Monstret i sengen - what to do?

[Guest]

Mie har pludselig fået et monster! Vi ANER ikke hvor det kommer fra, men det er kommet her midt i reaktion på bhv start, syg mor og sygdom.

Vi TROR det er et mareridt der er løbet løbsk, fordi hun den anden nat vågnede fuldstændig hysterisk og rystende og ANGST fordi der var slanger i sengen.

Nå men det er egentlig også ligegyldigt pointen er at vi skal have monstret ud på en måde.

Siger vi at der ikke findes monstre så underkender vi hendes angst, spiller vi med bekræfter vi!!!

Vi er begge uafhængigt gået på spille med bølgen for det virker bare bedst! Jeg startede ellers tital neutralt pædagogisk: Jeg fik snakket med hende om monstret, spurgt hvad den hedder og hvordan den ser ud. Derefter spurgte jeg hvad den spiser hvor hun svarede "det ved jeg ik" og så stoppede jeg med at være objektiv og sagde at den godt kunne lide is.

Det er så blevet til. At "Thor har lilla hår og spiser alle fars is" det kan berolige hende at monstret er personaliseret - men han er der jo ligesom stadig!!!

Skal vi acceptere at sådan er det og det går over? Og vores måde at håndtere det på kan være den bedste for hende? Og der Intet facit ER. Eller hvad skal vi gøre?

Jeg har overvejet meget meget kraftigt at købe monsters Inc. Fordi den ligesom har det tema og jeg kunne faktisk forestille mig at det ville virke på Mie. Eller er det at gøre for meget ud af det?

[Tinakp]

Har du set monster Buster på ramasjang?

Det ku jeg bedst forestille mig at du havde - ku det måske være en ide at forsøge i den dur? Med at fange monsteret, så det ikke er der længere ..,

Synes egentlig at det virker som en fin måde at gå til det på, netop for ik at underkende hendes oplevelse og følelser. Men som du selv skriver - så vil man heller ikke dyrke det for meget ..

Ved ik om du kan bruge det til noget?

[Girl Next Door]

Lav en monster spray med en forstøver eller luft spray. Lav en etiket der signalerer anti monster og sig at i lige sprøjter 'monster gift'. Noget der kun er skadeligt for monstre. Pinterest har masser af inspiration til dette ;)

[Guest]

Har du set monster Buster på ramasjang?

Det ku jeg bedst forestille mig at du havde - ku det måske være en ide at forsøge i den dur? Med at fange monsteret, så det ikke er der længere ..,

Synes egentlig at det virker som en fin måde at gå til det på, netop for ik at underkende hendes oplevelse og følelser. Men som du selv skriver - så vil man heller ikke dyrke det for meget ..

Ved ik om du kan bruge det til noget?

Det har jeg :) (selvfølgelig :p ) Anders var også blevet sat til at skyde monstret med en tommestok i dag, men monstret var der bare stadig :(

Jeg er lidt i tvivl om hun ville kunne fange monster Buster ideen, for jeg tror stadig hun vil være i sine følelsers vold når vi når puttetid.

Det handler jo ikke om monstret men at hun har noget oppe i hovedet der er uforløst og giver hende en bange følelse (sikkert pga mareridt og seperations issues) hvor monstret så bliver den genstand hun sammenholder den følelse med.

Følelsen går jo ikke væk selvom monstret gør, men jeg håber lidt at vi allerede arbejder rigtig godt på følelserne og monstret så kan bageteliseres samtidig - giver det mening?

[Barbamama]

Når I nu snakker om, hvad monsteret hedder og hvordan det ser ud osv., kan du så ikke også finde ud af, hvor stort det er? Hvis det har en overskuelig størrelse, kan I måske bygge et hus til det (af en flyttekasse eller mælkekarton eller whatever), så det kan flytte ud af Mies værelse?

Eller bare digte en historie sammen? Måske har monsteret fået en kæreste på Fyn? Eller måske savner hans mor ham i monsterland?

Ej jeg ved ikke, om det er tosset, men jeg tænker, at hvis I allerede er i gang med at tale om, hvad monsteret er for en, og det virker, så ville jeg gå videre med det.

Monsters Inc synes jeg også lyder som en god idé.

Og så tænker jeg, at hvis I fornemmer, at det kommer ovenpå bh start, sygdom og syg mor, så har hun måske også bare et "generelt" større behov for kram og tryghed pt, som ikke handler om monstre, men bare kommer til udtryk sådan? Og så tænker jeg at en del af løsningen slet ikke handler om monstre, men "bare" om ekstra kram, evt. være mere hos hende inden hun skal sove eller lade hende sove hos jer, eller hvad der nu lige kunne "putte" hende lidt ekstra, og så at "holde det ud" så længe det varer :)

[Guest]

Lav en monster spray med en forstøver eller luft spray. Lav en etiket der signalerer anti monster og sig at i lige sprøjter 'monster gift'. Noget der kun er skadeligt for monstre. Pinterest har masser af inspiration til dette ;)

Faktisk en sjov ide :lol er bare ikke HEEELT sikker på det er den bedste tilgang i forhold til Mie :unsure men foreslår det lige for Anders og hører hans tanker!

[Ihpets-mortilto]

Jeg tror at jeg ville være varsom med, ikke at give udtryk for at JEG synes det er farligt. Altså, jeg ville nok ikke fange det.

Men jeg ville selvfølgelig være forstående overfor at mit barn synes det var farligt.

W har det med ting der larmer, græsslåmaskiner er slemme. Jeg siger jo ikke "ej ja den er farlig, lad os skræmme den væk", men "den kan du da ikke lide, det kan jeg godt forstå, den larmer da også ret meget" agtigt.

Og nej det er slet ikke det samme, men lidt alligevel.

Mine bud: vis at i er trygge, men godt kan forstå det er uhyggeligt/farligt, sæt nogle ord på hvorfor det er uhyggeligt, snak om det ALT det hun vil - men ikke mere.

Jeg tror det vigtigste er at hun ikke også skal bære en skam over den her frygt (hilsen hende der er mega bange anlagt, og som fik af vide at hun var fjollet fordi det ikke var farligt (altså det ved jeg godt i IKKE siger))

[Guest]

Når I nu snakker om, hvad monsteret hedder og hvordan det ser ud osv., kan du så ikke også finde ud af, hvor stort det er? Hvis det har en overskuelig størrelse, kan I måske bygge et hus til det (af en flyttekasse eller mælkekarton eller whatever), så det kan flytte ud af Mies værelse?

Eller bare digte en historie sammen? Måske har monsteret fået en kæreste på Fyn? Eller måske savner hans mor ham i monsterland?

Ej jeg ved ikke, om det er tosset, men jeg tænker, at hvis I allerede er i gang med at tale om, hvad monsteret er for en, og det virker, så ville jeg gå videre med det.

Monsters Inc synes jeg også lyder som en god idé.

Og så tænker jeg, at hvis I fornemmer, at det kommer ovenpå bh start, sygdom og syg mor, så har hun måske også bare et "generelt" større behov for kram og tryghed pt, som ikke handler om monstre, men bare kommer til udtryk sådan? Og så tænker jeg at en del af løsningen slet ikke handler om monstre, men "bare" om ekstra kram, evt. være mere hos hende inden hun skal sove eller lade hende sove hos jer, eller hvad der nu lige kunne "putte" hende lidt ekstra :)

Jeg tænker præcis som dig i forhold til det sidste. At monstret er en følelse hun har men ikke kan sætte ord på eller selv forstå, og derfor bliver det til et monster i hendes underbevidsthed. Vi arbejder rigtig meget med hygge og tryghed og kram og ro når det kan lade sig gøre, håber det gør noget godt. Og så parallelt arbejde med det monster.

Synes faktisk papkasse ideen er skide god! Og mor i monsterland vil jeg også godt bruge! Tak for det.

[Guest]

Jeg tror at jeg ville være varsom med, ikke at give udtryk for at JEG synes det er farligt. Altså, jeg ville nok ikke fange det.

Men jeg ville selvfølgelig være forstående overfor at mit barn synes det var farligt.

W har det med ting der larmer, græsslåmaskiner er slemme. Jeg siger jo ikke "ej ja den er farlig, lad os skræmme den væk", men "den kan du da ikke lide, det kan jeg godt forstå, den larmer da også ret meget" agtigt.

Og nej det er slet ikke det samme, men lidt alligevel.

Mine bud: vis at i er trygge, men godt kan forstå det er uhyggeligt/farligt, sæt nogle ord på hvorfor det er uhyggeligt, snak om det ALT det hun vil - men ikke mere.

Jeg tror det vigtigste er at hun ikke også skal bære en skam over den her frygt (hilsen hende der er mega bange anlagt, og som fik af vide at hun var fjollet fordi det ikke var farligt (altså det ved jeg godt i IKKE siger))

Det er faktisk også sådan jeg tænker! Ikke fodre ideen om at det er uhyggeligt og hun skal passes på. Men i stedet gøre det ok at være bange og sætte ord på.

[Barbamama]

Jo mere, jeg tænker over det, desto mere hælder jeg også til det sidste i mit tidligere indlæg. Og hvis vi går ud fra det, så kan jeg godt tænke, at monsteret måske ikke skal drives helt væk, fordi hvilke ord skal man så gribe efter, når man bliver ramt at en underlig bange følelse og har brug for et kram?

Men monsteret kunne måske flytte ud i haven, i et andet rum i huset, eller som nævnt tage hjem til sin mor. Så bor det ikke på værelset mere, men kan komme tilbage "ved behov" :)

[Barbamama]

PS. jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at I også har fokus på hygge, tryghed, kram og ro :kram2

[Minlillekrudtmås]

Vi havde helt samme issue for ca 6 mdr siden.

Vi endte med at tegne et "forbudt skilt", som Agnes kalder det.

Hun fortalte mig hvad hun var bange for og hvordan det så ud, og så tegnede vi det sammen. Øverst på tegningen skrev vi "ADGANG STRENGT FORBUDT FOR ........." - samtidig havde vi en fin lille snak om, at selv om de jo ikke findes i virkeligheden så kan man jo godt stadig være bange for dem.

Forbudt skiltet hængte vi på indersiden af soveværelsedøren, for på den måde kunne, monstrene, løverne, spøgelserne jo se at de ikke måtte komme ind. Og det har virket helt fænomenalt. Hver gang hun har nævnt monstrene m.fl så har vi snakket om skiltet, og hun er straks faldet til ro.

Simpelt men yderst effektivt herhjemme :)

[Guest]

Vi havde helt samme issue for ca 6 mdr siden.

Vi endte med at tegne et "forbudt skilt", som Agnes kalder det.

Hun fortalte mig hvad hun var bange for og hvordan det så ud, og så tegnede vi det sammen. Øverst på tegningen skrev vi "ADGANG STRENGT FORBUDT FOR ........." - samtidig havde vi en fin lille snak om, at selv om de jo ikke findes i virkeligheden så kan man jo godt stadig være bange for dem.

Forbudt skiltet hængte vi på indersiden af soveværelsedøren, for på den måde kunne, monstrene, løverne, spøgelserne jo se at de ikke måtte komme ind. Og det har virket helt fænomenalt. Hver gang hun har nævnt monstrene m.fl så har vi snakket om skiltet, og hun er straks faldet til ro.

Simpelt men yderst effektivt herhjemme :)

det var virkelig smart :super - tror bare Mie lige er et halvt til et helt år for lille til den tilgang, men måske det skulle afprøves :unsure

[Guest]

Jo mere, jeg tænker over det, desto mere hælder jeg også til det sidste i mit tidligere indlæg. Og hvis vi går ud fra det, så kan jeg godt tænke, at monsteret måske ikke skal drives helt væk, fordi hvilke ord skal man så gribe efter, når man bliver ramt at en underlig bange følelse og har brug for et kram?

Men monsteret kunne måske flytte ud i haven, i et andet rum i huset, eller som nævnt tage hjem til sin mor. Så bor det ikke på værelset mere, men kan komme tilbage "ved behov" :)

Jeg er HELT med på hvad du mener :super

[Ihpets-mortilto]

det var virkelig smart :super - tror bare Mie lige er et halvt til et helt år for lille til den tilgang, men måske det skulle afprøves :unsure

Jeg vil lige hurtigt nævne at det jeg skriver, måske ikke er skide klogt, det er bare nogle tanker jeg har gjort mig.

Og nu til det jeg vil skrive:

Hvis i afprøver spray/fælde/skilt eller på anden måde "skiller jer af" med monsteret, så tror jeg altså at det er hammer mega vigtigt at i IKKE kommer til at sige, indirekte, "og så snakker vi ikke mere om det". Kan du følge mig?

Det er sikkert mega individuelt, hvornår man vil opfatte det sådan, og jeg kender jo ikke Mie personligt, så det må du vurdere.

[Guest]

Jeg tog lige jeres ideer med ind til Anders og med jeres perspektiver som udgangspunkt så fandt vi frem til følgende:

-Italesætte monstret, personalisere det, gøre det mindre farligt, ikke ved at underkende, men ved at gøre det konkret, og som Stephie skriver, vise at VI ikke er bange.

-give HENDE redskaber til at sætte grænser for monstret! Hvis hun ikke vil have ham på værelset må hun godt sende ham ud og sige at han ikke må være der. Det er hendes værelse og hun bestemmer. Vi kan jo godt gøre det men vi mener faktisk at hun har meget mere ud af at finde frem til at hun selv har den kontrol. Det er jo inde i hende det foregår så hun har faktisk den største magt. Vi vil GODT give kram når hun er bange, og være der sammen med hende når monstret skal sendes væk og opmuntre og hjælpe hende (evt med High give når han er gået), men det "hårde arbejde" må hun godt lære er hendes.

-ikke gøre monstret for spændende, men "bare" sende ham væk.

-fortsætte med at give kram og kærlighed og stabilisere hendes liv! Måske går monstret væk af sig selv.

Tak for jeres indput! Hvis det ikke virker det her så må jeg hive jeres råd frem igen :kiss

[Guest]

Jeg vil lige hurtigt nævne at det jeg skriver, måske ikke er skide klogt, det er bare nogle tanker jeg har gjort mig.

Og nu til det jeg vil skrive:

Hvis i afprøver spray/fælde/skilt eller på anden måde "skiller jer af" med monsteret, så tror jeg altså at det er hammer mega vigtigt at i IKKE kommer til at sige, indirekte, "og så snakker vi ikke mere om det". Kan du følge mig?

Det er sikkert mega individuelt, hvornår man vil opfatte det sådan, og jeg kender jo ikke Mie personligt, så det må du vurdere.

Jeg kan godt følge dig! Jeg er selv vokset op med "pjat" -"pylret" og "det gider jeg ikke høre mere på" - hvis Anders siger det til Mie så beder jeg ham smutte så jeg kan tage over for så træder han over mine grænser for mit barn!

Han gør det oftest i frustration, men ikke desto mindre så er det "fy" herhjemme (nej han er ikke blevet spurgt, her trumler jeg ;) )

Ingen fejl er værre end at hvis man lige retter og justerer tilgangen så går det hele nok, men ANERKENDELSE er alfa omega for mig!

[louisevibe]

Har du hørt om såkaldt narrativ samtale terapi? Det handler dybest set om at tage ens problemer og personificere dem som noget uden for en selv. Tanken er, at ved at ekternalisere dem, kan vi snakke om dem uden at de er farlige.

Jeg tænker at det er det Mie har gang i! Det er bare skide svært når sproget slipper op, men de tanker du har gjort dig sammen med A er helt i den narrative ånd.

Ideer til at hjælpe Mie med at sætte ord på de følelser som kommer til udtryk gennem monsteret kan være at snakke med hende om hvad der sker i hende når hun kan se monsteret. Måske give det et lidt fjollet navn og så spørge 'når nu Børge kommer på besøg, hvordan ved du at han er der? Gør han sådan at du bliver bange? Er du bange for ham?' Osv alt efter hendes sproglige kompetencer. Men snakke med hende om hvad hun egentlig har brug for når nu monsteret kommer.

Måske har hun brug for at mor og far kommer og krammer, eller hun har brug for redskaber til at bede ham gå væk, eller hun har egentlig måske brug for at vide at han bare er der for at passe på hende eller hvad ved jeg.

Ideen er, at når man kan snakke om det som noget uden for sig selv, så kan man også meget nemmere selv være med til at finde en løsning.

Efter min mening en genial metode!

Det er bare super godt! Havde jeg i DKK på studiet! Altså om narrativ samtale terapi!

[Guest]

Har du hørt om såkaldt narrativ samtale terapi? Det handler dybest set om at tage ens problemer og personificere dem som noget uden for en selv. Tanken er, at ved at ekternalisere dem, kan vi snakke om dem uden at de er farlige.

Jeg tænker at det er det Mie har gang i! Det er bare skide svært når sproget slipper op, men de tanker du har gjort dig sammen med A er helt i den narrative ånd.

Ideer til at hjælpe Mie med at sætte ord på de følelser som kommer til udtryk gennem monsteret kan være at snakke med hende om hvad der sker i hende når hun kan se monsteret. Måske give det et lidt fjollet navn og så spørge 'når nu Børge kommer på besøg, hvordan ved du at han er der? Gør han sådan at du bliver bange? Er du bange for ham?' Osv alt efter hendes sproglige kompetencer. Men snakke med hende om hvad hun egentlig har brug for når nu monsteret kommer.

Måske har hun brug for at mor og far kommer og krammer, eller hun har brug for redskaber til at bede ham gå væk, eller hun har egentlig måske brug for at vide at han bare er der for at passe på hende eller hvad ved jeg.

Ideen er, at når man kan snakke om det som noget uden for sig selv, så kan man også meget nemmere selv være med til at finde en løsning.

Efter min mening en genial metode!

Det har jeg faktisk aldrig hørt om :chin: - lidt det vi allerede tænker men lige lidt dybere :super

Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om at monstret er en følelse i hende som jeg tidligere skrev. Og jeg tror det er seperationen for det er det der er lige nu. Hun har "mistet" 3 venner og en primær voksen og hendes trygge verden, vi bor ikke hos bedstefar mere. Hver dag går jeg fra hende nede i børnehaven, Anders har været RIGTIG MEGET væk, jeg er ikke nær så nærværende som hun er vant til.

Hun har simpelthen opdaget at folk kan forsvinde ud af ens liv! Så når hun bliver puttet bliver hun overladt til sig selv og så kommer følelsen/monstret. Det er min lomme psykologiske vurdering :p

Så tak :kiss vil prøve "hvad sker der inde i dig?"-Taktikken.

[Fister]

Har ikke lige læst det hele, men Theodor får jævnligt besøg af en farlig løve. Han bliver ikke panisk men er vældigt optaget af den på sådan en utryg måde. Indtil videre har vi lært ham at 'skælde den ud'. Sige den skal stoppe og gå væk. Så nu siger vi bare, 'åh nej, den farlige løve, hvad et det så vi siger til den'? Og så spørger vi om den er væk, hjælper efter med at sige stop til løven, og det virker.

Det kan være det er lidt for banalt, hvis Mie er angst, men nu har du ihvertfald min erfaring med:) good luck

[Guest]

Vil lige opdatere:

Monstret har ikke været nævnt siden fredag aften. Jeg tvivler på han er væk men lige nu virker det til at kys og kram og ro og kærlighed var kuren. Mie får tilgengæld ofte ondt - ondt i halsen, fingeren, maven, nakken, knæet - what ever hun lige kommer i tanke om. Jeg tager det som et nyt stadie af trygheds søgningen! Bliver hun trøstet, kommer vi når hun har brug for det, bliver hun hørt og anerkendt? Det føles som en test af os! Er vi til at stole på endnu?

Så indtil videre får hun trøst og pust og kys - hun får så OGSÅ at vide at hun nogle gange selv må puste og indimellem gør vi lidt ekstra og så finder vi honning til halsen eller lægetasken frem, vi forsøger at finde balancen mellem opmærksomhed og for meget opmærksomhed. Og finde ud af hvornår hun råber "ulven kommer" og hvornår ulven rent faktisk kommer.

Lære hende at vi er her, men at vi altså nogle gange ikke er til rådighed og fx at puste på en usynlig plet på fingeren midt på motorvejen ikke er en mulighed :p og når vi er på toilet er vi på toilet :rolleyes

Jeg tager det som en fase. Så må vi se om 14 dage hvor vi er i forhold til monstret og hypokondri ;)

[Barbamama]

Dejligt med update :) Jeg synes det lyder som en rigtig fornuftig tilgang :super

Strøtanke: Kan der være noget "nu er jeg snart ikke enebarn længere" over det? Altså nu hvor du siger, at hun tester jer? Jeg har lidt fået opfattelsen af, at Mie er en lille pige der forstår meget, og hvis hun nu er ret bevidst om, at der snart kommer en baby, så giver det måske god mening, at hun lissom tester, om hun stadig kan få omsorg? Giver det mening? :chin:

[Guest]

Dejligt med update :) Jeg synes det lyder som en rigtig fornuftig tilgang :super

Strøtanke: Kan der være noget "nu er jeg snart ikke enebarn længere" over det? Altså nu hvor du siger, at hun tester jer? Jeg har lidt fået opfattelsen af, at Mie er en lille pige der forstår meget, og hvis hun nu er ret bevidst om, at der snart kommer en baby, så giver det måske god mening, at hun lissom tester, om hun stadig kan få omsorg? Giver det mening? :chin:

Jeg tror mere at det er reaktion på overgangen mellem DP og BHV - 1-4(5) normeringen er jo skiftet ud med 11-60(+) (mindre i ydertimerne) så man har noget mindre opmærksomhed fra de voksne der skal have et større overblik.

Det er helt naturligt og jeg forstår hendes lille livs krise hvor alt er vendt op og ned og på hovedet og hun har "mistet" en fast base og primær person og sat ind i en ny verden. Det er hendes liv fra nu af, så det skal hun finde ud af at agere i og det kræver en masse og det tager lidt tid :)

[Myliona]

Da jeg var lille fik jeg en spøgelsesbamse :) det var en utrolig grim bamse min mor havde lyn-strikket på en aften, som jeg så fik at vide holdt spøgelserne væk :) det virkede.

Hvis monstret kom igen, kunne du høre hvordan det så ud og lave en slags monsterbamse eller dukke - ligesom i monstebuster hvor de tegner monstret.

Tænker hvis hun får en bamse, som konkret er "hendes monster", kunne man fx putte monstret i en monstersen i et andet rum ;)

[Guest]

Da jeg var lille fik jeg en spøgelsesbamse :) det var en utrolig grim bamse min mor havde lyn-strikket på en aften, som jeg så fik at vide holdt spøgelserne væk :) det virkede.

Hvis monstret kom igen, kunne du høre hvordan det så ud og lave en slags monsterbamse eller dukke - ligesom i monstebuster hvor de tegner monstret.

Tænker hvis hun får en bamse, som konkret er "hendes monster", kunne man fx putte monstret i en monstersen i et andet rum ;)

Det kunne jeg godt, men jeg er ikke så stor fan af at "skræmme" monstret væk, min mave fornemmelse siger at vores plan er det bedste i forhold til Mie.

Men nu er det snart en uge siden vi har hilst på monstret. Så vi håber det holder :goodluck