Brev til mor/ om det at sove i egen seng

[Emilie]

Dobbelt post <_<

[Barbamama]

Måske er det noget med, hvordan man læser den :) Mit billede i hovedet, når jeg læser den, er en mor der kærligt forsøger at guide barnet til at sove selv, men at barnet så ikke forstår og derfor bliver ulykkelig og føler sig vedvarende afvist - hvor jeg så vil anke mod den sidste del, og hævde at det er muligt for en mor at udstråle at det er ok, og at baby på den måde bliver tryg ved det.

Men uanset hvad, så handler det ikke om metoden for mig. Jeg har selv en idé om, at vi i højere grad kommer til at samsove, at Tulle ikke behøver sove selv før hun måske er gammel nok til at sove sammen med storebror istedet, og at jeg uanset hvad ikke kommer til at praktisere "2/3-minutter"-metoden igen.

Så rent metodemæssigt, er jeg måske nok rimeligt enig med forfatteren. Jeg synes bare at hun (han?) formulerer sit synspunkt ukonstruktivt, og får fornemmelsen af at formålet er at såre, ikke at ændre.

Og så er jeg skeptisk overfor, om børn virkelig oplever det sådan der. De bliver helt afgjort bange og kede af det, men har jo (typisk) ikke sprog endnu og det giver en anden måde at se verden på. Og jeg vil ikke gisne om, hvordan babyer oplever det, og hvad der sker i de små hoveder, når de græder. Men de ord, der bruges her, er jo i hvert fald for komplicerede til at give mening for en baby ;)

[Barbamama]

Jeg er helt enig Mette, min oplevelse er bare at mange samsovende (ikke alle :) ) læser den "til egen vinding" som jeg også skrev til Emilie, og det bliver jeg lidt provokeret af. Især fordi de fleste ikke-samsovende jo netop gør som du beskriver og guider og giver kærlighed. Det er i hvert fald metoden her i huset :)

Jeg aner ikke, hvordan den bliver læst på fb, jeg er lykkelig fb-fornægter :lolhit

Men ja, enig i det nederste. Ikke-samsovning kan praktiseres af de kærligste forældre til meget trygge børn.

[Barbamama]

Er den blevet sådan et viralt hit på fb eller hvad?

[Barbamama]

Ja :huh (desværre, hvis du spørger mig ;) )

Haha nå ja, den giver da anledning til debat ;) Men jeg synes den er et unødvendigt drag over næsen til de ikke-samsovende mødre, der kærlige over for deres børn, og måske usikre og derfor tager den "for meget" til sig :(

[skruk]

Sammenhængen den er skrevet i er jo som et modsvar på cry it out. Så derfor ser jeg Den ikke som voldsom, netop fordi der er forskel på om man guider barnet på dets præmisser eller bare går ind, ligger barnet ned uden at snakke med det og have øjenkontakt og går ud igen. Det er jo ikke det jeg læser, at I gør.

Men lige en sidebemærkning til det med at lære at sove alene, hvor mange af os, synes det er rart? Vil vi ikke helst sove sammen med vores mand/kæreste? Hvorfor skulle et barn have en anden lyst end os?

[Emilie]

Måske ikke alle, der er jeg tilbøjelig til at give dig ret. Men jeg oplever, at de samsovende der deler historien (i hvert fald de af mine fb venner som har delt den) bruger den til at forsvare dem selv og udstille, hvor synd det er for de børn der sover alene. Her synes jeg at alle ikke-samsovende skæres over én kam ;)

Okay, ja det kan jeg godt se.. :)

BBM: ja, jeg læser den så, som om at den her mor netop ikke gør det på en god og kærlig måde.. det er derfor jeg bliver sur på hende :P

For jeg er helt enig i at det sagtens kan gøres på en god måde (og det synes jeg jo selvfølgelig at jeg selv gør :P )

[Emilie]

Sammenhængen den er skrevet i er jo som et modsvar på cry it out. Så derfor ser jeg Den ikke som voldsom, netop fordi der er forskel på om man guider barnet på dets præmisser eller bare går ind, ligger barnet ned uden at snakke med det og have øjenkontakt og går ud igen. Det er jo ikke det jeg læser, at I gør.

Men lige en sidebemærkning til det med at lære at sove alene, hvor mange af os, synes det er rart? Vil vi ikke helst sove sammen med vores mand/kæreste? Hvorfor skulle et barn have en anden lyst end os?

Åh, jeg elsker at sove alene.. :D synes det er irriterende med en anden i sengen.

[Barbamama]

Sammenhængen den er skrevet i er jo som et modsvar på cry it out. Så derfor ser jeg Den ikke som voldsom, netop fordi der er forskel på om man guider barnet på dets præmisser eller bare går ind, ligger barnet ned uden at snakke med det og have øjenkontakt og går ud igen. Det er jo ikke det jeg læser, at I gør.

Men lige en sidebemærkning til det med at lære at sove alene, hvor mange af os, synes det er rart? Vil vi ikke helst sove sammen med vores mand/kæreste? Hvorfor skulle et barn have en anden lyst end os?

Ok, jamen hvis jeg læste det i forlængelse af cry-it-out, så ville jeg også være mildere stemt. Men jeg synes stadig, den er grov og urealistisk. Jeg tror fx ikke på, at babyer har hjernekapacitet til at ligge og på den måde fundere over, hvorfor mor har forladt dem, og hvorfor hun er anderledes om dagen (sagde psykologen :P).

Det nederste har jeg også tænkt på, dog. Og derfor er vi også meget large med at V altid må sove hos os, hvis han hellere vil det. Men når det så er sagt, så kan jeg personligt godt lide at sove alene engang imellem. Og selvom jeg generelt foretrækker at sove sammen med min mand, så mindes jeg ikke, at jeg savnede selskab, når jeg sov alene som barn.

Og så kan der forresten også være andre hensyn end hyggen ved at sove sammen: V har pt meget svært ved at falde i søvn, hvis B eller jeg ligger sammen med ham, det er som om, at vi forstyrrer. Og det er jo også vigtigt at børnene får sovet! Så ikke-samsovning behøver jo bestemt ikke kun at handle om, at mor og far vil være alene, men kan også være et valg truffet i forsøg på at hjælpe barnet til at sove bedre :-)

Og igen igen igen: jeg protesterer ikke imod holdningen til metoder, men imod måden holdningen er fremlagt på :)

[Mistel]

Vitus sov i vores seng for første gang forleden nat fordi han var syg og kunne ikke finde ro. Det gik ok.

Jeg har prøvet at tage ham ind 1 gang før for længe siden ganske vist, og det resulterede i et hysterisk, rasende, skrigende barn så ud med ham igen;)

Han falder nu ikke i søvn alene men i dag tog det kun a 15 min før han sov.

Jeg kan godt forstå at man som adoptivfamilie kommer med en anden tilgang til lige denne problematik, men fortællestilen ligger i mine øjne fuldstændig i stil med er det wwf? "Denne hund/kat/bjørn/whatever så sin mor blive slået ihjel...." Det er usagligt og umoralsk. synes jeg rent faktisk, at fabrikere sådan en fortælling. Og jeg benytter mig som sagt ikke af Godnat og sov godt.

[Guest]

Men lige en sidebemærkning til det med at lære at sove alene, hvor mange af os, synes det er rart? Vil vi ikke helst sove sammen med vores mand/kæreste? Hvorfor skulle et barn have en anden lyst end os?

Jeg elskede at sove alene før jeg mødte min mand, og nu nyder jeg også de nætter hvor jeg har sengen for mig selv.. Det tog mig omkring et år før jeg havde vænnet mig til at der lå en anden i sengen, og jeg sov ganske elendigt! Så sådan er vi så forskellige, og hvorfor skulle børn være anderledes? ;)