hm, måske dumt spørgsmål, håber i vil hjælpe

[faf]

hej alle sammen.

jeg går og undre mig lidt, jeg skal udredes for pco, men under alle omstændigheder skal jeg have medicinsk hjælp, for at igangsætte min cyklus og ægløsning. men nu kommer mit dumme spørgsmål, som går mig lidt på.

er jeg i behandling for barnløshed, hvis jeg får fx provera og pergotime, med henblik på befrugtning hjemme?

ved ikk hvorfor dette ord fylder så meget, men forstå mig ret, ser det lidt som et nederlag at jeg i en alder af snart 23, ikke engang kan finde ud af at være kvinde, og behøver hjælp. det går mig virkelig meget på, og kæresten og min søster kan ikke forstå at dette fylder så meget hos mig..

håber i vil hjælpe.

[MamatilJ&M]

Jeg sagde dengang at vi var i behandling. Jeg fik kun pergotime og pregnyl og så blev jeg jo scannet et par gange i løbet af cyklus. Vi prøvede dog en IUI og havde 2 aflyste inden jeg blev gravid... Jeg synes at så længe det ikke er noget man selv styrer det og går ved gyn eller fertilitetsklinik med et ønske om et barn, ja så er man i behandling. Det er blot min mening omkring begrebet ;)

[Sparklinrock]

Enig med Anita. Lige så snart man får hjælp fra en læge/gynækolog til at blive gravid, så vil jeg mene, at man er i behandling. Så er det i og for sig ikke afgørende, om hjælpen er simpel hormonstimulering eller mere invasiv som IVF.

 

Jeg synes overhovedet ikke din alder er afgørende. Du skal bare være glad for, at du kan strege den fra din liste af bekymringer. Jeg tror desuden at din følelse af ikke at være tilstrækkelig som kvinde er helt utrolig almindelig i behandlingsverdenen, så du er bestemt ikke alene :kram2 Til gengæld skal du vide, at den følelse slet ikke er berettiget!! Det handler jo på ingen måde om noget, du selv kan gøre for. Tværtimod er der flere og flere af os, der af uforklarlige grunde (miljø under opvækst, genetik eller noget helt andet) kæmper med at få ønskebarnet. Og når det nu ikke kan være anderledes, så kan du måske forsøge at fokusere på, hvor fantastisk det er, at du KAN få hjælp.

 

Til sidst, så er det også helt almindeligt at ens omgivelser ikke forstår, hvor hårdt det hele er. Det fylder ofte mere for os kvinder end for vores mænd. Det er derfor, at BK er sådant et dejligt forum, for så kan man komme ud med alle ens tanker og bekymringer til ligesindede.

 

Jeg håber det hele løser sig for dig snart. Og bare rolig, ligeså snart du bliver gravid, så er det fuldstændigt ligegyldigt, hvordan du er blevet det, om du har fået hjælp eller ej. Stort kram og held og lykke!

:goodluck :bd :kram

[faf]

Enig med Anita. Lige så snart man får hjælp fra en læge/gynækolog til at blive gravid, så vil jeg mene, at man er i behandling. Så er det i og for sig ikke afgørende, om hjælpen er simpel hormonstimulering eller mere invasiv som IVF.

Jeg synes overhovedet ikke din alder er afgørende. Du skal bare være glad for, at du kan strege den fra din liste af bekymringer. Jeg tror desuden at din følelse af ikke at være tilstrækkelig som kvinde er helt utrolig almindelig i behandlingsverdenen, så du er bestemt ikke alene :kram2 Til gengæld skal du vide, at den følelse slet ikke er berettiget!! Det handler jo på ingen måde om noget, du selv kan gøre for. Tværtimod er der flere og flere af os, der af uforklarlige grunde (miljø under opvækst, genetik eller noget helt andet) kæmper med at få ønskebarnet. Og når det nu ikke kan være anderledes, så kan du måske forsøge at fokusere på, hvor fantastisk det er, at du KAN få hjælp.

Til sidst, så er det også helt almindeligt at ens omgivelser ikke forstår, hvor hårdt det hele er. Det fylder ofte mere for os kvinder end for vores mænd. Det er derfor, at BK er sådant et dejligt forum, for så kan man komme ud med alle ens tanker og bekymringer til ligesindede.

Jeg håber det hele løser sig for dig snart. Og bare rolig, ligeså snart du bliver gravid, så er det fuldstændigt ligegyldigt, hvordan du er blevet det, om du har fået hjælp eller ej. Stort kram og held og lykke!

:goodluck :bd :kram

tusind tusind tak for dit dejlige svar, det giver mig lidt mere ro omkring "jeg er ikke normal" tankegang.

og du har sikkert ret, at når jeg bliver gravid, vil jeg ikk tænke over om jeg har det hjælp eller ej. tror bare tanken overvældede mig, i og med jeg har en søster som er super fertil, (ved godt jeg ikke kan sammenligne mig med hende) .

tror bare jeg skal lade være med at overanalysere ordet fertilitetsbehandling. men har bare frygten for, at hormonstimulering bare ikke er nok, og at jeg skal igennem hele møllen.

samtidig er jeg nervøs for om jeg ender med bivirkninger som overstimulering og skal indlægges, for under min uddannelse er jeg desværre stødt på en del.af disse. og har frygten for selv at ende der... er bare så frustreret, for vil jo så gerne være gravid, men min lille fantasiforestilling, om at blive gravid naturligt forsvandt bare lige pludselig.

[Sparklinrock]

Lyder også vildt irriterende med en super fertil søster (selv om det jo på ingen måde er hendes skyld). Men det er helt rigtigt, at I ikke kan sammenlignes. Dog kan det være meget 'in your face', når nogen så tæt bare slet ikke har problemer. Måske skal du bare lade være med at involvere hende så meget i dette? Det kan være en løsning, hvis du bare føler, at hendes situation gør det hele værre.

 

Du forestiller dig alle skrækscenaierne, og det er jo langt fra sikkert, at du kommer i nærheden af alt dette. Bivirkninger som overstimulering er altså uhyre sjældne!! Og heldigvis er udredning og fertilitetsbehandling en meget lang proces med en hulens masse ventetid. Så jeg synes bare, at du skal tage et skridt af gangen. Der vil være rigeligt tid ind imellem til at vende dig til næste skridt i processen, hvis det overhovedet bliver nødvendigt. Træk vejret dybt og tag den tid, du har behov for.

 

Der er desuden rigtigt mange PCO piger, der enten kan klare den selv ved en (stor) indsats på kost og motion, eller der blot skal have et lille hormonskub. Jeg er sikker på, at der er en relativ 'nem' løsning for dig. :) :)

[faf]

Lyder også vildt irriterende med en super fertil søster (selv om det jo på ingen måde er hendes skyld). Men det er helt rigtigt, at I ikke kan sammenlignes. Dog kan det være meget 'in your face', når nogen så tæt bare slet ikke har problemer. Måske skal du bare lade være med at involvere hende så meget i dette? Det kan være en løsning, hvis du bare føler, at hendes situation gør det hele værre.

Du forestiller dig alle skrækscenaierne, og det er jo langt fra sikkert, at du kommer i nærheden af alt dette. Bivirkninger som overstimulering er altså uhyre sjældne!! Og heldigvis er udredning og fertilitetsbehandling en meget lang proces med en hulens masse ventetid. Så jeg synes bare, at du skal tage et skridt af gangen. Der vil være rigeligt tid ind imellem til at vende dig til næste skridt i processen, hvis det overhovedet bliver nødvendigt. Træk vejret dybt og tag den tid, du har behov for.

Der er desuden rigtigt mange PCO piger, der enten kan klare den selv ved en (stor) indsats på kost og motion, eller der blot skal have et lille hormonskub. Jeg er sikker på, at der er en relativ 'nem' løsning for dig. :) :)

nu er mig og min søster utrolig tætte og fortrolige med hinanden, så det ville ikk være en mulighed hehe.

men Ja ved godt at jeg har fuldstændig katastrofeforestilling, men i mit studie har jeg bare ikke set mange positive sider af behandlings verdenen. men har taget skridtet, og har fået bestilt de blodprøver som gyn, vil have. så håber jeg bare at mens har meldt sig inden, så jeg kan få målt på cd3. men det er langt fra sikkert nu hvor jeg er på cd76 i dag. og at der er 14 dage til gyn besøg.

men er virkelig glad for at kunne komme lidt af med tanker og frustrationer herinde. og må prøve at tage en snak med kæresten om det hele. for han er svær at tolke, og sætter ikke så mange ord på ønsket om børn nu. han siger altid "jamen man bliver jo aldrig klar til at få børn "

og i min fortvivlede tankegang, tolker jeg det ofte som at han ikke vil have børn endnu, og at jeg er en tosse fordi jeg vil have børn nu..

- ha ha gud hvor lyder jeg ynkelig, når jeg får skrevet det ned.

[Sparklinrock]

nu er mig og min søster utrolig tætte og fortrolige med hinanden, så det ville ikk være en mulighed hehe.

men Ja ved godt at jeg har fuldstændig katastrofeforestilling, men i mit studie har jeg bare ikke set mange positive sider af behandlings verdenen. men har taget skridtet, og har fået bestilt de blodprøver som gyn, vil have. så håber jeg bare at mens har meldt sig inden, så jeg kan få målt på cd3. men det er langt fra sikkert nu hvor jeg er på cd76 i dag. og at der er 14 dage til gyn besøg.

men er virkelig glad for at kunne komme lidt af med tanker og frustrationer herinde. og må prøve at tage en snak med kæresten om det hele. for han er svær at tolke, og sætter ikke så mange ord på ønsket om børn nu. han siger altid "jamen man bliver jo aldrig klar til at få børn "

og i min fortvivlede tankegang, tolker jeg det ofte som at han ikke vil have børn endnu, og at jeg er en tosse fordi jeg vil have børn nu..

- ha ha gud hvor lyder jeg ynkelig, når jeg får skrevet det ned.

 

Nå, det er da utroligt dejligt, at I er så tætte :) Så må du bruge hende bedst muligt gennem denne proces :)

 

Jeg har netop været gennem behandlingsverdenen, og jeg har udelukkende haft positive oplevelser (4 x IUI og 1 x ICSI, og nu er jeg gravid :) ). Jeg har udelukkende mødt utroligt søde og professionelle mennesker, og behandlingerne har medført få og absolut udholdelige bivirkninger (lidt træthed og hovedpine). Lægerne er helt utroligt OBS på overstimulering, og jeg endte faktisk med at få lidt for lidt hormon til sidst netop pga denne risiko. De vil altid hellere være på den sikre side. Så der er masser af solskinshistorier i behandlingsverdenen. Det er klart, at du bliver skræmt, hvis du gennem dit studie (hvad læser du mon?) får serveret alle de slemme historier. Men sådan går det altså langtfra hver gang (mener, det var ca 1 ud af 500, der bliver overstimulerede på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, hvor jeg har gået).

 

Med den cykluslængde er det helt rimeligt, at du har taget første skridt mod udredning. Men husk, at det er det eneste, der endnu er sket. Når du får mere information, så bliver det også mere klart, hvad der er vejen frem for dig og jer. Og selv om de mænd kan være forsagte og svære at tyde, så er det altså vigtigt, at din kæreste er med på vognen og støtter dig. I er to i det her projekt. Og I skal begge ville det. Og så er det fuldstændigt ligegyldigt om 'problemet' findes hos dig eller ham, det vil altid være jeres fælles problem som par. Hvis han er alt for uklar og vævende, så må du tage en god snak med ham på et tidspunkt. Måske over en dejlig middag med lidt vin :) Og så må du læsse af herinde i mellemtiden :)

 

Du er ikke ynkelig - dette er præcis hvad vi kan bruge dette forum til :)

[faf]

Nå, det er da utroligt dejligt, at I er så tætte :) Så må du bruge hende bedst muligt gennem denne proces :)

 

Jeg har netop været gennem behandlingsverdenen, og jeg har udelukkende haft positive oplevelser (4 x IUI og 1 x ICSI, og nu er jeg gravid :) ). Jeg har udelukkende mødt utroligt søde og professionelle mennesker, og behandlingerne har medført få og absolut udholdelige bivirkninger (lidt træthed og hovedpine). Lægerne er helt utroligt OBS på overstimulering, og jeg endte faktisk med at få lidt for lidt hormon til sidst netop pga denne risiko. De vil altid hellere være på den sikre side. Så der er masser af solskinshistorier i behandlingsverdenen. Det er klart, at du bliver skræmt, hvis du gennem dit studie (hvad læser du mon?) får serveret alle de slemme historier. Men sådan går det altså langtfra hver gang (mener, det var ca 1 ud af 500, der bliver overstimulerede på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, hvor jeg har gået).

 

Med den cykluslængde er det helt rimeligt, at du har taget første skridt mod udredning. Men husk, at det er det eneste, der endnu er sket. Når du får mere information, så bliver det også mere klart, hvad der er vejen frem for dig og jer. Og selv om de mænd kan være forsagte og svære at tyde, så er det altså vigtigt, at din kæreste er med på vognen og støtter dig. I er to i det her projekt. Og I skal begge ville det. Og så er det fuldstændigt ligegyldigt om 'problemet' findes hos dig eller ham, det vil altid være jeres fælles problem som par. Hvis han er alt for uklar og vævende, så må du tage en god snak med ham på et tidspunkt. Måske over en dejlig middag med lidt vin :) Og så må du læsse af herinde i mellemtiden :)

 

Du er ikke ynkelig - dette er præcis hvad vi kan bruge dette forum til :)

til en start tillykke med graviditeten.

jeg læser til sygeplejerske og var på en gynækologisk afd. deraf de grimme tilfælde.

men Ja jeg får nok lidt mere styr på det hele når jeg har snakket med gyn om det. og har snakket med A. om han er villig til at jeg starter op i behandling hvis det er det der skal til, og dette er han med på, har oogså forberedt ham på, at det jo ikke kun er mig der skal udredes, men at han også skal. for selvom det er mig der har primær problemet, kan han jo stadig have nedsat kvalitet.

men tror ligeså meget at det handler om, for ham, at det er et stort skridt at tage.

men hvad er det økonomiske aspekt i behandlingerne, ved jo at medicinen selv skal betales. og kan se den ikke er billig. og hvordan og hvorledes med økonomisk støtte?

[Sparklinrock]

til en start tillykke med graviditeten.

jeg læser til sygeplejerske og var på en gynækologisk afd. deraf de grimme tilfælde.

men Ja jeg får nok lidt mere styr på det hele når jeg har snakket med gyn om det. og har snakket med A. om han er villig til at jeg starter op i behandling hvis det er det der skal til, og dette er han med på, har oogså forberedt ham på, at det jo ikke kun er mig der skal udredes, men at han også skal. for selvom det er mig der har primær problemet, kan han jo stadig have nedsat kvalitet.

men tror ligeså meget at det handler om, for ham, at det er et stort skridt at tage.

men hvad er det økonomiske aspekt i behandlingerne, ved jo at medicinen selv skal betales. og kan se den ikke er billig. og hvordan og hvorledes med økonomisk støtte?

 

Tak :)

 

Arh, OK.

 

Lyder som en fornuftig tilgang. Og ja, det er da også et rigtigt stort skridt at tage. Det kan jeg sagtens forstå. Tag jeres tid, så I er sikre og helt klar.

 

Medicinen skal selv betale, men man får tilskud fra staten jo mere man køber. Samlet har vores medicin kostet ca DKK 13.000, hvoraf vi kun har betalt ca DKK 3.000,- selv. Så det er meget rimeligt. Når det er første fælles barn, så er alt behandling gratis. Typisk får man 3-6 forsøg med IUI, før man rykker videre til IVF/ICSI. Her får man 3 gratis forsøg med friske æg. Dvs. er der ind i mellem de forskellige forsøg mulighed for brug af fryseæg, så tæller dette ikke med i de 3 forsøg. Nogen kan også nøjes med hormonstimulering eller andet, så IUI eller IVF/ICSI slet ikke er nødvendig.

 

Ved andet barn gælder samme medicintilskudsregler. IUI er også gratis ved andet barn (når man har en henvisning). Men IVF/ICSI skal man selv betale for ved andet barn (med mindre man har fryseæg fra sidst i overskud). Her køber man typisk en pakke med 3 forsøg til ca DKK 50.000,- Hertil kommer ekstra omkostninger til frysning af æg, optøning af æg og alt muligt andet.

[faf]

Tak :)

 

Arh, OK.

 

Lyder som en fornuftig tilgang. Og ja, det er da også et rigtigt stort skridt at tage. Det kan jeg sagtens forstå. Tag jeres tid, så I er sikre og helt klar.

 

Medicinen skal selv betale, men man får tilskud fra staten jo mere man køber. Samlet har vores medicin kostet ca DKK 13.000, hvoraf vi kun har betalt ca DKK 3.000,- selv. Så det er meget rimeligt. Når det er første fælles barn, så er alt behandling gratis. Typisk får man 3-6 forsøg med IUI, før man rykker videre til IVF/ICSI. Her får man 3 gratis forsøg med friske æg. Dvs. er der ind i mellem de forskellige forsøg mulighed for brug af fryseæg, så tæller dette ikke med i de 3 forsøg. Nogen kan også nøjes med hormonstimulering eller andet, så IUI eller IVF/ICSI slet ikke er nødvendig.

 

Ved andet barn gælder samme medicintilskudsregler. IUI er også gratis ved andet barn (når man har en henvisning). Men IVF/ICSI skal man selv betale for ved andet barn (med mindre man har fryseæg fra sidst i overskud). Her køber man typisk en pakke med 3 forsøg til ca DKK 50.000,- Hertil kommer ekstra omkostninger til frysning af æg, optøning af æg og alt muligt andet.

okay troede faktisk at egen betalingen var højere, godt nok er 3.000 også mange penge, især på SU. men de er jo godt givet ud.

[faf]

fik snakket med A. omkring al det her med behandling. og han mener lidt som jeg selv, at vi gerne vil gå med til hormonbehandling, og se hvordan det går (og selvfølgelig går det) , men hvis det skal ud i det som vi begge betegner som fertilitetsbehandling( det med æu og æo), så vil vi vente lidt tid endnu, da han ikke er parat til dette. så det synes jeg er meget rart at vi har fået talt dette igennem. og fik også fortalt ham om hvor dårligt jeg har det med at det er mig der er noget galt med. og til det sagde han, at det jo.nærmest er blevet normen at man får en eller anden form for hjælp med at få børn. jeg er simpelthen så glad for at han har evnen til at få mig talt ned.

[Didda]

Jeg har ikke noget nyt at komme med, men du skal vide, at der ikke findes dumme spørgsmål i dette forum. Hos os er det hos min mand problemet ligger, men i min optik er det vores fælles problem og ikke på nogen måde hans problem. Det har været vigtigt for mig, at min mand var klar over det. Vil lige ønske jer held og lykke!

[faf]

Jeg har ikke noget nyt at komme med, men du skal vide, at der ikke findes dumme spørgsmål i dette forum. Hos os er det hos min mand problemet ligger, men i min optik er det vores fælles problem og ikke på nogen måde hans problem. Det har været vigtigt for mig, at min mand var klar over det. Vil lige ønske jer held og lykke!

tusind tak, og A. anklager heller ikk mig for at det er mit problem, det er mig selv. og ville aldrig blive sur hvis det var hos ham der var problemer, for det er et fælles mål som man må komme til.

[faf]

Vil lige sige at jeg skal igang med provera og pergotime her om ca 2 uger, medmindre min krop pludselig begynder at arte sig.

Jeg ser det som 'i behandling' fordi vi jo åbenbart ikke kan selv. Men jeg ser det ikke som et nederlag. Det er jo ikke min skyld at jeg har PCO.

Så held og lykke med det, og håber at vi begge kan nøjes med hormonstimulering og hjemmerul :-)

held og lykke, håber det også kommer til at hjælpe jer, og at det også kan klares med hjemmerul.

men ved ikk om jeg håber at provera bare kan hjælpe mig igang. for så vil jeg ikk se det som behandling men som en genstart af mit system. men må erkende at det er en lille form for behandling.

[faf]

Jeg skal også kan tage provera hvis mens ikke kommer af sig selv. Med min krop ved man aldrig :lol :lol

Provera i sig selv ser jeg også bare som en slags 'koldstart' af kroppen, men pergotime er jo hormonbehandling for at få æggene til at modnes når kroppen ikke selv kan :-)

Men ja, det er jo kun en meget mild form for behandling :-)

glæder mig bare til at få afklaring på alt dette.

dog undrede det mig, at de blodprøver jeg skal have taget skal tages på cd 2-3. tænker bare det er da meget flot, at sætte en uden eksisterende cyklus k ud til at skulle have tage bp på en bestemt dag.

[faf]

endnu et måske dumt spørgsmål.

jeg har jo ikk noget cyklus som sådan, men undre mig om jeg måske har æl.

har ømme nippels og meget ondt i underlivet primært højre side.

og det er både ved bevægelse oh når jeg skal tisse.

men hjælp kan det her være æl?

[Camilla_krøier]

endnu et måske dumt spørgsmål.

jeg har jo ikk noget cyklus som sådan, men undre mig om jeg måske har æl.

har ømme nippels og meget ondt i underlivet primært højre side.

og det er både ved bevægelse oh når jeg skal tisse.

men hjælp kan det her være æl?

Det kan det sagtens være, har du ÆL-slim? Sådan elastisk gennemsigtig udflåd

[faf]

Det kan det sagtens være, har du ÆL-slim? Sådan elastisk gennemsigtig udflåd

nej det har jeg ikk, men ved at jeg tidligere i cyklus har haft noget der mindede om det, så tror ikke jeg kan regne så meget med det, men jeg har ikk særlig meget udflåd i dag, (har normalt rimelig meget) , så tænker at æl slimen måske bare lægger omkring livmoderhalsen og ikke er så det er i trussen. for magter ikke at skulle mærke efter det.

[Camilla_krøier]

nej det har jeg ikk, men ved at jeg tidligere i cyklus har haft noget der mindede om det, så tror ikke jeg kan regne så meget med det, men jeg har ikk særlig meget udflåd i dag, (har normalt rimelig meget) , så tænker at æl slimen måske bare lægger omkring livmoderhalsen og ikke er så det er i trussen. for magter ikke at skulle mærke efter det.

Det er ikke alle der får ÆL udflåd, så det betyder ikke at du ikke har æl

[faf]

Det er ikke alle der får ÆL udflåd, så det betyder ikke at du ikke har æl

nej det ved jeg, derfor jeg også skrev som jeg gjorde, med at jeg ikke ville regne med det,.da jeg har haft det flere gange i den her cyklus. :)