Hvordan går det?

[Mackie89]

Jeg synes godt vi kan bruge en tråd til at lufte hvordan vi har det, især her i det sidste seje træk :-)

Så hvordan har I det? Er I klar til babys ankomst?

[cellemus]

God idé.

Jeg har det godt.

Men er træt af trætheden og ikke at kunne sove nå jeg skal.

Min krop er træt. Mit hovede er for friskt ;-)

Er meget klar til bebs ankomst

[MortilØ]

Bekymret med bekymret ovenpå, samtidig med at jeg glæææææder mig helt vildt. 

 

Svigerfamilien nager mig stadigvæk, og synes bare at det bliver værre og værre :-(

Kan ikke lade være med at bebrejde dem, at jeg fik både min polterabend, mit bryllup og glæden ved at være gravid ødelagt. 

 

Men ud over det, så synes jeg det er fantastisk at stå på babys værelse og se at alt er færdigt, klart og nu kan han bare komme :-)

[cellemus]

Bekymret med bekymret ovenpå, samtidig med at jeg glæææææder mig helt vildt. 

 

Svigerfamilien nager mig stadigvæk, og synes bare at det bliver værre og værre :-(

Kan ikke lade være med at bebrejde dem, at jeg fik både min polterabend, mit bryllup og glæden ved at være gravid ødelagt. 

 

Men ud over det, så synes jeg det er fantastisk at stå på babys værelse og se at alt er færdigt, klart og nu kan han bare komme :-)

Hvad er dig dét med din svigerfamilie ?

Kan man læse om det et sted ?

[Lotte1987]

Jeg har det jo egentlig godt er bare træt med mere træt på i øjeblikket også døjer jeg med sure opstød når jeg skal sove.

Men alt i alt så er jeg faktisk klar så bettefisen kan bare komme an :)

[Mackie89]

Bekymret med bekymret ovenpå, samtidig med at jeg glæææææder mig helt vildt. 

 

Svigerfamilien nager mig stadigvæk, og synes bare at det bliver værre og værre :-(

Kan ikke lade være med at bebrejde dem, at jeg fik både min polterabend, mit bryllup og glæden ved at være gravid ødelagt. 

 

Men ud over det, så synes jeg det er fantastisk at stå på babys værelse og se at alt er færdigt, klart og nu kan han bare komme :-)

Det lyder da ikke så rart. Det må være min næse gået forbi..? Men dejligt I er så langt med babyværelset, jeg kan selv gå helt i svime over babys værelse og glæden.

[Mackie89]

Jeg har det jo egentlig godt er bare træt med mere træt på i øjeblikket også døjer jeg med sure opstød når jeg skal sove.

Men alt i alt så er jeg faktisk klar så bettefisen kan bare komme an :)

Har du prøvet med mandler eller mælk inden søvnen? :-)

[Mackie89]

God idé.

Jeg har det godt.

Men er træt af trætheden og ikke at kunne sove nå jeg skal.

Min krop er træt. Mit hovede er for friskt ;-)

Er meget klar til bebs ankomst

Dejligt du har det godt :-) trætheden bliver vel kun værre, åh suk.. Tager du nogle pauser i løbet af dagen? Det virker for mig.

[Lotte1987]

Har du prøvet med mandler eller mælk inden søvnen? :-)

Oh yes det er afprøvet og virker af og til :)

Overlever dog indtil videre og nu er der ikke lang tid igen :)

[Mackie89]

Jeg har det også godt! Jeg glæder mig tosset meget til lillepigens ankomst og går og redebygger det sidste jeg kan.

Jeg får virkelig sovet på forskud og sover mange timer i døgnet, jeg er åbenbart evig træt lige nu :-) .. Min ryg derimod er som pesten, det eneste der virker er at tage mange hvil i løbet af dagen..

Men ellers døjer jeg ikke med andet end sure opstød når jeg ligger på ryggen og hævede fødder og hænder. Så jeg synes jeg har været ret heldig.

[MortilØ]

Hvad er dig dét med din svigerfamilie ?

Kan man læse om det et sted ?

 

 

Det lyder da ikke så rart. Det må være min næse gået forbi..? Men dejligt I er så langt med babyværelset, jeg kan selv gå helt i svime over babys værelse og glæden.

 

 

Jamen mener jeg har skrevet noget om det i smalltalk tråden på et tidspunkt inden brylluppet.

 

Det var min svigerfamilie der har bestemt sig for at jeg ikke er god nok til deres søn... Og åbenbart har haft den holdning rigtig rigtig længe, uden at der er nogen der har nævnt noget som helst.

 

De vælger så lige at smide bomben 1 md. inden brylluppet, dvs. sviger mor, sviger far og svigerinden. (min mands lillebror har intet med sagen at gøre)

 

Mine svigerforældre proklamerer at de vil gå tidligt fra brylluppet, og min mand svarer at de overhovedet ikke skal, så meget som tænke på at komme. 

 

Det  er vel at mærke bare en hurtig lille opsummering.

 

Men grunden til at det gør så forbandet ondt er, at jeg virkelig hidtil har set dem som min egen familie, og virkelig følt (og åbenbart været helt gal på den) mig velkommen og godt tilpas.

Og på et eller andet punkt følt at jeg havde fået en familie, der rent faktisk kunne li´mig. (Som jeg ikke har biologisk, fordi mine forældre ikke ser mig som deres, eftersom jeg ikke vil leve ligesom dem)

 

Nå men det har bare været noget forbandet rod og pis og møg!!! 

 

Og i må undskylde at det blev lidt rodet, men det er som sagt bare en hurtig lille opsummering.

 

Nårh ja, og så valgte svigermonstrene også lige at smide i hovedet på mig at jeg stadig var hjernevasket af min biologiske familie, selvom jeg brød med dem som 15 årig, og de efterfølgende år har kæmpet kæmpet og kæmpet for bare nogenlunde at komme ovenpå igen, og få bearbejdet de ting der er sket i barndommen. 

[cellemus]

Jamen mener jeg har skrevet noget om det i smalltalk tråden på et tidspunkt inden brylluppet.

 

Det var min svigerfamilie der har bestemt sig for at jeg ikke er god nok til deres søn... Og åbenbart har haft den holdning rigtig rigtig længe, uden at der er nogen der har nævnt noget som helst.

 

De vælger så lige at smide bomben 1 md. inden brylluppet, dvs. sviger mor, sviger far og svigerinden. (min mands lillebror har intet med sagen at gøre)

 

Mine svigerforældre proklamerer at de vil gå tidligt fra brylluppet, og min mand svarer at de overhovedet ikke skal, så meget som tænke på at komme. 

 

Det  er vel at mærke bare en hurtig lille opsummering.

 

Men grunden til at det gør så forbandet ondt er, at jeg virkelig hidtil har set dem som min egen familie, og virkelig følt (og åbenbart været helt gal på den) mig velkommen og godt tilpas.

Og på et eller andet punkt følt at jeg havde fået en familie, der rent faktisk kunne li´mig. (Som jeg ikke har biologisk, fordi mine forældre ikke ser mig som deres, eftersom jeg ikke vil leve ligesom dem)

 

Nå men det har bare været noget forbandet rod og pis og møg!!! 

 

Og i må undskylde at det blev lidt rodet, men det er som sagt bare en hurtig lille opsummering.

 

Nårh ja, og så valgte svigermonstrene også lige at smide i hovedet på mig at jeg stadig var hjernevasket af min biologiske familie, selvom jeg brød med dem som 15 årig, og de efterfølgende år har kæmpet kæmpet og kæmpet for bare nogenlunde at komme ovenpå igen, og få bearbejdet de ting der er sket i barndommen.

Åhh altså.

Når du nu skriver det, kan jeg godt huske at du har skrevet det før.

Det er så svært nå man ikke har sin biologiske familie (har jeg heller ikke)

Og samtidig en svigerfamilie der opføre sig sådan.

Jeg kan slet ikke forstå at de siger sådanne ting.

Kan de dog ikke bare lade deres søn være glad og tilfreds.

[MortilØ]

Åhh altså.

Når du nu skriver det, kan jeg godt huske at du har skrevet det før.

Det er så svært nå man ikke har sin biologiske familie (har jeg heller ikke)

Og samtidig en svigerfamilie der opføre sig sådan.

Jeg kan slet ikke forstå at de siger sådanne ting.

Kan de dog ikke bare lade deres søn være glad og tilfreds.

 

De har tvunget ham til at vælge imellem dem og mig... (og lillemanden)

 

Og har virkelig haft meget skyldfølelse over, på en måde at have frataget ham hans familie. 

[Hoptimisten]

God ide med denne tråd. Dejligt at hører om hvordan i går og har det.

 

Her går det som det plejer. Stadig dårlig det meste af tiden. Kvalme, utilpas og svimmel. Masser af uro i benene + kløe over hele kroppen.

 

Vi er ikke klar her endnu. Mangler at få gjort plads til ham i soveværelset, samlet seng og meget meget mere.

 

Jeg er meget rastløs fordi jeg fysisk ikke selv kan gøre ret meget praktisk, eller sjovt. Så keder mig ofte...

 

Glæder mig til at han kommer selvom fødselen er begyndt at skræmme mig en del..

[blomst27]

Jeg har det super godt- ingen gener, trainer stadig, og er ikke klar til at stoppe med at være gravid men glæder mig tll at møde den lille baby dreng

[Camilla_krøier]

Hmm jeg har stadig den gode dag som gravid til gode, jeg elllllsker allerede Leonora helt vildt og jeg glæder mig til at blive mor, men min graviditet har bare været en lang plage og der har ligesom ikke været nogen gode perioder så jeg er bare godt træt af det hele efterhånden....

Jeg har stadig alt for højt blodtryk, hyperemesis, halsbrand, bækkenløsning og den sidste måneds tid er der så også røget 30 kg på i ren væske så nu slås jeg med følsesløse arme, ben, hænder og fødder der gør det lidt svært at fungere da jeg har svært ved at holde på ting...

Leonora er ekstremt aktiv konstant og vi "øver" os derfor på de søvnløse nætter da jeg pt ikke får sovet mere end 3 timer i snit, men så er jeg jo klar på natteroderiet....

Mine fysiske problemer kombineret med stort arbejdspres for Sune har sat en del begrænsninger for forberedelserne til familiens nye medlem, men vi har da fået puslebord og ammestol hjem og hendes seng skulle komme i næste uge, hun skal heldigvis starte med at sove nede i kælderen hvor vi også har soveværelse så vi har noget tid før hendes rigtig værelse ovenpå skal være klart og jeg slipper forhåbentligt for en del problemer når jeg har født (krydsede fingre)....

Ihhh sikke meget ynk, det beklager jeg.... Det positive er at alle glæder sig vildt meget til at bøllen kommer ud og hun kan tage bad i kærlighed, hun er første barnebarn for vores forældre og der udover også første barn i den generation i Sunes samlede familie og i min ene halvdel (min kusine på min mors side har to) så der er rigtigt mange nye older, grandtanter, grandonkler og hvad de ellers bliver og de er nærmest i ekstase over vores lille trold. Min eneste irritation er min far, som nogen af jer nok har læst så har vi ingen kontakt og mine overvejelser om han skulle ind i Leonoras liv fik han selv spoleret før jeg havde endeligt besluttet mig så "løsningen" er blevet at han bare får besked og et billede igennem min farfar så han kan se at nu er han blevet morfar og det er så det, han er blevet så hjernevasket at han ikke længere er min far og derfor blive han også kun morfar "på papiret" og så må Leonora selv tage stilling til om hun vil møde ham når hun bliver stor....

Wow laaaaang tekst og en masse ynk og piv her ca 5 uger før termin....

[HenrietteHall]

Jeg har det fint her 36+2 :) Har ikke de store gener og venter gerne med at føde til om en 4-5 uger :)

Var til JM i dag og alt så fint ud og lillesøster blev vurderet til 3000 g :) Glæder mig godt nok meget til at møde hende!

[Marie91]

36+0 imorgen . Har det også ganske fint, bortset fra plukkeveer, næseblod og vågner mange gange om natten

[diazbebs]

Tjoh jeg har jo nok skrevet det et eller andet sted før. Jeg er træt med træt på og sover også det meste af tiden. Har ikke lige haft overskud til at svare på denne tråd siden den blev oprettet. Nu er jeg lige vågnet og følte en lille smule overskud. Jeg vågner rigtig mange gange i løbet af natten. Det kløer også. Plukveer tager til men de gør ikke ondt endnu. Jeg har vand i fødderne og skal have dem op ret ofte :wacko

Halsbrand og sure opstod døjer jeg også med.

Men på trods af alt glæder mig til den lille piges ankomst og for at holde hende og mysse :biglove :loveshower :wub

PS er ret hormonella i dag og har lyst til at græde uden grund :(

[Mackie89]

Jeg må desværre indrømme at jeg er rimelig ked af det og frustreret for tiden. Min fine, nemme graviditet tager nu en drejning og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.

Jordemoder og læge har hele tiden sagt at hun lå rigtigt og med hovedet nedad. Det viser sig nu at hun har lagt forkert i ca. 1,5 måned. Hun ligger helt omvendt, dvs med hovedet oppe under brystet på mig og med numsen godt skruet ned i mit bækken..

Jeg har været til et vendingsforsøg på Skejby, som failede total. Jeg var overbevist om at det kunne de snildt klare, men der viste sig ikke at være tilfældet. Jeg fik en ung læge som tydeligvis ikke havde haft komplicerede vendinger tidligere. Indtil nu har mit bækken artet sig, og jeg her kunnet gå ture på små 2 km før det gjorde ondt. Men hun fik jordet godt og grundigt rundt i mit bækken og fik ikke flyttet lillepigen en cm. Efter tyve min i smerter og helved hentede sygeplejersken overlægen. Overlægen var utilfreds med at den unge læge havde fortsat så længe og i forvejen havde lejret mig forkert. Jeg lå i mit eget smertehelved med tårerne trillende nedad kinderne. Det skulle jo bare overstået tænkte jeg. Overlægen stoppede forsøget, for det er slet ikke meningen det skal gøre ondt. Hun konkluderede at jeg havde bækkenløsning og det var grunden til smerterne.

Efterfølgende har jeg haft smerter og jag i bækkenet i fire dage nu og jeg kan hverken rejse mig eller ligge i en position som ikke gør ondt. Jeg er meget overrasket over det manglende udfald, og især fordi jeg også har haft det fantastisk indtil nu.

Den dumme, unge læge har booket mig til et nyt vendingsforsøg, for hun tænker at det fortsat er muligt at flytte på lillepigen, bortset fra at hun stadig ikke formåede at flytte hende en cm og lillepigen kun er blevet større og har sat sig mere fast på den uge, som nu kommer til at gå mellem forsøgene. Det eneste jeg har fået ud af forsøget er smerter og frustration over systemet som nærmest tvinger én til at blive ved med at gå mod naturens gang, som jo her er at min datter faktisk ikke vil vendes! Desuden siger manden klart nej! Han føler ikke det er rigtigt og det er altså sjældent at han "føler", eller nærmere giver udtryk for samme.

Jeg fik dog lige samlet mig efter forsøget og fik sat den unge læge på plads, idet det er helt op til forældreparret -altså os, om vi vil være med til et forsøg igen. Det er et tilbud, ikke et tvangsforsøg, som det nærmest føles som. Det blev hun noget fornærmet over da hun mente det sagtens kunne lade sig gøre, på trods af at hun ikke havde udrettet en skid.

Ja, beklager mit sure opstød, jeg er bare så ked og skuffet over at jeg formentlig ikke får mulighed for at føde vaginalt og det i stedet bliver pks. Men efterhånden som manden og jeg får det bearbejdet, prøver vi at finde fordelen ved pks.

Jeg vil jo vitterligt gøre alt for at hjælpe min datter til verden på bedst mulig måde, og har sådan lyst til at tro på, at et nyt vendingsforsøg er løsningen, men jeg tror sgu bare ikke længere på det og det føles så unaturligt. Min mave knudrer ved tanken om et nyt forsøg, også fordi jeg er bange for at stresse min datter, for sådan et forsøg er jo heller ikke uden risici :-(

[HenrietteHall]

Øv, hvor er det træls! Jeg kan godt forstå du er ked af det! Men jeg tror på det nok skal blive en god oplevelse med pks.. Der er jo en grund til det, det er jo ikke pga. en bagatel du skal have det..

:kram

[MortilØ]

Jeg må desværre indrømme at jeg er rimelig ked af det og frustreret for tiden. Min fine, nemme graviditet tager nu en drejning og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.

Jordemoder og læge har hele tiden sagt at hun lå rigtigt og med hovedet nedad. Det viser sig nu at hun har lagt forkert i ca. 1,5 måned. Hun ligger helt omvendt, dvs med hovedet oppe under brystet på mig og med numsen godt skruet ned i mit bækken..

Jeg har været til et vendingsforsøg på Skejby, som failede total. Jeg var overbevist om at det kunne de snildt klare, men der viste sig ikke at være tilfældet. Jeg fik en ung læge som tydeligvis ikke havde haft komplicerede vendinger tidligere. Indtil nu har mit bækken artet sig, og jeg her kunnet gå ture på små 2 km før det gjorde ondt. Men hun fik jordet godt og grundigt rundt i mit bækken og fik ikke flyttet lillepigen en cm. Efter tyve min i smerter og helved hentede sygeplejersken overlægen. Overlægen var utilfreds med at den unge læge havde fortsat så længe og i forvejen havde lejret mig forkert. Jeg lå i mit eget smertehelved med tårerne trillende nedad kinderne. Det skulle jo bare overstået tænkte jeg. Overlægen stoppede forsøget, for det er slet ikke meningen det skal gøre ondt. Hun konkluderede at jeg havde bækkenløsning og det var grunden til smerterne.

Efterfølgende har jeg haft smerter og jag i bækkenet i fire dage nu og jeg kan hverken rejse mig eller ligge i en position som ikke gør ondt. Jeg er meget overrasket over det manglende udfald, og især fordi jeg også har haft det fantastisk indtil nu.

Den dumme, unge læge har booket mig til et nyt vendingsforsøg, for hun tænker at det fortsat er muligt at flytte på lillepigen, bortset fra at hun stadig ikke formåede at flytte hende en cm og lillepigen kun er blevet større og har sat sig mere fast på den uge, som nu kommer til at gå mellem forsøgene. Det eneste jeg har fået ud af forsøget er smerter og frustration over systemet som nærmest tvinger én til at blive ved med at gå mod naturens gang, som jo her er at min datter faktisk ikke vil vendes! Desuden siger manden klart nej! Han føler ikke det er rigtigt og det er altså sjældent at han "føler", eller nærmere giver udtryk for samme.

Jeg fik dog lige samlet mig efter forsøget og fik sat den unge læge på plads, idet det er helt op til forældreparret -altså os, om vi vil være med til et forsøg igen. Det er et tilbud, ikke et tvangsforsøg, som det nærmest føles som. Det blev hun noget fornærmet over da hun mente det sagtens kunne lade sig gøre, på trods af at hun ikke havde udrettet en skid.

Ja, beklager mit sure opstød, jeg er bare så ked og skuffet over at jeg formentlig ikke får mulighed for at føde vaginalt og det i stedet bliver pks. Men efterhånden som manden og jeg får det bearbejdet, prøver vi at finde fordelen ved pks.

Jeg vil jo vitterligt gøre alt for at hjælpe min datter til verden på bedst mulig måde, og har sådan lyst til at tro på, at et nyt vendingsforsøg er løsningen, men jeg tror sgu bare ikke længere på det og det føles så unaturligt. Min mave knudrer ved tanken om et nyt forsøg, også fordi jeg er bange for at stresse min datter, for sådan et forsøg er jo heller ikke uden risici :-(

 

Ej men altså!!! 

 

:kram2  :kram2  :kram2

 

Det er da godt nok en utrolig bahandling du har fået på Skejby, godt at i kunne sige fra, det kræver ofte meget overskud i sig selv  :(

Hvor er jeg dog ked af at høre at du har haft det så skidt, det er bare ikke fair  :angry

 

Det er godt nok en stor omvæltning, at skulle til (højest sandsynligt) at have PKS, men det vigtigste er at i alle tre kommer godt ud på den anden side  af fødslen  :kram2 Pg jeg kan udemærket godt forstå at i ikke har lyst til at udsætte jeres datter for endnu flere vendingsforsøg (særligt med den tossede læge :angry )

 

Stort knus herfra

[Camils]

Ej, Mackie, jeg er helt chokeret :O

 

Den læge skulle ALDRIG have haft fingrene i dig! Puha, hvor lyder det bare ikke godt :( Jeg synes du skal tænke længe og grundigt over, om du skal igennem et forsøg mere. Og hvis du kommer frem til, at det er noget, du gerne vil, så nægt at få den læge igen! Når hun ikke engang kan lejre dig rigtigt, ville jeg simpelthen ikke stole på, at hun ville kunne finde ud af at gøre det ordentligt en anden gang.

[Mackie89]

Ej, Mackie, jeg er helt chokeret :O

 

Den læge skulle ALDRIG have haft fingrene i dig! Puha, hvor lyder det bare ikke godt :( Jeg synes du skal tænke længe og grundigt over, om du skal igennem et forsøg mere. Og hvis du kommer frem til, at det er noget, du gerne vil, så nægt at få den læge igen! Når hun ikke engang kan lejre dig rigtigt, ville jeg simpelthen ikke stole på, at hun ville kunne finde ud af at gøre det ordentligt en anden gang.

  

Ej men altså!!! 

 

:kram2  :kram2  :kram2

 

Det er da godt nok en utrolig bahandling du har fået på Skejby, godt at i kunne sige fra, det kræver ofte meget overskud i sig selv  :(

Hvor er jeg dog ked af at høre at du har haft det så skidt, det er bare ikke fair  :angry

 

Det er godt nok en stor omvæltning, at skulle til (højest sandsynligt) at have PKS, men det vigtigste er at i alle tre kommer godt ud på den anden side  af fødslen  :kram2 Pg jeg kan udemærket godt forstå at i ikke har lyst til at udsætte jeres datter for endnu flere vendingsforsøg (særligt med den tossede læge :angry )

 

Stort knus herfra

  

Øv, hvor er det træls! Jeg kan godt forstå du er ked af det! Men jeg tror på det nok skal blive en god oplevelse med pks.. Der er jo en grund til det, det er jo ikke pga. en bagatel du skal have det..

:kram

Mange tak for forståelsen piger og for knus og kram. Det har jeg åbenbart ret meget brug for. Også fordi det er så svært at være alene i (manden tænker da også det, men jeg kan jo ævle konstant).. Jeg er ret overbevist om at vi takker nej til flere forsøg. De fik jo ikke rykket hende en millimeter sidste gang, for hvis det var tilfældet, ville det jo give mening at prøve igen.

Jeg tror bare jeg skal forene mig med tanken om, at denne gang får jeg ikke selv mulighed for at føde, men det er jo i bund og grund ligemeget så længe vi får en dejlig datter ud af det. Det kan jo sagtens være i næste graviditet at det kan lykkedes <3

Ahhg dumme uduelige læge, når vi kommer ind på mandag forlanger jeg simpelthen at få en overlæge på sagen. Jeg duer og vil ikke være forsøgskanin for en reservelæge.

[Hoptimisten]

Jeg må desværre indrømme at jeg er rimelig ked af det og frustreret for tiden. Min fine, nemme graviditet tager nu en drejning og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.

Jordemoder og læge har hele tiden sagt at hun lå rigtigt og med hovedet nedad. Det viser sig nu at hun har lagt forkert i ca. 1,5 måned. Hun ligger helt omvendt, dvs med hovedet oppe under brystet på mig og med numsen godt skruet ned i mit bækken..

Jeg har været til et vendingsforsøg på Skejby, som failede total. Jeg var overbevist om at det kunne de snildt klare, men der viste sig ikke at være tilfældet. Jeg fik en ung læge som tydeligvis ikke havde haft komplicerede vendinger tidligere. Indtil nu har mit bækken artet sig, og jeg her kunnet gå ture på små 2 km før det gjorde ondt. Men hun fik jordet godt og grundigt rundt i mit bækken og fik ikke flyttet lillepigen en cm. Efter tyve min i smerter og helved hentede sygeplejersken overlægen. Overlægen var utilfreds med at den unge læge havde fortsat så længe og i forvejen havde lejret mig forkert. Jeg lå i mit eget smertehelved med tårerne trillende nedad kinderne. Det skulle jo bare overstået tænkte jeg. Overlægen stoppede forsøget, for det er slet ikke meningen det skal gøre ondt. Hun konkluderede at jeg havde bækkenløsning og det var grunden til smerterne.

Efterfølgende har jeg haft smerter og jag i bækkenet i fire dage nu og jeg kan hverken rejse mig eller ligge i en position som ikke gør ondt. Jeg er meget overrasket over det manglende udfald, og især fordi jeg også har haft det fantastisk indtil nu.

Den dumme, unge læge har booket mig til et nyt vendingsforsøg, for hun tænker at det fortsat er muligt at flytte på lillepigen, bortset fra at hun stadig ikke formåede at flytte hende en cm og lillepigen kun er blevet større og har sat sig mere fast på den uge, som nu kommer til at gå mellem forsøgene. Det eneste jeg har fået ud af forsøget er smerter og frustration over systemet som nærmest tvinger én til at blive ved med at gå mod naturens gang, som jo her er at min datter faktisk ikke vil vendes! Desuden siger manden klart nej! Han føler ikke det er rigtigt og det er altså sjældent at han "føler", eller nærmere giver udtryk for samme.

Jeg fik dog lige samlet mig efter forsøget og fik sat den unge læge på plads, idet det er helt op til forældreparret -altså os, om vi vil være med til et forsøg igen. Det er et tilbud, ikke et tvangsforsøg, som det nærmest føles som. Det blev hun noget fornærmet over da hun mente det sagtens kunne lade sig gøre, på trods af at hun ikke havde udrettet en skid.

Ja, beklager mit sure opstød, jeg er bare så ked og skuffet over at jeg formentlig ikke får mulighed for at føde vaginalt og det i stedet bliver pks. Men efterhånden som manden og jeg får det bearbejdet, prøver vi at finde fordelen ved pks.

Jeg vil jo vitterligt gøre alt for at hjælpe min datter til verden på bedst mulig måde, og har sådan lyst til at tro på, at et nyt vendingsforsøg er løsningen, men jeg tror sgu bare ikke længere på det og det føles så unaturligt. Min mave knudrer ved tanken om et nyt forsøg, også fordi jeg er bange for at stresse min datter, for sådan et forsøg er jo heller ikke uden risici :-(

Åh det lyder da bare rigtigt træls... Jeg tror du skal følge din og mandens fornemmelse. Det er jo ikke sikkert at det kan lykkes at vende hende og har du slet ikke overskud til at prøve igen så er det jo sådan det er. Som du siger hvad er forskellen der gør det skulle lykkes denne gang? Vi vil jo alle give vores børn den bedste start og det bliver det jo os selvom du ikke føder vaginalt. Hvad siger din jordemor, hun kan jo os råde dig? 

 

Håber du finder ro i det du beslutter. Uanset så skal det hele nok gå selvom du syntes det hele er lidt sort i dag :)