Carcassonne

Hvilken livsforsikring?

5 indlæg i dette emne

Håber nogen af jer er kloge og har nogle gode råd :)

 

Efter vi har fået vores lille Lea vil vi gerne oprette en livsforsikring således at den ene af os vil kun klare os økonomisk hvis noget skulle ske, og at vores datter er sikret. Men jeg synes det er meget forvirrerende hvad man skal oprette og hos hvem.

 

- Vi vil være sikret både hvis man skulle dø eller skulle blive så syg at man ikke kan arbejde. Altså havner på sygedagpenge

- Vi er gift og har kun ét fælles barn, ingen særbørn eller lignende. (regner med flere børn i fremtiden)

- Vi er 24 og 25 år gamle

- Vi har en pænt stor opsparing, og regner med at skulle købe hus om ca. 2 års tid. 

- og problemet, som følge af gravidliteten fik jeg en blodprop i mit ben som jeg efterhånden er ved at være kommet mig over (væsker kun i benet nu, og kan fint gå helt normalt igen) men gør jo at nogen nok ikke vil forsikre os, men tænker om de ikke bare kan tage forbehold for at forsikringen ikke gælder hvis noget sker som følge af en blodprop?.

 

 

 

Synes virkelig at det er en forvirrerende verden, håber nogen kan rådføre mig lidt:). 

Skal man vælge ét engangsbeløb eller en månedlig udbetaling? hvilke selskaber? hvad skal man være opmærksom på? 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Har I arbejde med pensionsopsparing? For så er det oplagt at kontakte jeres pensionsselskab:) 

 

Ellers prøv jeres bank, mange af dem har nogle glimrende samarbejder. Eller søg på livsforsikring og tag den fra en ende af (direkte hos forsikringsselskaberne). 

 

Et godt udgangspunkt er en invalideforsikring til jer begge (jo før jo bedre, netop fordi at når man HAR været syg kan det være sværere (eller blot dyrere) at blive forsikret), og også en livsforsikring som dækker hvis en af jer dør før pensionsalderen (typisk). Det er lidt hårdt og brutalt at tale om, men jeg lover, at når først beslutningen og de svære snakke er taget, så har man gjort sig selv en kæmpe tjeneste.

Som livsforsikring kan I overveje en krydsliv, hvor du forsikrer din mands liv og omvendt; der er nogle praktiske ting som gør den fordelagtig. Det kan dit selskab fortælle om.

 

Overvej også at få tilknyttet en midlertidig tab af erhvervsevne. Den har jeg selv  haft gavn af, da jeg blev alvorligt syg i en periode. 

 

Jeg ville vælge månedlig udbetaling på invalide-delen, og sum (engangs) på livsforsikring. Evt. kombineret med en månedlig, men summen er det vigtigste udgangspunkt. I kan i øvrigt også dække jeres datter relativt billigt med en løbende udbetaling, hvis en af jer falder bort. 

 

Og så bare masser af thumbs up fordi I tager stilling til det nu! Det er bare verdens bedste idé, at få det gjort så snart man indgår i en familie eller køber bolig sammen. Det kan virkelig redde hverdagen, hvis det allerværste skulle ske, og det sidste man har brug for er også at skulle sælge sit hjem. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I skal have en livsforsikring, hvor I står som begunstiget for hinanden. Den går udenom boet - hvorimod i skal dele alt andet. Vær opmærksomme på, at hvis I ikke er gift, så er der afgift på at arve hinanden, og I kan risikere (hvis I ikke laver testamente), at jeres børn arver den afdøde og ikke partneren - altså den efterladte kan ikke sidde i uskiftet bo og udskyde arven.

 

Derudover ville jeg lave en forsikring på tab af erhvervsevne - den kan dog godt være pebret, hvis I ikke kan få en igennem arbejdet.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vil jeg lige få kigget nærmere på :)

 

Jeg er stadig på su, og afslutter forhåbentlig henover sommeren, men har jo derfor ikke noget arbejde med en pensionsordning. 

 

Min mand har ingen pensionsordning på arbejdet, men det det næste han skal have forhandlet på plads, men bliver også først efter sommeren. (har han aftalt med chefen, idet at de så genforhandler når han kommer tilbage fra barsel) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vil jeg lige få kigget nærmere på :)

 

Jeg er stadig på su, og afslutter forhåbentlig henover sommeren, men har jo derfor ikke noget arbejde med en pensionsordning. 

 

Min mand har ingen pensionsordning på arbejdet, men det det næste han skal have forhandlet på plads, men bliver også først efter sommeren. (har han aftalt med chefen, idet at de så genforhandler når han kommer tilbage fra barsel) 

 

Når du starter på et job, kan du ofte (hvis altså der er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning) træde ind i ordningen uden helbredsoplysninger OG få forhøjet satserne indenfor tre måneder uden at du skal aflevere alt muligt. SUPER-vigtigt at få undersøgt om det er en mulighed, så snart du har fået et job. 

 

Forsikringer er en dyr post at hive ud af et budget, hvorfor det også giver så god mening at kombinere det med en pension. Men hvis I har et godt forhold til jeres bank, så er det oplagt at tale med dem om det. Det KAN godt være et område, hvor rådgiveren kan score nogle hurtige bonusser, så jeg synes tillid er lidt ekstra vigtigt når en bank sælger pensioner; sørg for at få en grundig gennemgang og fordele/ulemper. Men det betyder ikke, at de ordninger bankerne har ikke er gode; det er ofte glimrende og en god forretning, man skal bare ikke lade sig spise af med et hurtigt salg :)

 

Hvis din mand er på vej ind i en pensionsaftale, så er det oplagt at tale forsikringer samtidig (ikke med arbejdsgiveren, men med pensionsselskabet. Som så også godt bare kan være en bank).

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER