Ikke rationelt utålmodig/nervøs ved pb2

[Maustique]

Hej Alle

 

Nu er vores søn 16 måneder og vi besluttede i sidste måned officielt at skyde pb2 igang efter et par måneder, hvor vi (læs: jeg) havde sløset lidt med præventionen.

 

Sidste gang tog det os 5 måneder at blive gravide og teknisk set er der ingen grund til at jeg allerede nu - hvor vi kun lige er ved at gå igang med cyklus to - er ved at overbevise mig selv om, at det bliver svært det her. Men fuldstændig irrationelt har jeg bare fornemmelsen af, at det aldrig kommer til at ske :huug

 

Jeg havde i forbindelse med fødslen af vores søn en voldsom underlivsbetændelse som krævede indlæggelse i 4 døgn - det må jo så i mit hoved betyde, at min livmoder nu er et stort ar, hvor intet levende kan gro.

 

Derudover fik jeg hørt en radioudsendelse den anden dag, hvor de påpegede, hvor hurtigt kvinders fertilitet falder. 33% chance per cyklus som 20 årig, 17% chance for dem over 30 og kun 7% chance for kvinder over 35 per cyklus. Nu er jeg så rundet de 31 år - og det må jo så betyde i mit hoved, at det er dobbelt så svært.

 

Samtidigt stresser jeg helt vildt over, at jeg ikke ønsker, at der skal være alt for meget mere end 2 år mellem dem, og nu begynder jeg at tælle måneder.

 

Går nogle af jer andre også med de samme tanker - og hvordan bærer man sig lige ad, med at få ens hjerne til at opføre sig ordentligt? :klap

[Guest]

Kender det fuldstændigt.

 

Den gang vi gik igang med PB1, var jeg overbevidst om at vi ville få rigtig svært ved at få et barn og var derfor helt overvældet, da jeg efter 2 måneder stod med en positiv test.

 

Her anden gang... har det bare været så røv hårdt... alt er fucket op omkring min cyklus og min mand kan ikke forstå at det ikke bare er ligeså nemt anden gang. Samtidig ved jeg jo hvad der kommer ud af det i den anden ende, så tålmodigheden har være ZERO!

Jeg begyndte ligesom dig at tænke, at det er også fordi at jeg er over 30 og det er også fordi jeg er overvægtig (som jeg jo også var sidst)... det er fordi universet har besluttet at vi ikke skal have flere børn osv.... den ene urationelle tanke efter den anden.

 

 

Nu stod jeg så med en positiv test i morges... Jeg tror stadig ikke på det... for så var det jo netop bare urationelle tanker :D

[Sparklinrock]

Øv, at du synes, at det er hårdt :(

 

Du er slet, slet, slet, SLET, slet ikke for gammel endnu. Mange af de tal, vi 'skræmmes' med, der viser at fertiliteten falder med alderen are baseret på gamle og ikke reprænsentative undersøgelse. Kig evt. lidt i denne artikel, så tror jeg, at du får det bedre (i hvert fald på den front): http://www.theatlantic.com/magazine/archive/2013/07/how-long-can-you-wait-to-have-a-baby/309374/

 

Held og lykke :goodluck :bd

[Maustique]

Øv, at du synes, at det er hårdt :(

 

Du er slet, slet, slet, SLET, slet ikke for gammel endnu. Mange af de tal, vi 'skræmmes' med, der viser at fertiliteten falder med alderen are baseret på gamle og ikke reprænsentative undersøgelse. Kig evt. lidt i denne artikel, så tror jeg, at du får det bedre (i hvert fald på den front): http://www.theatlantic.com/magazine/archive/2013/07/how-long-can-you-wait-to-have-a-baby/309374/

 

Held og lykke :goodluck :bd

Sikke en fantastisk artikel! :lovebk

[Camilla_krøier]

Vi er næsten lige gået i gang med bp1, jeg er 31 og har PCOS så vi har lidt udfordringer, men vi tror på det og det gør min PCO-læge også så vi prøver først af naturlig vej...