Sensitivt barn - hjælp søges

[Guest]

Har ikke det store overskud til at uddybe og forklare, men vi har i dag været til et "bekymringsmøde" i vuggestuen - Vega er særlig sensitiv :( :( :(

Og desværre kan ørerne ikke få skylden (hun skal have lagt dræn på fredag).. Der er mange andre ting, der indikerer, at hun er særlig sensitiv. Og efter at have slugt den, så har pædagogerne ret (den ene har en datter på samme alder som V, som både er sensitiv og er ørebarn som V,så hun kender situationen).

Skal nok komme med en længere forklaring på hvordan og hvorfor, når overskuddet er der, men kan nogen herinde anbefale noget litteratur om emnet? Og evt bare gode råd og et lille kram med på vejen? :(

[Guest]

:kram2 kæmpe thumps up til opmærksomme og professionelle pædagoger :kram2 der er kæmpe fokus på din datter og de gør alt det de ved der kan afhjælpe hendes sensitivitet! Fantastisk :super :super :super

Men øv øv øv en kamel at sluge! :kram2 det positive er dog stadig at nu ved I i kan hjælpe hende. Få lavet en sensorisk profil, find frem til hvor hun er udfordret. Det gør det unægteligt nemmere at navigere i!!!

Louisevibe har helt sikkert guldkorn at dele!!!

[Pumpkins]

kram har jeg masser af 

:kram :kram :kram :kram

 

Det er meget at forholde sig til, men jeg er sikker på, at når "støvet" lige har lagt sig, så vil i komme ud på den anden side styrket. Vega har jo ikke ændret sig, nu kan i bare bruge nogle redskaber til at gøre hverdagen nemmere. 

 

Har desværre ingen forslag til litteratur. 

[Ihpets-mortilto]

Æv :kram2 velkommen i klubben :(

Jeg har Elaine Arons (ej jeg kan ikke huske om det er sådan hun hedder nu) Sensitive børn på tapetet til foråret. Den skulle være virkelig god.

Jeg higer selv efter mere viden. William er virkelig også meget særlig sensitiv (som sin mor). Og vi kæmper virkelig meget med det.

Jeg vil sige at: nærvær, nærhed og blid opdragelse virkelig er noget vi fokuserer på. Og så gør jeg alt for at se ham OG reagere på det jeg ser - med det samme! uden bebrejdelser! og med en masse åbenhed og forståelse!

[Ihpets-mortilto]

Jeg googlede lige for dig:

http://www.plusbog.dk/saerligt-sensitive-boern-elaine-n-aron-9788721036041/

Du kan også kigge på nogle af de links du finder ved at klikke her:

http://sensitiv-familie.dk/links-saerlig-sensitiv/

:kram2

[Barbamama]

Jeg ved ikke så meget, men kram har jeg masser af :kram :kram :kram

[Nica]

Vi har 3 sensitive, og helt igennem fantastiske børn..

Jeg kan godt forstå din bekymring, men der findes heldigvis en masse materiale om det.

Jeg selv går i en netværksgruppe for forældre til sensitive børn, da det kræver en del af en.. Og så vende og drejer vi hvordan forskellige situationer skal håndteres.

Det er oprettet gennem et Frivilligcenter.

Derudover er du nu opmærksom på de udfordringer - og så er du godt på vej til at hjælpe.

Og jeg ser det umiddelbart som positivt at I har været til bekymringsmøde, da de så er opmærksom på de udfordringer og kan hjælpe jer videre.

Er enig med Stephis måde at håndtere dit barn på. :)

Det skal nok gå søde du.. Så selvom det er hård - så vent til du oplever de kærlige og dybe reaktioner fra dit barn.

Det er heldigvis ikke ene negativt at være sensitiv.. :kiss

[AnnikaF]

Lige mega kort, vender lige tilbage på et tidspunkt. Det er hårdt, med sensitivt barn - og jeg forstår bestemt godt, at I lige skal sluge den.

Der er en facebookgruppe, som hedder 'Signalstærke børn' den er ret fin og rart at læse andres erfaringer. Anja Sigvad Nielsen har også skrevet en bog og har en hjemmeside med samme titel.

Og så siger min erfaring, at helt faste rytmer gør alting lettere - og er tiden er jeres ven, I lærer ligeså stille Vegas grænser og signaler at kende og det vil hjælpe hende en hel masse :)

[Little Miss]

Har desværre ingen guldkorn men ville ikke forlade tråden uden at give dig et kæmpe :kram

[Guest]

Sebastian er også særlig sensitiv. Vi blev først opmærksomme på det, da han var en 4 år og havde en børnehave som slet ikke forstod ham. I skal være rigtig glade for allerede nu at vide det og at i har en vuggestue som bakker op om jer og hende.

Sebastian har nok været lidt svær at spotte, da han er udadvendt og de fleste sensitive er indadvendte. Jeg mener det er 70 % indadvendte og 30 % der er uadvendte.

 

Sebastian gik i en børnehave hvor der var larm og spetakel og hvor de havde lidt svært ved at se det enkelte barn. Sebastian reagerede ved at være det nemme barn, som legede stille i et hjørne med en god ven og ikke gjorde det store væsen af sig. Men han kunne tisse i bukserne 5 gange på 5 timer, det er hans reaktionsmønster når han er i en psykisk svær situation, så kommer der frit løb for tisning og desværre ikke på toilettet.

 

Sebastian skal have tingene struktureret og specielt forberedelse er nøgleordet.

Vi skal være klar over, at han skal have at vide om 3 dage skal vi det og det og så sige det hver dag. Er det noget han ikke har prøvet før, så skal han have at vide så godt vi kan alt hvad der skal ske, men er også noget dertil, at vi kan forberede ham på, at der er ting vi ikke ved. Så han skal et eller andet sted forberedes på, at han ikke kan forberedes på alt. Det er meget svært at være spontane, så skal det være et eller andet vi ved han vil - tivoli eller lign. Forbereder vi ikke, så nægter han. Det har været svært, men nu er det blevet en del af hverdagen. Dog noget vi kan glemme og den er sikker hver gang, at så sætter han hælene i.

 

Han har meget svært ved larm, han kan slet ikke klare musik i radioen. Jeg var irriteret på ham, før jeg viste det var det sensitive der var issue, jeg synes han var pjattet. Nu er det gået op for os, at det virkelig er et problem for ham, så nu slukker vi radioen når han kommer ind i bilen og respekterer ham når han mener noget er larm.

 

Vi skal passe meget på med, hvordan vi irettesætter ham. En lille smule hævet stemme, kan få ham virke som et slag i hovedet. Alt virker bare stærkere på ham og vi skal derfor passe på med hvordan vi bliver sure. En stille irettesættende stemme er fin og han forstår at nu får han altså skæld ud. Samtidig skal han dog også lære at ikke alle taler sådan til ham og nogle kan være rigtig sure.

Det er der jeg synes det kan være svært,  når han møder omverden på en anden måde end herhjemme og også skal forberedes på det.

 

Vi har fundet ud af, at tid med os er vigtig. Vi giver os god tid til ham generelt i hverdagen, men ind imellem skal han have en dag som er meget på hans præmisser og hvor vi laver hvad han vil og vi er sammen.  Har vi disse dage indimellem, så bliver han tanket grundigt op og er klar til at klare verden også når den går lidt skæv.

 

Jeg kender ikke noget litteratur på området, jeg har støvet nettet tyndt og synes jeg har fundet ud af meget den vej igennem.

Min lillesøster er også særlig sensitiv, hvilket vi sent fandt ud af, hvilket har gjort livet lidt svært for hende. Nu ved hun det, nu kan vi håndtere det og nu kan hun også klare verden :) Jeg bruger hende som min livslinje indimellem, for at forstå.

 

Et særlig sensitivt barn, er et super skønt barn og ved man hvordan de skal håndteres kan fordelen komme frem i stedet for ulemperne.

Nu har vi haft nogle år hvor vi har håndteret Sebastian, efter det sensitive og jeg synes det træder mere og mere i baggrunden eller også falder det os bare naturligt og en del af hverdagen.  

Han er kommet i en god skole, som har forståelse for ham og hurtigt har lært at håndtere ham og han elsker at gå i skole.

 

Vores familier har lært at håndtere ham og respektere at det er den han er, mine forældre specielt er meget opmærksomme da han helst ikke skal lige så langt ud som min søster. Hun var ved at gå i psykose og kom i hænderne på børnepsyk og altså ikke fordi mine forældre har været dårlige forældre eller håndteret hende helt horribelt, men bare ikke blev håndteret helt som hun nu engang skulle ud fra forståelsen af det sensitive (og en meget høj intelligens) også kan det gå hen og blive en stor ulempe, men er heldigvis blevet vendt til en fordel nu.

 

Så det er vigtigt at vide det og håndtere det og gør man det, så behøver det ikke være et problem og man står med et super dejlig, kærlig og empatisk barn, som gerne skulle blive til en voksen der kan håndtere det sensitive, som altid vil være der, men som man gerne skulle kunne håndtere og leve med og ikke kæmpe imod.

 

:kram :kram

[Camillat]

Aah, jeg synes simpelthen, det er synd, at det tages som om saerligt sensitiv er en sygdom  :blush

 

Jeg ved godt, at det kan vaere meget haardt med de udfordringer, der foelger med et saerligt sensitivt barn. Men 20-25 % af Danmarks befolkning er saerligt sensitiv og det er et karaktertraek, ikke en diagnose paa en sygdom eller en fejl i en (lillebitte) person. 

 

Det er drastisk at sige saadan og kan nemt lyde bebrejdende, men det er ikke min mening. Jeg er selv saerligt sensitiv og det kommer til udtryk som lydsensibilitet, behov for rytmer, recovery og tid for mig selv - og at jeg nemt kan komme til at blive viklet ind i andre menneskers foelelser og moods. Det er bare ikke kun en svaghed, men ogsaa en styrke :) Noah er ogsaa saerligt sensitiv, dog ikke i saerlig grad. I og med at jeg selv er det, saa har det vaeret nemt for mig at indrette vores dagligdag efter os begge... Det maa selvfoelgelig vaere svaeere, hvis man ikke selv kan maerke det samme, men der er hjaelp at hente og god litteratur herom, som allerede er blevet anbefalet(Elaine Aron). 

 

Louise Vibe herinde har en saerligt sensitiv pige og har f.eks. dobbeltplads i dagpleje til hende. I Danmark er man jo saa heldig, at der er folk, der ved, at der findes saerligt sensitive smaa mennesker. Samtidig er der ressouercer i samfundet, saa der kan tages hensyn hertil. Lucky child!Naar nogen foerst har opdgaet og fundet den saerligt sensitive vil barnet vokse op og forstaa, hvorfor nogle ting er, som de er. Netop jeg og en meget kaer veninde, som ogsaa er sensitive, har ikke haft den forstaaelse og er ikke blevet moedt med den.  Vi deler "skaebne" og har begge foelt os malplacerede til tider... Men vi var faktisk bare saerligt sensitive ;) 

 

:kram

[Camillat]

PS. Jeg kunne have skrevet meget af det konkrete vedroerende Sebastian, som Mor-i Bayern skriver. Det er meget maaden at moede Noah paa, som hun beskriver det :) 

[Guest]

:kram2 kæmpe thumps up til opmærksomme og professionelle pædagoger :kram2 der er kæmpe fokus på din datter og de gør alt det de ved der kan afhjælpe hendes sensitivitet! Fantastisk :super :super :super

Men øv øv øv en kamel at sluge! :kram2 det positive er dog stadig at nu ved I i kan hjælpe hende. Få lavet en sensorisk profil, find frem til hvor hun er udfordret. Det gør det unægteligt nemmere at navigere i!!!

Louisevibe har helt sikkert guldkorn at dele!!!

 

Tak for dit besyv. Du har ret i, at det er nogle fantastiske pædagoger, som i en tidlig alder allerede har spottet det, og jo netop kan tage hensyn. Ved du, hvor man kan få lavet en sensorisk profil henne?

 

 

kram har jeg masser af 

:kram :kram :kram :kram

 

Det er meget at forholde sig til, men jeg er sikker på, at når "støvet" lige har lagt sig, så vil i komme ud på den anden side styrket. Vega har jo ikke ændret sig, nu kan i bare bruge nogle redskaber til at gøre hverdagen nemmere. 

 

Har desværre ingen forslag til litteratur. 

 

 

Du har ret i, at Vega stadig er den samme. Og hun helt sikkert også vil få det endnu bedre efter operationen på fredag :) 

Tak for kram! :kiss

 

Æv :kram2 velkommen i klubben :(

Jeg har Elaine Arons (ej jeg kan ikke huske om det er sådan hun hedder nu) Sensitive børn på tapetet til foråret. Den skulle være virkelig god.

Jeg higer selv efter mere viden. William er virkelig også meget særlig sensitiv (som sin mor). Og vi kæmper virkelig meget med det.

Jeg vil sige at: nærvær, nærhed og blid opdragelse virkelig er noget vi fokuserer på. Og så gør jeg alt for at se ham OG reagere på det jeg ser - med det samme! uden bebrejdelser! og med en masse åbenhed og forståelse!

 

Tak for dine gode råd. Håber ikke, du tænker at jeg synes det er forfærdeligt at være særlig sensitiv - så har jeg udtrykt med forkert. Det er tydeligt for os, at vega har arvet det fra hendes far, som har mange af de samme træk - og mange træk er jo virkelig positive. Vi skal bare huske at se på de negative også - altså i forhold til at guide/stte og hjælpe dem..

 

Jeg håber, vi kan hjælpe hinanden med vores guldklumper :kiss

[Guest]

Jeg googlede lige for dig:

http://www.plusbog.dk/saerligt-sensitive-boern-elaine-n-aron-9788721036041/

Du kan også kigge på nogle af de links du finder ved at klikke her:

http://sensitiv-familie.dk/links-saerlig-sensitiv/

:kram2

 

Tak for links! Jeg vil straks læse :) 

 

Jeg ved ikke så meget, men kram har jeg masser af :kram :kram :kram

 

TUSIND TAK! 

Vi har 3 sensitive, og helt igennem fantastiske børn..

Jeg kan godt forstå din bekymring, men der findes heldigvis en masse materiale om det.

Jeg selv går i en netværksgruppe for forældre til sensitive børn, da det kræver en del af en.. Og så vende og drejer vi hvordan forskellige situationer skal håndteres.

Det er oprettet gennem et Frivilligcenter.

Derudover er du nu opmærksom på de udfordringer - og så er du godt på vej til at hjælpe.

Og jeg ser det umiddelbart som positivt at I har været til bekymringsmøde, da de så er opmærksom på de udfordringer og kan hjælpe jer videre.

Er enig med Stephis måde at håndtere dit barn på. :)

Det skal nok gå søde du.. Så selvom det er hård - så vent til du oplever de kærlige og dybe reaktioner fra dit barn.

Det er heldigvis ikke ene negativt at være sensitiv.. :kiss

 

Tak for din beskrivelse af dine 3 dejlige børn. Der skal netop ses på alle de mange positive ting, og netop have fokus på de udfordringer, der er, så hendes verden ikke falder sammen. 

[Guest]

Lige mega kort, vender lige tilbage på et tidspunkt. Det er hårdt, med sensitivt barn - og jeg forstår bestemt godt, at I lige skal sluge den.

Der er en facebookgruppe, som hedder 'Signalstærke børn' den er ret fin og rart at læse andres erfaringer. Anja Sigvad Nielsen har også skrevet en bog og har en hjemmeside med samme titel.

Og så siger min erfaring, at helt faste rytmer gør alting lettere - og er tiden er jeres ven, I lærer ligeså stille Vegas grænser og signaler at kende og det vil hjælpe hende en hel masse :)

 

 

Tak for støtten :kiss

heldigvis er jeg meget struktuteret og vi kører i fast rytme herjemme med rækkefølger, faste spisetider, faste sovetider mv., så det er heldigvis lige til. Vi skal dog være bedre til at fortælle hende (via billeder), hvad vi skal i løbet af dagen :)

 

 

Har desværre ingen guldkorn men ville ikke forlade tråden uden at give dig et kæmpe :kram

 

TUSIND TAK!

 

Sebastian er også særlig sensitiv. Vi blev først opmærksomme på det, da han var en 4 år og havde en børnehave som slet ikke forstod ham. I skal være rigtig glade for allerede nu at vide det og at i har en vuggestue som bakker op om jer og hende.

Sebastian har nok været lidt svær at spotte, da han er udadvendt og de fleste sensitive er indadvendte. Jeg mener det er 70 % indadvendte og 30 % der er uadvendte.

 

Sebastian gik i en børnehave hvor der var larm og spetakel og hvor de havde lidt svært ved at se det enkelte barn. Sebastian reagerede ved at være det nemme barn, som legede stille i et hjørne med en god ven og ikke gjorde det store væsen af sig. Men han kunne tisse i bukserne 5 gange på 5 timer, det er hans reaktionsmønster når han er i en psykisk svær situation, så kommer der frit løb for tisning og desværre ikke på toilettet.

 

Sebastian skal have tingene struktureret og specielt forberedelse er nøgleordet.

Vi skal være klar over, at han skal have at vide om 3 dage skal vi det og det og så sige det hver dag. Er det noget han ikke har prøvet før, så skal han have at vide så godt vi kan alt hvad der skal ske, men er også noget dertil, at vi kan forberede ham på, at der er ting vi ikke ved. Så han skal et eller andet sted forberedes på, at han ikke kan forberedes på alt. Det er meget svært at være spontane, så skal det være et eller andet vi ved han vil - tivoli eller lign. Forbereder vi ikke, så nægter han. Det har været svært, men nu er det blevet en del af hverdagen. Dog noget vi kan glemme og den er sikker hver gang, at så sætter han hælene i.

 

Han har meget svært ved larm, han kan slet ikke klare musik i radioen. Jeg var irriteret på ham, før jeg viste det var det sensitive der var issue, jeg synes han var pjattet. Nu er det gået op for os, at det virkelig er et problem for ham, så nu slukker vi radioen når han kommer ind i bilen og respekterer ham når han mener noget er larm.

 

Vi skal passe meget på med, hvordan vi irettesætter ham. En lille smule hævet stemme, kan få ham virke som et slag i hovedet. Alt virker bare stærkere på ham og vi skal derfor passe på med hvordan vi bliver sure. En stille irettesættende stemme er fin og han forstår at nu får han altså skæld ud. Samtidig skal han dog også lære at ikke alle taler sådan til ham og nogle kan være rigtig sure.

Det er der jeg synes det kan være svært,  når han møder omverden på en anden måde end herhjemme og også skal forberedes på det.

 

Vi har fundet ud af, at tid med os er vigtig. Vi giver os god tid til ham generelt i hverdagen, men ind imellem skal han have en dag som er meget på hans præmisser og hvor vi laver hvad han vil og vi er sammen.  Har vi disse dage indimellem, så bliver han tanket grundigt op og er klar til at klare verden også når den går lidt skæv.

 

Jeg kender ikke noget litteratur på området, jeg har støvet nettet tyndt og synes jeg har fundet ud af meget den vej igennem.

Min lillesøster er også særlig sensitiv, hvilket vi sent fandt ud af, hvilket har gjort livet lidt svært for hende. Nu ved hun det, nu kan vi håndtere det og nu kan hun også klare verden :) Jeg bruger hende som min livslinje indimellem, for at forstå.

 

Et særlig sensitivt barn, er et super skønt barn og ved man hvordan de skal håndteres kan fordelen komme frem i stedet for ulemperne.

Nu har vi haft nogle år hvor vi har håndteret Sebastian, efter det sensitive og jeg synes det træder mere og mere i baggrunden eller også falder det os bare naturligt og en del af hverdagen.  

Han er kommet i en god skole, som har forståelse for ham og hurtigt har lært at håndtere ham og han elsker at gå i skole.

 

Vores familier har lært at håndtere ham og respektere at det er den han er, mine forældre specielt er meget opmærksomme da han helst ikke skal lige så langt ud som min søster. Hun var ved at gå i psykose og kom i hænderne på børnepsyk og altså ikke fordi mine forældre har været dårlige forældre eller håndteret hende helt horribelt, men bare ikke blev håndteret helt som hun nu engang skulle ud fra forståelsen af det sensitive (og en meget høj intelligens) også kan det gå hen og blive en stor ulempe, men er heldigvis blevet vendt til en fordel nu.

 

Så det er vigtigt at vide det og håndtere det og gør man det, så behøver det ikke være et problem og man står med et super dejlig, kærlig og empatisk barn, som gerne skulle blive til en voksen der kan håndtere det sensitive, som altid vil være der, men som man gerne skulle kunne håndtere og leve med og ikke kæmpe imod.

 

:kram :kram

TUSIND tak for dit lange svar med gode beskrivelser af din dejlige Sebastian. 

Jeg kan virkelig bruge dine råd, det minder meget om det, som pædagogen sagde i går, men nu får jeg dem i praksis - TAK! 

Hvor er det skrækkeligt, at Sebastian ikke blev forstået i vuggestue/børnehave, der kan jeg jo se, hvor heldige vi er med vores børnehave. 

 

Det er rart at læse, hvordan Sebastian trives ud fra de rammer, I giver ham - det gør mig glad! Endnu engang - TAK for din hjælp! 

[Guest]

Aah, jeg synes simpelthen, det er synd, at det tages som om saerligt sensitiv er en sygdom  :blush

 

Jeg ved godt, at det kan vaere meget haardt med de udfordringer, der foelger med et saerligt sensitivt barn. Men 20-25 % af Danmarks befolkning er saerligt sensitiv og det er et karaktertraek, ikke en diagnose paa en sygdom eller en fejl i en (lillebitte) person. 

 

Det er drastisk at sige saadan og kan nemt lyde bebrejdende, men det er ikke min mening. Jeg er selv saerligt sensitiv og det kommer til udtryk som lydsensibilitet, behov for rytmer, recovery og tid for mig selv - og at jeg nemt kan komme til at blive viklet ind i andre menneskers foelelser og moods. Det er bare ikke kun en svaghed, men ogsaa en styrke :) Noah er ogsaa saerligt sensitiv, dog ikke i saerlig grad. I og med at jeg selv er det, saa har det vaeret nemt for mig at indrette vores dagligdag efter os begge... Det maa selvfoelgelig vaere svaeere, hvis man ikke selv kan maerke det samme, men der er hjaelp at hente og god litteratur herom, som allerede er blevet anbefalet(Elaine Aron). 

 

Louise Vibe herinde har en saerligt sensitiv pige og har f.eks. dobbeltplads i dagpleje til hende. I Danmark er man jo saa heldig, at der er folk, der ved, at der findes saerligt sensitive smaa mennesker. Samtidig er der ressouercer i samfundet, saa der kan tages hensyn hertil. Lucky child!Naar nogen foerst har opdgaet og fundet den saerligt sensitive vil barnet vokse op og forstaa, hvorfor nogle ting er, som de er. Netop jeg og en meget kaer veninde, som ogsaa er sensitive, har ikke haft den forstaaelse og er ikke blevet moedt med den.  Vi deler "skaebne" og har begge foelt os malplacerede til tider... Men vi var faktisk bare saerligt sensitive ;)

 

:kram

 

Kære Camilla

 

Jeg er rigtig ked af, hvis jeg har stødt dig! Det har bestemt ikke været meningen. Jeg ser ikke sensitivitet som en sygdom, for nej, det er det ikke.. Men jeg var ked af det i går, græd efter mødet osv.. Jeg ser klarere på tingene i dag.

Vega har helt sikkert arvet det efter sin far. Og jeg ser jo alle de fordele, som han besider. Især evnen til at gå i dybden. Vega har altid været meget god til at side i halve og hele timer med samme stykke legetøj, og har altid været et roligt barn. Men det er jo først efter hun er startet i instituon vi har oplevet den største forandring med hende.. altså i negativ retning. Vi tænkte, det skydltes de store omvæltninger, og havde ikke tænkt, at hun var sensitiv. Så har hun jo været meget syg, og nu skal hun have lagt dræn = vi gav ørerne skylden for alt. 

Derfor kom det lidt som et chok for mig går - og derfor blev jeg ked af det...

 

I dag ser jeg ikke sensitivitet som noget forfærdeligt eller en sygdom. Men jeg har ligget søvnløs i nat - hvordan vil hun klare sig. Hvordan vil hendes omgivelser behandle hende, hvad med skolen osv... Men jeg har jo også læst en masse i dag, og fundet ud af, hvor stor betydning vi forældre + instition har for at gøre hende tryg og hun derfor nok skal klare sig og at alle fordelene vil titte frem..

 

Så undskyld, hvis jeg har såret dig - alle andre, det har bestemt ikke været min mening.. Jeg skal bare sluge den, sætte mig ind i hendes (og min mands) verden, forstå det og arbejde med det. Jeg selv er nemlig ekstrem ekstrovert, og trives bedst med mennesker omkring mig. Så jeg skal virkelig lære om alle fordelene om at være introvert og i dette tilfælde også sensitiv :) Håber det gav mening?  

[Guest]

Jeg har kun nået at kommentere til jer, der har skrevet. I får opdate senere.. Nu skal jeg arbejde igen :)

[Nica]

Jeg kan sagtens sætte mig ind i at du bliver ked af det, og at det kan virke overvældende.. Men du er hjertelig velkommen til at læsse af herinde, søge råd eller blot fortælle hvad du har på hjerte omkring det.

Du er ihvertfald ikke alene.. :kram :kiss

[Guest]

Dejligt, at du er blevet mere rolig omkring det. Forstår godt det kan være overvældende, specielt når i ikke har set den komme, men det skal nok gå :kram2

 

Åh, ja, det der med at gå i dybden, den kender vi også. Nu er Sebastian lige startet i skole og det han afleverer skal være perfekt. Så han har kunne side over lektierne 2-3 timer, hvor læren har sagt at efter 45 min er det ok at stoppe selvom man ikke er færdig. Sebastian nægter også selvom vi har sagt det er godt nok at lade være, niksen det skal være perfekt. Han er heldigvis blevet hurtigere til at gøre det perfekt og jeg synes jo sådan set også det er en rigtig god evne ikke at ville sjuske, men der skal være lidt balance i tingene.

 

Sebastian skal også kunne recover. Han skal have tid og mulighed for at gå ind i sin egen verden. Derfor er vi også meget påpasselige med at han ikke har for mange fritidsaktiviteter, da det er vigtigt for ham med roen til at få hovedet på plads igen efter en dag fyldt med indtryk.

[AnnikaF]

Mht. sensorisk profil, vi har fysioterapeut på Anton pga. det sensitive - og hun er ved at lave en sensorisk profil på ham. Så vi bedre ved, hvordan vi kan hjælpe.

[Camillat]

Kære Camilla

 

Jeg er rigtig ked af, hvis jeg har stødt dig! Det har bestemt ikke været meningen. Jeg ser ikke sensitivitet som en sygdom, for nej, det er det ikke.. Men jeg var ked af det i går, græd efter mødet osv.. Jeg ser klarere på tingene i dag.

Vega har helt sikkert arvet det efter sin far. Og jeg ser jo alle de fordele, som han besider. Især evnen til at gå i dybden. Vega har altid været meget god til at side i halve og hele timer med samme stykke legetøj, og har altid været et roligt barn. Men det er jo først efter hun er startet i instituon vi har oplevet den største forandring med hende.. altså i negativ retning. Vi tænkte, det skydltes de store omvæltninger, og havde ikke tænkt, at hun var sensitiv. Så har hun jo været meget syg, og nu skal hun have lagt dræn = vi gav ørerne skylden for alt. 

Derfor kom det lidt som et chok for mig går - og derfor blev jeg ked af det...

 

I dag ser jeg ikke sensitivitet som noget forfærdeligt eller en sygdom. Men jeg har ligget søvnløs i nat - hvordan vil hun klare sig. Hvordan vil hendes omgivelser behandle hende, hvad med skolen osv... Men jeg har jo også læst en masse i dag, og fundet ud af, hvor stor betydning vi forældre + instition har for at gøre hende tryg og hun derfor nok skal klare sig og at alle fordelene vil titte frem..

 

Så undskyld, hvis jeg har såret dig - alle andre, det har bestemt ikke været min mening.. Jeg skal bare sluge den, sætte mig ind i hendes (og min mands) verden, forstå det og arbejde med det. Jeg selv er nemlig ekstrem ekstrovert, og trives bedst med mennesker omkring mig. Så jeg skal virkelig lære om alle fordelene om at være introvert og i dette tilfælde også sensitiv :) Håber det gav mening?  

 

Du har slet, slet ikke stoedt mig paa det plan, soede! Du er din GODE ret til at reagere, som du goer og har behov for at goere og jeg synes, det er helt naturligt  :kiss   

 

Men tak for din forstaaelse af det, at blive "mistolket" som vaerende saerligt sensitiv. Du har tydeligtvis et godt sted at soege naermere forstaaelse, hvis din mand ogsaa er sensitiv :)

Min mand er ioevrigt ogsaa ekstremt ekstrovert og kan ikke altid forstaa det der med, at han skal lade vaere med at overbooke mig  :P

 

Lov mig, at du ikke vil bebrejde dig selv, at i har givet oererne skylden for alt, darling, for det gavner ingen. Vega vil gaa en dejlig tid imoede nu, for nu kan hendes naere verden moede hende der, hvor hun er  :loveshower

[Guest]

Nå, nu får I historien.

Vega har hele tiden været meget utryg efter sin start i vuggestuen. Vi tænkte, at det skyldes den store forandring og synes det var rart, at vuggeusten altid havde været gode til at se hendes behov. Vores indkøringsperiode var på 4 uger, og først da hun havde været der i over 10 uger begyndte hun at have dage, hvor hun ikke græd ved aflevering. Dog fik vi hver dag billeder fra vuggestuen af en glad pige, og vi har altid været trygge ved at aflevere hende der.

Vuggestuen er en lille vuggestue, og i hele bygningen (inkl børnehave og specielbørnehave) er de40 børn. På Vegas stue er de 12 børn, 3 pædagoger, 1 i løntilskud og 1 praktikant. Så de har faktisk en god normering.

I løbet af dagen deler de altid børnene op, og her trives hun. Men til morgensang eller lign., er hun utryg over alle de børn. Vi har hele tiden tænkt at de skyldtes ørerne. Og det var egentlig befriende for os at høre, at hun skulle have lagt dræn = så forsvandt alle problemer.. Giver det mening?

Herhjemme bruger vi ofte 2-3 timer hver aften på at putte. Nogle dage er vi dog heldige, og det tager kun 20 min. Vi kan aldrig gå fra hende, så er hun ulykkelig. Så vi bliver altid hos hende, hvilket vi er rigtig glade for, for det er et behov hun har. I forhold til det med søvn, er vi stadig i tvivl om, hvad der skyldes den enorme mængde væske i ørerne og hvad der skyldes overstimuli.

Vores hverdag er heldigvis meget struktureret. Vi står op samme tidspunkt hver morgen, spiser på faste tider, går i seng på faste tider. Det trives hun heldigvis godt i.

Var til ørelægen i onsdags og fik at vide, at hun skal have lagt dræn. Og at vi burde aflyse vores bekymringsmøde i VS, da hendes problemer stensikkert skyldes ørene = det gav mening for os.

Derfor var det et slag, da vi i går blev præsenteret for, at hun var særlig sensitiv. Og med eksempler, som ikke skyldes ørerne. Pædagogen havde forberede 1,5 sides noter om Vega og mødet varede i 30 min. Hun har selv en datter, der er særlig sensitiv (som også går i en vuggestue) og som ovenikøbet også er ørebarn. Så hun kan virkelig sætte sig ind i vores situation. Hold op, hvor jeg bare elsker de pædagoger, altså.. Så dygtige..

Nå, hun nævner nogle konkrete ting, fx at Vega ikke magter at se folk kede af det, hun gør alt for at undgå det. Fx, hvis en dreng kommer og vil tage hendes legetøj, jamen så giver hun ham legetøjet inden han tager det,  for at undgå en konflikt og at han bliver sur. Så de vil lære hende at sige fra. Hun er også den observerende type, og kan bruge laaaang tid på at kigge på de andre og deres leg, før hun selv melder sig.

Hun er ligeledes utrolig fordybende. Men det vidste vi godt. Hun kan side i halve og hele timer med samme stykke legetøj og trives i det. De sagde desuden, at hun forstår mere end andre børn på hendes alder. Altså, vi synes jo også hun forstår meget, men vi har jo ikke noget sammenligningsgrundlag, så det var jo også en overraskelse at få at vide.

Efter mødet var jeg brugt! Jeg var chokeret. Havde ikke set den komme. Min mand derimod kigger på mig og siger ”det er jo mig, det der. Alle beskrivelserne passer på mig!” Og kan kun give ham ret. Og jeg elsker ham jo som den han er.
 

Der er ingen tvivl om, at det er mig, der skal arbejde mest her. Jeg er ekstrem ekstrovert og trives bedst blandt mange mennesker og elsker at have ”travlt”. Så jeg skal arbejde på at tage hensyn til min datter (og mand) og sikre, at hun ikke bliver overstimuleret. Jeg har i dag haft mulighed for at læse lidt litteratur og har besluttet mig for at have fokus på alle de gode ting og sørge for at tage hensyn til de udfordringer, vi får!

 

Håber ikke indlægget bliver for rodet og tak for alle jeres gode råd J

[Guest]

Jeg sidder netop og læser Elaine N. Aron "Særligt sensitive børn". Jeg begyndte egentlig at læse den pga. Liv (4 måneder) allerede nu virker som om hun er mere sensitiv og så ville jeg gerne være lidt forberedt. Men nu jeg sidder og læser den er der faktisk en del træk der passer på Ronja (3,3 år) i stedet. Det kom lidt bag på mig. Ronja er ikke en rolig pige men reagerer voldsomt på mange ting og det kan sensitive børn åbenbart også gøre. 

[Guest]

Jeg kan sagtens sætte mig ind i at du bliver ked af det, og at det kan virke overvældende.. Men du er hjertelig velkommen til at læsse af herinde, søge råd eller blot fortælle hvad du har på hjerte omkring det.

Du er ihvertfald ikke alene.. :kram :kiss

 

TUSIND TAK! Du er fantastisk! 

 

 

Dejligt, at du er blevet mere rolig omkring det. Forstår godt det kan være overvældende, specielt når i ikke har set den komme, men det skal nok gå :kram2

 

Åh, ja, det der med at gå i dybden, den kender vi også. Nu er Sebastian lige startet i skole og det han afleverer skal være perfekt. Så han har kunne side over lektierne 2-3 timer, hvor læren har sagt at efter 45 min er det ok at stoppe selvom man ikke er færdig. Sebastian nægter også selvom vi har sagt det er godt nok at lade være, niksen det skal være perfekt. Han er heldigvis blevet hurtigere til at gøre det perfekt og jeg synes jo sådan set også det er en rigtig god evne ikke at ville sjuske, men der skal være lidt balance i tingene.

 

Sebastian skal også kunne recover. Han skal have tid og mulighed for at gå ind i sin egen verden. Derfor er vi også meget påpasselige med at han ikke har for mange fritidsaktiviteter, da det er vigtigt for ham med roen til at få hovedet på plads igen efter en dag fyldt med indtryk.

 

 

Jeg skal huske det med lektierne. Vi har heldigvis skrevet hende op (og har fået plads) på den skole, hvor jeg arbejder. Og vi SKAL sikre en god struktur, tydelige mål, evaluering og dagsorden, så hun vil forhåbentlig trives her, og så må vi hjælpe hende med ikke at knække over, at alt skal være perfekt!

 

Mht. sensorisk profil, vi har fysioterapeut på Anton pga. det sensitive - og hun er ved at lave en sensorisk profil på ham. Så vi bedre ved, hvordan vi kan hjælpe.

 

Okay, det vil jeg lige undersøge nærmere :)

 

 

Du har slet, slet ikke stoedt mig paa det plan, soede! Du er din GODE ret til at reagere, som du goer og har behov for at goere og jeg synes, det er helt naturligt  :kiss   

 

Men tak for din forstaaelse af det, at blive "mistolket" som vaerende saerligt sensitiv. Du har tydeligtvis et godt sted at soege naermere forstaaelse, hvis din mand ogsaa er sensitiv :)

Min mand er ioevrigt ogsaa ekstremt ekstrovert og kan ikke altid forstaa det der med, at han skal lade vaere med at overbooke mig  :P

 

Lov mig, at du ikke vil bebrejde dig selv, at i har givet oererne skylden for alt, darling, for det gavner ingen. Vega vil gaa en dejlig tid imoede nu, for nu kan hendes naere verden moede hende der, hvor hun er  :loveshower

 

Tak for dit søde svar - det varmer! :kiss

[Guest]

Jeg sidder netop og læser Elaine N. Aron "Særligt sensitive børn". Jeg begyndte egentlig at læse den pga. Liv (4 måneder) allerede nu virker som om hun er mere sensitiv og så ville jeg gerne være lidt forberedt. Men nu jeg sidder og læser den er der faktisk en del træk der passer på Ronja (3,3 år) i stedet. Det kom lidt bag på mig. Ronja er ikke en rolig pige men reagerer voldsomt på mange ting og det kan sensitive børn åbenbart også gøre. 

Ligepræcis, det har jeg også læst. Godt, at du kan være opmærksom på din Ronja også :)