Mistel

Ulykkelig over at blive afleveret i VS efter ferie

5 indlæg i dette emne

Normalt er Vitus rigtig glad for sin vuggestue - har masser af legekammerater, gode voksne og sjove aktiviteter. Ofte vil han slet ikke med hjem, fordi han liiiiiige skal - alt muligt! :)

 

Mandag var den første dag efter 3 uger i sommerhus, hvor han jo har haft mor, far og bedsterne omkring sig non stop. Og der er sket rigtig meget med ham i den periode. Der er kommet MANGE flere ord på, meget mere forståelse, bevidsthed og kommunikation. Det er virkelig sjovt at se :) Og så har han været virkelig morsyg! Det er kun mig der har måttet putte, skifte, trøste, lege... Ja, det har faktisk været lidt hårdt sådan pludselig at være "ene-forældre". Han er stadig ret morsyg, men er dog på vej ud af det og spørger rigtig meget efter sin far. (Selvom det så er alligevel helst er mor, der skal putte ;))

 

Men altså, her efter ferien er det SÅ svært at aflevere ham i VS. Han græder hjerteskærende og klynger sig til mig. De siger også, at han indimellem pludselig bliver ked af det i løbet af dagen og skal trøstes. Jeg tænker ikke, at det er specielt unaturligt efter ferien, men jeg er helt på bar bund med, hvad jeg skal gøre. I dag var det bare ikke sjovt, og jeg måtte virkelig synke en ekstra gang, da jeg tvang ham væk fra mig :( Nogle gange har det været sådan, at han lige har haft brug for et ekstra kram, det har han så fået, og så er han parat til at gå i gang med dagen. Men sådan er det godt nok ikke nu..

 

Er det bare at vente på det går over, eller er der nogen, der har noget erfaring i, hvad man kan gøre for at det bliver lidt lettere for ham? Vi har aftalt at far afleverer i morgen, fordi måske er lidt mindre følsomt. Jeg har ikke umiddelbart mulighed for at tage en hjemmearbejdsdag, men kan selvfølgelig tage en fridag eller 2, hvis det er nødvendigt....

 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Aron var / er igennem det samme, og det er hamrende hårdt!

Jeg synes her 2. Uge efter ferien er det bedre... Der har været en enkelt dag hvor han bare gik glad ind, men nu er vi nået til at han sidder lidt betuttet hos dp når jeg går, men skal stadig vristes fri.

Vi gør det at vi snakker om det.. Altså ikke at han er ked af det, men vi snakker om morgenen om at han skal hjem til L, og når så han har sovet og spist og leget, så kommer x og henter ham. Det samme ved afleveringen, fortæller ham hvad der kommer til at ske, og nu skal L passe på dig.

Og så giver jeg han et ekstra kram om morgenen, lader ham putte lige 1 min ekstra, men når jeg kan mærke at det ikke gør en forskel, så rækker jeg ham til dp, vinker med et smil og gentager hvem der henter ham og at L passer på ham, og går.

Så må jeg tude i bilen eller sådan noget..

Det er en god ide, tror jeg. Lige at snakke det igennem med ham, det vil jeg prøve at indføre.

 

Puh, jeg ringede faktisk lige til VS for at høre, hvordan han har det, og om der er noget vi kan gøre. Det går selvfølgelig godt - han leger og er glad. Vi blev enige om lige at give ham mulighed for at finde sig selv igen, før vi går ind og gør al muligt. Men puh, jeg synes stadig ikke det er sjovt - og skulle tage mig sammen for ikke at tude i telefonen :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi havde det samme.. IKKE sjovt!

Ville gøre det samme som Just Me og så ville jeg arbejde lidt med min egen dårlig samvittighed, frygt og bekymring fordi jeg er sikker på de mærker at du/ jeg heller ikke er vilde med at aflevere ham. Men prøv at visualisere at det er fint med de timer han er i VS og at han skal lege og have det sjovt. Og så sig det til ham- altså at det bliver en super dag, han skal lege med ABC F.eks.. De mærker når man selv er klar til at give slip nemlig. Det virkede her i hvert fald :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ingen råd, men stor sympati... :kram2

 

Junior har med undtagelse af korte perioder aldrig brudt sig om at blive afleveret - og efter sommerferien er det så blevet storslemt... :-S De siger, at han er glad nok i løbet af dagen, men han græder hjerteskærende om morgenen og er konsekvent ellevild af glæde, når vi henter ham... Aldrig har jeg været så tæt på at overveje en karriere som hjemmegående...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Noah havde det lige saadan, da vi kom tilbage fra Danmark. Det viste sig at vaere et sammenfald af ting og sager. 

 

Der var VS forinden blevet slaaet sammen med de smaa fra BH og nedenunder i samme bygning kort forinden vi tog afsted, saa maaske det ogsaa handlede herom. Paedagogen P blev mere haard i sin stemme, hvilket gjorde, at Noah afviste hende og foretruk medhjaelper K istedet. Det hjalp heller ikke, at han blev skreget ind i ansigtet "du skal gaa din vej!" af et andet barn, som tilfaeldigvis var hans faetter... Men, jeg kunne saaledes aflevere Noah til K, som havde ham i armene, mens jeg sagde farvel og gik. Jeg vidste, at Noah var glad, naar foerst jeg var gaaet, saa jeg taenkte ikke over det, imens han var der. Jeg tog mig god tid til at aflevere og de fleste dage gik det som beskrevet ovenfor, men de dage med graad og fingre, der skulle pilles af mig en for en... puh, det bliver jeg aldrig god til, men jeg ventede saa uden for syne, saa jeg kunne gaa med ro i sindet, for han holdt altsaa op med at graede og gik igang med at lege istedet. 

 

Nu er der sommerpause og han skal starte i BH med samme boerneflok og nye paedagoger, heraf en kendt og elsket, men der er 4 uger til endnu... 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER