Brev til mor/ om det at sove i egen seng

[Guest]

Så denne på facebook, og ville lige dele den med jer, og ja den går lige i hjertet på en.... Nu er i advaret. 

 

 

 

Kære mor,

Jeg er forvirret.

Jeg er vant til at falde i søvn i dine bløde, varme arme. Hver aften ligger jeg og putter mig helt tæt ind til dig; så tæt, så jeg kan høre dit hjerteslag, så tæt så jeg kan dufte din milde parfume. Jeg stirrer ind i dine smukke øjne, imens jeg blidt giver mig hen til søvnen, tryg og sikker i din kærlige favn. Når jeg vågner med en rumlende mave, kolde fødder, eller fordi jeg lige har brug for at putte mig ind til dig, er du der med det samme og jeg glider hurtigt tilbage ind i søvnen.

Men den seneste uge har det været anderledes.

Hver aften den seneste uge, har være sådan her: Du puttede mig i min egen seng og kyssede mig godnat, slukkede lyser og gik. Først blev jeg forvirret og undrede mig over hvor du var blevet af. Derefter blev jeg bange og jeg græd og kaldte på dig. Jeg kaldte og kaldte på dig mor, men du ville ikke komme! Jeg var så ked af det, mor. Jeg ville så gerne have dig hos mig. Jeg har aldrig mærket så kraftige følelser før. Hvor gik du hen?

Endelig kom du tilbage! Åh, hvor blev jeg glad og lettet over at du kom tilbage! Jeg troede du havde forladt mig for altid! Jeg rakte armene op til dig, men du tog mig ikke op. Du kiggede mig ikke engang i øjnene. Du lagde mig igen ned, med dine bløde, varme arme, sagde “shh..nu skal du sove” og gik igen.

Sådan skete det igen og igen. Jeg græd og kaldte på dig og efter noget tid – længere tid hver gang – kom du tilbage, men du tog mig aldrig op.

Efter jeg havde grædt længe, var jeg nødt til at stoppe. Min hals gjorde så ondt. Mit hovede dunkede og min lille mave rumlede. Med det der gjorde allermest ondt, var mit hjerte. Jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor du ikke ville komme.

Efter hvad der føltes som uendeligt mange aftener sådan, gav jeg op. Du kommer ikke når jeg græder og kalder, og når du endelig kommer, vil du ikke engang kigge mig i øjnene eller holde min lille rystende, hulkende krop. Gråden gjorde for ondt til at jeg kunne fortsætte længere.

Jeg forstår det bare ikke, mor. I dagtiden når jeg falder og slår mit hovede, løfter du mig op og kysser og puster dér hvor det gør ondt. Hvis jeg er sulten, giver du mig mad. Hvis jeg kravler over til dig, for at putte mig ind til dig, læser du mine tanker og løfter mig op og fylder mit lille ansigt med kys, imens du fortæller mig hvor speciel jeg er og hvor meget du elsker mig. Hvis jeg har brug for dig, er du der med det samme for mig.

Men om aftenen, når det er mørkt og stille og min natlampe kaster lange skygger op på min væg, forsvinder du. Jeg kan se at du er træt, mor, men jeg elsker dig så meget. Jeg vil bare så gerne være tæt på dig.

Nu, når det er aften, er jeg stille. Men jeg savner dig stadig.

[Emilie]

Ej, jeg sidder og bliver helt sur på den mor :(

[Barbamama]

Jeg sidder faktisk og bliver lidt småsur på den, der har forfattet det. Hvad er pointen, udover at give dårlig samvittighed til alle mødre, der har forsøgt at lære deres barn at sove selv (hvilket vel er størstedelen af mødre i vores samfund?)?

Fair nok, hvis man har en helt klar holdning om, at børn bliver så hjerteknust af at begynde at sove for dem selv, men jeg synes det er en hård måde at fremhæve den holdning på...

Jeg får også selv dårlig samvittighed, og bliver pludselig rigtig glad for, at begge mine børn pt ligger i vores soveværelse, den ene i min seng, den anden i sin egen lige op af vores.

Men jeg vil også gerne slå et slag for, at sådan en skrivelse her ikke behøver at være rammende for det lille barns oplevelse. Jeg tror bestemt, at de små er bange, når man går, men jeg vil i hvert fald ikke udelukke, af de rent faktisk med tiden får en forståelse af at "Hov, mor kommer jo altid igen" og at det er DERFOR at de holder op med at græde.

Jeg siger ikke, at det her er "løgn", men jeg tror ikke, at det behøver at være så frygteligt ...

[Guest]

Jeg sidder faktisk og bliver lidt småsur på den, der har forfattet det. Hvad er pointen, udover at give dårlig samvittighed til alle mødre, der har forsøgt at lære deres barn at sove selv (hvilket vel er størstedelen af mødre i vores samfund?)?

Fair nok, hvis man har en helt klar holdning om, at børn bliver så hjerteknust af at begynde at sove for dem selv, men jeg synes det er en hård måde at fremhæve den holdning på...

Jeg får også selv dårlig samvittighed, og bliver pludselig rigtig glad for, at begge mine børn pt ligger i vores soveværelse, den ene i min seng, den anden i sin egen lige op af vores.

Men jeg vil også gerne slå et slag for, at sådan en skrivelse her ikke behøver at være rammende for det lille barns oplevelse. Jeg tror bestemt, at de små er bange, når man går, men jeg vil i hvert fald ikke udelukke, af de rent faktisk med tiden får en forståelse af at "Hov, mor kommer jo altid igen" og at det er DERFOR at de holder op med at græde.

Jeg siger ikke, at det her er "løgn", men jeg tror ikke, at det behøver at være så frygteligt ...

Tak! Præcis mine tanker.. :kram Den mor kunne være mig og rigtig mange andre herinde.

[Guest]

Arrrggg. Mon dog..

[Fru-Nielsen]

Hold da kæft en om gang lort.. :p

[Guest]

Det var dog en modbydelig historie. Jeg gad ikke engang læse færdig. Endnu en ting vi forældre skal slås i hovedet med. Nej tak.

[skruk]

Nu bliver jeg nok upopulær.

Jeg er så enig med hende! Jeg læser det ikke som om, at man ikke må lærer barnet at sove selv, men at det ikke skal foregå med gråd og ensomhed! Og det er jeg fuldstændig enig i. Hilsen hende for stadig ammer et 16 mdr barn og sammensover fordi det er Immanuels behov!

[Fru-Nielsen]

Nu bliver jeg nok upopulær.

Jeg er så enig med hende! Jeg læser det ikke som om, at man ikke må lærer barnet at sove selv, men at det ikke skal foregå med gråd og ensomhed! Og det er jeg fuldstændig enig i. Hilsen hende for stadig ammer et 16 mdr barn og sammensover fordi det er Immanuels behov!

Selvfølgelig bliver du ikke upopulær.

Når jeg synes det er en omgang lort, så er det fordi, at sådan noget kun er forfattet og delt for at provokere, såre og give nogle dårlig samvittighed. Man kunne komme ud med nøjagtig samme pointe på en langt mere saglig måde.

[Guest]

Selvfølgelig bliver du ikke upopulær.

Når jeg synes det er en omgang lort, så er det fordi, at sådan noget kun er forfattet og delt for at provokere, såre og give nogle dårlig samvittighed. Man kunne komme ud med nøjagtig samme pointe på en langt mere saglig måde.

Helt enig med fru Nielsen.

Jeg tror ikke nogen som helst af os er uenige i at give vores børn tryghed og trøste når de har brug for det. Jeg har bare ikke brug for sådan en åndssvag historie til at slå mig i hovedet.

Aksel sov for øvrigt hos os indtil han var halvanden ca. Det var fantastisk for os alle. Og det var lige så fantastisk for os alle, da han rykkede på eget værelse.

[skruk]

Selvfølgelig bliver du ikke upopulær.

Når jeg synes det er en omgang lort, så er det fordi, at sådan noget kun er forfattet og delt for at provokere, såre og give nogle dårlig samvittighed. Man kunne komme ud med nøjagtig samme pointe på en langt mere saglig måde.

Hvordan skulle hun så have formuleret det? :)

[Fru-Nielsen]

Hvordan skulle hun så have formuleret det? :)

Vigtigst af alt skulle hun have droppet barnet som fortæller.

[Ihpets-mortilto]

Nu bliver jeg nok upopulær.

Jeg er så enig med hende! Jeg læser det ikke som om, at man ikke må lærer barnet at sove selv, men at det ikke skal foregå med gråd og ensomhed! Og det er jeg fuldstændig enig i. Hilsen hende for stadig ammer et 16 mdr barn og sammensover fordi det er Immanuels behov!

Enig, men det undrer nok ikke nogen - eftersom vi sidder 2 timer med W hver aften.

Måske er det provokeret skrevet, men den er også udenlandsk (amerikans mener jeg?) hvor det er noget mere normalt at praktisere "godnat og sov godt". Og der er nok brug for et provokerende modsvar til den yderst forfærdelige måde at putte sit barn i seng på (og jo det foregår også herhjemme, jeg gik i mødregruppe med en :( )

Men nu læser jeg det slet ikke så provokerende. Mere som en mors måde at se hvad hendes barn udstråler. Jeg har læst grummere ting i hvert fald! Og nærværende forældre der ikke vil gå fra deres børn, er nok ikke det værste verden har set ;)

[Lovely Lady]

Hold da kæft en om gang lort.. :P

Jeps!

 

Jeg er bestemt ikke til cry-it-out, som jeg tror, at den sigter på - men den formulering og facon... Jeg tror, jeg kastede lidt op i munden, da jeg læste den...

[Barbamama]

Altså jeg synes jo overhovedet ikke, der er noget galt med at samsove med sine børn indtil børnene ikke gider længere selv. Og jeg bryder mig bestemt heller ikke om metoden med "Godnat-slut-vi-ses-imorgen".

Men:

1. Jeg læser slet ikke i den der fortælling, at mor bare gik for resten af natten, men derimod at hun kom igen og kærligt og blødt (men ikke underholdende) puttede igen. En metode, som jeg ser som meget "dansk" og helt ok.

2. Hvis man er uenig i metoden, så synes jeg, at man skal tage diskussionen i voksen-perspektiv (eller blande sig udenom andres opdragelse...)

[Barbamama]

I øvrigt vil man kunne lave lignende følelsesmæssige fortællinger over ting som tøjskift (Hvorfor trækker du dog alt det her underlige snævre noget på mig mor, når jeg hellere bare vil være fri og nøgen?), rød numse (Hvad er det dog, der gør så ondt og hvorfor?), D-dråber (Argh nogen drypper klamme ting i mig!), vaccination (forklaring næppe nødvendig) og alt muligt andet.

Selvfølgelig er det mere dramatisk, at det er mørkt og at barnet er alene, men der er mange ting, vi gør i bedste mening for vores børn, som de ikke kan lide og ikke forstår. Ikke dermed sagt, at det er ligegyldigt at barnet græder (forhåbentlig ved de fleste herinde godt, at jeg ikke tænker sådan ;)), men det betyder heller ikke nødvendigvis, at man svigter sit lille barn, der som konsekvens føler sig så ulykkelig, som beskrevet her.

[BabyBlue]

Sikke noget fis. Følelsesporno af værste skuffe, som kun er designet til at give dårlig samvittighed.

Mon ikke langt de fleste mødre (og fædre) gør hvad de kan for, at deres lille barn er trygt? :)

De kan ikke sove i mors seng til de er teenagere, så på et eller andet tidspunkt skal de altså lære at sove selv.

[Barbamama]

Sikke noget fis. Følelsesporno af værste skuffe, som kun er designet til at give dårlig samvittighed.

Mon ikke langt de fleste mødre (og fædre) gør hvad de kan for, at deres lille barn er trygt? :)

De kan ikke sove i mors seng til de er teenagere, så på et eller andet tidspunkt skal de altså lære at sove selv.

Altså i princippet kan de vel godt sove hos deres forældre til de bliver teenagere? :D

[BabyBlue]

Altså i princippet kan de vel godt sove hos deres forældre til de bliver teenagere? :D

 

I princippet, ja! Men så tror jeg nok der alligevel ville være nogen, der syntes det var forfærdeligt på en helt anden måde. :D

[Guest]

Altså i princippet kan de vel godt sove hos deres forældre til de bliver teenagere? :D

Ååh, fik lige et billede af en 15årig Storm der fyldte hele sengen! :lol

Børn er forskellige, og hvad der fungerer for nogle familier fungerer ikke for andre, og sådan er det vel i enhver henseende.. Storm er en mellemting, hvor vi er i gang med at lære ham at falde i søvn i egen seng (ja, vi bruger 3minuttersmetoden, frygtelige os!), og så kommer ind i vores seng i løbet af natten og sover færdig.. Det fungerer og min dreng er tryg og glad, og han ved vi kommer hvis han bliver bange eller ked af det.

[Guest]

Jeg har lagt den op, og den gik lige i hjertet på mig. Men min søn, har jo netop oplevet at blive forladt af sin biologiske mor. Nok også derdor bliver jeg ramt.

Sådan som jeg læser det, er det den metode, hvor der siges godnat, og så går man og lader barnet falde i søvn selv. Ofte vist i amerikanske komedier, når de skal lærer deres børn at sove selv, hvor barnet ligger alene på værelset og græder, mens moren sidder på den anden side af døren og græder også.

Vi har bette sovende i mellem os, han har behovet, og det styrker tilknytningen, og han er velkommen til at blive i soveværelset til han begynder at have kærester med hjem til overnatning, hvis han skulle ønske det. Vi vil så bare sætte endnu en boksmadras til sengen.

[Lovely Lady]

Jeg har lagt den op, og den gik lige i hjertet på mig. Men min søn, har jo netop oplevet at blive forladt af sin biologiske mor. Nok også derdor bliver jeg ramt.

Sådan som jeg læser det, er det den metode, hvor der siges godnat, og så går man og lader barnet falde i søvn selv. Ofte vist i amerikanske komedier, når de skal lærer deres børn at sove selv, hvor barnet ligger alene på værelset og græder, mens moren sidder på den anden side af døren og græder også.

Vi har bette sovende i mellem os, han har behovet, og det styrker tilknytningen, og han er velkommen til at blive i soveværelset til han begynder at have kærester med hjem til overnatning, hvis han skulle ønske det. Vi vil så bare sætte endnu en boksmadras til sengen.

I jeres tilfælde tror jeg også, at jeg ville vælge at have junior i sengen :)

[Barbamama]

I jeres tilfælde tror jeg også, at jeg ville vælge at have junior i sengen :)

:ditto Og vi har i øvrigt også haft vores MEGET i vores seng. Så jeg synes ikke, der er spor forkert i at samsove. Jeg synes bare, at det her er et unødvendigt barsk (og IMO lidt forskruet) argument for at gøre det...

[Guest]

Jeg sidder faktisk og bliver lidt småsur på den, der har forfattet det. Hvad er pointen, udover at give dårlig samvittighed til alle mødre, der har forsøgt at lære deres barn at sove selv (hvilket vel er størstedelen af mødre i vores samfund?)?

Fair nok, hvis man har en helt klar holdning om, at børn bliver så hjerteknust af at begynde at sove for dem selv, men jeg synes det er en hård måde at fremhæve den holdning på...

Jeg får også selv dårlig samvittighed, og bliver pludselig rigtig glad for, at begge mine børn pt ligger i vores soveværelse, den ene i min seng, den anden i sin egen lige op af vores.

Men jeg vil også gerne slå et slag for, at sådan en skrivelse her ikke behøver at være rammende for det lille barns oplevelse. Jeg tror bestemt, at de små er bange, når man går, men jeg vil i hvert fald ikke udelukke, af de rent faktisk med tiden får en forståelse af at "Hov, mor kommer jo altid igen" og at det er DERFOR at de holder op med at græde.

Jeg siger ikke, at det her er "løgn", men jeg tror ikke, at det behøver at være så frygteligt ...

 

:ditto Enig!

[Emilie]

Arh, den stiller vel ikke alle ikke-samsovende i et dårligt lys?

Vi praktiserer normalt ikke samsovning (kun når han er så pylret i tigerspring, at han ellers ikke vil sove), så han sover i sin egen seng men inde i soveværelset..

Nu er han selvfølgelig ikke så gammel, men alligevel. Jeg føler mig på ingen måde ramt.

Jeg tænker at den sigter mod dem, der lægger deres barn i egen seng og så går fra dem og ikke reagerer ordentligt på barnet. Jeg bryder mig ærligt talt ikke om den metode med, at lade dem græde, og hvis man går ind til dem, så er det uden øjenkontakt.. ej nej nej.. kan godt følge at man lige afventer og ser, om det bare er brok, eller om de reelt er kede af det, men så skal man altså også reagere (ordentligt). Alt andet er synd, synes jeg.