Appetit

[Mettematt]

Hej forum

 

Jeg er begyndt at blive lidt nervøs?!

Jeg har mistet min appetit, jeg plejer at være ret glad for mad.. Jeg er ikke kræsen

 

De første 3 mdr af min graviditet, var jeg sulten hele tiden, og skulle helst spise små måltider ret ofte

 

Nu har jeg mistet min appetit, og selvom jeg forestiller mig, at jeg kan få hvad som helst i hele verden, er der ikke rigtig noget jeg har lyst til?

 

Mit humør er højt, og jeg har det rigtig godt. Også sammen med min forlovede - vi skal desuden snart giftes <3<3<3

 

Men jeg er nervøs for min manglende appetit...

Er der nogle af jer der har prøvet det samme? - og er der noget at være nervøs for?

 

Jeg tænker jo straks på lille baby i maven... Hvordan ved jeg, at der ikke er noget galt?

 

Mvh en bekymret ny mor (til juli)

[MaleneB]

Altså uden overhovedet at være klog på området, tænker jeg at der er SÅ mange forskellige reaktioner på at være gravid, at det her sikkert også er en der er set før.

Jeg havde det ikke helt som dig, men jeg havde heller ikke appetit i de første fire måneder af min graviditet. Jeg havde heller ikke lyst til mad, og der var pludselig meget jeg slet ikke kunne få mig til at spise, på trods af at jeg normalt elskede det. Brød og kød, var i hvert fald svært at få ned i den periode. Forskellen på os (lyder det som) er at jeg stadig blev sulten, og så faldt mit blodsukker og jeg blev dårlig. Det var i hvert fald ikke sjovt...

Nå men, jeg spurgte min JM om jeg skulle være nervøs om nu den lille fik nok næring, og hun svarede at baby tager det den skal bruge fra mor, og at menneskeheden har overlevet længe, selv i tider, hvor man måske ikke lige havde adgang til diverse vitaminer eller meget mad. Hun var i hvert fald ikke bekymret, da jeg spurgte. Hun opfordrede til at jeg spiste så meget jeg kunne, så ofte jeg kunne og så regnede hun med det snart ville gå over. (Og det gjorde det også for mit vedkommende)

Det er i hvert fald hvad jeg kan bidrage med.

Jeg tænker også at selvom du siger du har det fint, så sørg alligevel for at spise i løbet af dagen. Også selvom du ikke rigtig har appetit. Man skal trods alt stadig have næring. ;-)

[Mettematt]

Altså uden overhovedet at være klog på området, tænker jeg at der er SÅ mange forskellige reaktioner på at være gravid, at det her sikkert også er en der er set før.

Jeg havde det ikke helt som dig, men jeg havde heller ikke appetit i de første fire måneder af min graviditet. Jeg havde heller ikke lyst til mad, og der var pludselig meget jeg slet ikke kunne få mig til at spise, på trods af at jeg normalt elskede det. Brød og kød, var i hvert fald svært at få ned i den periode. Forskellen på os (lyder det som) er at jeg stadig blev sulten, og så faldt mit blodsukker og jeg blev dårlig. Det var i hvert fald ikke sjovt...

Nå men, jeg spurgte min JM om jeg skulle være nervøs om nu den lille fik nok næring, og hun svarede at baby tager det den skal bruge fra mor, og at menneskeheden har overlevet længe, selv i tider, hvor man måske ikke lige havde adgang til diverse vitaminer eller meget mad. Hun var i hvert fald ikke bekymret, da jeg spurgte. Hun opfordrede til at jeg spiste så meget jeg kunne, så ofte jeg kunne og så regnede hun med det snart ville gå over. (Og det gjorde det også for mit vedkommende)

Det er i hvert fald hvad jeg kan bidrage med.

Jeg tænker også at selvom du siger du har det fint, så sørg alligevel for at spise i løbet af dagen. Også selvom du ikke rigtig har appetit. Man skal trods alt stadig have næring. ;-)

Tak for dit svar

 

Jeg ved godt, det kan være svært at "generalisere", da mennesker jo heldigvis er meget forskellige.

Mit blopdsukker falder også hurtigt, hvis jeg ikke passer på. Jjeg undrer mig bare over, at jeg ikke har appetit.. Jeg kan sidde og kigge på maden, og stadig ikke have lyst til at spise. Sådan har jeg ikke prøvet, at have det før :o(

 

Jeg havde egentlig en forventning om, at jeg villle være sulten hele tiden og spise de mærkeligste ting :-D Men det er jo også baseret udfra, alt hvad man hører om gravide og ser i film :o)

 

Jeg skal til JM på torsdag, så må jeg også lige høre hende, om hvad jeg evt kan gøre.

Jeg spiser også mine vitaminer og jern, så håber at det er nok til den lille :o) Udover den smule mad, som jeg selvfølgelig får i maven :o)

[Elisamus]

de første 6 mdr. spiste jeg heller ikke ret meget, jeg havde bare ikke lyst til mad og kunne derfor ikke se pointen i at spise... men som jeg har fået af vide, så tager baby først nærring af det mad du spiser, og din krop er derfor 2. prioritet. Det har så ændret sig i 3. trimester. jeg spiser godt og har virkelig stor appetit både til frokost og aftesmad....