At fortælle om graviditet

[lpd]

Hej alle.

Jeg var i tvivl om hvad jeg skulle kalde dette emne, og hvor jeg skulle ligge det henne - jeg håber det er ok.

Vi er gået i gang med PB, og selvom jeg glæder mig meget, så frygter jeg også den dag, hvor mine forældre skal have det at vide. Jeg tror bestemt ikke de bliver glade. Min mor var 36 da hun fik sit første barn, og er i det hele taget meget gammeldags. Jeg er ikke i tvivl om at vi er klar, men jeg har det meget svært ved at det nok vil tage noget tid for især min mor at acceptere.

Er der nogen af jer der har stået i samme situation, så vil jeg meget gerne høre jeres tanker omkring det og hvordan i har tacklet situationen, og hvordan i fortalte det. Knus fra mig :-)

[Little Miss]

Velkommen til :)

Øv at det er en frygt at skulle fortælle det. Det skulle jo gerne være noget super fantastisk. Hvad er grunden til du tror din familie vil tage det dårligt?

Når det så er sagt har jeg også været en smule nervøs for at sige det til mine forældre. Men det er af en anden årsag. Jeg ved de er glade/vil blive glade for endnu et barnebarn men min far er min chef så der ligger også lidt nervøsitet i det. For graviditet = barsel...

Håber når du til den tid står med den positive test at det bliver en god oplevelse at fortælle det :kram2

[Elisamus]

Velkommen til :)

Øv at det er en frygt at skulle fortælle det. Det skulle jo gerne være noget super fantastisk. Hvad er grunden til du tror din familie vil tage det dårligt?

Når det så er sagt har jeg også været en smule nervøs for at sige det til mine forældre. Men det er af en anden årsag. Jeg ved de er glade/vil blive glade for endnu et barnebarn men min far er min chef så der ligger også lidt nervøsitet i det. For graviditet = barsel...

Håber når du til den tid står med den positive test at det bliver en god oplevelse at fortælle det :kram2

Hvordan tog din far så nyheden?

[lpd]

Velkommen til :)

Øv at det er en frygt at skulle fortælle det. Det skulle jo gerne være noget super fantastisk. Hvad er grunden til du tror din familie vil tage det dårligt?

Når det så er sagt har jeg også været en smule nervøs for at sige det til mine forældre. Men det er af en anden årsag. Jeg ved de er glade/vil blive glade for endnu et barnebarn men min far er min chef så der ligger også lidt nervøsitet i det. For graviditet = barsel...

Håber når du til den tid står med den positive test at det bliver en god oplevelse at fortælle det :kram2

Hun er som sagt meget gammeldags, hun synes helt sikkert vi er for unge. Jeg er studerende, jeg ved hun synes vi skal vente til jeg er færdig.

Jeg tror hun bliver glad, når hun lige har slugt nyheden, men jeg gruer bare for at skulle fortælle det, og hun så ikke bliver glad :-( for os er det jo noget vi virkelig ønsker, og det er svært hvis familien ikke deler den glæde.

[Carcassonne]

Altså hvis hun var 36 da hun blev bedstemor første gang, så

1. Må hun jo selv have været relativ ung da hun fik børn, og kan da derfor ikke tillade sig ikke at blive glad .

2. Hvis hun allerede er bedstemor kan det vel ikke komme som verdens største overraskelse

Så længe at i er modne, over 18 , har et godt forhold og at det er gennemtænkt at o vælger at få børn nu kan jeg intet problem se :-) og lyder jo sådan :-)

[HenrietteHall]

Altså hvis hun var 36 da hun blev bedstemor første gang, så

1. Må hun jo selv have været relativ ung da hun fik børn, og kan da derfor ikke tillade sig ikke at blive glad .

2. Hvis hun allerede er bedstemor kan det vel ikke komme som verdens største overraskelse

Så længe at i er modne, over 18 , har et godt forhold og at det er gennemtænkt at o vælger at få børn nu kan jeg intet problem se :-) og lyder jo sådan :-)

Hun blev mor da hun var 36 :)

[SuperKlar]

Carcassonne moderen var 36 da hun fik første barn, ikke barnebarn ;) det gør lidt en forskel...

 

Men hvis hun er "gammeldags" forstår jeg faktisk ikke helt at hun selv var så gammel, og ønsker det samme for sine børn... det er moderne at være "gammel" når man får børn... i hendes tid var det da lige modsat... jeg blev moppet i skolen fordi jeg havde gamle forældre (min mor var 41 da hun fik mig og mine klassekammeraters forældre havde den alder da vi gik i 5... men til min mors forsvar skal lige siges at hun jo havde 6 børn før hun fik mig, så var ikke fordi hun bare ikke kunne komme i gang :P ) Mødre SKAL efter min mening blive glade... medmindre det er uplanlagt og man faktisk helst selv havde været fri, men det er ikke tilfældet, så hun skal blive glad :)

[Carcassonne]

Carcassonne moderen var 36 da hun fik første barn, ikke barnebarn ;) det gør lidt en forskel...

 

Men hvis hun er "gammeldags" forstår jeg faktisk ikke helt at hun selv var så gammel, og ønsker det samme for sine børn... det er moderne at være "gammel" når man får børn... i hendes tid var det da lige modsat... jeg blev moppet i skolen fordi jeg havde gamle forældre (min mor var 41 da hun fik mig og mine klassekammeraters forældre havde den alder da vi gik i 5... men til min mors forsvar skal lige siges at hun jo havde 6 børn før hun fik mig, så var ikke fordi hun bare ikke kunne komme i gang :P ) Mødre SKAL efter min mening blive glade... medmindre det er uplanlagt og man faktisk helst selv havde været fri, men det er ikke tilfældet, så hun skal blive glad :)

 

 

Hun blev mor da hun var 36 :)

 

Forklarede en del :-) tror jeg har fået for meget amme hjerne :-)

 

men jeg synes da bare at i skal prøve at glæde jer :-)

at få børn under uddanelse giver så meget mere frihed og fleksibilitet, og da klart nemmere at få job senere når en arbejdsgiver kan se at man har et stabilt familieliv og at man ikke skal på barsel med det samme. 

[lpd]

Tak for jeres svar... 

Jeg ved at hun da med tiden vil blive meget glad og glæde sig over det.

Der er kommet nogle små hints nogle gange, og der har hun enten haft panik i øjnene, eller sagt, nååå der går vel mindst nogle år endnu.

 

Det er bare ikke velset i min familie, at man får børn "så tidligt" eller imens man er under uddannelse. Jeg er 21, min kæreste er 27. Vi har kendt hinanden længe og vi ved jo at vi vil have børn sammen. Alle andre i min familie har været 28-30 mindst, da de fik børn. Det har jeg slet ikke lyst til, og det er bare så svært at min mor ikke kan acceptere, at alle ikke har det sådan. 

[lpd]

Carcassonne moderen var 36 da hun fik første barn, ikke barnebarn ;) det gør lidt en forskel...

 

Men hvis hun er "gammeldags" forstår jeg faktisk ikke helt at hun selv var så gammel, og ønsker det samme for sine børn... det er moderne at være "gammel" når man får børn... i hendes tid var det da lige modsat... jeg blev moppet i skolen fordi jeg havde gamle forældre (min mor var 41 da hun fik mig og mine klassekammeraters forældre havde den alder da vi gik i 5... men til min mors forsvar skal lige siges at hun jo havde 6 børn før hun fik mig, så var ikke fordi hun bare ikke kunne komme i gang :P ) Mødre SKAL efter min mening blive glade... medmindre det er uplanlagt og man faktisk helst selv havde været fri, men det er ikke tilfældet, så hun skal blive glad :)

Hun er gammeldags forstået på den måde, at hun helst ser at man er færdiguddannet, har haft et godt og stabilt job i et par år, har været sammen med sin mand i 10 år osv.

[Little Miss]

Hvordan tog din far så nyheden?

Han tog den fint nok. Han er af den gamle skole hvor man som mand ikke rigtig viser vild jubel men jeg kunne da se han var glad. På det tidspunkt tænkte han som min far og ikke som min arbejdsgiver. Han har været rigtig sød og elsker CE over alt på jorden så det var super. Vi havde dog også luftet at vi var gået igang med at prøve noget tid før.... 

 

Den bliver nok svære denne gang hvor jeg har hjulpet min far en del da han har været syg. Men det er nok mere min følelse af at ville være der for min far der gør jeg bliver nervøs over at skulle fortælle det...

 

Angående det med din mor er gammeldags med man skal være færdiguddannet, have job mv så er jeg nok selv lidt gammeldags på det punkt. For jeg synes også det er smart at være færdig med uddannelse da jeg desværre har set rigtig mange som er sprunget fra uddannelse fordi de så ikke kunne "tage sig sammen" til at komme igang igen. Min søster var heller ikke færdig med sin uddannelse da hun blev gravid og jeg skulle da liiiiige vende den i hovedet. Men jeg var da glad på hendes vegne og vigtigst af alt.... Det var hendes valg. Hun og manden har været sammen længe så for dem var det rigtigt. Og hun har da også gjort sin uddannelse færdig efter endt barsel og har nu super job. Så for nogen fungere det perfekt - for andre ikke. Og kun du kan føle efter hvad der passer dig/jer. Dog sagde min søster selv at det var hårdt at komme igang med uddannelsen igen og tage især det afsluttende fag (opsamling) og skrive sin afsluttende opgave da hun var nødt til at læse op på en masse fordi hun havde glemt det under barslen. Den der skide ammehjerne  :lol

[Carcassonne]

Tak for jeres svar... 

Jeg ved at hun da med tiden vil blive meget glad og glæde sig over det.

Der er kommet nogle små hints nogle gange, og der har hun enten haft panik i øjnene, eller sagt, nååå der går vel mindst nogle år endnu.

 

Det er bare ikke velset i min familie, at man får børn "så tidligt" eller imens man er under uddannelse. Jeg er 21, min kæreste er 27. Vi har kendt hinanden længe og vi ved jo at vi vil have børn sammen. Alle andre i min familie har været 28-30 mindst, da de fik børn. Det har jeg slet ikke lyst til, og det er bare så svært at min mor ikke kan acceptere, at alle ikke har det sådan. 

 

Jeg tror desværre ikke at I kan gøre så meget. Men kan fortælle min historie.... godt nok om vores forlovelse og bryllup:-)

min mand friede til mig for 1,5 år siden på en ferie i Spanien med mandens familie. Hans familie blev meget glade for nyheden og hans mor græd endda.

Da vi kom hjem til Danmark tog vi i sommerhus med min far og farmor, hvor vi fortalte at min mand havde friet, hvilket jo betød at vi sku giftes.... meldingen fra min farmor var bare "ja det skal i da nok på et eller andet tidspunkt" hvilket jo mere var som at det ku da sagtens vente 5 år... så ikke super fedt og de blev heller ikke rigtig indblandet i planlægningen før vi havde bestemt dato og bestilt alle de store ting og udsendt invitationer... først derefter gik det op for dem at detvar virkeligt.... de mente jo at jeg stadig var deres lille pige (min mor døde da jeg var barn så jeg er meget tæt på mine bedsteforældre) 

 

Måske at din mor har det lidt på samme måde, at selvom din alder siger at du er voksen er det ikke sikkert at din mor helt har indset det.... og når hun siger noget kan du jo sagtens argumenterer for hvorfor nu er et godt tidspunkt :-)bare vær forberedt. 

 

 

kan tilføje at min fars udmelding kort efter vi fortalte at vi var gravide var at han da ikke er gammel nok til at blive morfar (jeg er så 1 år ældre end han var da han fik mig, men jeg var heller ikke planlagt :-) 

[Emilie]

Jeg er stor fortaler for at man får børn tidligt. Lægerne anbefaler jo også, at vi skal gå i gang tidligt da man er mest fertil som ung.

Barnløshed er efterhånden en folkesygdom, som bl.a. skyldes at folk har den der holdning med, at man liiige skal have villa, volvo og karriere til at falde på plads først.

:) pøj pøj med at fortælle det

[Vinnus]

Jeg var 21 da jeg fik min den ældste. Vores familier var noget chokeret, men det gik hurtigt over for de fleste. Min mor var lang tid om at komme sig, men da min datter blev født tog hun rollen som mormor super, og i dag har de to et særligt forhold.

Jeg læste efter endt barsel og fik mon uddannelse. Det var da hårdt, men jeg synes faktisk at moderskabet gav mig mere styrke og vilje til at give det en tand mere og gøre en ekstra indsats ift Mine medstuderende.

De havde fx tit tømmermænd