pco.muligvis regelmæssig mens. baby på 6 måned nu.

[fitnesskiz]

Hej piger jeg fik konstateret pco for 9 år siden kun på baggrund af højt mandlige hormoner og skægvækst ingen gynækologisk undersøgelse da jeg var jomfru.

Jeg er nu 27 og 10 kg mindre vejer 64 kg og er 168 høj. Jeg har smidt ppillerne i sept.2014 for ca 6 mnd siden og er endnu ikke gravid.

Min cyklus har været 28. 32. 27. 39 og 31 dage (startede på kiss kuren den måned hvor min cyklus var 39) tror det har haft en effekt på min mens da den jo kom på dag 31 altså samme dato som forrige gang. Jeg afventer nu min menst nr 6.

Vi ønsker inderligt en bebs. Vi blev enige om jeg og min mand at vi skulle til gyn. Hvis ikke jeg bliver gravid denne måned. (Fik henvisning af min læge for 2 mnd siden) jeg er bare så bange og nervøs for hvad der skal ske til sådan en undersøgelse hos gyn. Jeg har læst om en vandscanning for at se om man har fri passage i æggelederne og det har så holdt mig for at få en tid.

[Mommy Wannabe]

Hej piger jeg fik konstateret pco for 9 år siden kun på baggrund af højt mandlige hormoner og skægvækst ingen gynækologisk undersøgelse da jeg var jomfru.

Jeg er nu 27 og 10 kg mindre vejer 64 kg og er 168 høj. Jeg har smidt ppillerne i sept.2014 for ca 6 mnd siden og er endnu ikke gravid.

Min cyklus har været 28. 32. 27. 39 og 31 dage (startede på kiss kuren den måned hvor min cyklus var 39) tror det har haft en effekt på min mens da den jo kom på dag 31 altså samme dato som forrige gang. Jeg afventer nu min menst nr 6.

Vi ønsker inderligt en bebs. Vi blev enige om jeg og min mand at vi skulle til gyn. Hvis ikke jeg bliver gravid denne måned. (Fik henvisning af min læge for 2 mnd siden) jeg er bare så bange og nervøs for hvad der skal ske til sådan en undersøgelse hos gyn. Jeg har læst om en vandscanning for at se om man har fri passage i æggelederne og det har så holdt mig for at få en tid. jeg er bange for alle de ting skal høre ondt. Er så frusteret og føler jeg er fanget i et stort tomt hul.

Ps. Skal lige siges at jeg faktisk er i tvivl om jeg stadig har pco eller er kommet af med den da jeg har trænet rigtigt meget i en periode i 2012. Men bortsetfra det så er jeg ikke gravid endnu og de sidste 2 måneder har vi haft sex hver 2. Dag.

 

Du skal ikke være så nervøs :) Selvfølgelig kan det være en kamel der skal sluges for mange, det at skulle have hjælp til at få ønskebarnet. Jeg havde det selv lidt sådan, men det var mere at jeg var ked af ikke selv at kunne fordi det at få børn altid har været min eneste rigtigt store drøm. Men det at være hos gynækolog og det at være i behandling er ikke noget at være nervøs for. Du kan jo tage manden med til at holde dig i hånden, eller en veninde, hvis det gør dig mere tryg at have nogen med.

 

Som regel vil en gyn starte med at lave en normal underlivsundersøgelse og scanne dig for at se dine æggestokke og din livmoder. De scanner indefra, men det gør ikke ondt som sådan, ikke hvis man ikke normalt har ondt i underlivet. De vil som regel også tage blodprøver for at måle dine hormonniveauer og andre tal der spiller ind mht cyklus. En snak om vægt, kost og livsstil følger som regel også med, samt hvor længe man har taget p piller hvis man har og hvor længe man har forsøgt at blive gravid.

 

Jeg tænker du burde bruge din henvisning og bestille en tid, det kan ikke skade. Mange steder har de ventetid, så det er en god ide at bestille tid, så kan du samle mod til dig mens du venter på at de har tid til at se dig :)

 

Du skriver en ting der ikke giver så meget mening, at du har trænet meget og derfor tror din PCO er væk? PCO er cyster på æggestokkene. Hvis man også har for mange mandlige hormoner, skægvækst, topmave, træthed, uregelmæssig cyklus osv så kalder man det PCOS. Poly Cystisk Ovarie Syndrom. Hvorfor tænker du at træning har fået det til at gå væk? Har du mærket en bedring i dine symptomer eller? :)

[fitnesskiz]

Du skal ikke være så nervøs :) Selvfølgelig kan det være en kamel der skal sluges for mange, det at skulle have hjælp til at få ønskebarnet. Jeg havde det selv lidt sådan, men det var mere at jeg var ked af ikke selv at kunne fordi det at få børn altid har været min eneste rigtigt store drøm. Men det at være hos gynækolog og det at være i behandling er ikke noget at være nervøs for. Du kan jo tage manden med til at holde dig i hånden, eller en veninde, hvis det gør dig mere tryg at have nogen med.

Som regel vil en gyn starte med at lave en normal underlivsundersøgelse og scanne dig for at se dine æggestokke og din livmoder. De scanner indefra, men det gør ikke ondt som sådan, ikke hvis man ikke normalt har ondt i underlivet. De vil som regel også tage blodprøver for at måle dine hormonniveauer og andre tal der spiller ind mht cyklus. En snak om vægt, kost og livsstil følger som regel også med, samt hvor længe man har taget p piller hvis man har og hvor længe man har forsøgt at blive gravid.

Jeg tænker du burde bruge din henvisning og bestille en tid, det kan ikke skade. Mange steder har de ventetid, så det er en god ide at bestille tid, så kan du samle mod til dig mens du venter på at de har tid til at se dig :)

Du skriver en ting der ikke giver så meget mening, at du har trænet meget og derfor tror din PCO er væk? PCO er cyster på æggestokkene. Hvis man også har for mange mandlige hormoner, skægvækst, topmave, træthed, uregelmæssig cyklus osv så kalder man det PCOS. Poly Cystisk Ovarie Syndrom. Hvorfor tænker du at træning har fået det til at gå væk? Har du mærket en bedring i dine symptomer eller? :)

hej og tak for din søde besked. Det hjælper lidt på det☺ mine symptomer som hårvækst er der endnu. Jeg fik at vide at de hår man allerede har ikke ville forsvinde selvom man havde styr på sin pco. Men ved det ikke med sikkerhed. Min cyklus er nogenlunde regelmæssig og tænkte derfor at det måske var væk da jeg trænede en del i 2012. Der kunne jeg se at hårene blev mindre men jeg var dengang på ppiller. Jeg er såååå nervøs og mest for uvisheden om hvad der skal ske og hvor ondt den der vandscannin gør. Længe leve google er virkelig skræmt. Ville bare ønske at det skete helt naturligt. Øv. Det er så uretfærdigt da jeg er normalvægtig og mine veninder 2 af dem er en del overvægtige men bliver gravid på narturligt indenfor få måneder. Tør ikke at tage det første skridt. Jeg har en tarmsygdom hvor jeg har fået fortaget en koloskopi. Men det med underlivsundersøgelser gør mig mega mange og især den der vandscanning

[Susanne]

Jeg har prøvet både hsg (scanning med kontrastvæske og røntgen) og vandscanning hos gyn. Hsg synes jeg spændte lidt, men ved vandscanning kunne jeg intet mærke. Det gør ikke nødvendigvis mega ondt!

Og jeg har begge gange stået med en positiv test indenfor 3 mdr efter undersøgelsen ;)

[Camilla_krøier]

Som jeg har skrevet i din anden tråd så er vandscanningen en smule ubehagelig fordi det spænder lidt, men det gør ikke ondt og du kan evt tage et par panodiler før du skal derhen.....

Ens PCO forsvinder ikke som sådan, men den kan gå i dvale så du ikke mærker noget til den og du har normale blodprøveværdier, giver det mening????

At du har regelmæssig cyklus er kun en kæmpe fordel (man skal lige være opmærksom på om man får ÆL eller kun mens, det er der nogen PCO-piger der gør).....

Jeg synes du skal få lavet de undersøgelser og få kæresten til at aflevere en prøve så I ved hvad i skal forholde jer til.....

Der er altså mange PCO-piger der bliver mødre, og mange endda naturligt og uden hjælp.... Måske tager det bare lidt længere tid, men 6 måneder er ikke unormalt heller ikke selvom man ikke har PCO selvom det kan føles som uendeligt langt tid når man står i det, det er jeg godt klar over.....

[MamatilJ&M]

Jeg synes bestemt ikke vandscanningen skal holde dig tilbage. Jeg er en af dem der synes det gør afsindig ondt. Men det er lige meget hvad de gør vi mit underliv, så er jeg utrolig følsom. Men når man har et ønske, så er det rart med afklaring.

Og selvom du har PCO har du jo en fornuftig cyklus. Så jeg tænker det nok skal lykkes. Vi fik nr 1 blot bed hjælp af få hormoner og hjemmerul. Nr 2 kom helt naturligt. Jeg testede positiv 14 dage efter henvisningen.

Så lad dig ikke skræmme. Vi er mange herinde der kender alt til frustrationerne med PCO og er her, hvis du har brug for et kram eller brug for at juble ;)

:goodluck

[Mommy Wannabe]

hej og tak for din søde besked. Det hjælper lidt på det☺ mine symptomer som hårvækst er der endnu. Jeg fik at vide at de hår man allerede har ikke ville forsvinde selvom man havde styr på sin pco. Men ved det ikke med sikkerhed. Min cyklus er nogenlunde regelmæssig og tænkte derfor at det måske var væk da jeg trænede en del i 2012. Der kunne jeg se at hårene blev mindre men jeg var dengang på ppiller. Jeg er såååå nervøs og mest for uvisheden om hvad der skal ske og hvor ondt den der vandscannin gør. Længe leve google er virkelig skræmt. Ville bare ønske at det skete helt naturligt. Øv. Det er så uretfærdigt da jeg er normalvægtig og mine veninder 2 af dem er en del overvægtige men bliver gravid på narturligt indenfor få måneder. Tør ikke at tage det første skridt. Jeg har en tarmsygdom hvor jeg har fået fortaget en koloskopi. Men det med underlivsundersøgelser gør mig mega mange og især den der vandscanning

 

Som jeg skrev tidligere så forsvinder PCO ikke bare sådan. PCO er cyster på æggestokkene og de forsvinder ikke bare. Jeg har lige fået mine opereret væk. Livsstil kan påvirke dine hormoner, så du kan godt få perioder hvor PCOen er mindre dominerende, men den forsvinder ikke.

 

Du siger at du trænede meget men du siger også at du tog p piller. P piller er jo kunstige hormoner, så længe man tager p piller forsvinder de fleste symptomer på PCO, men det betyder ikke at PCOen er forsvundet, man mærker dem bare ikke fordi man får medicin/P pillerne. Det at dine hår blev mindre har med 99% sikkerhed været pga p pillerne. Man giver netop p piller til piger der er slemt plaget af PCOS så deres symptomer bliver tålelige.

 

Jeg har hørt mange tale om de der vandscanninger. Jeg har ikke googlet det, måske jeg burde? Jeg fik skyllet mine æggeledere hos min gyn da jeg startede i behandling for mange år siden. Jeg mærkede det overhovedet ikke. Jeg vidste ikke at han gjorde det, havde han fortalt hvad han ville gøre havde jeg måske været nervøs. Jeg mærkede som sagt intet. Senere snakkede jeg med ham om at jeg frygtede inseminering fordi de jo skal lægge en lille slange op i livmoderen med haletudserne i. Jeg frygtede det at han skulle lægge noget op i min livmoder, at det ville gøre ondt. Nu nåede jeg aldrig til at blive insemineret fordi jeg ikke kan lave æg, men det beroligede mig at den scanning af æggestokkene jeg havde været igennem var samme koncept endda hvor de jo skyller helt op i æggelederne og det kunne jeg jo ikke mærke. Så min frygt for insemineringen forsvandt da jeg jo allerede havde prøvet noget der mindede om det.

Anyway, det er slet ikke sikkert du skal igennem det du har set på google, der er flere måder så vidt jeg ved at skylle æggelederne for at tjekke fri passage, det er jo slet ikke sikkert at din gyn vil benytte en metode der er skræmmende :)

 

Jeg kan godt forstå din frygt for smerte og din tristhed over at du ikke bare kan få børn selv som alle andre. Jeg har det selv helt på samme måde. Jeg har altid haft mange smerter i mit underliv og jeg er panisk angst for lægeindgreb jeg ikke har prøvet før.

I virkeligheden er der en rigtigt stor procentdel af den danske befolkning der ikke kan få børn når de vil. Det er bare et tabu så ingen ved at alle andre også kæmper med det. Jeg bliver så ked når jeg ser sindssygt tynde modeller eller kendte i tv med struttende gravide maver og 12 børn derhjemme i forvejen. Men jeg ved jo ikke hvad de har været igennem for at få de børn.

 

Jeg tænkte da jeg startede i behandling at jeg ikke var sikker på at jeg ville gå hele vejen. Jeg har kun haft en virkelig drøm i mit liv - børn. Alligevel var jeg ikke sikker på at jeg ønskede at gå hele vejen mht behandling. Det med kunstig befrugtning skræmte mig. Både det det ville gøre ved min krop, men også ukendte bivirkninger hos det kommende barn. Jeg tænkte at jeg nok ville stoppe når jeg nåede til kunstig befrugtning. Mit problem var bare at jeg ikke kan lave æg. Jeg har ingen cyklus selv og har aldrig haft det. Heller ikke med hormoner, hverken i pille- eller sprøjteform kunne jeg lave æg. Behandlingsverdenen har jo mange step man langsomt kommer igennem, gerne 3 forsøg med hver ting, nogle steder 6 forsøg. Men hvis man ikke har nogle æg man kan bruge til enten insemination, kunstig befrugtning i alle afskygninger osv. så er der bare ikke noget at gøre, så går man direkte fra at forsøge derhjemme til IVF til at man må droppe drømmen. Så jeg blev tvunget ud i det jeg egentligt havde tænkt ville være der hvor jeg stoppede. Men drømmen om et barn er så stor at man ikke tænker over det. Når først man står i det tager man de muligheder der er. Når først du har taget 1. skridt er nr 2 ikke så stort. Efter nr, 2 er nr. 3 ikke noget særligt osv. selvom nr 3 måske lyder vildt inden man er startet på nr. 1. Min pointe er at alt nyt lyder voldsomt og man kan altid finde skræmmende historier om nogle der har oplevet noget skrækkeligt. Men det sker for så få, det er med garanti farligere at gå på gaden end det er at være i fertilitetsbehandling. Vi går på gaden hver dag så det tænker vi ikke over, men behandling er noget nyt så det er jo naturligt det skræmmer os. Specielt fordi det handler om noget så betydningsfuldt som det at blive forældre.

 

For mig har det været væsentligt at jeg ved med mig selv at jeg har gjort alt hvad jeg kunne. PB er min største drøm og jeg tror ikke jeg ville kunne tilgive mig selv som 80 årig i gøngestolen, hvis jeg ikke havde prøvet at få det barn jeg drømte om. Hvis jeg til den tid kunne sidde og tænke tilbage på at jeg ikke ringede til lægen for at få en henvisning eller at jeg var stoppet inden IVF fordi kunstig befrugtning lød skræmmende. Så ville jeg altid kunne tænke hvad nu hvis, hvad nu hvis jeg havde prøvet det og der havde været bid. Tænk hvis det kun var en lille smule hjælp der skulle til. Selv hvis det skulle meget hjælp til, så ville min drøm måske være gået i opfyldelse. Jeg er personligt gået hele vejen, jeg er lige blevet opereret. Vildt skræmmende, men det var min sidste chance. Jeg var nødt til at prøve det så jeg med mig selv ved at jeg har prøvet alle muligheder.

 

Min pointe er, hvis du virkelig drømmer om at blive mor, så få ringet til gyn og få en tid. Måske er du en af de heldige der kan nøjes med pergotime tabletter (hormoner) og hjemmerul :) Om ikke andet får du afklaring på om du har PCO. Hvis lægen ikke kunne undersøge dig rigtigt dengang du fik konstateret PCO er det da en god ide at få det undersøgt rigtigt nu. Cyklus over 35 dage betyder at noget ikke er normalt og det at få menstruation er ikke ensbetydende med at man også har ÆL. Så tag til gyn og få afklaring :) Det er meget bedre end at gå rundt i uvished med sine egne tanker :)

 

PS. Kiss kuren er for overvægtige piger med PCOS. Tynde piger som dig og mig bør tage på, ikke spise KISS kost og tabe os :) Det er beskeden fra mine læger i hvert fald.

[fitnesskiz]

Som jeg skrev tidligere så forsvinder PCO ikke bare sådan. PCO er cyster på æggestokkene og de forsvinder ikke bare. Jeg har lige fået mine opereret væk. Livsstil kan påvirke dine hormoner, så du kan godt få perioder hvor PCOen er mindre dominerende, men den forsvinder ikke.

Du siger at du trænede meget men du siger også at du tog p piller. P piller er jo kunstige hormoner, så længe man tager p piller forsvinder de fleste symptomer på PCO, men det betyder ikke at PCOen er forsvundet, man mærker dem bare ikke fordi man får medicin/P pillerne. Det at dine hår blev mindre har med 99% sikkerhed været pga p pillerne. Man giver netop p piller til piger der er slemt plaget af PCOS så deres symptomer bliver tålelige.

Jeg har hørt mange tale om de der vandscanninger. Jeg har ikke googlet det, måske jeg burde? Jeg fik skyllet mine æggeledere hos min gyn da jeg startede i behandling for mange år siden. Jeg mærkede det overhovedet ikke. Jeg vidste ikke at han gjorde det, havde han fortalt hvad han ville gøre havde jeg måske været nervøs. Jeg mærkede som sagt intet. Senere snakkede jeg med ham om at jeg frygtede inseminering fordi de jo skal lægge en lille slange op i livmoderen med haletudserne i. Jeg frygtede det at han skulle lægge noget op i min livmoder, at det ville gøre ondt. Nu nåede jeg aldrig til at blive insemineret fordi jeg ikke kan lave æg, men det beroligede mig at den scanning af æggestokkene jeg havde været igennem var samme koncept endda hvor de jo skyller helt op i æggelederne og det kunne jeg jo ikke mærke. Så min frygt for insemineringen forsvandt da jeg jo allerede havde prøvet noget der mindede om det.

Anyway, det er slet ikke sikkert du skal igennem det du har set på google, der er flere måder så vidt jeg ved at skylle æggelederne for at tjekke fri passage, det er jo slet ikke sikkert at din gyn vil benytte en metode der er skræmmende :)

Jeg kan godt forstå din frygt for smerte og din tristhed over at du ikke bare kan få børn selv som alle andre. Jeg har det selv helt på samme måde. Jeg har altid haft mange smerter i mit underliv og jeg er panisk angst for lægeindgreb jeg ikke har prøvet før.

I virkeligheden er der en rigtigt stor procentdel af den danske befolkning der ikke kan få børn når de vil. Det er bare et tabu så ingen ved at alle andre også kæmper med det. Jeg bliver så ked når jeg ser sindssygt tynde modeller eller kendte i tv med struttende gravide maver og 12 børn derhjemme i forvejen. Men jeg ved jo ikke hvad de har været igennem for at få de børn.

Jeg tænkte da jeg startede i behandling at jeg ikke var sikker på at jeg ville gå hele vejen. Jeg har kun haft en virkelig drøm i mit liv - børn. Alligevel var jeg ikke sikker på at jeg ønskede at gå hele vejen mht behandling. Det med kunstig befrugtning skræmte mig. Både det det ville gøre ved min krop, men også ukendte bivirkninger hos det kommende barn. Jeg tænkte at jeg nok ville stoppe når jeg nåede til kunstig befrugtning. Mit problem var bare at jeg ikke kan lave æg. Jeg har ingen cyklus selv og har aldrig haft det. Heller ikke med hormoner, hverken i pille- eller sprøjteform kunne jeg lave æg. Behandlingsverdenen har jo mange step man langsomt kommer igennem, gerne 3 forsøg med hver ting, nogle steder 6 forsøg. Men hvis man ikke har nogle æg man kan bruge til enten insemination, kunstig befrugtning i alle afskygninger osv. så er der bare ikke noget at gøre, så går man direkte fra at forsøge derhjemme til IVF til at man må droppe drømmen. Så jeg blev tvunget ud i det jeg egentligt havde tænkt ville være der hvor jeg stoppede. Men drømmen om et barn er så stor at man ikke tænker over det. Når først man står i det tager man de muligheder der er. Når først du har taget 1. skridt er nr 2 ikke så stort. Efter nr, 2 er nr. 3 ikke noget særligt osv. selvom nr 3 måske lyder vildt inden man er startet på nr. 1. Min pointe er at alt nyt lyder voldsomt og man kan altid finde skræmmende historier om nogle der har oplevet noget skrækkeligt. Men det sker for så få, det er med garanti farligere at gå på gaden end det er at være i fertilitetsbehandling. Vi går på gaden hver dag så det tænker vi ikke over, men behandling er noget nyt så det er jo naturligt det skræmmer os. Specielt fordi det handler om noget så betydningsfuldt som det at blive forældre.

For mig har det været væsentligt at jeg ved med mig selv at jeg har gjort alt hvad jeg kunne. PB er min største drøm og jeg tror ikke jeg ville kunne tilgive mig selv som 80 årig i gøngestolen, hvis jeg ikke havde prøvet at få det barn jeg drømte om. Hvis jeg til den tid kunne sidde og tænke tilbage på at jeg ikke ringede til lægen for at få en henvisning eller at jeg var stoppet inden IVF fordi kunstig befrugtning lød skræmmende. Så ville jeg altid kunne tænke hvad nu hvis, hvad nu hvis jeg havde prøvet det og der havde været bid. Tænk hvis det kun var en lille smule hjælp der skulle til. Selv hvis det skulle meget hjælp til, så ville min drøm måske være gået i opfyldelse. Jeg er personligt gået hele vejen, jeg er lige blevet opereret. Vildt skræmmende, men det var min sidste chance. Jeg var nødt til at prøve det så jeg med mig selv ved at jeg har prøvet alle muligheder.

Min pointe er, hvis du virkelig drømmer om at blive mor, så få ringet til gyn og få en tid. Måske er du en af de heldige der kan nøjes med pergotime tabletter (hormoner) og hjemmerul :) Om ikke andet får du afklaring på om du har PCO. Hvis lægen ikke kunne undersøge dig rigtigt dengang du fik konstateret PCO er det da en god ide at få det undersøgt rigtigt nu. Cyklus over 35 dage betyder at noget ikke er normalt og det at få menstruation er ikke ensbetydende med at man også har ÆL. Så tag til gyn og få afklaring :) Det er meget bedre end at gå rundt i uvished med sine egne tanker :)

PS. Kiss kuren er for overvægtige piger med PCOS. Tynde piger som dig og mig bør tage på, ikke spise KISS kost og tabe os :) Det er beskeden fra mine læger i hvert fald.

hej og rigtig mange tak for en dejlig lang ærlig besked. Du har ret fuldstændig ret. Jeg må tage det første skridt ellers kommer jeg jo aldrig videre. Jeg føler tit at det hele er en ond drøm og i mine drømme står jeg med en baby i armene. Er du gravid nu og hvor langt er du kommet mht behandling?

Det med kiss kosten så skal pco piger være på kisskost selvom de er tynde da formeget insulin laver ged i vores hormoner. Vi får for meget mavefedt som gør at vi danner cyster på æggestokkene. Læste jeg mig frem til ☺ jeg har kun en enkelt gang haft en cyklus over 35 dage og det tror jeg skyldes at jeg virkelig troede at jeg var gravid og har den vej paarvirket min hjern til at mens skulle udeblive.

Det med traaning og min haarvaejst blev mindre, ja jeg var paa ppiller men inden jeg begyndte at traene saa havde jeg dtadig haarvaekst. Det var foerst efter jeg starte til fittness 6 gange om ugen at min haarvaekst forsvandt plus kiss kost. Og det skyldes at insulinen i min krop kunne optaget gennem mine muskler da traening aabner op for adgang. Mine sene arbejdstider goer at jeg ikke orker traening efter kl. 19.

Jeg har efter start paa ny omgang kiss kost efter min egen viden faat mens samme dato 2 gange i traek. Altsa praecis 31 dage inteval. Saa hvis den altsaa holder, saa skal min mens komme omkring d. 22 marts. Og hvi den goer det saa har jeg en ret stabil cyklus.☺

Jeg har brugt æl test denne maaned og igaat var test stregen naastan ret tydelig for foerste gang siden onsdag. Jeg har lige taget en test nu her og den er meget utydelig. Men idag har jeg bare haft saa mange smerte, kramper og rumlen i mit underliv. Virkelig slemt at jeg ikke kan bevaege mig når det står på og taenker nu sprænger min livmoder. Der var efterfølgende meget lyserødt udflåd.

Kan det passe med at min test var positiv igår og æl idag?

[fitnesskiz]

Jeg synes bestemt ikke vandscanningen skal holde dig tilbage. Jeg er en af dem der synes det gør afsindig ondt. Men det er lige meget hvad de gør vi mit underliv, så er jeg utrolig følsom. Men når man har et ønske, så er det rart med afklaring.

Og selvom du har PCO har du jo en fornuftig cyklus. Så jeg tænker det nok skal lykkes. Vi fik nr 1 blot bed hjælp af få hormoner og hjemmerul. Nr 2 kom helt naturligt. Jeg testede positiv 14 dage efter henvisningen.

Så lad dig ikke skræmme. Vi er mange herinde der kender alt til frustrationerne med PCO og er her, hvis du har brug for et kram eller brug for at juble ;)

:goodluck[/quote ooorh hvor har du vâet heldig. Det varmer mit hjerte at laese saa positive besvarelser. Hasber det gasr ligesaa nemt for mig. Og tillykke for begge gange. Jeg haaber at der snart sker noget netop fordi mine cyklusser ser jo OK paene ud ifht mange andre. Men ellers skal jeg tvinge mig selv til gyn. Men er mega gid til at komme med undskyldninger og udskyde. Iiiih dumme mig

[Mommy Wannabe]

hej og rigtig mange tak for en dejlig lang ærlig besked. Du har ret fuldstændig ret. Jeg må tage det første skridt ellers kommer jeg jo aldrig videre. Jeg føler tit at det hele er en ond drøm og i mine drømme står jeg med en baby i armene. Er du gravid nu og hvor langt er du kommet mht behandling?

Det med kiss kosten så skal pco piger være på kisskost selvom de er tynde da formeget insulin laver ged i vores hormoner. Vi får for meget mavefedt som gør at vi danner cyster på æggestokkene. Læste jeg mig frem til ☺ jeg har kun en enkelt gang haft en cyklus over 35 dage og det tror jeg skyldes at jeg virkelig troede at jeg var gravid og har den vej paarvirket min hjern til at mens skulle udeblive.

Det med traaning og min haarvaejst blev mindre, ja jeg var paa ppiller men inden jeg begyndte at traene saa havde jeg dtadig haarvaekst. Det var foerst efter jeg starte til fittness 6 gange om ugen at min haarvaekst forsvandt plus kiss kost. Og det skyldes at insulinen i min krop kunne optaget gennem mine muskler da traening aabner op for adgang. Mine sene arbejdstider goer at jeg ikke orker traening efter kl. 19.

Jeg har efter start paa ny omgang kiss kost efter min egen viden faat mens samme dato 2 gange i traek. Altsa praecis 31 dage inteval. Saa hvis den altsaa holder, saa skal min mens komme omkring d. 22 marts. Og hvi den goer det saa har jeg en ret stabil cyklus.☺

Jeg har brugt æl test denne maaned og igaat var test stregen naastan ret tydelig for foerste gang siden onsdag. Jeg har lige taget en test nu her og den er meget utydelig. Men idag har jeg bare haft saa mange smerte, kramper og rumlen i mit underliv. Virkelig slemt at jeg ikke kan bevaege mig når det står på og taenker nu sprænger min livmoder. Der var efterfølgende meget lyserødt udflåd.

Kan det passe med at min test var positiv igår og æl idag?

 

Jeg er endnu ikke gravid (men håber på at blive det snart :bd ). Jeg har lige været igennem operationen ovarian drilling (man opererer alle de ægblærer væk der sidder og gør en alm cyklus umulig, væk. På en måde kan man sige de nulstiller PCOen). Det er kun 2.5 uge siden jeg blev opereret så jeg ved endnu ikke om det har hjulpet.

 

Mht. KISS kost og tynde kvinder med PCOS så har jeg læst det samme som dig mht insulin og alt det der. Det jeg efterfølgende har fået at vide af mine læger er at det langt fra er alle piger med PCOS der har problemer med insulinen. Man kan få testet om man har det problem, men som sagt er det ikke alle der har det. Det er hvad jeg har fået at vide. KISS kosten giver som regel et stort vægttab. Derfor er den stadig god for Kvinder med PCOS der er overvægtige. Man ved at overvægtige kvinder med PCOS der taber sig næsten altid får held med at blive gravide. Tynde kvinder har gavn af at tage på. BMI skal være over 20 hvis man har PCOS og man må ikke træne særligt meget. Så min besked har været at jeg skal stoppe med at træne og sørge for at spise en masse så jeg kan tage på. De tror ikke rigtigt på at det kan lykkes for PCOS piger at blive gravide hvis BMI er under 20. Jeg håber at modbevise det for jeg når aldrig en BMI på 20 med mindre der er en bebs i maven til at hjælpe på vægten. :13: Jeg har allerede taget meget på og synes det er RIGELIGT nu men min BMI er stadig et stykke fra 20 så det er pænt urealistisk at kunne nå 20. Jeg har så svært ved at holde vægten, spiser vildt meget kage, kiks osv for at holde vægten oppe. Noget med mange kalorier i for jeg kan ikke æde nok salat og grønne bønner til at holde vægten oppe.

 

Det lyder da til at du har en rimeligt regelmæssig cyklus. Det er i hvert fald under de 35 dage lægerne siger er grænsen for hvornår noget med sikkerhed er galt. Men det er jo desværre ikke en garanti for ÆL at man har menstruation. Det er fint du prøver med ÆL test så du kan få det afklaret. Men synes stadig du skal ringe til din gyn og få en tid :bask

Jeg er selv vildt god til at udskyde ting jeg frygter så jeg skal ikke gøre mig klog, men jeg ved også bare at man som regel bagefter føler sig dum over ikke bare at springe ud i det. Specielt mht PB som jo som regel ender ud med at man står med den skønneste bebs i armene :baby1

 

Du må endelig fortælle om din mens kommer d. 22. marts. Der er jo ikke så længe til :goodluck

[Emilie]

Mit bmi lå på 18,5 inden jeg blev gravid, og jeg har også pcos ;) så det kan altså sagtens lade sig gøre (og jeg blev gravid uden hjælp).

[Susanne]

Mit bmi ligger på 19-20 stykker og jeg har PCO og er gravid for anden gang, med relativt lidt hjælp :)

[fitnesskiz]

Jeg er endnu ikke gravid (men håber på at blive det snart :bd ). Jeg har lige været igennem operationen ovarian drilling (man opererer alle de ægblærer væk der sidder og gør en alm cyklus umulig, væk. På en måde kan man sige de nulstiller PCOen). Det er kun 2.5 uge siden jeg blev opereret så jeg ved endnu ikke om det har hjulpet.

Mht. KISS kost og tynde kvinder med PCOS så har jeg læst det samme som dig mht insulin og alt det der. Det jeg efterfølgende har fået at vide af mine læger er at det langt fra er alle piger med PCOS der har problemer med insulinen. Man kan få testet om man har det problem, men som sagt er det ikke alle der har det. Det er hvad jeg har fået at vide. KISS kosten giver som regel et stort vægttab. Derfor er den stadig god for Kvinder med PCOS der er overvægtige. Man ved at overvægtige kvinder med PCOS der taber sig næsten altid får held med at blive gravide. Tynde kvinder har gavn af at tage på. BMI skal være over 20 hvis man har PCOS og man må ikke træne særligt meget. Så min besked har været at jeg skal stoppe med at træne og sørge for at spise en masse så jeg kan tage på. De tror ikke rigtigt på at det kan lykkes for PCOS piger at blive gravide hvis BMI er under 20. Jeg håber at modbevise det for jeg når aldrig en BMI på 20 med mindre der er en bebs i maven til at hjælpe på vægten. :13: Jeg har allerede taget meget på og synes det er RIGELIGT nu men min BMI er stadig et stykke fra 20 så det er pænt urealistisk at kunne nå 20. Jeg har så svært ved at holde vægten, spiser vildt meget kage, kiks osv for at holde vægten oppe. Noget med mange kalorier i for jeg kan ikke æde nok salat og grønne bønner til at holde vægten oppe.

Det lyder da til at du har en rimeligt regelmæssig cyklus. Det er i hvert fald under de 35 dage lægerne siger er grænsen for hvornår noget med sikkerhed er galt. Men det er jo desværre ikke en garanti for ÆL at man har menstruation. Det er fint du prøver med ÆL test så du kan få det afklaret. Men synes stadig du skal ringe til din gyn og få en tid :bask

Jeg er selv vildt god til at udskyde ting jeg frygter så jeg skal ikke gøre mig klog, men jeg ved også bare at man som regel bagefter føler sig dum over ikke bare at springe ud i det. Specielt mht PB som jo som regel ender ud med at man står med den skønneste bebs i armene :baby1

Du må endelig fortælle om din mens kommer d. 22. marts. Der er jo ikke så længe til :goodluck

jeg er ikke undervægtig overhovedet jeg vejer 65 ca og er 168 høj. Sa jeg er faktisk normalvægtig☺ men ikke slank og fast haha. Iiih altså

[fitnesskiz]

Mit bmi ligger på 19-20 stykker og jeg har PCO og er gravid for anden gang, med relativt lidt hjælp :)

nogen skal jo være heldig ☺ hvor meget og hvad har du fået af hjælp og hvor lang tid tig det dig med begge graviditeter?

[fitnesskiz]

Mit bmi lå på 18,5 inden jeg blev gravid, og jeg har også pcos ;) så det kan altså sagtens lade sig gøre (og jeg blev gravid uden hjælp).

heldige dig. Hvor lang tid tog det dig? Og gjorde du noget specielt inden du blev gravid?☺

[Guest]

Mit BMI var til den lave side i normal området og har PCO. Men har da fået 2 børn trods alt - 1. Gang med hjælp og 2. Gang naturligt.

[Emilie]

heldige dig. Hvor lang tid tog det dig? Og gjorde du noget specielt inden du blev gravid?☺

Det tog 10 mdr. :) Gjorde intet for det. Vi havde været igennem de indledende undersøgelser på Holbæk og ventede på min mens, så vi kunne starte pergotime og få IUI-H behandling, men menstruationen kom aldrig. I stedet stod vi så med en positiv test :) og mine menstruationer var på ingen måde regelmæssige (cyklus mellem 14 og 127 dage).

[Mommy Wannabe]

Mit bmi lå på 18,5 inden jeg blev gravid, og jeg har også pcos ;) så det kan altså sagtens lade sig gøre (og jeg blev gravid uden hjælp).

[Mommy Wannabe]

Mit bmi lå på 18,5 inden jeg blev gravid, og jeg har også pcos ;) så det kan altså sagtens lade sig gøre (og jeg blev gravid uden hjælp).

Hov fik sendt for tidligt før. Det er lidt bøvlet at svare via mobilen. Man kan heller ikke multi quote :(

Dejligt at høre at det godt kan lade sig gøre at blive gravid på trods af bmi i den lave ende af normalen.

Har du så haft en cyklus altid på trods af bmi og vægt?

[Emilie]

Hov fik sendt for tidligt før. Det er lidt bøvlet at svare via mobilen. Man kan heller ikke multi quote :(

Dejligt at høre at det godt kan lade sig gøre at blive gravid på trods af bmi i den lave ende af normalen.

Har du så haft en cyklus altid på trods af bmi og vægt?

Er lidt i tvivl om, hvad du mener? Man har vel altid en cyklus? :P

Altså dengang jeg startede med at menstruere lå min cyklus på omkring 31-32 dage. Blev dog ret hurtigt sat på p-piller fordi jeg havde voldsomme smerter.

Har været på p-piller i 7 år, og efter jeg smed dem har cyklus ligget på mellem 14 og 127 dage. :)

[Mommy Wannabe]

Er lidt i tvivl om, hvad du mener? Man har vel altid en cyklus? :P

Altså dengang jeg startede med at menstruere lå min cyklus på omkring 31-32 dage. Blev dog ret hurtigt sat på p-piller fordi jeg havde voldsomme smerter.

Har været på p-piller i 7 år, og efter jeg smed dem har cyklus ligget på mellem 14 og 127 dage. :)

Nej man har ikke nødvendigvis altid en cyklus. Jeg har personligt aldrig haft en cyklus naturligt. Jeg har taget p piller i mange år og har jo haft en cyklus på dem hvor jeg blødte når jeg holdt en uges pause fra pillerne. Jeg har også været igennem en del fertilitetsbehandlinger hvor jeg har har fået hormonsprøjter og fået en blødning når forsøget blev afbrudt. Men jeg har aldrig haft et modnet æg hverken naturligt eller med hormoner og jeg har aldrig haft en blødning uden at have taget hormoner først. Så jeg har ingen cyklus overhovedet. Tager jeg ikke hormoner sker der intet, ingen ÆL og ingen menstruation. Selv med hormonerne kan jeg ikke modne æg. Så mine muligheder for at blive gravid udløb. Jeg er lige blevet opereret som aller aller sidste mulighed for måske at kunne modne æg. Hvis man ikke kan modne et æg er der desværre ingen muligheder for at få hjælp til at blive gravid :( (Det skulle da lige være donoræg, men ved ikke helt hvordan reglerne er i DK mht. det.)

[Camilla_krøier]

Nej man har ikke nødvendigvis altid en cyklus. Jeg har personligt aldrig haft en cyklus naturligt. Jeg har taget p piller i mange år og har jo haft en cyklus på dem hvor jeg blødte når jeg holdt en uges pause fra pillerne. Jeg har også været igennem en del fertilitetsbehandlinger hvor jeg har har fået hormonsprøjter og fået en blødning når forsøget blev afbrudt. Men jeg har aldrig haft et modnet æg hverken naturligt eller med hormoner og jeg har aldrig haft en blødning uden at have taget hormoner først. Så jeg har ingen cyklus overhovedet. Tager jeg ikke hormoner sker der intet, ingen ÆL og ingen menstruation. Selv med hormonerne kan jeg ikke modne æg. Så mine muligheder for at blive gravid udløb. Jeg er lige blevet opereret som aller aller sidste mulighed for måske at kunne modne æg. Hvis man ikke kan modne et æg er der desværre ingen muligheder for at få hjælp til at blive gravid :( (Det skulle da lige være donoræg, men ved ikke helt hvordan reglerne er i DK mht. det.)

Man kan godt få donoræg i Danmark, der er dog ikke så mange donorer så der er noget ventetid osv. jeg kender 2 der har fået deres baby med donoræg fordi de ikke selv kunne modne æg, man skal dog være opmærksom på at der er risiko for svangerskabsforgiftning og derved for tidlig fødsel, begge børn har det dog glimrende og er kommet sig helt over deres tidligere start på livet....

[Emilie]

Nej man har ikke nødvendigvis altid en cyklus. Jeg har personligt aldrig haft en cyklus naturligt. Jeg har taget p piller i mange år og har jo haft en cyklus på dem hvor jeg blødte når jeg holdt en uges pause fra pillerne. Jeg har også været igennem en del fertilitetsbehandlinger hvor jeg har har fået hormonsprøjter og fået en blødning når forsøget blev afbrudt. Men jeg har aldrig haft et modnet æg hverken naturligt eller med hormoner og jeg har aldrig haft en blødning uden at have taget hormoner først. Så jeg har ingen cyklus overhovedet. Tager jeg ikke hormoner sker der intet, ingen ÆL og ingen menstruation. Selv med hormonerne kan jeg ikke modne æg. Så mine muligheder for at blive gravid udløb. Jeg er lige blevet opereret som aller aller sidste mulighed for måske at kunne modne æg. Hvis man ikke kan modne et æg er der desværre ingen muligheder for at få hjælp til at blive gravid :( (Det skulle da lige være donoræg, men ved ikke helt hvordan reglerne er i DK mht. det.)

Nåh på den måde. Var ikke lige klar over at man kunne have det sådan :)

Men jo, jeg har så altid haft en cyklus, omend den er blevet ret uregelmæssig. Er ret spændt på, hvordan det bliver efter fødslen, for der er jo noget med, at en graviditet ligesom kan nulstille pco'en..

[Mommy Wannabe]

Man kan godt få donoræg i Danmark, der er dog ikke så mange donorer så der er noget ventetid osv. jeg kender 2 der har fået deres baby med donoræg fordi de ikke selv kunne modne æg, man skal dog være opmærksom på at der er risiko for svangerskabsforgiftning og derved for tidlig fødsel, begge børn har det dog glimrende og er kommet sig helt over deres tidligere start på livet....

Er der ikke noget med at det koster flere hundrede tusind at få et donoræg? Eller er det kun via privat klinik det er så dyrt? Kan man få donoræg gennem behandling i det offentlige?

[Camilla_krøier]

Er der ikke noget med at det koster flere hundrede tusind at få et donoræg? Eller er det kun via privat klinik det er så dyrt? Kan man få donoræg gennem behandling i det offentlige?

Jeg er langt fra sikker, men jeg tror ikke at de har givet så meget..... Forskellige fertilitetsklinikker og afdelinger (på sygehus) må have noget information