Reklame fra UNICEF

[NSEllekilde]

Jeg sidder og ser Harry Potter som kører på Kanal 4.. Og gang på gang kommer der en reklame fra UNICEF som handler om små børn der er dybt underernæret og kampagnen lyder på at man skal donere nogle penge..

 

Jeg sidder og tuder hver gang den kommer på.. Er den ikke lige voldsom nok eller er det bare mig der er sart?

 

Jeg er lidt foragret over at de sender sådan noget.. Er det okay?

[Alura]

Det er jo de barske realiteter. At man lukker øjnene for dem, ændrer jo ikke på det, tænker jeg.

 

Jeg sad engang og så et 10-12 minutter langt klip af canadiske kommercielle sælfangere, der gik og slog små babysæler ihjel med ishakker, skar ungerne ud af (de levende) mødres maver og smed dem overbord. Hvis man kender mig, så ved man at jeg slet ikke kan rumme den slags. Der er intet i hele verden, der gør mig mere oprørt og ked af det. Og jeg stortudede hele vejen igennem og sad og råbte "Nej, nej", men så det alligevel, på trods af at jeg vidste, at jeg aldrig ville kunne slippe det igen.

 

Det gjorde ondt helt ind i sjælen på mig, men jeg gjorde det alligevel, fordi jeg netop tænkte, at det jo ikke forsvandt, bare fordi jeg valgte at ignorere det. I stedet blev det en af de kampagner jeg virkelig gik ind i med liv og sjæl og den endte da også med et forbud mod import af alle kommercielle sælskindsprodukter til EU.

 

Ja, verden er barsk og den gør ondt. Forbandet ondt. Især hvis man har empati i overflod, som jeg lider af. Men vi har selv skabt den. Og vi har, i mine øjne, alle sammen et ansvar for den. For at ændre på den, hvis vi ikke bryder os om det vi har skabt. Så enten zapper man over på Vild med Dans i stedet og tager sine skyklapper på, eller også gør man noget. Det er bare min mening. At ignorere det hjælper ingen andre end os selv.

[NSEllekilde]

Jeg synes bare godt at det kan blive for hårdt. For jo jeg vil gerne hjælpe. Men det nytter ikke noget at få mig til at tude i sofaen for så er det at JEG zapper væk. Send mig et postkort med et sundt barn og skriv "vi vil alle være som Niugaga" så sender jeg gerne en 50'er..

 

Desværre er det sandheden -men i alt det her babypyldre så gør det fandme ondt

[Alura]

Jeg er lidt delt. Enig med Alura om at det jo er virkeligheden, og det ændrer sig ikke ved at vi lukker øjnene.

 

MEN... det hjælper faktisk heller ikke at vi sidder og ser en reklame og får ondt i maven over det... Jeg gad godt vide hvor stor forskel de reklamer gør?

 

Jeg tror personligt meget mere på de muligheder man løbende har for at hjælpe med ex. mikro-lån, giv en ged, at man donerer til et formål man tror på, underskrift indsamlinger osv - ting hvor man bliver involveret udover 'bare' at sidde og æde popcorn foran fjerneren og få ondt i maven af skam, hvorefter man henter en ny cola for at trøste sig selv...

 

Undskyld hvis jeg støder nogen, men jeg synes det bliver følelsesporno...

 

Jeg kan jo også kun tale for mig selv, men ved ovenstående eksempel jeg gav f.eks., skal jeg love for at jeg fik ondt i maven af at se det, men det hjalp på mit engagement, ingen tvivl om det.

 

Derudover går jeg såmænd også fuldt ind for at hjælpe folk løbende, der hvor de er, hvis det overhovedet er muligt, for det mener jeg er den eneste langtidsholdbare løsning.

[Barbamama]

Først og fremmest: Må jeg rykke tråden til smalltalk? Det er en spændende debat, og jeg kunne pludselig ikke finde den, fordi jeg slet ikke tænkte, at den kunne ligge her ;) Er det ikke mere "generelt" end specifikt relevant for dem, der prøver? :)

Dernæst: jeg håber og tror på, at nogle kloge folk har undersøgt, hvordan man kan få befolkningen til at hjælpe mest, og laver kampagner ud fra det. Og i så fald, kan jeg som sådan godt acceptere at "målet helliger midlet".

Men personligt, motiveres jeg mere af gulerod end af pisk. Mere af "se hvad vi kan skabe" end "se hvor skidt det er nu".

Og jeg er IKKE tilhænger af, at man nødvendigvis SKAL kigge på hele verdens forfærdeligheder. Der sker uendelig meget skidt, som vi aldrig hører en disse om, og som JustMe (tror jeg nok) siger, så er der ingen, der bliver hjulpet af at vi får ondt i maven. Så jeg er personligt ikke ret meget tilhænger af de kampagner, der kører på, hvor frygteligt det hele er. Og SLET ikke i en reklameblok i en børne/ungdomsfilm som Harry Potter.

[NSEllekilde]

Først og fremmest: Må jeg rykke tråden til smalltalk? Det er en spændende debat, og jeg kunne pludselig ikke finde den, fordi jeg slet ikke tænkte, at den kunne ligge her ;) Er det ikke mere "generelt" end specifikt relevant for dem, der prøver? :)

Dernæst: jeg håber og tror på, at nogle kloge folk har undersøgt, hvordan man kan få befolkningen til at hjælpe mest, og laver kampagner ud fra det. Og i så fald, kan jeg som sådan godt acceptere at "målet helliger midlet".

Men personligt, motiveres jeg mere af gulerod end af pisk. Mere af "se hvad vi kan skabe" end "se hvor skidt det er nu".

Og jeg er IKKE tilhænger af, at man nødvendigvis SKAL kigge på hele verdens forfærdeligheder. Der sker uendelig meget skidt, som vi aldrig hører en disse om, og som JustMe (tror jeg nok) siger, så er der ingen, der bliver hjulpet af at vi får ondt i maven. Så jeg er personligt ikke ret meget tilhænger af de kampagner, der kører på, hvor frygteligt det hele er. Og SLET ikke i en reklameblok i en børne/ungdomsfilm som Harry Potter.

Jeg var ikke klar over at der var en generel smalltalk så jo gerne for min skyld :-D

[Barbamama]

Jeg var ikke klar over at der var en generel smalltalk så jo gerne for min skyld :-D

Hvis du kigger i nederste "sektion" når du har alle foraene, så er der en, der hedder "Andet godt på babyklar". Den er sådan til alle, uanset om man gerne vil være gravid, er gravid, har været gravid eller bare lurer med for hyggen. Der er der et forum, der hedder smalltalk :balloons

[Barbamama]

Det er præcis det jeg siger ;-)

Jeg kunne ikke lige huske det, da jeg skrev indlægget og ville ikke lægge ord i munden på dig :blush Men ja :)

[Guest]

Jeg er ikke fan! Jeg bliver sådan lidt trodsig over de der reklamer.

Jeg ved vi lever i overflod i DK men jeg kan ikke både have et SOS barn, være planfadder, hjælpe flygtninge i/fra Syrien, støtte blå kors, give støtte til kræftens bekæmpelse, hjælpe folkekirkens nødhjælp, støtte læger uden grænser, give penge til børnefonden, støtte de lokale spejdere, hjælpe hjemløse, være medlem af WWF.........................

Jeg KAN ikke det hele, jeg MÅ prioritere og så bliver jeg faktisk lidt sur når de kører på min dårlige samvittighed, så vælger jeg dem fra!

Sidste år samlede jeg ind for folkekirkens nødhjælp, i år har jeg kastet flere penge end jeg kan undvære i kræftens bekæmpelse og støttet julehjælpen. Jeg har givet geder og ænder og alt sådan noget i årevis og hver år indtil i år fik jeg sådan en "giv en ged" agtig gave af svigermor. Og vi køber altid enten ulands kalenderen eller TV2's der støtter julemærkehjemnet, jeg køber julemærker selvom jeg højst bruger 5. Jeg GØR hvad jeg kan uden at det ruinerer mig. Hvilket selvfølgelig er en luksus som jeg KUNNE vælge at opgive, men jeg må altså OGSÅ have drømme og bruge MINE penge på mig selv og min familie! Det er trods alt nogen jeg selv tjener i en verden mine forfædre har skabt ved at træffe nogle valg der gør at jeg har de muligheder jeg har i dag!

Jeg mener dermed ikke at forældreløse børn selv er skyld i noget som helst, jeg siger faktisk bare at jeg er egoistisk nok til at bruge mine egne penge på det JEG syntes de skal bruges på, og det er altså nogle gange en sofa og en vase og ikke et sultent barn og at give mig dårlig samvittighed hjælper OVERHOVEDET ikke på den beslutning, men hvis jeg kan købe en vase SAMTIDIG med at jeg støtter kræftens bekæmpelse, så gør jeg hellere det.

[Guest]

Jeg ser det ikke. Simpelthen på den måde at det kører, og jeg registrerer billederne, men jeg SER dem ikke. Så på mig er de reklamer helt forfejlede.

Hvis jeg skal tage den slags ind, kan jeg slet ikke hænge sammen. Så jeg beskytter altså ubevidst mig selv på den måde.

Desuden hader jeg følelsesporno. Det kan godt være, der er nogen, der skal have deres følelser manipuleret helt derud for at tænke på at hjælpe, og man kan sige at hvis det hjælper bare ét barn, er det for så vidt også i orden. Men mig irriterer det altså. Jeg støtter, hvad jeg støtter og gør hvad jeg kan.

[Pumpkins]

Jeg hader den slags reklamer. Dels fordi de 100 % spiller på vores dårlige samvittighed, og i bund og grund siger "hvis ikke du hjælper mig, så er det din skyld, at jeg bliver ved med at have det så dårligt", og dels fordi jeg synes det skaber et fordrejet billede af virkeligheden. 

 

Jeg ved godt, at der findes fattige, forældreløse, underernærede gadebørn, men når man spørger folk, hvad de tænker om "Afrika", "Indien", "Pakistan" eller et andet U-land, så er det altid den samme fortælling: Lande/steder, hvor alle sulter, alle er forældreløse, ingen kan læse, og alle bor i lerhytter. Og det passer ikke. Afrika er i gang i en rivende teknologisk udvikling og mange U-lande har det bedre, end vi går og tror. I stedet for at fortælle, at der er nogle som har det hårdt, så giver de her kampagner et billede af et helt land/ kontinent der bare står hjælpeløst og venter på, at der kommer en lastbil med vores lasede tøj og gamle skolekridt. Vi fastholder dem i en offerrolle, hvor vi som de gode frelsende lande, skal tage det på os, at give dem en smule brødkrummer, så de kan overleve til i morgen. 

 

Jeg vil hellere høre om de gode initiativer, og så støtte dem. En af mine bekendte er uddannet i Afrikastudier, og har arbejdet meget dernede, blandt andet ved at gennemføre et financieringssystem, hvor kvinderne i en landsby gik sammen om at lave en "mikrobank" og lånte penge af hinanden, og investerede i hinandens økonomi. Selv om de ikke havde meget at gøre godt med, hjalp det at stå sammen om at bruge pengene fornuftigt, og få dem til at vokse. Der findes lignende initiativer, hvor man fx. lader de hjemmegående mødre låne til en symaskine og noget tøj, og lærer dem at sy. Så kan de sy tøj til deres børn, og spare de penge, eller sy tøj og sælge. Når de begynder at tjene penge, betaler de de lånte penge tilbage igen. I stedet for bare at sende nogle penge blindt af sted, så støtter vi dem i selvstændighed. Og det giver dem en helt anden værdighed og respekt. 

 

Hvis jeg en dag mistede alt, og var økonomisk på randen, så ville jeg selv føle mig uværdig, hvis en masse velhavende mennesker begyndte at kaste penge efter mig med våde øjne, fordi det var så synd for mig. Jeg vil meget hellere have støtte til at komme på benene. 

[Guest]

Jeg hader den slags reklamer. Dels fordi de 100 % spiller på vores dårlige samvittighed, og i bund og grund siger "hvis ikke du hjælper mig, så er det din skyld, at jeg bliver ved med at have det så dårligt", og dels fordi jeg synes det skaber et fordrejet billede af virkeligheden.

Jeg ved godt, at der findes fattige, forældreløse, underernærede gadebørn, men når man spørger folk, hvad de tænker om "Afrika", "Indien", "Pakistan" eller et andet U-land, så er det altid den samme fortælling: Lande/steder, hvor alle sulter, alle er forældreløse, ingen kan læse, og alle bor i lerhytter. Og det passer ikke. Afrika er i gang i en rivende teknologisk udvikling og mange U-lande har det bedre, end vi går og tror. I stedet for at fortælle, at der er nogle som har det hårdt, så giver de her kampagner et billede af et helt land/ kontinent der bare står hjælpeløst og venter på, at der kommer en lastbil med vores lasede tøj og gamle skolekridt. Vi fastholder dem i en offerrolle, hvor vi som de gode frelsende lande, skal tage det på os, at give dem en smule brødkrummer, så de kan overleve til i morgen.

Jeg vil hellere høre om de gode initiativer, og så støtte dem. En af mine bekendte er uddannet i Afrikastudier, og har arbejdet meget dernede, blandt andet ved at gennemføre et financieringssystem, hvor kvinderne i en landsby gik sammen om at lave en "mikrobank" og lånte penge af hinanden, og investerede i hinandens økonomi. Selv om de ikke havde meget at gøre godt med, hjalp det at stå sammen om at bruge pengene fornuftigt, og få dem til at vokse. Der findes lignende initiativer, hvor man fx. lader de hjemmegående mødre låne til en symaskine og noget tøj, og lærer dem at sy. Så kan de sy tøj til deres børn, og spare de penge, eller sy tøj og sælge. Når de begynder at tjene penge, betaler de de lånte penge tilbage igen. I stedet for bare at sende nogle penge blindt af sted, så støtter vi dem i selvstændighed. Og det giver dem en helt anden værdighed og respekt.

Hvis jeg en dag mistede alt, og var økonomisk på randen, så ville jeg selv føle mig uværdig, hvis en masse velhavende mennesker begyndte at kaste penge efter mig med våde øjne, fordi det var så synd for mig. Jeg vil meget hellere have støtte til at komme på benene.

:ditto jeg kunne ikke selv have sagt det bedre!