Har du pseudo-tvillinger = Børn med meget kort mellemrun

[*C*H*R*]

Heej Piger, er ny her inde, så nu må i ikke være for hårde ved mig :b Ej driller bare ! :D

Sagen er den at vi er så SMÅT gået igang med projekt barn nr 3, og vores 2. barn er kun 1 måned gammel, men nu er vi os længe om at blive gravid, så det er tænkt igennem, og sker det hurtigt ville det os være dejligt.! :P

Men jeg ville gerne høre fra jer som har børn med meget kort mellemrum, helst folk med P-tvillinger (Til dem som ikke ved hvad det er, er det børn som er født med mindre end 18 mdr`s mellemrum, 1 ½ år altså :rolleyes )

Har nogle spørgsmål, som jeg håber der er nogle som vil svare på : )

*Var det planlagt?

*Hvor hurtigt efter nr 2 fik du lyst til nr 3?

*Hvor meget er mellemrummet på dine børn?

*Hvordan har det været, hårdt, let, ikke den store forskel fra 2-3 børn, fortæl fortæl :)

*"Fortryder" du noget, ville du hellere have haft længere/kortere imellem børnene

*Hvor hurtigt er du blever gravid hver gang fra du smed præventionen? (Hvis det var planlagt)

[Guest LilleMig]

*Var det planlagt?

Ja det var det, men ikke hvis folk spurgte mig da jeg blev gravid 2 gang, for gad ikke høre på en masse ævl, så var det nemmere at sige det var en ups'er :blush

*Hvor hurtigt efter nr 2 fik du lyst til nr 3?

Jeg har altid lyst til flere børn ( skal dog ikke ha flere ;) ) , så havde faktisk lyst kort efter jeg fødte nummer 2, men besluttede at læse til social og sundhedshjælper, så blev gravid med nummer 3 da jeg var et godt stykke inde i min uddannelse så jeg kunne nå at blive færdig ;)

*Hvor meget er mellemrummet på dine børn?

Der er 11 mdr mellem Andy og Cody, har så lige fået Jessie for knap 7 mdr siden, og mine drenge fylder snart 4 og 5, så der er større mellemrum :)

*Hvordan har det været, hårdt, let, ikke den store forskel fra 2-3 børn, fortæl fortæl :)

Nu havde jeg jo drengene først, så Jessie er jo en efternøgler for os ^_^ I vores tilfælde har det været super dejligt, synes det er fantastisk at drengene er så store nu at de kan meget selv, at de kunne følge med i graviditeten, og se og høre dem omkring deres lille søster, det er FANTASTISK :loveshower Jessie er super nem, har sovet igennem fra start, altid glad osv, så ja det har været nemt, men børn er jo forskellige ;)

*"Fortryder" du noget, ville du hellere have haft længere/kortere imellem børnene?

Alderen er fin for mig, dog vil jeg sige at det ikke er noget jeg anbefaler at få, da jeg synes jeg det første års tid af Cody's liv led af dårlig samvittighed over ikke at føle mig tilstrækkelig, mennesker er jo desværre kun udstyret med 2 hænder, og når der er så kort tid imellem som der var mellem mine, tja så kan man jo ikke ligefrem forvente at de forstår hvorfor mor ikke lige har tid :blush Når det så er sagt, så er jeg glad for det idag, da drengene virkelig er glade for hinanden, de sover tit sammen og leger sammen hele tiden :) Der har aldrig været nogen form for jalousi, heller ikke nu her hvor vi har fået Jessie, for de har jo altid været vant til at dele os mellem hinanden :) Det eneste jeg virkelig fortryder den dag idag var at jeg havde begge drenge hjemme da de var små, Andy kom ikke i vuggestue for han var 2 og Cody var knap 1 år, det var simpelthen for længe for Andy at være hjemme, han kunne godt have brugt nogle andre unger at hygge sig med :)

*Hvor hurtigt er du blever gravid hver gang fra du smed præventionen? (Hvis det var planlagt)

1 cyklus alle 3 gange ;)

Held og lykke med projektet :balloons

[Dorthe]

Ja jeg har 19 mdr mellem mine, så jeg er uden for her ;)

[TroldeMor]

Velkommen til :balloons

Det er et super godt spørgsmål du stiller.... Min mand er nemlig også meget opsat på at få børnene med kort mellemrum... Han mener vi skal starte med at prøve igen, max et halvt år efter lillemanden bliver født...

Og jeg har tænkt meget over om det mon er en god eller skidt ide.

Så følger lige med her :)

[Himalaya]

Kan kun nævne fra 2 jeg kender til, at de blev gravide med det samme og har faktisk begge "fortrudt" (altså et for voldsomt ord, men i mangel af bedre) den korte tid imellem. De synes begge at de "forsømmer" begge børn for meget.

Men tror det kommer an på hvordan man er som person, par og så børnene og ens netværk og pasningsmulighed og økonomi og meget andet.

Held og lykke til jer

Mor til tvillinger og en på vej

[micro]

Vores to drenge er pseudotvillinger, der er 17½ md. imellem dem.

*Var det planlagt?

Ja, det var det i højeste grad. Og jeg blev gravid i 1. forsøg ved både nr. 1 og nr. 2

*Hvor hurtigt efter nr 2 fik du lyst til nr 3?

Der gik længe. Andreas var knap 3½, da vi gik igang med nr. 3. Jeg blev gravid efter 3 mdr., men aborterede og så gik der yderligere 3 mdr.

*Hvor meget er mellemrummet på dine børn? 17½ md mellem nr. 1 og 2 og 4 år og 4 mdr. mellem nr. 2 og 3.

*Hvordan har det været, hårdt, let, ikke den store forskel fra 2-3 børn, fortæl fortæl :)

Fra 2 til 3 børn? Det har ikke været slemt, men de to store er jo også ret selvkørende. Jeg ville ikke give mig i kast med 3 børn under 4 år.

*"Fortryder" du noget, ville du hellere have haft længere/kortere imellem børnene

Nej, jeg synes det er perfekt, som det er .

*Hvor hurtigt er du blever gravid hver gang fra du smed præventionen? (Hvis det var planlagt)

1. gang i 1. forsøg efter 10 år på p-piller

2. gang i 1. forsøg. Efter Kasper brugte vi kondom indtil Andreas skulle laves

3. gang i 3. cyklus, men det endte i SA og så yderligere 3 mdr.

[Barbamama]

Jeg tillader mig lige at svare ud fra hvad jeg har hørt fra en veninde, som har en dreng der er 16 mdr ældre end deres pige. :) De er vel 2-3 mdr og 18-19 mdr nu. :)

Der er selvfølgelig ingen tvivl om at hun er vild med begge børn og alt det der, MEN hun har flere gange givet udtryk for at hun rigtig gerne ville have haft større mellemrum mellem dem (hun siger ikke, at hun ville have haft lillepigen senere, hun ville bare gerne have haft den store dreng noget før ;)).

Nr. 2 var ikke som sådan planlagt men de gjorde heller ikke noget for at "undgå" hende, hvis man kan sige det sådan. Jeg tror det var noget med at de havde lyst til flere, men ikke helt synes at tiden var til det, men at de så tænkte, at der jo nok også gik lang tid før der "var bid". Men de blev hurtigt gravide, selvom første barn havde ladet vente lidt på sig.

Hun håber rigtig meget at de to små får en hel masse ud af hinanden og storebroren er da også HELT forelsket i sin lillesøster, så dét tegner da godt, MEN hun synes også at det er anstrengende. For han kan slet ikke forstå at hun ikke er "hans", han vil ALTID løfte/kysse/kramme/ligge med når den mindste får mad/være med i skiftesituation osv, og han bliver HYSTERISK hvis han ikke må/kan alt det han gerne vil. Så det er en rigtig hård tid for dem. Derudover har den korte aldersforskel betydet, at den ældste faktisk ikke helt nåede at sove igennem inden nr. 2 kom, så det er RIGTIG lang tid siden at de sådan rigtig har kunnet sove om natten. Og det ses tydeligt på hende. Altså hun klarer det SÅ flot, men man kan godt mærke at hun virkelig virkelig savner at kunne sove i fred.

Hun bekymrer sig også en del om, om den store nu kommer til at føle sig "gjort mindre", hvis de nu kommer i samme klasse, eller hvis den lille er hurtigere i sin udvikling. Der er en ekstra udfordring i at "sørge for" at den store er den STORE og den lille er den LILLE. Og måske kan man godt bare være ligeglad med det og behandle dem som tvillinger, men jeg ved at min veninde er lidt nervøs for om den store nu får lidt dårlig selvtillid eller sådan noget fordi den lille altid er lige så god som ham...

Sådan ud fra et teoretisk udviklingspsykologisk synspunkt vil jeg heller ikke anbefale det. Der sker SÅ mange ting i de første tre år, som er ENORMT vigtige for resten af ens liv, og så er det bare så vigtigt at det lille barn har sin fars og mors støtte og tilstedeværelse så meget som muligt, og det KAN blive forstyrret af hvis de skal tage sig af to samtidig.

Så alt i alt, er det ikke noget, jeg personligt ville gå efter... Ikke dermed sagt at pseudo-tvillinger er fortabte og at dem, der får børn hurtigt efter hinanden er dårlige forældre eller sådan noget... Der er HELT SIKKERT forældre, der godt kan tackle to små på én gang, og der er HELT SIKKERT pseudotvillinger, der stortrives (jeg kender ikke engang til noget statistik på at de skulle klare sig dårligere i nogle henseender??). Jeg har bare personligt svært ved at se fordelene, og omvendt kan jeg se ret mange ekstra udfordringer i det :)