Føler mig som en dårlig person

[My love]

At det er nok den følelse jeg sidder med lige nu. Fordi der lige er et stik af jalousi i min krop.

Vi har prøvet siden april at få nr to og jeg har nu bedt om pause fra det, da jeg synes skuffelsen tager alt for hårdt på mig.

Jeg har flere veninder der er gravide, enten ny gravid eller skal føde snart. Og jeg glæder mig sindsygt på deres vegne, især fordi nogen af dem har kæmpet længe for det, og jeg under dem virkelig glæden. Jeg under hver og en glæden også selv om det er nr to og tre :)

Men jeg kan godt mærke at det påvirker mig meget når endnu en veninde på facebook fortæller hun er gravid. De har prøvet lige så længe som os, og de var faktisk ikke en gang sikker på de ville have endnu en allerede. Nu har hun så fortalt hun er 3 måneder henne. Og jeg er rigtig glad på deres vegne, og lykønsker dem også. Men kan mærke jeg er så misundelig over det ikke er os. Og så sidder jeh bagefter med følelsen af at det er for dårligt af mig at have det sådan.

Føler samtidig heller ikke det er en følelse man kan dele med alle og enhver fordi det er lidt forkert at have den. Men jeg har jo selv taget valget om en pause fordi det gjorde mig ked af det og skuffet gang på gang.

Havde lige brug for at komme ud med det til nogen, som måske også til tider har det på samme måde.

Og tak fordi i læste med :)

[Ihpets-mortilto]

Jeg kan slet ikke forstå hvordan det skulle gøre dig til en skidt person?

Du har da alt mulig ret til at være misundelig og ønske at du også blev gravid/var gravid. :kram

Jeg er også død misundelig på andre gravide, og bliver relativt ofte ked af det, bare jeg læser i gravidtråde herinde. Gør det mig til en skidt person? Næ! Det gør mig til en kvinde der brændende ønsker sig en graviditet og en baby - og det er da dejligt.

Og du ønsker jo ikke for dem, at de ikke var gravide. Du vil jo bare også!

:kram

[Little Miss]

Jeg kan slet ikke forstå hvordan det skulle gøre dig til en skidt person?

Du har da alt mulig ret til at være misundelig og ønske at du også blev gravid/var gravid. :kram

Jeg er også død misundelig på andre gravide, og bliver relativt ofte ked af det, bare jeg læser i gravidtråde herinde. Gør det mig til en skidt person? Næ! Det gør mig til en kvinde der brændende ønsker sig en graviditet og en baby - og det er da dejligt.

Og du ønsker jo ikke for dem, at de ikke var gravide. Du vil jo bare også!

:kram

Så enig og kan kun sige at jeg har det på samme måde ❤️

[My love]

Hvor er i søde ❤️

Man siger jo bare ikke sådan til andre at man er glad på deres vegne men misundelig over det ikke er en selv. Jeg føler lidt det er forkert at have det sådan.

Men mn styrer ikke sine følelser og det er jo et brændende ønske for flere så alle følelser kan jo komme i spil om man vil det eller ej

[Katrinemus]

Hvor er i søde ❤️

Man siger jo bare ikke sådan til andre at man er glad på deres vegne men misundelig over det ikke er en selv. Jeg føler lidt det er forkert at have det sådan.

Men mn styrer ikke sine følelser og det er jo et brændende ønske for flere så alle følelser kan jo komme i spil om man vil det eller ej

Jeg syntes bestemt heller ikke det gør dig til et dårligt menneske, absolute ikke :kram

Jeg blev så glad da min veninde blev gravid, også selvom det stak i mit hjerte at det ikke var mig der stod med de to smukke streger.

Jeg syntes dine følelser er så naturlige :kram

[Lovely Lady]

Hvor er i søde ❤️

Man siger jo bare ikke sådan til andre at man er glad på deres vegne men misundelig over det ikke er en selv. Jeg føler lidt det er forkert at have det sådan.

Men mn styrer ikke sine følelser og det er jo et brændende ønske for flere så alle følelser kan jo komme i spil om man vil det eller ej

Haha, jeg tror, at jeg nævner min indædte misundelse, hver gang nogen herinde annoncerer en graviditet (undskyld, Barbamama, Tinakp og alle de andre ;) ). Jeg har ikke et sekund overvejet, at det skulle gøre mig til et dårligt menneske... :rolleyes

En enkelt af mine veninder har jeg ikke været i stand til at glæde mig rigtigt for - og der kan jeg godt føle mig lidt luset - men det handler primært om, at hun jo ved, at min mand og jeg har problemer på den front, og at jeg allerede inden, hun annoncerede graviditet nummer to, var dødtræt af at skulle underholdes konstant med, hvor let det var gået for dem første gang. Jeg kan godt tåle, at folk har haft det let, men jeg magter ikke at skulle køres rundt i det i en uendelighed.

Jeg fik også nævnt min dybe misundelse, da min kollega præsenterede sin nyfødte på kontoret i går - det virkede han ikke generet af, jeg smilede jo bredt imens, nussede baby osv. :)

[Ihpets-mortilto]

Haha, jeg tror, at jeg nævner min indædte misundelse, hver gang nogen herinde annoncerer en graviditet (undskyld, Barbamama, Tinakp og alle de andre ;) ). Jeg har ikke et sekund overvejet, at det skulle gøre mig til et dårligt menneske... :rolleyes

En enkelt af mine veninder har jeg ikke været i stand til at glæde mig rigtigt for - og der kan jeg godt føle mig lidt luset - men det handler primært om, at hun jo ved, at min mand og jeg har problemer på den front, og at jeg allerede inden, hun annoncerede graviditet nummer to, var dødtræt af at skulle underholdes konstant med, hvor let det var gået for dem første gang. Jeg kan godt tåle, at folk har haft det let, men jeg magter ikke at skulle køres rundt i det i en uendelighed.

Jeg fik også nævnt min dybe misundelse, da min kollega præsenterede sin nyfødte på kontoret i går - det virkede han ikke generet af, jeg smilede jo bredt imens, nussede baby osv. :)

Det er da også bedre at fortælle hvordan man har det, end at stå der og brænde inde.

Misundelse er da en virkelig stor kompliment/anerkendelse/ros/jeg-vil-være-i-dine-sko/whatever - jeg tror sagtens det kan få den anden til at få det endnu bedre, tænke over at personen er heldig/dygtigt/whatever.

Man behøver jo ikke være klistret, irriteret, tudefjæs agtig. Man kan jo bare sige "jeg er bare mega misundelig, din heldige asen. Tillykke, hvor er det fedt for dig. Bare det var mig".

[Guest]

Misundelse er da en helt naturlig ting. Men jeg synes egentlig, det er et lidt forkert ord at bruge. I misunde synes jeg, der ligger at du ikke under andre en glæde, du ikke selv har. Og det synes jeg, du giver udtryk for, du gør. At du så ærgrer dig over, det ikke er dig der er gravid og har svært ved at glæde dig på andres vegne, er jo helt forståeligt. Og det skal du sgu´ ikke skamme dig over.

 

Jeg har en kammerat, som alt altid går PERFEKT for. Alt er altid FANTASTISK! Han er pisseirriterende og i svage øjeblikke (som bliver mere og mere hyppige) under jeg ham overhovedet ikke alle de glæder, der tilsyneladende VÆLTER ind i hans liv på daglig basis. Tværtimod ville jeg ønske, han kæreste gik fra ham, og alle de gode ting i stedet kom min vej. Jeg håber også, hans bundløse lykkelighed er facade, og at han i virkeligheden ikke altid er så skide happy. DET er  misundelse. Og jeg er ikke engang flov...

 

Nu vi taler følelser, mange ikke har lyst til at stå ved, så elsker jeg skadefryd. Det er min yndlingsfølelse af de negative følelser (måske flankeret af melankoli). Findes der noget bedre, end når man lige er blevet skubbet til i indkøbscentret af en der har SÅ travlt, og man to minutter senere ser hende tabe alle sine varer ud over gulvet? Eller når en person, der er virkelig højtravende og bedrevidende omkring et eller andet emne, bliver bevist at tage fejl? "Ha ha ha ha, der kan du selv se, fryd for dig! :D ".

Barnligt men dejligt :P.

[Guest]

Du er bare et ganske alm. Menneske!!! Som Stephie skriver så ønsker du jo ikke at hun IKKE var gravid eller at hun mister eller noget i den dur, du ønsker bare OGSÅ det hun har!

[Guest]

Misundelse er da en helt naturlig ting. Men jeg synes egentlig, det er et lidt forkert ord at bruge. I misunde synes jeg, der ligger at du ikke under andre en glæde, du ikke selv har. Og det synes jeg, du giver udtryk for, du gør. At du så ærgrer dig over, det ikke er dig der er gravid og har svært ved at glæde dig på andres vegne, er jo helt forståeligt. Og det skal du sgu´ ikke skamme dig over.

Jeg har en kammerat, som alt altid går PERFEKT for. Alt er altid FANTASTISK! Han er pisseirriterende og i svage øjeblikke (som bliver mere og mere hyppige) under jeg ham overhovedet ikke alle de glæder, der tilsyneladende VÆLTER ind i hans liv på daglig basis. Tværtimod ville jeg ønske, han kæreste gik fra ham, og alle de gode ting i stedet kom min vej. Jeg håber også, hans bundløse lykkelighed er facade, og at han i virkeligheden ikke altid er så skide happy. DET er misundelse. Og jeg er ikke engang flov...

Nu vi taler følelser, mange ikke har lyst til at stå ved, så elsker jeg skadefryd. Det er min yndlingsfølelse af de negative følelser (måske flankeret af melankoli). Findes der noget bedre, end når man lige er blevet skubbet til i indkøbscentret af en der har SÅ travlt, og man to minutter senere ser hende tabe alle sine varer ud over gulvet? Eller når en person, der er virkelig højtravende og bedrevidende omkring et eller andet emne, bliver bevist at tage fejl? "Ha ha ha ha, der kan du selv se, fryd for dig! :D ".

Barnligt men dejligt :P.

Det du beskriver som misundelse er det jeg forstår ved jalousi. Jalousi er det grønne monster der vækker de primitive følelser og hvor man ønsker at noget skal gå galt for den anden, mens misundelse i min verden blot er der man også ønsker noget lign. Det den anden har, altså uden at den anden mister det.

[Lovely Lady]

Det du beskriver som misundelse er det jeg forstår ved jalousi. Jalousi er det grønne monster der vækker de primitive følelser og hvor man ønsker at noget skal gå galt for den anden, mens misundelse i min verden blot er der man også ønsker noget lign. Det den anden har, altså uden at den anden mister det.

Enig i princippet - men BSB har vel ret i, at ordet mis-unde strengt taget nærmere dækker den grimme version :) Jeg bruger det dog langt overvejende i "Jeg vil OOOOOOGSÅÅÅÅÅÅÅÅÅ"sammenhæng :D

[My love]

Haha, jeg tror, at jeg nævner min indædte misundelse, hver gang nogen herinde annoncerer en graviditet (undskyld, Barbamama, Tinakp og alle de andre ;) ). Jeg har ikke et sekund overvejet, at det skulle gøre mig til et dårligt menneske... :rolleyes

En enkelt af mine veninder har jeg ikke været i stand til at glæde mig rigtigt for - og der kan jeg godt føle mig lidt luset - men det handler primært om, at hun jo ved, at min mand og jeg har problemer på den front, og at jeg allerede inden, hun annoncerede graviditet nummer to, var dødtræt af at skulle underholdes konstant med, hvor let det var gået for dem første gang. Jeg kan godt tåle, at folk har haft det let, men jeg magter ikke at skulle køres rundt i det i en uendelighed.

Jeg fik også nævnt min dybe misundelse, da min kollega præsenterede sin nyfødte på kontoret i går - det virkede han ikke generet af, jeg smilede jo bredt imens, nussede baby osv. :)

Åh ja den slags personer kender jeg også. Så er det godt nok svært at glæde sig på deres vegne. Men heldigvis er der så mange andre man kan glæde sig over :-)

Jeg er vist ikke så åbenmundet som dig ;-) jeg skjuler hellere hvad jeg føler, for tænk hvis jeg nu støder nogen

[My love]

Jeg syntes bestemt heller ikke det gør dig til et dårligt menneske, absolute ikke :kram

Jeg blev så glad da min veninde blev gravid, også selvom det stak i mit hjerte at det ikke var mig der stod med de to smukke streger.

Jeg syntes dine følelser er så naturlige :kram

Tak det er jeg glad for at høre. Man får bare følelsen af at det er så forkert at have det sådan at man sidder tilbage med en dårlig smag i munden.

[My love]

Misundelse er da en helt naturlig ting. Men jeg synes egentlig, det er et lidt forkert ord at bruge. I misunde synes jeg, der ligger at du ikke under andre en glæde, du ikke selv har. Og det synes jeg, du giver udtryk for, du gør. At du så ærgrer dig over, det ikke er dig der er gravid og har svært ved at glæde dig på andres vegne, er jo helt forståeligt. Og det skal du sgu´ ikke skamme dig over.

 

Jeg har en kammerat, som alt altid går PERFEKT for. Alt er altid FANTASTISK! Han er pisseirriterende og i svage øjeblikke (som bliver mere og mere hyppige) under jeg ham overhovedet ikke alle de glæder, der tilsyneladende VÆLTER ind i hans liv på daglig basis. Tværtimod ville jeg ønske, han kæreste gik fra ham, og alle de gode ting i stedet kom min vej. Jeg håber også, hans bundløse lykkelighed er facade, og at han i virkeligheden ikke altid er så skide happy. DET er  misundelse. Og jeg er ikke engang flov...

 

Nu vi taler følelser, mange ikke har lyst til at stå ved, så elsker jeg skadefryd. Det er min yndlingsfølelse af de negative følelser (måske flankeret af melankoli). Findes der noget bedre, end når man lige er blevet skubbet til i indkøbscentret af en der har SÅ travlt, og man to minutter senere ser hende tabe alle sine varer ud over gulvet? Eller når en person, der er virkelig højtravende og bedrevidende omkring et eller andet emne, bliver bevist at tage fejl? "Ha ha ha ha, der kan du selv se, fryd for dig! :D ".

Barnligt men dejligt :P.

Ja ærge er nok et bedre ord, for der ligger bestemt ikke noget ondt i følelsen, og jeg under dem bestemt lykken :-) I starten synes jeg at jeg var bedre til at trække på skuldrene men jo længere tid der går, jo sværere bliver det desværre.

 

Skadefro kan jeg også være. Oplever tit folk der feks overhaler mig når jeg kører bil fordi de har så skide tralvt og jeg ender alligevel med at ligge bag dem i næste kryds. Hvad får de så lige ud af det 

[My love]

Du er bare et ganske alm. Menneske!!! Som Stephie skriver så ønsker du jo ikke at hun IKKE var gravid eller at hun mister eller noget i den dur, du ønsker bare OGSÅ det hun har!

Ja det er selvfølgelig rigtig nok. Og man ønsker jo kun folk det bedste selv om man sidder med følelsen øv gid de var mig. Men jeg kan jo så glæde mig over alle de babyer jeg snart skal dufte til ;-)

[Guest myma]

At det er nok den følelse jeg sidder med lige nu. Fordi der lige er et stik af jalousi i min krop.

Vi har prøvet siden april at få nr to og jeg har nu bedt om pause fra det, da jeg synes skuffelsen tager alt for hårdt på mig.

Jeg har flere veninder der er gravide, enten ny gravid eller skal føde snart. Og jeg glæder mig sindsygt på deres vegne, især fordi nogen af dem har kæmpet længe for det, og jeg under dem virkelig glæden. Jeg under hver og en glæden også selv om det er nr to og tre :)

Men jeg kan godt mærke at det påvirker mig meget når endnu en veninde på facebook fortæller hun er gravid. De har prøvet lige så længe som os, og de var faktisk ikke en gang sikker på de ville have endnu en allerede. Nu har hun så fortalt hun er 3 måneder henne. Og jeg er rigtig glad på deres vegne, og lykønsker dem også. Men kan mærke jeg er så misundelig over det ikke er os. Og så sidder jeh bagefter med følelsen af at det er for dårligt af mig at have det sådan.

Føler samtidig heller ikke det er en følelse man kan dele med alle og enhver fordi det er lidt forkert at have den. Men jeg har jo selv taget valget om en pause fordi det gjorde mig ked af det og skuffet gang på gang.

Havde lige brug for at komme ud med det til nogen, som måske også til tider har det på samme måde.

Og tak fordi i læste med :)

Jeg har det på præcis samme måde, som dig. Jeg har ingen børn endnu, men hver eneste celle i min krop skriger på det. Jeg kan nærmest ikke koncentrere mig om noget, og det føles som om alle naturlove er sat ud af spil. 5 veninder har siden 1. december bekendtgjort at de er gravide. 

Min mand har ikke lyst til at skulle igang med projektet. Vi har snakket om det så mange gange, og vi bliver mere og mere frustrerede begge to. 

 

Jeg føler mig også som en dårlig veninde, når jeg ønsker dem tillykke, men i bund og grund er misundelig. :(

[My love]

Jeg har det på præcis samme måde, som dig. Jeg har ingen børn endnu, men hver eneste celle i min krop skriger på det. Jeg kan nærmest ikke koncentrere mig om noget, og det føles som om alle naturlove er sat ud af spil. 5 veninder har siden 1. december bekendtgjort at de er gravide.

Min mand har ikke lyst til at skulle igang med projektet. Vi har snakket om det så mange gange, og vi bliver mere og mere frustrerede begge to.

Jeg føler mig også som en dårlig veninde, når jeg ønsker dem tillykke, men i bund og grund er misundelig. :(

Man kan jo desværre ikke styrer sine følelser men derfor kan man godt have dårlig samvittighed over at føle sådan