Oprettet February 26, 2015 Jeg er blevet uventet gravid og er nu i uge 8+6. Jeg har været meget i tvivl omkring hvad jeg skulle stille op med baby og mit liv, og er nået frem til at skulle have en abort. Jeg har tid til kirurgisk abort på mandag, men er kommet i tvivl om det er det jeg vil. Jeg er bange for at jeg kommer til at fortryde det, og jeg får skyldfølelse. Jeg er 19 år. Håber i har nogle gode råd, så jeg kan få lidt ro på tankerne. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 26, 2015 Åhr - det er meget svært for os at rådgive dig i sådan en situation, uden at kende dig og dit liv. Et barn skal være ønsket - det behøver ikke at være planlagt, men det er vigtigt at det er ønsket, når det bliver født. Det er superhårdt at få et barn - men også fantastisk. Omstændighederne i mors (fars) liv kan dog godt gøre, at det bliver hårdere end det nødvendigvis have behøvet at være.Jeg har aldrig hørt om nogen, der har fortrudt at få et barn - men jeg har hørt om mange, der har fortrudt tidspunktet og manden de fik det med. På den anden side har jeg aldrig hørt om nogen, der ikke syntes en abort var hård, og som ikke efterfølgende har tænkt over, hvordan det ville have været. In short - ligegyldigt hvad du vælger, bliver det sikkert hårdt. Har du nogle tæt på dig, du kan snakke godt med. Nogle gode veninder eller din mor f.eks.? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 26, 2015 Først og fremmest skal du have et stort :kram herfra Det er absolut ikke en sjov situation du befinder dig i. Der er desværre ikke andre end dog selv, der kan vide hvad der er den rigtige beslutning for dig, men jeg vil anbefale dig at få snakket hele situationen igennem med en du stoler på og som du føler dig tryg ved. Håber du ender med den rigtig beslutning for dig Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 26, 2015 Hej Sikke da noget. Jeg synes at du skal prøve at snakke det igennem med din mor eller læge eller en god veninde... For det er da ikke nogen nem beslutning. Hvordan er din situation er du sammen med faren, og har du familie der kan støtte og hjælpe uanset hvad du vælger? Børn er fantastiske, men ens liv ændre sig markant. Og det betyder at dit liv bliver markant anderledes end dine kammeraters hvis du vælger at beholde det. Du er ung og har livet foran dig. Men det er vigtigt at du er sikker på din beslutning. :kram :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 26, 2015 Som de andre skriver, så kommer det også an på din situation med barnets far og din familie. Jeg kan kun fortælle ud for mig selv. Jeg var 25 år da jeg efter eget ønske blev gravid med min mand. Han skred dog hurtigt. Og efterfølgende var det meget meget hårdt at være alenemor og siden skulle dele mit barn med en mand der var svær at samarbejde med. Jeg fortryder ikke mit barn på nogen måde. Men fortyder jeg havde så travlt med at få et barn at jeg ikke valgte den rigtige far. For vi skal samarbejde sammen resten af hendes liv. Og ikke mindst jeg skal undvære mit barn halvdelen af hendes liv. Det er så sindssygt svært. Du er så ung og du har hele din ungdom foran dig. Det vil være slut med at sove længe, feste, hygge med veninderne når du har lyst osv osv de næste ti års tid. Når du først er mor vil du for altid være nr to og dit barn komme først. Det skal du være klar til! Og du skal have rigtig god hjælp af din familie og faderen. Små børn skriger meget, larmer meget og sviner meget. De er utrolig dejlige men man skal have et stort overskud til dem. Det er benhårdt meget dejligt arbejde døgnet rundt. Jeg håber du finder det der er bedst for dig. Der er ingen der kan fortælle dig hvad der er bedst. Prøv evt. at læse lidt på ungmors hjemmeside og herinde under børn 1-3 år så får du en fornemmelse af hvad det er du evt går imøde. Kram! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 26, 2015 Fuldstændig som de andre skriver, er det svært at skulle give et råd for eller imod, når man ikke kender dig. Og selvom jeg kendte dig, tror jeg ikke, jeg ville råde dig. Du skal nemlig gøre det, der føles rigtigt for dig indeni. Der er nogle spørgsmål, jeg tænker, du kunne prøve at stille dig selv. Det er bare forslag :). - Handler mine tvivl om aborten om angst for skyldfølelse eller om et ønske om at blive mor? - Hvad har jeg af fremtidsplaner i forhold til arbejde/uddannelse og vil et barn kunne passe ind i dem? - Hvad har jeg af forhold til faren? Er det manden, jeg gerne vil have som far til mit barn? Kan jeg stole på ham, så vi ikke skal ud i at skulle slås om barnet senere hen? - Har jeg et godt bagland (familie, venner osv.), der vil kunne støtte op om mig? - Er jeg klar til at sætte alt andet på pause, når den lille kommer? Uanset hvad du vælger, vil jeg dog sige så meget: Du behøver IKKE have dårlig samvittighed! Det valg, du ender med at tage, tager du, fordi det er det rigtige for dig. Og ingen mennesker eller moralbegreber har lov til at diktere dig, hvad der er rigtigt. Min personlige mening er, at barnet ikke er et barn endnu, så jeg synes heller ikke, der er grund til ond samvittighed på det punkt, hvis du vælger at få aborten. Og du kan jo sagtens vælge at få barnet senere, hvem siger, det ikke er den samme lille sjæl, der står klar til den tid? :) Uanset hvad du vælger, håber jeg, du bliver tilfreds med din beslutning. Og at du vælger efter, hvad der føles rigtigt og ikke af angst eller skyld. Du vil garanteret blive alle tiders mor, hvad enten du vælger at blive det nu eller senere. Du skal i al fald have et stort :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 26, 2015 Fuldstændig som de andre skriver, er det svært at skulle give et råd for eller imod, når man ikke kender dig. Og selvom jeg kendte dig, tror jeg ikke, jeg ville råde dig. Du skal nemlig gøre det, der føles rigtigt for dig indeni. Der er nogle spørgsmål, jeg tænker, du kunne prøve at stille dig selv. Det er bare forslag :). - Handler mine tvivl om aborten om angst for skyldfølelse eller om et ønske om at blive mor? - Hvad har jeg af fremtidsplaner i forhold til arbejde/uddannelse og vil et barn kunne passe ind i dem? - Hvad har jeg af forhold til faren? Er det manden, jeg gerne vil have som far til mit barn? Kan jeg stole på ham, så vi ikke skal ud i at skulle slås om barnet senere hen? - Har jeg et godt bagland (familie, venner osv.), der vil kunne støtte op om mig? - Er jeg klar til at sætte alt andet på pause, når den lille kommer? Uanset hvad du vælger, vil jeg dog sige så meget: Du behøver IKKE have dårlig samvittighed! Det valg, du ender med at tage, tager du, fordi det er det rigtige for dig. Og ingen mennesker eller moralbegreber har lov til at diktere dig, hvad der er rigtigt. Min personlige mening er, at barnet ikke er et barn endnu, så jeg synes heller ikke, der er grund til ond samvittighed på det punkt, hvis du vælger at få aborten. Og du kan jo sagtens vælge at få barnet senere, hvem siger, det ikke er den samme lille sjæl, der står klar til den tid? :) Uanset hvad du vælger, håber jeg, du bliver tilfreds med din beslutning. Og at du vælger efter, hvad der føles rigtigt og ikke af angst eller skyld. Du vil garanteret blive alle tiders mor, hvad enten du vælger at blive det nu eller senere. Du skal i al fald have et stort :kram :ditto Jeg kunne ikke være mere enig! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 27, 2015 Uhh det er ikke nogen sjov situation at stå i så først endnu et kram din vej.... Som de kloge qvinder allerede har skrevet så er valget 110% dit, men det gør det jo ikke lettere.... Jeg håber du har nogen dejlige mennesker i dit liv som kan hjælpe og støtte dig lige meget hvad du ender med at vælge..... Hvis du ikke allerede har set de unge mødre så tag et par afsnit, for selvom det er lidt dokusoap-agtigt så viser det også en masse forskellige piger der har stået over for det samme valg som dig..... Kæmpe kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
