Guest

Sensitivt barn - hjælp søges

46 indlæg i dette emne

Lone:

 

Ja der er forskellige reaktionsmønstre. Sebastian har kunne reagere ved at virke hyper, hvis han er blevet overstimuleret eller bare har det svært. Det virker lidt som om hjernen smelter sammen :unsure  Jeg ved ikke om det er sådan Ronja reagerer? For Sebastian har det hjulpet at vi er blevet klar over det sensitive og håndterer ham derefter.

 

Maj85:

Din beskrivelse af Vega lyder meget som Cassandra. Så fik jeg da lige øjenene lidt mere åbnet overfor at hun måske også er sensitiv. Vi har været opmærksomme, men nu vil jeg da lige være lidt mere obs.

Hvor er det godt i har sådan nogle gode og observerende pædagoger :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tak for dine gode råd. Håber ikke, du tænker at jeg synes det er forfærdeligt at være særlig sensitiv - så har jeg udtrykt med forkert. Det er tydeligt for os, at vega har arvet det fra hendes far, som har mange af de samme træk - og mange træk er jo virkelig positive. Vi skal bare huske at se på de negative også - altså i forhold til at guide/stte og hjælpe dem..

Jeg håber, vi kan hjælpe hinanden med vores guldklumper :kiss

Det tænker jeg slet ikke! Jeg synes jeg (i sær på din opdatering i går) at jeg kunne læse at du ser det som en udfordring, som noget lidt fremmet.

Hvis jeg skal være hel ærlig, så synes jeg selv en gang i mellem at JEG er særlig sensitiv, det er hårdt. Især fordi jeg også er meget introvert.

Men det er jo ikke sådan at jeg tænker på det meget omkring mig selv.

Faktisk er det kun ca 1,5 år siden jeg konstaterede det hos mig selv. Og det er en god viden at have synes jeg.

Og det er rigtig rart at vide om sit barn. William er bare ikke ligesom de andre børn i vores omgangskreds. Vi kan fx ikke tage i Tivoli i eftermiddag med mine forældre, min søster kan godt med hendes 2årige. Vi må altid tænke MEGET på rytmer.

Jeg kan også tænke "hvorfor kan William ikke bare falde i søvn selv/sove på eget værelse/sove hele natten", men sådan er det jo bare. Og at jeg har accepteret det, har gjort det meget nemmere for mig. Jeg prøver ikke at snige ud af soveværelset før han sover, jeg bliver og bruger nu tiden på at stresse af.

William er også drengen der trækker sig INDEN konflikten overhovedet opstår. Flytter sig hvis nogle skal forbi, afleverer legetøjet, dukker sig og bøjer hovedet hvis nogen virker truende på ham. Han er også meget omsorgsfuld, fyldt med kram og kys og elsker at putte. Han reagerer meget på andres følelser og bekymrer sig om andre.

Du må endelig sige til hvis du falder over noget jeg bør læse. Jeg føler at jeg burde kunne hjælpe William endnu mere, jeg mangler bare mere viden om hvordan.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mht. sensorisk profil, vi har fysioterapeut på Anton pga. det sensitive - og hun er ved at lave en sensorisk profil på ham. Så vi bedre ved, hvordan vi kan hjælpe.

Kan man opsøge en hvilken som helst fys? Eller skal man have henvisning eller hvordan?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lone:

 

Ja der er forskellige reaktionsmønstre. Sebastian har kunne reagere ved at virke hyper, hvis han er blevet overstimuleret eller bare har det svært. Det virker lidt som om hjernen smelter sammen :unsure  Jeg ved ikke om det er sådan Ronja reagerer? For Sebastian har det hjulpet at vi er blevet klar over det sensitive og håndterer ham derefter.

 

Maj85:

Din beskrivelse af Vega lyder meget som Cassandra. Så fik jeg da lige øjenene lidt mere åbnet overfor at hun måske også er sensitiv. Vi har været opmærksomme, men nu vil jeg da lige være lidt mere obs.

Hvor er det godt i har sådan nogle gode og observerende pædagoger :)

 

Som en af pædagogerne i børnehaven har sagt på et tidspunkt så har Ronja myrer i numsen ;) Hun har meget svært ved at sidde stille. Hun kan godt f.eks. sidde og lave perler, men det foregår ikke stille. Det er hele tiden op at stå, ned og sidde, dreje rundt, kravle op og ned mv. Hun reagerer meget voldsomt og har et utrolig temperament - det er ikke bare op i det røde felt hun ryger, men over. I går havde vi bl.a. en episode herhjemme hvor hun bare bliver så ked af det/hidsig at hun har svært ved at komme ned igen. Hendes verden bryder nærmest sammen. Jeg har også stille og roligt opdaget at det er bedst at forberede hende på ting. Hun har også godt af at komme væk engang imellem og lige få en pause og hun er faktisk selv begyndt at trække sig i nogen situationer og bede om at få lov at se lidt tv eller spille på telefonen. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som en af pædagogerne i børnehaven har sagt på et tidspunkt så har Ronja myrer i numsen ;) Hun har meget svært ved at sidde stille. Hun kan godt f.eks. sidde og lave perler, men det foregår ikke stille. Det er hele tiden op at stå, ned og sidde, dreje rundt, kravle op og ned mv. Hun reagerer meget voldsomt og har et utrolig temperament - det er ikke bare op i det røde felt hun ryger, men over. I går havde vi bl.a. en episode herhjemme hvor hun bare bliver så ked af det/hidsig at hun har svært ved at komme ned igen. Hendes verden bryder nærmest sammen. Jeg har også stille og roligt opdaget at det er bedst at forberede hende på ting. Hun har også godt af at komme væk engang imellem og lige få en pause og hun er faktisk selv begyndt at trække sig i nogen situationer og bede om at få lov at se lidt tv eller spille på telefonen.

Åh ja! Vi oplever også med William at han bliver SÅ ked/overstimuleret/irriteret at han slet ikke kan falde til ro igen. Han bliver bare ved og ved med at skrige og bliver helt dårlig og kvalm af det. Og det er total umuligt at nå ind til ham :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kan man opsøge en hvilken som helst fys? Eller skal man have henvisning eller hvordan?

Jeg tillader mig lige at komme med et svar også ;)

Vi fik en fys. på via kommunen (som vi blev henvist til via sundhedsplejersken)

Fyssen lavede en sensorisk profil på vores yngste. Og udfra den kan man bl.a. Se på hvilke området de "bonger" mest ud på.

Vores dreng er meget lydfølsom og berøringsfølsom. Det betyder at vi har langt lettere ved at forstå hans reaktionsmønster når han bliver for presset.

Det var en lettelse at få "tegnet" et billede så vi netop kunne forstå hvorfor og hvornår han reagerede. På den måde kunne vi skåne ham - ikke fjerne ham fra alt det han ikke kunne rumme, men langsom lave en tilvænning på disse områder..

Hans reaktioner forstærkes også fordi han har haft en vanskelig start på livet, og døjer med smerter..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det tænker jeg slet ikke! Jeg synes jeg (i sær på din opdatering i går) at jeg kunne læse at du ser det som en udfordring, som noget lidt fremmet.

Hvis jeg skal være hel ærlig, så synes jeg selv en gang i mellem at JEG er særlig sensitiv, det er hårdt. Især fordi jeg også er meget introvert.

Men det er jo ikke sådan at jeg tænker på det meget omkring mig selv.

Faktisk er det kun ca 1,5 år siden jeg konstaterede det hos mig selv. Og det er en god viden at have synes jeg.

Og det er rigtig rart at vide om sit barn. William er bare ikke ligesom de andre børn i vores omgangskreds. Vi kan fx ikke tage i Tivoli i eftermiddag med mine forældre, min søster kan godt med hendes 2årige. Vi må altid tænke MEGET på rytmer.

Jeg kan også tænke "hvorfor kan William ikke bare falde i søvn selv/sove på eget værelse/sove hele natten", men sådan er det jo bare. Og at jeg har accepteret det, har gjort det meget nemmere for mig. Jeg prøver ikke at snige ud af soveværelset før han sover, jeg bliver og bruger nu tiden på at stresse af.

William er også drengen der trækker sig INDEN konflikten overhovedet opstår. Flytter sig hvis nogle skal forbi, afleverer legetøjet, dukker sig og bøjer hovedet hvis nogen virker truende på ham. Han er også meget omsorgsfuld, fyldt med kram og kys og elsker at putte. Han reagerer meget på andres følelser og bekymrer sig om andre.

Du må endelig sige til hvis du falder over noget jeg bør læse. Jeg føler at jeg burde kunne hjælpe William endnu mere, jeg mangler bare mere viden om hvordan.

Du nævner lige nøjagtigt nøgleordet her Stephi.. Accept..

Accept af at din lille pige har det svært, accept af at alting tager længere tid, accept af at hun kan have svært ved at rumme nye ting, og ikke mindst accept af at det til tider kan være svært at have et sensitivt barn..

Det skal nok gå Maj85 :kiss

Det er bare en ny og lidt stor verden.. (Jeg kan ikke lade være med at tænke på krumme-sangen: Det er ikke så svært når man først får det lært..... )

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lige hurtigt svar på dit spørgsmål om sensorisk profil:

Det kan du få hjælp til af pædagogerne at finde ud af. Nogle steder er det psykologen andre er det Ergoterapeuten. Men snak med pædagogerne. I vil sikkert finde frem til at indkalde til fælles forum hvor i skal beskrive udfordringerne med henblik på at finde frem til hvad kommunen kan hjælpe med. Fx at udarbejde en sensorisk profil og måske noget guidning og hjælpe midler (nogle får kugledyner, nogle skal børstes, nogle klarer sig uden noget) - man ved efterhånden rigtig meget om sensitive børn og de kan på sådan et møde hurtigt afdække hvor omfattende det er, om det er nødvendig med en sensorisk profil, Ergoterapi og hvad de ellers kan tilbyde. jo før i får viden om hvordan i støtter og forbereder og afhjælper, jo hurtigere kan i "klare jer selv".

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det bliver lige den korte fra mobilen. Er ikke ved mac'en i weekenden.

Først vil jeg som de andre anbefale Elaine Arons bog. Der er også Lise August i Danmark som laver foredrag i Kbh. Bør I ikke derovre?! Jeg skal selv til foredrag når Elaine Aron kommer til DK til maj.

Dernæst som henviser Annika mener jeg der var, til 'Signalstærke børn'. Der er masser af god inspiration at hente, men på mig lyder det som om hun 'bare er (særlig) sensitiv' ikke signalstærk (som også er sensitive men har nogle andre reaktionsmønstre udover).

Men vi har selv Silke Elia der er signalstærk og altså særlig sensitiv. Du kan sikkert finde en masse svar i min tråd - i hvert fald fra da hun var yngre, for hun trives rigtig godt nu.

Jeg vil sige at I er kommet rigtig langt ved at være opmærksom på at hun er særlig sensitiv og at I derved kan sætte ind (det lyder også til I gør mange af de rigtige ting) og at I har en god vuggestue med pædagog(er) der kender til personlighedstrækket, for der er desværre langt fra alle der gør det :(

Vi har dobbeltplads til Silke Elia i Dp. Hun ville aldrig kunne trives i en vuggestue; der er simpelthen for meget uro, børn og voksne. Men ved at nogle sagtens kan trives der.

Spørg hvis du vil vide noget. Lyder til I er på vej den rigtige vej. Og det kan hjælpe jer og pædagogerne med en sensorisk profil for at se hvor det præcist er, hun er sensitiv (lyd, lys, berøring osv). Når det er sagt så har Silke Elia ikke fået lavet en. Det har ikke været nødvendigt for os.

Silke Elia brugte 2 mdr på indkøring før hun sov i Dp første gang. Der gik over et halvt år før der måtte komme gæstebørn. Hun har stadig dobbeltplads som fortsætter til april, hvor hun er 2,8 år hvor den så skal revideres igen og vi skal snakke bh-start. Ved dog ikke hvordan man man gøre i vs - om man kan tælle for 2, der mærkes måske ikke på samme måde. Men i hvert fald kan der gøres nogle tiltag.

:kram det er hårdt med et sensitivt barn. Jeg er selv sensitiv, så på en måde kommer det mig meget nemmere end min mand, fordi jeg ved hvordan jeg skal skærme mig selv.

Og nøgleordet her er fast rutine og forberedelse, forberedelse. Sæt ord på alt! Og tid! Det skal nok blive lettere.

I dag ser vi en pige der stortrives - fordi vi har givet hende tid og ro, og som bare giver så meget igen. Men der skal stadig ikke meget til at bryde det, hvis der sker for meget usædvanligt.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det tænker jeg slet ikke! Jeg synes jeg (i sær på din opdatering i går) at jeg kunne læse at du ser det som en udfordring, som noget lidt fremmet.

Hvis jeg skal være hel ærlig, så synes jeg selv en gang i mellem at JEG er særlig sensitiv, det er hårdt. Især fordi jeg også er meget introvert.

Men det er jo ikke sådan at jeg tænker på det meget omkring mig selv.

Faktisk er det kun ca 1,5 år siden jeg konstaterede det hos mig selv. Og det er en god viden at have synes jeg.

Og det er rigtig rart at vide om sit barn. William er bare ikke ligesom de andre børn i vores omgangskreds. Vi kan fx ikke tage i Tivoli i eftermiddag med mine forældre, min søster kan godt med hendes 2årige. Vi må altid tænke MEGET på rytmer.

Jeg kan også tænke "hvorfor kan William ikke bare falde i søvn selv/sove på eget værelse/sove hele natten", men sådan er det jo bare. Og at jeg har accepteret det, har gjort det meget nemmere for mig. Jeg prøver ikke at snige ud af soveværelset før han sover, jeg bliver og bruger nu tiden på at stresse af.

William er også drengen der trækker sig INDEN konflikten overhovedet opstår. Flytter sig hvis nogle skal forbi, afleverer legetøjet, dukker sig og bøjer hovedet hvis nogen virker truende på ham. Han er også meget omsorgsfuld, fyldt med kram og kys og elsker at putte. Han reagerer meget på andres følelser og bekymrer sig om andre.

Du må endelig sige til hvis du falder over noget jeg bør læse. Jeg føler at jeg burde kunne hjælpe William endnu mere, jeg mangler bare mere viden om hvordan.

Det skal jeg nok søde :kiss

Det er helt vildt, hvordan W og V ligner hinanden :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du nævner lige nøjagtigt nøgleordet her Stephi.. Accept..

Accept af at din lille pige har det svært, accept af at alting tager længere tid, accept af at hun kan have svært ved at rumme nye ting, og ikke mindst accept af at det til tider kan være svært at have et sensitivt barn..

Det skal nok gå Maj85 :kiss

Det er bare en ny og lidt stor verden.. (Jeg kan ikke lade være med at tænke på krumme-sangen: Det er ikke så svært når man først får det lært..... )

Tak! Du har helt ret. Jeg skal acceptere det og evne at sætte mig ind i det, da jeg som sagt er meget ekstrovert. :) så den største omvæltning bliver for mig. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lige hurtigt svar på dit spørgsmål om sensorisk profil:

Det kan du få hjælp til af pædagogerne at finde ud af. Nogle steder er det psykologen andre er det Ergoterapeuten. Men snak med pædagogerne. I vil sikkert finde frem til at indkalde til fælles forum hvor i skal beskrive udfordringerne med henblik på at finde frem til hvad kommunen kan hjælpe med. Fx at udarbejde en sensorisk profil og måske noget guidning og hjælpe midler (nogle får kugledyner, nogle skal børstes, nogle klarer sig uden noget) - man ved efterhånden rigtig meget om sensitive børn og de kan på sådan et møde hurtigt afdække hvor omfattende det er, om det er nødvendig med en sensorisk profil, Ergoterapi og hvad de ellers kan tilbyde. jo før i får viden om hvordan i støtter og forbereder og afhjælper, jo hurtigere kan i "klare jer selv".

Bestemt ikke et hurtigt svar! Tak, det var meget brugbart. Jeg vil straks undersøge det videre :) igen, tusind tak :kiss rart med jer dygtige pædagoger på banen :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det bliver lige den korte fra mobilen. Er ikke ved mac'en i weekenden.

Først vil jeg som de andre anbefale Elaine Arons bog. Der er også Lise August i Danmark som laver foredrag i Kbh. Bør I ikke derovre?! Jeg skal selv til foredrag når Elaine Aron kommer til DK til maj.

Dernæst som henviser Annika mener jeg der var, til 'Signalstærke børn'. Der er masser af god inspiration at hente, men på mig lyder det som om hun 'bare er (særlig) sensitiv' ikke signalstærk (som også er sensitive men har nogle andre reaktionsmønstre udover).

Men vi har selv Silke Elia der er signalstærk og altså særlig sensitiv. Du kan sikkert finde en masse svar i min tråd - i hvert fald fra da hun var yngre, for hun trives rigtig godt nu.

Jeg vil sige at I er kommet rigtig langt ved at være opmærksom på at hun er særlig sensitiv og at I derved kan sætte ind (det lyder også til I gør mange af de rigtige ting) og at I har en god vuggestue med pædagog(er) der kender til personlighedstrækket, for der er desværre langt fra alle der gør det :(

Vi har dobbeltplads til Silke Elia i Dp. Hun ville aldrig kunne trives i en vuggestue; der er simpelthen for meget uro, børn og voksne. Men ved at nogle sagtens kan trives der.

Spørg hvis du vil vide noget. Lyder til I er på vej den rigtige vej. Og det kan hjælpe jer og pædagogerne med en sensorisk profil for at se hvor det præcist er, hun er sensitiv (lyd, lys, berøring osv). Når det er sagt så har Silke Elia ikke fået lavet en. Det har ikke været nødvendigt for os.

Silke Elia brugte 2 mdr på indkøring før hun sov i Dp første gang. Der gik over et halvt år før der måtte komme gæstebørn. Hun har stadig dobbeltplads som fortsætter til april, hvor hun er 2,8 år hvor den så skal revideres igen og vi skal snakke bh-start. Ved dog ikke hvordan man man gøre i vs - om man kan tælle for 2, der mærkes måske ikke på samme måde. Men i hvert fald kan der gøres nogle tiltag.

:kram det er hårdt med et sensitivt barn. Jeg er selv sensitiv, så på en måde kommer det mig meget nemmere end min mand, fordi jeg ved hvordan jeg skal skærme mig selv.

Og nøgleordet her er fast rutine og forberedelse, forberedelse. Sæt ord på alt! Og tid! Det skal nok blive lettere.

I dag ser vi en pige der stortrives - fordi vi har givet hende tid og ro, og som bare giver så meget igen. Men der skal stadig ikke meget til at bryde det, hvis der sker for meget usædvanligt.

Tak for dine anbefalinger om litteratur og foredrag. Jeg vil gå i gang med at købe bøger og tilmelde mig foredrag. :) og jo, vi bor i KBH-området :)

Nej, Vega er "bare" særligt sensitiv, kender ikke til at være signalstærkt eller forskellen :) men ordet blev i hvert fald ikke nævnt i går, og de artikler vi fik af pædagogen i dag omhandler kun særligt sensitiv.

Det er altså rart at I har en god DP, som også forstår og at det bliver taget hensyn.

I vuggestuen skærmer de hende på den måde, at de deler børnene op, og de gange, hvor de er "tvunget" til at være sammen, fx morgensang, så er hun hos de voksne, evt ved bordet, så hun skærmes fra gulvet. Det er bestemt rækkefølge i putningen af børn, hvor der tages hensyn til hende, de lærer hende at sige fra/stop for de store børn, der vil stjæle legetøj osv. Jeg ved, jeg er heldig med vores fantastisk vuggestue :)

Tak fordi jeg må skrive :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Aah, jeg synes simpelthen, det er synd, at det tages som om saerligt sensitiv er en sygdom  :blush

 

Jeg ved godt, at det kan vaere meget haardt med de udfordringer, der foelger med et saerligt sensitivt barn. Men 20-25 % af Danmarks befolkning er saerligt sensitiv og det er et karaktertraek, ikke en diagnose paa en sygdom eller en fejl i en (lillebitte) person. 

 

Det er drastisk at sige saadan og kan nemt lyde bebrejdende, men det er ikke min mening. Jeg er selv saerligt sensitiv og det kommer til udtryk som lydsensibilitet, behov for rytmer, recovery og tid for mig selv - og at jeg nemt kan komme til at blive viklet ind i andre menneskers foelelser og moods. Det er bare ikke kun en svaghed, men ogsaa en styrke :) Noah er ogsaa saerligt sensitiv, dog ikke i saerlig grad. I og med at jeg selv er det, saa har det vaeret nemt for mig at indrette vores dagligdag efter os begge... Det maa selvfoelgelig vaere svaeere, hvis man ikke selv kan maerke det samme, men der er hjaelp at hente og god litteratur herom, som allerede er blevet anbefalet(Elaine Aron). 

 

Louise Vibe herinde har en saerligt sensitiv pige og har f.eks. dobbeltplads i dagpleje til hende. I Danmark er man jo saa heldig, at der er folk, der ved, at der findes saerligt sensitive smaa mennesker. Samtidig er der ressouercer i samfundet, saa der kan tages hensyn hertil. Lucky child!Naar nogen foerst har opdgaet og fundet den saerligt sensitive vil barnet vokse op og forstaa, hvorfor nogle ting er, som de er. Netop jeg og en meget kaer veninde, som ogsaa er sensitive, har ikke haft den forstaaelse og er ikke blevet moedt med den.  Vi deler "skaebne" og har begge foelt os malplacerede til tider... Men vi var faktisk bare saerligt sensitive ;)

 

:kram

 

Jeg er utrolig enig med Camilla her.

 

Jeg vil dertil tilføje at mange af de ting som bliver nævnt i denne tråd i forhold til "hensyn" og omgang med særligt sensitive børn, er noget som jeg mener ALLE børn har godt af/trives i.

 

Gentagelser, færre overfusninger, mindre "skæld-ud", mindre larm, struktur på hverdagen mv. er alt sammen noget vi har etableret i vores dagligdag med Anna, og hun er ikke, hvad jeg anser for noget særligt sensitiv. Men hun er et barn, og derfor er hun naturligt sensitiv til en vis grad og reagerer enormt effektiv og følsomt på alle inputs i løbet af en dag.

 

Jeg er klar over at der ER børn der har et mere sensitiv sind og som har brug for endnu flere behov og tiltag end det almindeligt sensitive barn, men jeg bliver også lidt "ked" af disse diagnose børn.

 

Alt bliver let gjort til et problem hos barnet - hvor det ofte handler om en hel familiedynamik mv. og ikke kun nedarvet gener/personlighed mv. hos barnet.

 

Jeg tror man gør meget for sit barn ved at få styr på sit eget indre, familiedynamikken, strukturen mv. Faktorer som i enhver familie vil bidrage til øget trivsel og større selvværd.

 

Jeg har stor respekt for forældre der ser deres barn, som barnet er. Jeg har stor respekt for pædagoger, der ser barnet, som barnet er, og også melder ud til forældrene, hvis et barn behøver "noget mere". Det tror jeg er det vigtigste i det her - ikke om barnet er særligt sensitiv eller ej.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er utrolig enig med Camilla her.

Jeg vil dertil tilføje at mange af de ting som bliver nævnt i denne tråd i forhold til "hensyn" og omgang med særligt sensitive børn, er noget som jeg mener ALLE børn har godt af/trives i.

Gentagelser, færre overfusninger, mindre "skæld-ud", mindre larm, struktur på hverdagen mv. er alt sammen noget vi har etableret i vores dagligdag med Anna, og hun er ikke, hvad jeg anser for noget særligt sensitiv. Men hun er et barn, og derfor er hun naturligt sensitiv til en vis grad og reagerer enormt effektiv og følsomt på alle inputs i løbet af en dag.

Jeg er klar over at der ER børn der har et mere sensitiv sind og som har brug for endnu flere behov og tiltag end det almindeligt sensitive barn, men jeg bliver også lidt "ked" af disse diagnose børn.

Alt bliver let gjort til et problem hos barnet - hvor det ofte handler om en hel familiedynamik mv. og ikke kun nedarvet gener/personlighed mv. hos barnet.

Jeg tror man gør meget for sit barn ved at få styr på sit eget indre, familiedynamikken, strukturen mv. Faktorer som i enhver familie vil bidrage til øget trivsel og større selvværd.

Jeg har stor respekt for forældre der ser deres barn, som barnet er. Jeg har stor respekt for pædagoger, der ser barnet, som barnet er, og også melder ud til forældrene, hvis et barn behøver "noget mere". Det tror jeg er det vigtigste i det her - ikke om barnet er særligt sensitiv eller ej.

Jamen jeg er helt enig. :)

Altså mit syn i dag er også noget mere klart end i går. I går var jeg ked, i dag kan jeg forstå og forholde mig til det.

Som du ved, så er vores hjem meget præget af rutiner og faste rammer. Og vi opdrager efter juuls tanker, så der er heller ikke ændringer - og generelt (som du også skriver), så har alle børn godt af det! Særlig sensitive kan bare ikke trives i det modsatte (ved jeg nu heller ikke om andre børn kan!)

Arbejder jo selv med børn, og også diagnosebørn (ADHD, asperger, dysleksi osv). Og alle de tiltag vi gør for disse børn - har alle de andre børn også glæde af.

En af mine kolleger (som er børnehavelder) fik en dreng med store behov for struktur. Og hun tilførte endnu mere struktur end normalt, og selvom det er nogle år siden den dreng gik i 0.kl., ja så fortsætter hun med det, fordi hun jo kunne se, hvordan alle de andre børn trives af det!

Jeg har især respekt til vores dygtige pædagoger, fordi de kunne se og observere nogle ting, som vi forældre, havde givet ørerne skylden for. Og vores hverdag herhjemme jo er meget rolig uden larm, skæld ud osv. Så her trives hun fint. (Bortset fra nattesøvnen, som vi er spændte på, hvor meget det skyldes ørerne og hvor meget hendes sensitivitet.) :)

Men jeg må alligevel sige, at det er nu rart at få sat et ord på (det er jo ikke en diagnose), for det er for os nemmere at forholde os til. :)

Tak for dit besyv :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nå, nu får I historien.

Vega har hele tiden været meget utryg efter sin start i vuggestuen. Vi tænkte, at det skyldes den store forandring og synes det var rart, at vuggeusten altid havde været gode til at se hendes behov. Vores indkøringsperiode var på 4 uger, og først da hun havde været der i over 10 uger begyndte hun at have dage, hvor hun ikke græd ved aflevering. Dog fik vi hver dag billeder fra vuggestuen af en glad pige, og vi har altid været trygge ved at aflevere hende der.

Vuggestuen er en lille vuggestue, og i hele bygningen (inkl børnehave og specielbørnehave) er de40 børn. På Vegas stue er de 12 børn, 3 pædagoger, 1 i løntilskud og 1 praktikant. Så de har faktisk en god normering.

I løbet af dagen deler de altid børnene op, og her trives hun. Men til morgensang eller lign., er hun utryg over alle de børn. Vi har hele tiden tænkt at de skyldtes ørerne. Og det var egentlig befriende for os at høre, at hun skulle have lagt dræn = så forsvandt alle problemer.. Giver det mening?

Herhjemme bruger vi ofte 2-3 timer hver aften på at putte. Nogle dage er vi dog heldige, og det tager kun 20 min. Vi kan aldrig gå fra hende, så er hun ulykkelig. Så vi bliver altid hos hende, hvilket vi er rigtig glade for, for det er et behov hun har. I forhold til det med søvn, er vi stadig i tvivl om, hvad der skyldes den enorme mængde væske i ørerne og hvad der skyldes overstimuli.

Vores hverdag er heldigvis meget struktureret. Vi står op samme tidspunkt hver morgen, spiser på faste tider, går i seng på faste tider. Det trives hun heldigvis godt i.

Var til ørelægen i onsdags og fik at vide, at hun skal have lagt dræn. Og at vi burde aflyse vores bekymringsmøde i VS, da hendes problemer stensikkert skyldes ørene = det gav mening for os.

Derfor var det et slag, da vi i går blev præsenteret for, at hun var særlig sensitiv. Og med eksempler, som ikke skyldes ørerne. Pædagogen havde forberede 1,5 sides noter om Vega og mødet varede i 30 min. Hun har selv en datter, der er særlig sensitiv (som også går i en vuggestue) og som ovenikøbet også er ørebarn. Så hun kan virkelig sætte sig ind i vores situation. Hold op, hvor jeg bare elsker de pædagoger, altså.. Så dygtige..

Nå, hun nævner nogle konkrete ting, fx at Vega ikke magter at se folk kede af det, hun gør alt for at undgå det. Fx, hvis en dreng kommer og vil tage hendes legetøj, jamen så giver hun ham legetøjet inden han tager det,  for at undgå en konflikt og at han bliver sur. Så de vil lære hende at sige fra. Hun er også den observerende type, og kan bruge laaaang tid på at kigge på de andre og deres leg, før hun selv melder sig.

Hun er ligeledes utrolig fordybende. Men det vidste vi godt. Hun kan side i halve og hele timer med samme stykke legetøj og trives i det. De sagde desuden, at hun forstår mere end andre børn på hendes alder. Altså, vi synes jo også hun forstår meget, men vi har jo ikke noget sammenligningsgrundlag, så det var jo også en overraskelse at få at vide.

Efter mødet var jeg brugt! Jeg var chokeret. Havde ikke set den komme. Min mand derimod kigger på mig og siger ”det er jo mig, det der. Alle beskrivelserne passer på mig!” Og kan kun give ham ret. Og jeg elsker ham jo som den han er.

 

Der er ingen tvivl om, at det er mig, der skal arbejde mest her. Jeg er ekstrem ekstrovert og trives bedst blandt mange mennesker og elsker at have ”travlt”. Så jeg skal arbejde på at tage hensyn til min datter (og mand) og sikre, at hun ikke bliver overstimuleret. Jeg har i dag haft mulighed for at læse lidt litteratur og har besluttet mig for at have fokus på alle de gode ting og sørge for at tage hensyn til de udfordringer, vi får!

 

Håber ikke indlægget bliver for rodet og tak for alle jeres gode råd J

:kram Jeg kan godt forstå det er kommet bag på dig! Men igen, det er jo bare Vega og Vega´s personlighed - som nævnt - ikke en diagnose. Jeg kan sagtens nikke genkendende til mange af de ting du skriver om. Der gik ret længe før Anna fandt ud af, at  legetøjet skal man ikke bare lade rive fra sig. Hun kunne heller ikke lide når nogle var kede af det, og kommenterer det stadig. Anna var i en lang periode meget observerende. Hun er ligeledes og stadig meget fordybende men har også en anden side. Med alt det vil jeg bare sige: Det er normalt! Og Vega kan jo også bevæge sig i faser.

 

At hun ligner din mand er jo naturligt. Hun kan også udvikle sig og komme til at ligne dig mere og mere.

 

Det hele - i min verden - kommer an på Vega og jer som familie :)

 

Man kan vælge at se det som en åbenbaring - tænk at i har så super opmærksomme og kompetente pædagoger, der ser jeres barn, og at i som forældre giver Vega lov til at udvikle sig, som den hun er eller som en udefinerbar uendelig forhindring.

 

Og du skal da bare blive ved med, at være den du er - og blive ved med det du er god til. Det vil Vega finde støtte og ro i. Klart at man tager nogle forbehold mv. når man får børn. Det er jo uanset om de er særligt sensitive eller ej.

 

Vi er heller ikke ude så meget, som før vi fik børn - selvom vi både E og jeg er enormt glade for det :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jamen jeg er helt enig. :)

Altså mit syn i dag er også noget mere klart end i går. I går var jeg ked, i dag kan jeg forstå og forholde mig til det.

Som du ved, så er vores hjem meget præget af rutiner og faste rammer. Og vi opdrager efter juuls tanker, så der er heller ikke ændringer - og generelt (som du også skriver), så har alle børn godt af det! Særlig sensitive kan bare ikke trives i det modsatte (ved jeg nu heller ikke om andre børn kan!)

Arbejder jo selv med børn, og også diagnosebørn (ADHD, asperger, dysleksi osv). Og alle de tiltag vi gør for disse børn - har alle de andre børn også glæde af.

En af mine kolleger (som er børnehavelder) fik en dreng med store behov for struktur. Og hun tilførte endnu mere struktur end normalt, og selvom det er nogle år siden den dreng gik i 0.kl., ja så fortsætter hun med det, fordi hun jo kunne se, hvordan alle de andre børn trives af det!

Jeg har især respekt til vores dygtige pædagoger, fordi de kunne se og observere nogle ting, som vi forældre, havde givet ørerne skylden for. Og vores hverdag herhjemme jo er meget rolig uden larm, skæld ud osv. Så her trives hun fint. (Bortset fra nattesøvnen, som vi er spændte på, hvor meget det skyldes ørerne og hvor meget hendes sensitivitet.) :)

Men jeg må alligevel sige, at det er nu rart at få sat et ord på (det er jo ikke en diagnose), for det er for os nemmere at forholde os til. :)

Tak for dit besyv :kiss

Ja, det ved jeg søde!

 

Og det er jo helt naturligt i har tænkt at ørerne var årsagen. Det var de måske også til en del af balladen :) Det er jo ikke mindre vigtigt at få ørerne fikset end det er at "se" det andet.

 

Det er altid rart når andre kompetente fagfolk ser ens barn, hvor det har behov for ekstra støtte og hvor det går rigtig godt. Det er jo også vejen frem til et barn i trivsel. Og hvor er det bare fedt at Vega har så mange gode folk rundt om sig :)

 

Jeg kan godt forstå den lige skulle sluges, men bare husk på at det er Vega som Vega er :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, det ved jeg søde!

Og det er jo helt naturligt i har tænkt at ørerne var årsagen. Det var de måske også til en del af balladen :) Det er jo ikke mindre vigtigt at få ørerne fikset end det er at "se" det andet.

Det er altid rart når andre kompetente fagfolk ser ens barn, hvor det har behov for ekstra støtte og hvor det går rigtig godt. Det er jo også vejen frem til et barn i trivsel. Og hvor er det bare fedt at Vega har så mange gode folk rundt om sig :)

Jeg kan godt forstå den lige skulle sluges, men bare husk på at det er Vega som Vega er :kram2

Tak for dine begge beskeder - de varmer :kram2

Du har helt ret, min mor skrev det også i morges. "Husk Vega ikke har ændret sig. Hun er som hun er, og skal ikke ændre sig". Og hun har helt ret. :)

Vi har også sjældent fået Vega passet. Det kan på de 15 mdr tælles på en hånd og ikke med overnatning endnu.. Men må da indrømme at vi trænger, og når hendes ører er i orden igen, så skal vi ud at spise en aften - som par :wub

Men du har ret - vi har heller ikke behovet - vi elsker en eftermiddag/aften sammen som familie :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for dine begge beskeder - de varmer :kram2

Du har helt ret, min mor skrev det også i morges. "Husk Vega ikke har ændret sig. Hun er som hun er, og skal ikke ændre sig". Og hun har helt ret. :)

Vi har også sjældent fået Vega passet. Det kan på de 15 mdr tælles på en hånd og ikke med overnatning endnu.. Men må da indrømme at vi trænger, og når hendes ører er i orden igen, så skal vi ud at spise en aften - som par :wub

Men du har ret - vi har heller ikke behovet - vi elsker en eftermiddag/aften sammen som familie :)

Det var så lidt, og de var sandelig heller ikke for at negligere dine følelser eller jeres oplevelse af det hele. Nogle gange er det bare svært at få ned på skrift uden det lyder fordømmende/negligerende mv.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for dine begge beskeder - de varmer :kram2

Du har helt ret, min mor skrev det også i morges. "Husk Vega ikke har ændret sig. Hun er som hun er, og skal ikke ændre sig". Og hun har helt ret. :)

Vi har også sjældent fået Vega passet. Det kan på de 15 mdr tælles på en hånd og ikke med overnatning endnu.. Men må da indrømme at vi trænger, og når hendes ører er i orden igen, så skal vi ud at spise en aften - som par :wub

Men du har ret - vi har heller ikke behovet - vi elsker en eftermiddag/aften sammen som familie :)

 

Vi har nu heller ikke faaet Noah passet ret meget og slet ikke med overnatning. Jeg ville elske, hvis der var nogle, hvor jeg ville taenke, at det kunne gaa godt, men det har vi ikke. Jeg synes nu heller ikke det er saa essentielt, at det skal vaere aften for at date, saa det skal nok gaa. Og ellers hjemmedater vi  :loveyou

Din mor har helt sikkert ret i at det er Vega og saadan er Vega :)

 

Der er ting, hvor jeg taenker, at det er fordi Noah er sensitiv, men det bliver faerre og faerre og mestaf alt er det fordi, det er min overbevisning som mor: Rytme, forudsigelighed, forberedelse, varsling, valgmuligheder for Noah, rette stimuleringer og udfordinger, sjov, kaerlighed og sund soevn. Det er meget forloesende at grine sammen. Det er ogsaa stadig rigtig godt at have en baeredims med, hvor der kunne vaere mange mennesker - ogsaa for mig. Det har vi virkelig brugt meget og det har gjort, at Noah ikke har haft reaktioner paa, at noget var voldsomt. Han har vaeret i viklen hos os ;)

 

For at give et ekspempel var jeg og min svigerinde paa virkelig ITALIENSK boernemaesse med vores boern. Kors en larm og masser af staahej og mennesker. Noah var i baeresele hos mig og jaevnaldrene faetter var fri som en fugl. Noah var nede, foer frokost og saa gik vi hen til et bloedt legested med "ro", hvor han tumlede rundt med puder og poeller. Derefter sov han i klapvogen med en stofble foran. I bilen hjem sad Noah stille og roligt, mens faetter var meget urolig og graed uden at finde ro. Jeg siger ikke, at jeg har gjort det saa meget bedre og andre saa meget ringere. Men jeg vidste, hvordan Noah ville have det bedst og det gav en helt forventelig ro fra ham resten af dagen. Bare for at sige - det er ikke fordi ens liv stopper, fordi ens barn suger indtryk til sig som kviksand, bare man som foraldre forbliver rolig og ved, hvordan man kan haandtere det bedst muligt - og regulere dosis. Saa er der boern, som slet ikke kan den slags, men jeg tror, det er vigtigt at goere ting i nogen grad, saa alle i familien bliver trygge ved at komme ud :)

 

Giver det mening... ? Eller aevler jeg maaske lidt...  :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

har desværre ikke så meget overskud lige nu og ved ikke så meget om det, men jeg vil ikke forlade tråden uden at sende kram og tanker :kram :kram hvor er det i øvrigt godt, at personalet er så kompetente, at de har spottet det og taget emnet op :) jeres datter er stadigvæk den samme, men bevidstheden om hendes sensitivitet kan give jer og andre, der er i kontakt med hende, nyttige værktøjer, der vil gøre ting nemmere, så selvom det liiiiiige skal fordøjes, så tror jeg, at der kommer noget godt ud af det :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER