Chefen ringer når du er syg?

[Barbamama]

Go' Morgen Danmark har et indslag idag om at danskernes sygefravær kan nedbringes, hvis chefen ringer samme dag som sygemeldingen er kommet, og spørger, hvad man fejler og hvornår man forventer at være tilbage. Nogen taler om omsorg, andre om kontrol. Jeg synes, det er en interessant debat :)

Min umiddelbare reaktion var at blive ret fortørnet over det, og tænke kontrol, manglende tillid og at det ikke rager chefen, hvad man fejler. Og en frygt for at det nedbragte sygdom, der kunne opnås ved sådan en opringning, handlede om at folk så ikke lyttede til deres krop og tog på arbejde selvom de burde være blevet hjemme.

Men hvis det kan gøres med oprigtig omsorg, så kan jeg måske godt se pointen, fordi jeg tænker at nogen også bliver lettere syge (altså helt reelt syge med snot og ondt osv), hvis de ikke trives 100% på deres arbejde, og så synes jeg jo at det er godt, at chefen gør noget.

Jeg tænker også, at hvis man er fysisk syg, så er der vel ikke noget at skjule. Hvis jeg har så ondt i halsen, at jeg dårligt kan tale, så må chefen da gerne ringe og høre søløven tale og ønske mig god bedring.

Det er lidt sværere med det psykiske tænker jeg, fordi måske er man ikke klar til/interesseret i, at chefen ved det, hvis man begynder at døje med fx angst eller stress. Men omvendt, hvis den slags er på spil, så er det måske meget godt at få det sagt hurtigt, så noget seriøs hjælp/langtidssygemelding kan blive sat i værk med det samme?

Jeg er alt i alt lidt i tvivl om, hvad jeg synes om det. Hvis det kan nedbringe sygdom og ikke kun sygefravær, så synes jeg, det er super. Men jeg kunne godt frygte, at det nogle steder kunne føre til at chefer pressede medarbejdere på arbejde :unsure

Hvad tænker I? :)

[Myliona]

På min arbejdsplads ringer chefen på 3 sygedag, indenfor en måned og spørger ind til en - om man er okay, om arbejdspladsen kan gøre noget osv. Det synes jeg er en god ordning!

Hvis jeg ringer mig syg om morgen, ville jeg føle jeg blev tjekket hvis chefen ringede senere.. Men synes det er sødt at de vil holde sig opdateret og tilbyder hjælp :)

[Guest]

Vi har lige fået nye sygeregler:

 

• Ved sygemelding skal vi snakke med vores chef om morgenen, og hvis vi ikke lige kan få fat i chefen, så ringer han/hun tilbage i løbet af dagen (Gælder også ved barnsyg)
• Vi ringes op på 3. og 7. dagen til en omsorgssamtale
• ved 3. fraværdsperioder (både egen  sygdom og barnsyg) på 6 mdr. bliver man indkaldt til en kort omsorgssamtale, for at tjekke om der er noget i ens arbejdsmiljø der gør at man bliver syg.

Jeg synes egentligt at det er fint nok, så man kan få fanget stress og evt. mobning i opløbet. Eneste minus er hvis man er rigtig sløj og ikke har fået fat i chefen om morgenen, for så er det lidt træls, hvis han/hun ringer når amn sover.

 

Vores chef har meget pointeret at vi ikke er forpligtiget til at fortælle hvad vi fejler, og er gode til at tage samtalerne. Og tal fra undersøgelser i erhversstyrrelsen, viser jo at det virker. Så jeg synes egentligt at det er fint nok.

[tazdiginez]

På Js "tidligere" arbejdsplads, havde de en samtale ved hver 3. sygemelding. 

Hver måned var der en privat samtale med lederen for teamet, hvor man snakkede om arbejdspladsen, hvad der manglede og ikke manglede - om fraværet, tallene for måneden osv. 

En personlig samtale, hvor medarbejderen var i fokus. Det gjorde rigtigt meget for J og han følte at han turde gå til sin leder, med evt. problemer. 

 

Jeg synes det er noget der burde integreres på enhver arbejdsplads. 

Personlige samtaler med medarbejderen, for at høre hvordan det går dem - også selvom der ikke er noget galt.

Det booster medarbejderen at få god ros og føle sig vigtig og på samme tid også kunne føle sig tryg ved sin arbejdsplads.

Så jeg tror virkeligt på at samtale er vigtigt.

 

Så hvis en chef kan ringe på sygefravær og virke oprigtigt omsorgsfuld, så ja, så synes jeg det er en god ide.

[Barbamama]

Jeg har egentlig aldrig prøvet andet, end at det var fuldstændig standard, at man ringede til chefen på første sygedag. Men jeg er aldrig blevet spurgt, hvad jeg fejlede. :chin:

[Lovely Lady]

Jeg har kun set så meget som, at sygefraværet er mindre, hvis man skal sygemelde sig personligt og ikke bare pr mail e.l.

 

Cheferne spørger vel sædvanligvis ikke til, hvad man konkret fejler - mere til, hvornår man kan være retur mv. Jeg synes, at det er ok - også fordi jeg altså synes, at fredags-/mandagssyge, hvor man bare ikke lige føler for at komme på arbejde er downright tarveligt.

 

Vi skal i princippet ringe og tale med vores chef, men hun plejer ikke at være mødt ind endnu, når jeg opdager, at jeg skal være hjemme (med junior typisk - har selv har 2 sygedage på godt 5 år) - så jeg plejer at sende hende en sms, og så ringe ind op ad formiddagen, også for lige at cleare, om der er noget på mit kontor, som der skal tages hånd om.

 

Det være sagt, så er der ubehagelig psyko-chefer derude, som vil være ubehagelige ved nok så berettigede sygemeldinger, og det er under ingen omstændigheder okay :angry

[Pumpkins]

Jeg er umiddelbart ikke begejstret. Hvis jeg ringer og melder mig syg, så er det fordi jeg vurderer, at jeg ikke er rask nok til at arbejde. Det må min chef stole på.

Jeg synes sagtens man kan tage en snak med sine medarbejdere, når de kommer tilbage, eller efter længere tids sygemelding, men jeg synes man har "ret" til fred og ro, når man er syg.

Jeg har sagt et job op engang, fordi chefen ikke respekterede en sygemelding. Jeg havde fået slem øjenbetændelse, og arbejdede i en fakta, så kunne ikke have med fødevarer at gøre, og havde fået at vide på skadestuen (så slemt var det), at det i hvert fald ville gå en uge før jeg kunne arbejde.

Min chef blev med med at ringe, for at spørge om jeg var sikker på at jeg ikke kunne komme på arbejde, og at de altså ikke kunne finde en afløser (det kunne de altså godt). Efter et par dage fik jeg nok og sagde op.

Jeg har selv en psykisk sygdom, og selv om jeg ikke synes det er tabubelagt og noget at skamme mig over, så ville jeg ikke have lyst til at skulle forholde mig til at min chef kunne ringe og spørge ind til mig, hvis jeg har en dag, hvor jeg er så dårlig, at jeg ikke kan arbejde.

Sygdom er ret privat synes jeg..

[Guest]

Jeg er ret sikker på, at jeg på tillidsrepræsentantuddannelsen fik meget klart at vide, at chefer ikke må spørge, hvad man fejler, når man sygemelder sig, med mindre det er længerevarende og dermed forudsætter en sygemelding fra lægen. Det kan være fint med omsorg, men når det er chefen, der ringer, så er det jo ikke et ligeværdigt kollegialt forhold.

 

For eksempel spurgte vicerektor mig for nylig i en uformel sammenhæng, lige inden jeg blev deltidssygemeldt pga. graviditetsgener, hvordan jeg havde det. Umiddelbart var det et omsorgsfuldt spørgsmål, men lige så snart jeg begyndte at fortælle om mine skavanker (plukkeveer, smerter i lænd/hofte og næsten ude af stand til at gå efter nogle timer på arbejde), så begyndte hun at snakke om, at plukkeveer da overhovedet ikke var noget problem og at jeg da lige skulle huske at ligge lidt ned hver dag, men at man da ellers sagtens kunne alt muligt, når man var gravid. Det var meget svært ikke at føle det som et pres i retning af, at nu skulle jeg holde mig fra at sygemelde mig, og uanset om det var intentionen eller ej, så er det en ubehagelig sitation at stå i som medarbejder. Det, som jeg først opfattede som omsorg, blev forvandlet til en løftet pegefinger og var meget ubehageligt. Derfor mener jeg ikke, at chefen skal indblandes i sygdommens art før det bliver til noget længerevarende.

[Fister]

Det er så svært, det dér med relationer imellem ledere og medarbejdere. For selvfølgelig er det nogle gange rart at blive fulgt op på, og andre gange er det er pres. Jeg mener som udgangspunkt IKKE chefen skal ringe op. Hvis sygdommen bliver langvarig eller der er mange spredte sygedage, er det da oplagt at tage en snak med sin medarbejder (primært når vedkommende er rask igen...). Jeg synes, det er en frygtelig "overvågnings-tendens" at lave regler for at chefen lige ringer og hører hvordan det går. Man kan evt. aftale at den syge ringer selv på dag tre (og man ringer selvfølgelig selv som den syge første dag, og får fat i chefen, sekundær-lederen eller tillidsmanden). Jeg forstår slet ikke hvorfor det skal sættes i et system, som chefen styrer. Prøv at høre retorikken:

 

"Jeg ringer bare for at høre, hvornår du regner med at være tilbage" (host host)

"Jeg ringer bare for at høre hvordan du har det"...

"Hej X, det er chefen. Jeg skal bare lige tjekke op på hvordan det står til med dig". 

 

I mine ører lyder det lidt som om, at medarbejderen skal godtgøre sin sygdom, og halv-forpligte sig til at vende tilbage i morgen eller overmorgen. Meget som hele retorikken omkring det at være medarbejder i det hele taget: "DU må tage ansvar for. DU skal levere". Jeg bryder mig ikke om tendensen. Jeg bryder mig i øvrigt overhovedet heller ikke om pjækkedage - der har man naturligvis ansvar for som individ. 

 

"Jojo, men det handler jo også om arbejdsmiljø og generel trivsel!" Really? Fordi jeg har ikke overdrevet lyst til at tale med min chef om arbejdsproblemer og travlhed, når mit hoved er fuld af snot. Kan vi tage det på et tidspunkt, hvor jeg ikke er syg? Hvor jeg ikke føler at jeg bliver udfrittet, men hvor vi ser hinanden i øjnene og begge to er klar i hovedet? Og hvis du som leder er i tvivl om der er noget galt med arbejdsmiljøet, så er det nok ikke den medarbejder som konstant bliver syg, der har overskud til at hjælpe dig med at fikse det.

 

Forholdet imellem medarbejder og chef er bare uligeligt fordel på magt-vægten, uanset at man har et godt og venskabeligt forhold, og jeg tror at det i langt flere tilfælde vil føles anstrengende at blive ringet op, end det kan retfærdiggøres at indføre "ringe-op-regler". Bare argumentet om, at det nedbringer sygedagene er latterlig; fedt at føle sig så forpligtet overfor sin arbejdsplads/chef at man kommer halvsyg på job. Jeg har selv gjort det flere gange, fordi sygdom var lovligt i overenskomsten, men i praksis føltes det enormt problematisk at skulle "svigte" sine kollegaer, chefer og kunder. Det er en RÅDDEN udvikling, uanset at jeg på det tidspunkt bare accepterede det som et vilkår uden at tænke videre over det.

Og dog; hvis jeg havde halsbetændelse, kunne min chef da godt få lov at ringe og sige: "Du, Fister, sku jeg ikke lige ringe ned til Kineseren og få ham til at levere noget varm suppe til dig, så du ikke skal koncentrere dig om mad. Vi ses når du er ovenpå igen". 

[Heksen]

Jeg har ingen telefon så min chef kan heldigvis ikke ringe til mig når jeg er syg