

Men imorgen.... så slipper du lidt for ham ;)

[Rieke]

Jeg sukker, vender øjne, og ønsker mig at han ville forsvinde fra mit åsyn så jeg slipper for at høre på hans klynkeri.

[Dorthe]

Nu er manden min næsten aldrig syg, men hvis han er så pyller jeg dog lidt om ham. Men det skal ikke være i for mange dage, for jeg ryger min tålmodighed og så må han altså tage sig sammen.

[Guest AKD]

Jeg sukker, vender øjne, og ønsker mig at han ville forsvinde fra mit åsyn så jeg slipper for at høre på hans klynkeri.

Du er da sød :huh:

[MaleneT]

Nu er manden min næsten aldrig syg, men hvis han er så pyller jeg dog lidt om ham. Men det skal ikke være i for mange dage, for jeg ryger min tålmodighed og så må han altså tage sig sammen.

Sådan er det også herhjemme, sådan cirka :)

[Guest Mettemor]

Ahh ok, så er det ikke KUN mig :) Hehe...altså jeg putter ham også i starten, men når han piver over at ha nyst...SÅ BLIR JEG SÅ ......GRRRR!!! Jeg kan gå med til man piver over ikke at kunne synke, fordi ens hals er lavet om til pigtråd etc.

Men han har altså ikke været derhenne hvor han har kastet op, så syg var han dog ikke. Kun halsbetændelse, som gik over i lungebetændelse - ifølge ham selv, og dælmer om han ikke også ragede datterens øjenbetændelse til sig også! :P

Hehe...

Nå, jeg fylder mig med endnu en omgang tålmodighed :)

[Guest LilleMig]

Her pyldre jeg ikke i hvertfald ikke om ham- det har jeg da bestemt ikke tid til hvis jeg skal tage mig af alt andet ;)

Men kan godt nikke genkendene til den med at de ikke laver en disse når de er syge, fik et flop sidst min mand var syg, for han kunne godt spise, men alt hva han havde brugt af knive, tallerkner osv stod bare på bordet og flød, istedet for at bukke ryggen og sætte det i opvaskemaskinen :huh

[Snowie]

Min mand lå med influenza i sidste uge - der er åbenbart to slags; den dødbringende og den, der rammer kvinder og børn - han jamrede så meget, at jeg overvejede at koge klude og gøre klar til at klippe en navlestreng, hvis det skulle ende ud med en fødsel.

Men ellers er jeg ganske omsorgsfuld, synes jeg selv, mht. tæppe, piller, drikkelse, mad m.v. - men beder ham alligevel om at skrue en anelse ned for lydniveauet til tider :biglove

[Dorthe]

Min mand lå med influenza i sidste uge - der er åbenbart to slags; den dødbringende og den, der rammer kvinder og børn - han jamrede så meget, at jeg overvejede at koge klude og gøre klar til at klippe en navlestreng, hvis det skulle ende ud med en fødsel.

Men ellers er jeg ganske omsorgsfuld, synes jeg selv, mht. tæppe, piller, drikkelse, mad m.v. - men beder ham alligevel om at skrue en anelse ned for lydniveauet til tider :biglove

:lolhit

[MaleneT]

Min mand lå med influenza i sidste uge - der er åbenbart to slags; den dødbringende og den, der rammer kvinder og børn - han jamrede så meget, at jeg overvejede at koge klude og gøre klar til at klippe en navlestreng, hvis det skulle ende ud med en fødsel.

Men ellers er jeg ganske omsorgsfuld, synes jeg selv, mht. tæppe, piller, drikkelse, mad m.v. - men beder ham alligevel om at skrue en anelse ned for lydniveauet til tider :biglove

:lolhit

[MissingLink]

Arrrmen altså - hvor ER det dog synd for ham :bask :D

Ej, jeg kender det godt- alt for godt. Tror faktisk min mand er lidt værre end din :whistling ;)

God bedring med ham- for hans og din skyld :balloon

[Guest Mettemor]

Min mand lå med influenza i sidste uge - der er åbenbart to slags; den dødbringende og den, der rammer kvinder og børn - han jamrede så meget, at jeg overvejede at koge klude og gøre klar til at klippe en navlestreng, hvis det skulle ende ud med en fødsel.

Men ellers er jeg ganske omsorgsfuld, synes jeg selv, mht. tæppe, piller, drikkelse, mad m.v. - men beder ham alligevel om at skrue en anelse ned for lydniveauet til tider

Hahaha! :D Den var god! Tror jeg siger det til min mand næste gang han jamrer!!! :P LOL

Det er HELT KLART den dødbringende halsbetændelse/altmuligtandet syge han har raget til sig...

Det der nok frustrerer mig mest det var da vi var nede i lægehuset i tirsdags med ham, da havde han klynket HELE morgenen og kunne ikke NOGET som helst, måtte næsten klæde ham på!

Så da vores mandlige læge kom ud i venteværelset og kaldte på ham, sprang han op med et stort smil, højt hævet hånd og sagde kækt, yes jeg kommer nu, og LØB nærmest afsted!!!!! :blink

Hvor blev den lille baby af jeg lige havde madet?!?! (Næsten! ;))

Da hans mor ringede for et par dage siden da havde han bare lidt ondt i halsen...LIDT ONDT?!?!? Aiii lømmel!!! ;) Hahaha! :P

Arrrmen altså - hvor ER det dog synd for ham

Ej, jeg kender det godt- alt for godt. Tror faktisk min mand er lidt værre end din :whistling

God bedring med ham- for hans og din skyld

Tak smukke og ja det ER da øv at være syg....Hahaha! Kan næsten se din mand for mig...jaja, sagde næsten! :D :haha

[Rieke]

Du er da sød :huh:

du kender jo ikke forholdende hjemme hos mig - men jeg vælger ikke at dømme dig på din kommentar.

min mand er doven - og han synes altid han har det ekstremt hårdt fordi han jo går på arbejde. P.t. hvor jeg er på barsel er det MIG der hver evig eneste dag står først op, jeg laver havregrød, får begge unger i tøjet, spiser morgenmad med børnene (alt imens han snuer videre, og kun lige når at stå op og gå i bad inden han skal gå) og sender Farmand + datter ud af døren. Så passer jeg den lille i løbet af dagen imens jeg gør rent, vasker tøj og rydder op. Så henter jeg den store, handler, laver mad, spiser med ungerne, rydder maden væk, bader dem og giver dem nattøj på. Så kommer han hjem, kysser børnene, tænder fjernsynet, sætter sig i sofaen, spiser det mad jeg har lavet og stiller det på bordet ovenpå opvaskemaskinen. Hvis ikke fjernsynet er for spændende kan han godt lige hygge med ungerne i 20-30 minutter indtil jeg putter dem i seng.

og så har han ellers 4-5 timers tid til bare at sidde og slappe af i sofaen foran TV'et (som han ud over bilen på mystisk vis har vetoret over).

Så tømmer jeg opvaskeskinen, hænger vasketøjet op/lægger sammen - ja, og så sidder han og synes at han har det så forbandet hårdt.

og så har han det med at drikke sig fuld dagen før han udemærket ved at jeg skal noget så han skal passe børn el. vi skal til noget sammen, hvorefter han næste dag jo er "ved at blive syg" og at det "absolut ikke har noget med alkohol at gøre".

mmmmh..

Så JA -jeg har generelt faktisk overhovedet ikke ondt af min mand - heller ikke når han så ind imellem er syg.

Så ja, jeg ønsker mig faktisk at han pakker klynkeriet væk og skrider i seng og sove (hvor syge mennesker hører til) så jeg og mine børn kan være i vores stue, og sidde i sofaen (som han jo ellers blokkerer) - og/eller se noget andet end fodbold/NFL/cykling/speedway/tennis/andetsport/naturprogrammer i fjernsynet.

[Dorthe]

du kender jo ikke forholdende hjemme hos mig - men jeg vælger ikke at dømme dig på din kommentar.

min mand er doven - og han synes altid han har det ekstremt hårdt fordi han jo går på arbejde. P.t. hvor jeg er på barsel er det MIG der hver evig eneste dag står først op, jeg laver havregrød, får begge unger i tøjet, spiser morgenmad med børnene (alt imens han snuer videre, og kun lige når at stå op og gå i bad inden han skal gå) og sender Farmand + datter ud af døren. Så passer jeg den lille i løbet af dagen imens jeg gør rent, vasker tøj og rydder op. Så henter jeg den store, handler, laver mad, spiser med ungerne, rydder maden væk, bader dem og giver dem nattøj på. Så kommer han hjem, kysser børnene, tænder fjernsynet, sætter sig i sofaen, spiser det mad jeg har lavet og stiller det på bordet ovenpå opvaskemaskinen. Hvis ikke fjernsynet er for spændende kan han godt lige hygge med ungerne i 20-30 minutter indtil jeg putter dem i seng.

og så har han ellers 4-5 timers tid til bare at sidde og slappe af i sofaen foran TV'et (som han ud over bilen på mystisk vis har vetoret over).

Så tømmer jeg opvaskeskinen, hænger vasketøjet op/lægger sammen - ja, og så sidder han og synes at han har det så forbandet hårdt.

og så har han det med at drikke sig fuld dagen før han udemærket ved at jeg skal noget så han skal passe børn el. vi skal til noget sammen, hvorefter han næste dag jo er "ved at blive syg" og at det "absolut ikke har noget med alkohol at gøre".

mmmmh..

Så JA -jeg har generelt faktisk overhovedet ikke ondt af min mand - heller ikke når han så ind imellem er syg.

Så ja, jeg ønsker mig faktisk at han pakker klynkeriet væk og skrider i seng og sove (hvor syge mennesker hører til) så jeg og mine børn kan være i vores stue, og sidde i sofaen (som han jo ellers blokkerer) - og/eller se noget andet end fodbold/NFL/cykling/speedway/tennis/andetsport/naturprogrammer i fjernsynet.

:o hold da at han vil være det bekendt over for jer.

[Peter Plys]

du kender jo ikke forholdende hjemme hos mig - men jeg vælger ikke at dømme dig på din kommentar.

min mand er doven - og han synes altid han har det ekstremt hårdt fordi han jo går på arbejde. P.t. hvor jeg er på barsel er det MIG der hver evig eneste dag står først op, jeg laver havregrød, får begge unger i tøjet, spiser morgenmad med børnene (alt imens han snuer videre, og kun lige når at stå op og gå i bad inden han skal gå) og sender Farmand + datter ud af døren. Så passer jeg den lille i løbet af dagen imens jeg gør rent, vasker tøj og rydder op. Så henter jeg den store, handler, laver mad, spiser med ungerne, rydder maden væk, bader dem og giver dem nattøj på. Så kommer han hjem, kysser børnene, tænder fjernsynet, sætter sig i sofaen, spiser det mad jeg har lavet og stiller det på bordet ovenpå opvaskemaskinen. Hvis ikke fjernsynet er for spændende kan han godt lige hygge med ungerne i 20-30 minutter indtil jeg putter dem i seng.

og så har han ellers 4-5 timers tid til bare at sidde og slappe af i sofaen foran TV'et (som han ud over bilen på mystisk vis har vetoret over).

Så tømmer jeg opvaskeskinen, hænger vasketøjet op/lægger sammen - ja, og så sidder han og synes at han har det så forbandet hårdt.

og så har han det med at drikke sig fuld dagen før han udemærket ved at jeg skal noget så han skal passe børn el. vi skal til noget sammen, hvorefter han næste dag jo er "ved at blive syg" og at det "absolut ikke har noget med alkohol at gøre".

mmmmh..

Så JA -jeg har generelt faktisk overhovedet ikke ondt af min mand - heller ikke når han så ind imellem er syg.

Så ja, jeg ønsker mig faktisk at han pakker klynkeriet væk og skrider i seng og sove (hvor syge mennesker hører til) så jeg og mine børn kan være i vores stue, og sidde i sofaen (som han jo ellers blokkerer) - og/eller se noget andet end fodbold/NFL/cykling/speedway/tennis/andetsport/naturprogrammer i fjernsynet.

wow havde det været min mand blev vi skilt det gad jeg simpelt hend ikke finde mig i

[Guest LilleMig]

wow havde det været min mand blev vi skilt det gad jeg simpelt hend ikke finde mig i

Sådan har jeg det også :(

Hvor lyder det bare ikke særlig sjovt :kram2