Det der med at komme når der kaldes..

[Maustique]

Nu er Alexander blevet 16 måneder og han er begyndt at blive rigtig god til at gå. Det betyder at vi begynde begynder at kigge lidt på verden udenfor klapvognen.

 

Idag benyttede vi lørdagen, solskinnet og en times tid inden luren på en legeplads. Han synes det var ok at gynge og en tur ned at rutschebanen blev det da også til. Men mest af alt vi han bare gerne tumle rundt - og det er også helt fint.

 

MEN han går bare - begynder at gå i en retning og fortsætter så bare. Frygtløs og uden så meget som at kigge tilbage efter mor (stort set). Jeg prøver at kalde (ingen respons), jeg prøver at sidde stille og vente på han vender om (det gør han ikke) og til sidst bliver jeg nødt til at gå efter ham.

 

Når jeg så kommer over til ham (gudskelov har han ikke fået den idé at det kunne være en leg at stikke af fra mor - endnu), så kan jeg prøve forskellige ting. Hvis jeg tager ham op og går i anden retning stikker han i et hyl, hvis jeg prøver at tage ham i hånden stritter han imod og hvis jeg trækker ham i dem modsatte retning bliver han sur. Nogle gange har jeg held til at vende ham om, og få ham til at gå i den anden retning.

 

Hvad pokker gør I? Hvordan lærer man sådan en lille størrelse at han skal BLIVE i nærheden af mor!?

[Mette]

Kan du ikke lære ham at han skal holde fast i klapvognen når i går? Det lærte vigga omkring 15/16 mdr og det går rigtig fint :)

Når vi leger ved et åbent område(og hun ikke skal gå ved siden af klapvognen) stikker hun også af ;)

[Maustique]

Kan du ikke lære ham at han skal holde fast i klapvognen når i går? Det lærte vigga omkring 15/16 mdr og det går rigtig fint :)

Når vi leger ved et åbent område(og hun ikke skal gå ved siden af klapvognen) stikker hun også af ;)

 

Det lyder som en god idé - hvordan lærer man dem lige det, når de ikke har lyst til at holde i noget samtidigt med de går?

[Mette]

Tjah ved vigga kom det nærmest fra den ene dag til den anden. Tror hun har øvet det i dagplejen :) vi øvede også lidt herhjemme.

nu hvor hun er næsten 17 mdr går hun så sikkert ved vognen at vi godt tør gå langs trafikerede veje, hun holder godt fast :)

[Guest]

Jeg tog kampen med Mie - hvis ikke hun holdte ved så var det op på armen og DET gad hun ikke. Så en uge - 14 dage med meget træning og mange kampe og så var det ligesom ovre. Men om det virker hos jer aner jeg ikke, min nevø på samme alder gider ikke og de tager også kampene med ham.

Jeg vejede kampene op mod hvor farligt det var hvis hun ikke lærte det. Jeg var aldrig skrap bare insisterende, der var 2 muligheder og ingen andre!

[Guest Amina]

Ayah havde også kun 2 valgmuligheder. At holde mig i hånden eller at komme op i vognen. Hun lærte det lynhurtigt :)