Oprettet October 14, 2015 Så vil jeg også prøve at skrive min fødselsberetning :) Natten til d. 6/10 får jeg de første begyndende veer. Jeg sover halvt igennem hele natten – smerterne er ikke så slemme og de kommer meget til fældigt glidende og er svære helt at definere. Jeg er på det tidspunkt 40+4 og jeg håber det vil udvikle sig til rigtige veer! Om morgenen siger jeg til manden at nu tror jeg altså der starter noget, men han bliver sendt af sted på arbejde, for det er ikke til at sige hvor længe der vil gå. Han er desværre rigtig forkølet og sløj :( Det er min søsters fødselsdag og jeg er spændt på om hun kommer til at dele den med sin niece! Omkring middagstid begynder veerne at tage lidt til og blive lidt mere regelmæssige og fra midt på eftermiddagen vil jeg mene at det nu er rigtige veer. Manden kommer hjem for han har det bare skidt. Han får sovet lidt og jeg prøver også at slappe af. Jeg begynder at skulle arbejde mere med veerne og tager et brusebad. Det er rigtig rart at stå og skylle med bruseren hen over lænden og maven under veerne. Ved 16 tiden, tror jeg, begynder jeg at få lidt svært ved veerne og jeg får rigtig meget kvalme under de værste af dem så jeg vil egentlig gerne tjekkes for at vide om der overhovedet sker noget, så jeg ringer til FG. Vi bliver enige om lige at vente en times tid og så komme derind. Omkring 17.30 er vi på FG første gang. Jeg bliver tjekket – 2 cm åben og ingen livmoderhals tilbage. Så lidt er der da sket :) Vi får at vide at vi gerne må blive hvis vi vil, men de anbefaler at vi kører hjem lidt for der kan stadig godt gå lang tid. Vi vælger at køre hjem og prøve at få noget aftensmad, selvom jeg ikke er meget for den ekstra biltur! Fra vi kommer hjem synes jeg bare med det samme det bliver slemt med veerne for der er ikke meget pause imellem. Det er minimalt hvad jeg får ned af aftensmaden for jeg kan ikke spise under veerne og jeg har også stadig kvalme. Efter et par timer kan jeg ikke mere derhjemme og vi kører til FG igen. Vi ankommer kl 21 og jeg bliver tjekket igen. Jeg er ikke helt så begejstret for jordemoderen denne gang desværre. Jeg er nu 4 cm åben og jeg får tilbudt klyx. Det havde jeg været ret bekymret for, men det går rigtig fint og jeg er virkelig glad for at jeg fik det! Vi får en fødestue – den største og bedste fordi den har fødekar og jeg har et ønske om at føde i vand! :) Mine veer er ikke helt regelmæssige, men koblede. Så jeg får 2-3 stk uden pause og så en lang pause imellem. Jeg ligger på siden med varmepuder under veerne. Jeg har ikke den bedste kemi med jordemoderen. Føler hun taler lidt ned til mig og at ”hun ved jo bedst hvad der virker og hvordan man skal gøre” hvilket hun selvfølgelig også gør, men det er ikke lige det jeg har brug for lige der. Hun foreslår at jeg kommer i et af de små badekar de har som smertelindring, fordi fødekarret skal gemmes til slut, så hun går ud og fylder det op (det er i et badeværelse længere nede ad gangen). Da hun kommer og siger det er fyldt har jeg lidt svært ved at overskue at komme i det og vil helst bare blive liggende hvor jeg er. Kl. er nu 23.30 og der er vagtskifte. Jeg får en ny jordemoder og hun er helt fantastisk. Hold nu op jeg er glad for det blev hende jeg skulle føde med! :yay Hun får mig overtalt til at komme ned i badekarret og så giver hun akupunktur ved lænden og symfysen imens. Vandet har ikke helt den effekt jeg havde håbet, men det lykkes mig alligevel at slappe lidt mere af og jeg ligger i karret i lidt mere end en time, kan jeg se i journalen. På det tidspunkt har jeg virkelig svært ved veerne og jeg siger til JM at hvis ikke der er sket en helt masse så skal vi altså have gang i noget mere smertelindring. Jeg vil gerne have lattergas, men det kan man først få i slutningen af fødslen. Hun tjekker mig – 4-5 cm åben. Altså er der næsten ikke sket noget de sidste mange timer og jeg bliver lidt slået ud. Jeg snakker selv om epidural. JM foreslår at hun tager mit vand, for hun tror det vil gå rigtig hurtigt efter det og så kan vi starte lattergas med det samme og undgå epiduralen. Fantastisk plan, synes jeg :) Jeg kommer med meget besvær op ad karret og tilbage på stuen. Kl. 01.05 tager hun vandet og 01.10 begynder vi med lattergas. Hele vejen gennem fødslen har jeg fået rigtig meget kvalme under veerne og min mands vigtigste opgave er at række mig noget vand hver gang jeg føler jeg er ved at kaste op. Så jeg drikker en helt masse! På et tidspunkt, et godt stykke tid efter vi er startet på lattergassen, bliver det desværre for meget og jeg må kaste op. Øv! Det havde jeg frygtet rigtig meget for jeg har en form for fobi overfor det og det var da heller ikke sjovt mens man havde veer. Men så var det jo heller ikke værre, i forhold til at jeg havde frygtet det så meget. JM havde ret i at det ville gå hurtigt efter hun tog vandet. Kl 01.50, 45 min efter, er jeg nu 8 cm åben og jeg har rigtig meget gavn af lattergassen. Jeg synes det begynder at presse mere nedad og det er i det hele taget en meget anderledes fornemmelse af veerne. Jeg skal puste godt ud på hver ve for ikke at presse med og jeg kan bare så meget bedre arbejde med veerne på den måde, så det er faktisk en rigtig god periode for mig og jeg får også meget ros af JM. 02. 40 er jeg fuldt udvidet, men jeg bliver bedt om fortsat at puste og må ikke presse med endnu. Jeg får lov til at presse aktivt med kl. 03.20. Jeg bryder mig ikke om at presse men prøver alligevel det bedste jeg har lært! Veerne aftager desværre lidt igen og der går op til 7 min mellem, så JM er ikke helt glad og synes jeg skal have vedrop til lige at hjælpe med det sidste. Det starter hun op kl. 04.05 og det bliver sat op et par gange. Det værste på dette tidspunkt er at jeg har ustyrlig ondt foran lige EFTER hver anden ve ca. JM mener at det er fordi lillepigen stadig står og roterer helt vildt med hovedet nede i mit bækken – helt indtil hun kom ud. Den smerte kunne jeg simpelthen ikke håndtere :( Veerne var til at arbejde med men her kunne jeg ikke gøre noget, jeg fik ingen rigtig pause pga. det og jeg er nok lige lidt ynkelig mens det står på! Pyha! Jeg synes det var en lang presseperiode, 1 time og 15 min, selvom jeg ved det er helt normalt første gang. Men det er hårdt! Heldigvis nærmer vi os nu slutningen og jeg kan pludselig mærke at hun nu står helt fremme og er klar. Wow en ubehagelig følelse :wacko Min mand bliver bedt om at ringe efter en assistent som kan være med ved fødslen. I næste ve får jeg pludselig presset hovedet ud og bliver bedt om at gispe – det gør jeg lidt men kan slet ikke lade være med at presse og så bliver kroppen født i samme ve. JM var ikke forberedt på at det ville gå så hurtigt og assistenten nåede kun lige ind ad døren! Men nu skulle hun altså ud og det kom hun kl 04.32 :P Hun kommer op på min mave og jeg kan slet ikke forstå det! Det er da den vildeste følelse :wub Hun er bare så fin og ligger lidt hos mig, men så tager de hende lige over for at blive suget i næse og svælg fordi hendes vejstrækning er lidt besværet. Vi er dog ikke på noget tidspunkt bekymrede selvom der nu er mange mennesker på stuen. Imens kæmper JM for at få min moderkage til at løsne sig, for det vil den nemlig ikke. Så jeg ligger der længe mens der bliver gjort forskellige ting og trykket en masse på min mave. AV :o Først efter 40 min får de den fri så jeg føder moderkagen. Jeg har fået en mindre bristning i mellemkødet og bliver lige syet lidt. Imens ligger jeg med vores lille pige som allerede er godt i gang med at sutte. JM sagde lige efter fødslen at det klarede jeg jo godt, så vi var velkomne igen om et par år til nr. 2 :D Jeg må sige at det var en rigtig god fødsel! Helt klart rigtig hårdt, men nok ikke mere end hvad jeg havde forventet af en fødsel og det hele gik jo bare som det skulle. Det eneste er at jeg ikke kom til at føde i vand, men det havde heller ikke den bedste virkning tidligere i fødslen og jeg havde bare så god gavn af lattergassen så jeg er glad for at JM vurderede at vi bare fortsatte med det uden at nævne mere om karret. Så en virkelig vild og dejlig oplevelse - og hvor er det fedt at man har gjort det :) Det blev pludselig langt! Her er et par billeder :wub Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 14, 2015 Sikke en dejlig beretning, søde du :kuller du kan bare det føde-halløj :super Stort tillykke med jeres lillepige, hvor er hun bare køn og fin :wub Jeg håber I har det godt alle sammen :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 14, 2015 Dejlig beretning :wub Er helt med på det med den lange presseperiode - tror min var ca lige så lang. Det var hårdt arbejde! :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 14, 2015 Hvor er det dog en dejlig beretning! Jeg kan også snakke med om den lange pressefase og udmattelsen til sidst. Men det er jo det værd :wub Og nu føler jeg mig jo helt presset til at blive færdig med min fødselsberetning. Den har også kun været et par uger undervejs :P Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 14, 2015 Sikke en dejlig pige I har fået, stort tillykke! Tak for den fine beretning Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 14, 2015 Dejlig beretning og stort tillykke med hende :loveshower Hvad skal hun mon hedde? Jeg pressede ogsaa laenge, da jeg foedte Noah for 3 aar siden, men til sidst sad han der og var klar til at presse ham ud. Han kom ud i et pres, men var ogsaa en bette en. Det er super haardt arbejde at presse saa laenge - og at traekke vejret grundigt - men det er jo ikke umuligt, naar resten er gaaet relativt hurtigt og nemt ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 15, 2015 Tusind tak, alle sammen :) Ja, det er virkelig hårdt arbejde men også fedt synes jeg og helt utroligt at det kan lade sig gøre! Vi tror hun skal hedde Clara, men det er godt nok svært at vælge et navn! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2015 Med lidt forsnkelse har jeg fået læst op på din beretning - tak for den! Og endnu engang tillykke med jeres skønne pige :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2015 Tak fordi jeg måtte læse med. Dejligt du selv kunne presse hende ud. Synes også at smerterne var noget helt andet end jeg forventede og følte heller ikke jeg kunne presse med på presseveerne. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2015 Hov havde slet ikke set din fine beretning... Hvad mon din jm til sidst hed :) Min sagde nemlig også at vi var velkomne om et par år til nr.2 så kunne være morsomt hvis det var den samme ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2015 Med lidt forsnkelse har jeg fået læst op på din beretning - tak for den! Og endnu engang tillykke med jeres skønne pige :loveshower Mange tak :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2015 Tak fordi jeg måtte læse med. Dejligt du selv kunne presse hende ud. Synes også at smerterne var noget helt andet end jeg forventede og følte heller ikke jeg kunne presse med på presseveerne. Ja, det er umuligt helt at vide hvad man skal forvente før man har prøvet det! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2015 Hov havde slet ikke set din fine beretning... Hvad mon din jm til sidst hed :) Min sagde nemlig også at vi var velkomne om et par år til nr.2 så kunne være morsomt hvis det var den samme ;) Haha sjovt. Det kunne sagtens tænkes det er den samme. Hun hed Nanna. Ung, mørkhåret og rigtig sød :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2015 Ja, det er umuligt helt at vide hvad man skal forvente før man har prøvet det!Det er det virkelig! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2015 Haha sjovt. Det kunne sagtens tænkes det er den samme. Hun hed Nanna. Ung, mørkhåret og rigtig sød :) Årh ja hun er fantastisk sød hende havde jeg æren da jeg var indlagt med mistanke om svangerskabsforgiftning :) Min under fødslen hed Marie :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)