Maria

Er gået i panik over projekt baby

4 indlæg i dette emne

Hej.

Jeg har lidt brug for at drøfte noget med Jer. Jeg venter jo barn nr. 3, som er et rigtigt ønskebarn. Det var min idé, at vi skulle have et barn mere, og det lykkedes til sidst at overtale min mand - så nu burde alt jo være den største lykke....

Men jeg er begyndt at panikke lidt ved tanken om endnu et kejsersnit (jeg må ikke føde almindeligt), endnu et år med søvnløse nætter, og hvad nu hvis vores ægteskab ikke kan holde til det kæmpe pres en lille baby er? Jeg har forsøgt at snakke med min mand om det, men han blev lidt småirriteret, for nu burde jeg jo svæve på en lykkelig lyserød sky.

Jeg kan ikke finde ud af, om det bare er hormonerne, der spiller mig et puds, jeg døjer stadig rigtig meget med kvalme, særligt om aftenen, og her i januar har jeg haft både roskildesyge, forkølelse og influenza, så jeg er helt udmattet.

Pyhhhh

Knus Maria

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Maria

Jeg håber, at humøret er blevet lidt bedre :)

Jeg synes det er svært at råde dig, da jeg jo ikke er ekspert på området, men kun har mine egne personlige holdninger og måder at gribe ting an på... Mine tre bedste personlige råd er følgende:

1. Snak med din mand igen og prøv at være ærlig og bevidst om, hvad det er du føler inderst inde. Vær konkret, da mænd nogle gange bedre kan gribe en snak an på den måde.

2. Snak med din jordemoder eller fødselslæge om din frygt for kejsersnit, da det måske kan hjælpe at få vendt situationen med eksperter, da de helt sikkert har taget snakken før og ved præcis hvordan de skal hjælpe dig.

3. Brug dine veninder - igen og igen til at få vendt dine tanker og følelser med. Tag forbi til en kop the og en god snak i sofaen :)

Held og lykke med din graviditet. Håber det kommer til at gå dig rigtig godt.

Venlig hilsen

Freja Gry

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du har ganske ret Freja Gry - at snakke det hele igennem grundigt, må være det bedste.

Min mand og jeg tog en fridag sammen i fredags, men afleverede vores børn i børnehave og DUS, og så tog vi på café og snakkede sammen i flere timer. Det var virkelig hyggeligt, og lige det jeg havde brug for.

Mine tanker/frygt bunder vist mest i, at jeg ved, hvad det er, jeg går ind til både på godt og ondt.

Mht kejsersnittet, så har jeg jo desværre prøvet det to gange før, og det var bare så hårdt, at jeg ikke fik mine børn at se før efter to timer. Nu jeg er gravid igen, ripper det ligesom op i de følelser, jeg havde ved de tidligere følelser, og jeg tror, at det er det, jeg tumler med lige nu. Men det er sikkert godt at være det igennem nu, og så være mentalt forberedt:-)

Knus

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Maria

Hvor er det dejligt at høre, at I har fået en god snak sammen :) Sejt, at du kastede dig ud i det, og at han tog det 100% alvorligt og lyttede.

Jeg håber det kommer til at gå dig godt, hvis du skal igennem endnu et kejsersnit. Jeg har også tænkt meget over det med, at lægerne/jordemoderen ved kejsersnit muligvis går med mine børn, så hvis det på nogen måde kan trøste dig, så er du ikke alene om, at være ked af den følelse. Jeg har ikke prøvet det før, men det er simpelthen det værste, de kan gøre ved mig. Så den går jeg også og vender lidt i hovedet og med min kæreste.

Venlig hilsen

Freja Gry

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER