tazdiginez

Brokke-tråden 2.0

8,458 indlæg i dette emne

Jeg siger bare :ditto :D

Haha fedt! Så er de sikkert helt normale vores mænd :D

Og :kram2 til dig også ;) PS: jeg har også sendt dig et par kram i fortroligt :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Haha fedt! Så er de sikkert helt normale vores mænd :D

Og :kram2 til dig også ;) PS: jeg har også sendt dig et par kram i fortroligt :)

Ja mon ikke :D

Og ja, tak, jeg har set det, men min hjerne er ved at lukke ned for idag, så har ikke svaret endnu, sådan ud fra "svar først når du kan finde ud af at formulere et svar" :lol

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja mon ikke :D

Og ja, tak, jeg har set det, men min hjerne er ved at lukke ned for idag, så har ikke svaret endnu, sådan ud fra "svar først når du kan finde ud af at formulere et svar" :lol

Haha, du skal virkelig ikke stresse over et svar :kram2 jeg skrev for din skyld ikke min ;) Det var mere sådan en service oplysning :lol

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Haha, du skal virkelig ikke stresse over et svar :kram2 jeg skrev for din skyld ikke min ;) Det var mere sådan en service oplysning :lol

Haha, du er sød :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Okay, måske skulle jeg bare oprette en drømmetråd? :lolhit

I går nat drømte jeg at jeg var gået ud for at tisse om natten og mens jeg sidder og tisser får jeg kigget ud i gangen hvor vi har en glasdør. I spejlbilledet kan jeg se et spøgelse med en lang hvid kjole på og langt sort hår (:puke) og fordi jeg blev så bange løber jeg ud i køkkenet /stuen og tisser på hele gulvet! Jeg ringer så til N for at han skal komme hjem og redde mig. Idet han kommer hjem står jeg og tørrer mit tis op fra gulvet med et håndklæde (som jeg i øvrigt lader ligge) og N har taget 7 up med hjem som vi hælder op og går ind og hygger med i soveværelset til film....

Det var SÅ uhyggeligt! :(

Igår har jeg ikke skænket det en tanke, men idag da jeg sad alene på toilettet fik jeg tilfældigvis kigget ud på den glasdør og så stoppede mit hjerte bare. Jeg fik travlt med at gøre mig færdig og sidder bare med en uhyggelig stemning indeni :rolleyes :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ved godt at jeg ikke må brokke mig, men jeg har det psykisk forfærdeligt :boo

Det ene øjeblik så er der intet i vejen, det næste så tuder jeg som om at nogen er død :boo

Mit humør er som en rutschebane og jeg græder af alting, både godt og skidt. Jeg er allerede træt af at jeg skal være så forfærdelig at være sammen med for N :(

Hvornår går det mon over?

Når du har født :D

Ej, jeg tror det er forskelligt. Og det er bare slet ikke sjovt!

I starten blev jeg meget hurtigt sur, og så havde jeg en forfærdelig rastløshed. Tror virkelig min kæreste fik spat nogle gange! Tag en dyb indånding og så sørg for at snakke om det og sætte ord på :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min svigerfar, der blander sig i alt og kan få mig til at tvivle på alt hvad jeg ved. Idiot! :boo

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres svar, det er rart at man ikke er alene :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min svigerfar, der blander sig i alt og kan få mig til at tvivle på alt hvad jeg ved. Idiot! :boo

Du må ikke tvivle! Du er en fantastisk mor, hustru og veninde :kiss og :klap til svigerfar!

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du må ikke tvivle! Du er en fantastisk mor, hustru og veninde :kiss og :klap til svigerfar!

:kram

Tak :kiss

Sidder og mega æder chokolade og drikker ammete - for in case I didn't know så får Albert jo bare sleeeeet ikke nok mad og er helt dehydreret. Og han er jo også helt bleg og blabla. Ja, men han har jo så også lige været syg, på antibiotika og i gang med at få en tand :prik

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak :kiss

Sidder og mega æder chokolade og drikker ammete - for in case I didn't know så får Albert jo bare sleeeeet ikke nok mad og er helt dehydreret. Og han er jo også helt bleg og blabla. Ja, men han har jo så også lige været syg, på antibiotika og i gang med at få en tand :prik

Ej, hvad siger S til det der? :blink

Albert er lige præcis, som han skal være! Han har haft en mega hård start på livet, men han er dælme dejlig alligevel :wub Han skal nok komme efter det med vægt osv, men det er direkte tarveligt at påtale det på den der måde. Du har jo absolut ikke brug for tvivl eller spørgsmålstegn ved det, du gør.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej, hvad siger S til det der? :blink

Albert er lige præcis, som han skal være! Han har haft en mega hård start på livet, men han er dælme dejlig alligevel :wub Han skal nok komme efter det med vægt osv, men det er direkte tarveligt at påtale det på den der måde. Du har jo absolut ikke brug for tvivl eller spørgsmålstegn ved det, du gør.

I lørdags stod han og havde en monolog om at Albert var sulten, fordi han var træt og stadig en lille smule feberslatten og blev ved med at skynde på mig, fordi jeg jo skulle tage mig af mit barn (jeg var lige i gang med at gøre Ediths lagkage færdig og den blev ret sød faktisk ;) ), der fik jeg meget stramt sagt at jeg nok selv skulle prioritere min tid, men han blev ved, så jeg gik. Kunne så høre ham blive ved med at ævle til S om det. Og S sagde ikke rigtig noget.

Idag kom de herhjem fordi at svigerfar mente at han skulle klippe vores hæk (og tak for ekstra arbejde, for nu skal vi rive det sammen <_<) og vi alle senere skulle til fødselsdag hos S's bror og han brugte meget tid herhjemme og til fest om at blive ved med at rode i det til S. Og blev stille, når jeg kom i nærheden :(

S sagde fra, men svigerfar stopper aldrig! Det var præcis det samme med Edith :boo

Sorry! Det blev langt :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv! Det lægesæt jeg havde bestilt til W er virkelig skuffende <_< Det lever faktisk fint op til billedet, men nu hvor jeg tænker mig om når jeg har det, synes jeg nogle vigtige ting mangler. Fx stetoskop, som da er noget af det man bruger mest fra de sæt.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At jeg til aften har mit første hormonella breakdown i mine nu sammenlagt 17 ugers tid som gravid indenfor de sidste 4 måneder og sidder og tuder ned i suppen til aftensmaden. Hvilket resulterer i en mand, der bare bliver fuldstændig tavs og indesluttet, hvilket bare får mig til at tude endnu mere, fordi jeg så samtidig skal sidde og få dårlig samvittighed over, at trække hans humør ned.

 

Havde bare for en enkelt sølle gangs skyld behov for at jeg ikke lige skulle være stærk et øjeblik. At en anden kunne være det for mig. At der for en gangs skyld kunne blive plads til mine usikkerheder og mine negative følelser, uden at en andens straks skulle overtage. Brug for et kram fra ham og et "det skal nok gå". Nu er vi kørt på arbejde i total tavshed, fordi han ikke kan magte at forholde sig til det, når jeg bliver ked af det. Vi snakkede ganske kort sammen i telefonen før og et par minutter senere får jeg denne sms:

 

"Sorry, kunne ikke få mig selv til at sige det før, men jeg har et melt down lige nu. Kæmper for ikke at få et angstanfald".

 

Og jeg sidder og får det sådan lidt.... Sorry, men hvad fanden er det lige, at jeg skal bruge det til? Du kan ikke rumme min 'ked af det hed' og min angst, men tror så at det hjælper at smide din egen i hovedet på mig? :blink Synes slet ikke at det er fair af ham, at forvente noget af mig på det punkt lige nu, når han ikke omvendt kan rumme det selv. Og så sidder jeg med sådan en barnlig følelse af, at 'det altså var mig der var ked af det først'. Så synes ikke at det er fair, at hans ked af det hed og angst skal trumfe min. Sådan er det bare altid. Jeg kan aldrig være ked af det - for så bliver han ked af det. Det er altid mig der skal være overskudsagtig og fuld af motivation og forsikringer om, at det hele nok skal gå. Det orker jeg bare ikke i dag!

 

Kunne virkelig slet ikke samle mig om at skrive noget svar på den besked, men syntes jo heller ikke helt at jeg kunne tillade mig at ignorere det. Det bedste jeg kunne komme med lige nu var et:

 

"Har desværre ikke så meget konstruktivt at bidrage med i den retning lige nu, for har det på samme måde".

 

Så nu føler jeg mig som en kæmpe røv, over ikke at kunne rumme ham og hans og føler at han er en kæmpe røv, for at sætte mig i denne situation. Og jeg har selvfølgelig ikke fået andet end tavshed i retur :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At jeg til aften har mit første hormonella breakdown i mine nu sammenlagt 17 ugers tid som gravid indenfor de sidste 4 måneder og sidder og tuder ned i suppen til aftensmaden. Hvilket resulterer i en mand, der bare bliver fuldstændig tavs og indesluttet, hvilket bare får mig til at tude endnu mere, fordi jeg så samtidig skal sidde og få dårlig samvittighed over, at trække hans humør ned.

 

Havde bare for en enkelt sølle gangs skyld behov for at jeg ikke lige skulle være stærk et øjeblik. At en anden kunne være det for mig. At der for en gangs skyld kunne blive plads til mine usikkerheder og mine negative følelser, uden at en andens straks skulle overtage. Brug for et kram fra ham og et "det skal nok gå". Nu er vi kørt på arbejde i total tavshed, fordi han ikke kan magte at forholde sig til det, når jeg bliver ked af det. Vi snakkede ganske kort sammen i telefonen før og et par minutter senere får jeg denne sms:

 

"Sorry, kunne ikke få mig selv til at sige det før, men jeg har et melt down lige nu. Kæmper for ikke at få et angstanfald".

 

Og jeg sidder og får det sådan lidt.... Sorry, men hvad fanden er det lige, at jeg skal bruge det til? Du kan ikke rumme min 'ked af det hed' og min angst, men tror så at det hjælper at smide din egen i hovedet på mig? :blink Synes slet ikke at det er fair af ham, at forvente noget af mig på det punkt lige nu, når han ikke omvendt kan rumme det selv. Og så sidder jeg med sådan en barnlig følelse af, at 'det altså var mig der var ked af det først'. Så synes ikke at det er fair, at hans ked af det hed og angst skal trumfe min. Sådan er det bare altid. Jeg kan aldrig være ked af det - for så bliver han ked af det. Det er altid mig der skal være overskudsagtig og fuld af motivation og forsikringer om, at det hele nok skal gå. Det orker jeg bare ikke i dag!

 

Kunne virkelig slet ikke samle mig om at skrive noget svar på den besked, men syntes jo heller ikke helt at jeg kunne tillade mig at ignorere det. Det bedste jeg kunne komme med lige nu var et:

 

"Har desværre ikke så meget konstruktivt at bidrage med i den retning lige nu, for har det på samme måde".

 

Så nu føler jeg mig som en kæmpe røv, over ikke at kunne rumme ham og hans og føler at han er en kæmpe røv, for at sætte mig i denne situation. Og jeg har selvfølgelig ikke fået andet end tavshed i retur :(

ÅH, hvor jeg dog kender det :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At jeg til aften har mit første hormonella breakdown i mine nu sammenlagt 17 ugers tid som gravid indenfor de sidste 4 måneder og sidder og tuder ned i suppen til aftensmaden. Hvilket resulterer i en mand, der bare bliver fuldstændig tavs og indesluttet, hvilket bare får mig til at tude endnu mere, fordi jeg så samtidig skal sidde og få dårlig samvittighed over, at trække hans humør ned.

Havde bare for en enkelt sølle gangs skyld behov for at jeg ikke lige skulle være stærk et øjeblik. At en anden kunne være det for mig. At der for en gangs skyld kunne blive plads til mine usikkerheder og mine negative følelser, uden at en andens straks skulle overtage. Brug for et kram fra ham og et "det skal nok gå". Nu er vi kørt på arbejde i total tavshed, fordi han ikke kan magte at forholde sig til det, når jeg bliver ked af det. Vi snakkede ganske kort sammen i telefonen før og et par minutter senere får jeg denne sms:

"Sorry, kunne ikke få mig selv til at sige det før, men jeg har et melt down lige nu. Kæmper for ikke at få et angstanfald".

Og jeg sidder og får det sådan lidt.... Sorry, men hvad fanden er det lige, at jeg skal bruge det til? Du kan ikke rumme min 'ked af det hed' og min angst, men tror så at det hjælper at smide din egen i hovedet på mig? :blink Synes slet ikke at det er fair af ham, at forvente noget af mig på det punkt lige nu, når han ikke omvendt kan rumme det selv. Og så sidder jeg med sådan en barnlig følelse af, at 'det altså var mig der var ked af det først'. Så synes ikke at det er fair, at hans ked af det hed og angst skal trumfe min. Sådan er det bare altid. Jeg kan aldrig være ked af det - for så bliver han ked af det. Det er altid mig der skal være overskudsagtig og fuld af motivation og forsikringer om, at det hele nok skal gå. Det orker jeg bare ikke i dag!

Kunne virkelig slet ikke samle mig om at skrive noget svar på den besked, men syntes jo heller ikke helt at jeg kunne tillade mig at ignorere det. Det bedste jeg kunne komme med lige nu var et:

"Har desværre ikke så meget konstruktivt at bidrage med i den retning lige nu, for har det på samme måde".

Så nu føler jeg mig som en kæmpe røv, over ikke at kunne rumme ham og hans og føler at han er en kæmpe røv, for at sætte mig i denne situation. Og jeg har selvfølgelig ikke fået andet end tavshed i retur :(

Sødeste du :kram

Den følelse kender jeg virkelig godt. At man føler at der ikke er plads til at kunne give slip på ansvaret og bare få lov til at føle den der øv hed :kram2

Jeg eksploderede også for noget tid siden på min kæreste pga det selv samme. At jeg hele tiden skal rumme hans angst, hans stress og muthed samt altid støtte, være der og holde ham oppe, mens det virker som om der aldrig er plads til at jeg ikke er den stærke for en stund, men altid skal skubbe mine egne sager helt ned i dybet.

Han blev ret paf ;)

Måske er din også vant til at du altid er der for at støtte, være hans stærke skulder, så han simpelthen ikke tænker over, hvad han vælter ud over dig

Men det er faktisk ret energi drænende at være så positiv på deres vegne hele tiden.

Masser af :kram :kram :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At mine vipper nærmest er forsvundet efter fødslen <_<

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At mine vipper nærmest er forsvundet efter fødslen <_<

Det er altså vildt med de hormoner :blink Min ikke de kommer igen :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har stort set ikke sovet i nat og opdagede nu da jeg stod op at hele kroppen er dækket af nældefeber. Av :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At jeg til aften har mit første hormonella breakdown i mine nu sammenlagt 17 ugers tid som gravid indenfor de sidste 4 måneder og sidder og tuder ned i suppen til aftensmaden. Hvilket resulterer i en mand, der bare bliver fuldstændig tavs og indesluttet, hvilket bare får mig til at tude endnu mere, fordi jeg så samtidig skal sidde og få dårlig samvittighed over, at trække hans humør ned.

Havde bare for en enkelt sølle gangs skyld behov for at jeg ikke lige skulle være stærk et øjeblik. At en anden kunne være det for mig. At der for en gangs skyld kunne blive plads til mine usikkerheder og mine negative følelser, uden at en andens straks skulle overtage. Brug for et kram fra ham og et "det skal nok gå". Nu er vi kørt på arbejde i total tavshed, fordi han ikke kan magte at forholde sig til det, når jeg bliver ked af det. Vi snakkede ganske kort sammen i telefonen før og et par minutter senere får jeg denne sms:

"Sorry, kunne ikke få mig selv til at sige det før, men jeg har et melt down lige nu. Kæmper for ikke at få et angstanfald".

Og jeg sidder og får det sådan lidt.... Sorry, men hvad fanden er det lige, at jeg skal bruge det til? Du kan ikke rumme min 'ked af det hed' og min angst, men tror så at det hjælper at smide din egen i hovedet på mig? :blink Synes slet ikke at det er fair af ham, at forvente noget af mig på det punkt lige nu, når han ikke omvendt kan rumme det selv. Og så sidder jeg med sådan en barnlig følelse af, at 'det altså var mig der var ked af det først'. Så synes ikke at det er fair, at hans ked af det hed og angst skal trumfe min. Sådan er det bare altid. Jeg kan aldrig være ked af det - for så bliver han ked af det. Det er altid mig der skal være overskudsagtig og fuld af motivation og forsikringer om, at det hele nok skal gå. Det orker jeg bare ikke i dag!

Kunne virkelig slet ikke samle mig om at skrive noget svar på den besked, men syntes jo heller ikke helt at jeg kunne tillade mig at ignorere det. Det bedste jeg kunne komme med lige nu var et:

"Har desværre ikke så meget konstruktivt at bidrage med i den retning lige nu, for har det på samme måde".

Så nu føler jeg mig som en kæmpe røv, over ikke at kunne rumme ham og hans og føler at han er en kæmpe røv, for at sætte mig i denne situation. Og jeg har selvfølgelig ikke fået andet end tavshed i retur :(

:kram :kram :kram :kram

Du kan i hvert fald godt få kram af mig ;)

Det må siges at være dårlig timing af din mand, han må komme lidt længere ind i kampen og være der for dig i de situationer.

Håber alt er bedre i dag.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fuck! Jeg tror jeg har fået brystbetændelse! Hvor gør det dog bare modbydeligt ondt! :boo

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er altså vildt med de hormoner :blink Min ikke de kommer igen :kiss

Det håber jeg godt nok. De er 'stumper' er godt nok fesne i hvert fald! :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fuck! Jeg tror jeg har fået brystbetændelse! Hvor gør det dog bare modbydeligt ondt! :boo

:kram æv! Varme, lidt massage og marathonamning er mit bedste bud.... :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Eksamenslæsning og alt for høje forventninger til mig selv. Jeg kan slet ikke overskue at om under 24 timer skal jeg forsvare alt det jeg har lært i somatisk sygdomslære og farmakologi de sidste 20 måneder, og føle angst fra da det gik galt sidst og at læreren jeg skal til eksamen hos ALDRIG har givet mig et smil :boo Jeg er så stresset

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At manden har taget babyalarmen med på arbejde og det opdagede jeg efter jeg havde puttet Albert udenfor <_<

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Guest
This topic is now closed to further replies.