Hvor graviddårlig skal man være for at melde syg?

[Barbamama]

Eller måske sagt med andre ord: Når du melder dig syg, hvor meget er så for din egen skyld (for at restituere/fordi du ikke magter dagen) og hvor meget er for de andres skyld (smittefare)?

Graviditet er ikke en sygdom. Så alle dårligdommene smitter ikke. Men når man kaster op, har ondt i maven og er svimmel, så er man måske heller ikke heeeelt arbejdsdygtig.

Jeg sidder lige nu, i et konkret "dilemma" (og så alligevel ikke, for jeg tager jo nok afsted. Jeg ER jo ikke syg), hvor jeg føler mig virkelig skidtmads, og næsten ville ønske, at jeg havde det lidt ringere, fordi jeg pt ikke føler mig syg nok til at blive hjemme - men samtidig synes jeg bare min krop skriger, at jeg skal gå ind under dynen :(

Men udover mit konkrete tilfælde: Hvornår trækker I andre så grænsen?

[Allehånde]

Jeg er jo en af de irriterende heldige, som har sluppet helt for graviditetskvalme, og har derfor ikke haft sygedage pga. det. Men hvis jeg kastede op ville jeg overhovedet ikke tøve med at melde mig syg. I mine øjne er man altså ikke rask hvis man kaster op, gravid eller ej! Det er da noget af det mest ubehagelige. Jeg føler virkelig med jer der døjer med den slags.

[Mama Lou]

Jeg synes du skal tage en dag hjemme, så du får ladet batterierne op. Det lyder som sådan en dag, hvor du måske har det skidt i den gravide krop, fordi du har tilsidesat det lidt :unsure Jeg var blevet hjemme. Men det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at jeg er en af dem der praktisk taget har været sygemeldt fra starten af graviditeten også resten af tiden pga. Hhv. Opkast, senere blødning og opkast ved nr. 1 og blødning ved nr. 2, begge gange fra lige omkring de 6 uger ;)

[mille1981]

De første 4-5 måneder kastede jeg op næsten dagligt. Mest om morgenen eller aftenen, men også et par gange på job eller til/fra arbejde.

Jeg havde vist en sygedag pga opkast, og et par stykker grundet ondt i maven. Tænker det var noget angst for at der skulle være noget galt med baby.

Mange dage var det eneste jeg orkede når jeg kom hjem fra job at smide mig på sofaen. Men træthed synes jeg ikke man skal melde sig syg med. Så hellere bruge en feriedag tænker jeg, for maner jo ikke syg, man trænger bare til at passe lidt på sig selv.

Jeg har netop meldt mig syg i dag (er dog ikke gravid) da jeg har roskildesyge, som jeg bestemt ikke har lyst til at smitte mine kollegaer med. Smitter man bliver man hjemme. Og ligger man med hovedet i tønden hver halve time pga graviditeten skal du selvfølgelig også melde dig syg.

Rigtig god bedring :kram

[Barbamama]

Jeg synes det er spændende at høre, hvor jeres grænser går, fortæl endelig videre :balloons

I forhold til idag kan jeg fortælle, at jeg kastede op igen, gik grædende ind til Brian og fik kram, og meldte mig syg. Tror efterhånden også, at det faktisk er noget virus agtigt :prik Så nu ligger jeg i nattøj i sengen og har ondt i maven og er træt af det hele, men har dog fundet lidt ro i sindet i, at jeg ikke skal ud. Jeg tror det var den rigtige beslutning.

[Solvej80]

Jeg har gået på arbejde selv om jeg har kastet op 10-15 gange om dagen især på job. Meldte mig syg efter lægens ordre da jeg blødte og den holder resten af graviditeten da han mener de sidste blødninger var pga stress. Har et forfærdeligt arbejdsmiljø uden lige. Og nu hvor jeg er hjemme kan jeg se hvor styr betydning det har for baby og jeg. Er så dejligt ikke at være stresset.

[Barbamama]

Jeg har gået på arbejde selv om jeg har kastet op 10-15 gange om dagen især på job. Meldte mig syg efter lægens ordre da jeg blødte og den holder resten af graviditeten da han mener de sidste blødninger var pga stress. Har et forfærdeligt arbejdsmiljø uden lige. Og nu hvor jeg er hjemme kan jeg se hvor styr betydning det har for baby og jeg. Er så dejligt ikke at være stresset.

:kram Øv at det skulle komme så vidt, men det kan vi andre måske "lære" lidt af.

Mit arbejdsmiljø er i øvrigt rigtig godt, så jeg føler mig på ingen måde "presset" til at komme. Det er bare min egen samvittighed, der synes det er nederen at melde sig syg :(

[Guest]

Jeg bliver hjemme, når jeg ser på mig selv i spejlet og tænker "i dag bliver et helvede, hvis jeg tager ad sted".

[MariaPiesen]

Jeg har meldt mig syg idag også. Ikke fordi jeg kaster op, men fordi jeg faktisk i bund og grund har sovet i over 36 timer.

Gik i seng lørdag aften klokken 8 og er først lige vågnet igen. Eller jeg satte vækkeuret imorges for at ringe og melde mig syg.

Har intet spist siden lørdag til aften, og det kom op igen. Regner også med at være syg igen imorgen, hvis jeg stadigvæk ikke kan holde maden i mig.

[Ema]

Uanset om jeg er gravid eller ej, så går min overvejelse på om jeg kan udføre mit job ordentligt.

Selvom jeg måske ikke har planlagte operationer den pågældende dag kan der altid opstå en akut situation som kræver enten operation eller og hurtige beslutninger og hvis jeg ikke føler mig i stand til dette, så mener jeg ikke det er forsvarligt.

Pt er jeg jo så sygemeldt med hyperemesis og lavt blodtryk, så det er det på lægens anbefaling. Men ville absolut ikke føle mig i stand til at udføre mit arbejde pt

[Guest]

Jeg har indtil videre haft 2-3 sygedage pga kvalmen, den sidste var sidste mandag. Jeg kastede op 2 gange om morgen og alligevel sad jeg ude ved DP, da jeg skulle aflevere C og havde det ekstremt skidt. Så jeg kørte hjem igen og meldte mig syg.

Jeg melder mig syg, de dage hvor jeg ikke føler der er nogle som helst forbedring i kvalmen, heller ikke selvom jeg kaster op. For hvis jeg tog afsted, ville jeg alligevel sidde og hænge og ikke få lavet noget

[Mistel]

Jeg havde ikke ret mange graviditetsrelaterede sygedage - kun 2-3 stykker. En dag meldte jeg mig syg, fordi jeg havde overanstrengt mig og havde ondt i ryggen. Man kan sige, at hvis nu jeg havde haft noget uopsætteligt vigtigt, så havde jeg nok taget ind og ordnet det, og så taget hjem igen.

 

Ellers - når jeg har det sådan (gravid eller ej) - hvor jeg ikke helt kan finde ud af, om jeg egentlig er for syg til at tage af sted eller ej, så tager jeg af sted og ser tiden an til kl. 10 f.eks. Og hvis det så går ok kl. 10, så ser vi lige tiden an til kl. 12 og så fremdeles. Tit er det sådan, at det egentlig er ok, når man først er af sted og i gang. Men hvis jeg ikke har det godt kl. 10 eller kl. 12 - jamen, så tager jeg hjem igen med god samvittighed.

[Sensommerbaby]

Jeg har indtil videre (27+0 )ikke haft graviditetssygedage. Jeg har det heldigvis også godt og håber jeg slipper.

Nogle dage kunne det da være rart at blive hjemme og jeg tror alle ville forstå det da jeg praktisk talt aldrig er syg ellers.

 

Men jeg har et dejligt arbejde og gode kolleger jeg ikke vil lade i stikken.

Hvis jeg har lidt småkvalme kan jeg lige så godt have det på kontoret som derhjemme, men hvis jeg var virkelig virkelig dårlig ville jeg blive hjemme..

Tror også det har noget med opdragelse at gøre (håber ikke jeg støder nogle her)

[Emilie]

jeg er jo en af dem, der har været sygemeldt nærmest hele graviditeten. Først med hyperemesis, så med hormonelt betinget stress og til sidst med underlivssmerter og bækkenløsning.

Jeg meldte mig syg i starten fordi jeg kastede op omkring 15-20 gange i løbet af en dag og var kamp svimmel. Kunne på ingen måde varetage mit job.

altså hvis man bare har lidt småkvalme, så kan man i min verden lige så godt have det på jobbet som derhjemme. Men hvis man bruger længere tid på at studere de indvendige forhold i toiletkummen, end på at arbejde, så synes jeg man skal blive hjemme.

[Haarup]

I min første graviditet var jeg rigtig meget sygemældt. Fra omkring 6/8 uge sov jeg 18-20 timer i døgnet, og de resterende kastede jeg op i. Samtidig fik jeg ondt i ryggen, og senere bækkenløsning.

Havde heldigvis en forstående chef, der sagde go for at jeg arbejde så meget som muligt hjemme fra, og kom alle de dage der ikke var lige til at skylde ud i lokummet.

Denne gang, har jeg kun haft 2 sygedage. (Ikke sikker på at alt var sygdom) men hvor jeg vurderede at jeg ikke kunne udføre mit arbejde, hvis jeg overhovedet kunne komme der ned i et stykke.

Har et meget fysisk arbejde, og var svimmel og ondt i alle led, så jeg gik og væltede ind i væke og døre. Og så så en tur på cykkel, i isglat vejer ikke tillokkende ud.

[Sunspirit]

Jeg er jo så heldig at jeg studerer, så har haft mulighed for at læse op hjemme, men så misse timerne. Da jeg dog måtte skippe en af mine 3 eksamener fordi jeg simpelthen ikke havde nok timer i døgnet hvor jeg ikke havde super kvalme til at skrive en opgave, så gik jeg til lægen og fik en sygemelding. Hun havde en boks hvor der stod graviditetsbetinget sygdom, så det var meget nemt.

 

Jeg har været så dårlig af kvalme at jeg er taknemmelig for jeg ikke har haft et fuldtids eller deltidsjob, for jeg havde måske 2 gode timer i døgnet hvor jeg ikke var skidt. Og det bliver man ærligt talt lidt skør af oppe i hovedet. 

[Maustique]

Jeg blev STÆDIG og ville fandme vise dem, at jeg ikke ikke blev gravid for at lægge mig syg (meget mandsdomineret arbejdsplads fuld med fordomme). Jeg havde faktisk også dårlig samvittighed overfor direktøren fordi jeg netop godt vidste, at han var lidt lost uden mig, og han ikke havde en backup. Derfor så havde jeg ikke en eneste sygedag under min graviditet.

 

Jeg havde dog også en forholdsvis ukompliceret graviditet og havde mulighed for at arbejde hjemmefra, de dage hvor det var allerværst.

 

Men jeg HAR brækket mig på arbejdet mere end een gang ligesom jeg faktisk har præsteret at falde i søvn på toilettet...

Men nu har jeg også en lidt dum arbejdsmoral (lagde budgetter i tre uger for hele divisionen hjemmefra via videokonferencer med de øvrige chefer da junior var 2 måneder gammel).

Min grænse går ved hvornår det decideret skader mig eller baby at arbejde - og der skal jeg nok sige fra.