2 årig - søvnmangel

[Forunderligt]

Jeg ku godt bruge nogle nye øjne her.

 

Vi har aldrig været gode til at have fast rytme med Lilly, når vi så har forsøgt er det gået ret dårligt, så dårligt at jeg i perioder har valgt ikke at tage kampen op overhovedet men nærmest bare vente til hun gik omkuld. Men lige nu fungerer det virkelig overhovedet ikke og jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal få det vendt, så vi kan få noget rytme. Lilly har været meget syg i perioder (hele sidste efterår, vinter og forår, og nu igen sidste måned) og lige nu sætter vi ind på at gøre alt hvad vi kan for at styrke hendes immunforsvar: zoneterapi, silkeuld undertøj, futter, vitaminpiller, Bio Gaia, Bio Strath, Echina Force (tilskud som skulle booste immunforsvaret), skifter tøj og vasker hænder og ansigt hver gang hun kommer hjem fra vug, og selvfølgelig også før og efter hvert måltid. Men altså, alle de sygdomsperioder har jo ikke gjort noget godt for at have en døgnrytme. Når hun så kommer tilbage i vuggestue er hun glad for at være der men meget meget træt når hun blir hentet. Hun sover alt mellem 1½-2½ time lur der ovre. Når vi så skal putte hende om aftene går det ca sådan her:

 

Enten

1: Jeg putter hende kl 19.30-20 og hun virker totalt overtræt og opkørt, hopper rundt i sengen, skriger, hviner osv. Jeg lægger mig så med hende og synger og taler roligt, vi ligger i mørke. Hun skiftevis ligger stille og nusser sine sutter, og spræller rundt og sparker og "snakker". Det kan stå på i 2-3 timer før hun sover.

2: Jeg putter hende kl 19-19.30 og hun virker træt og falder i søvn på 15-30 min. Hun vågner omkring kl 21.30 og skriger meget, vi trøster, hun begynder at hoppe rundt i sengen, skriger, hviner. Jeg lægger mig så med hende og synger og taler roligt, vi ligger i mørke. Hun skiftevis ligger stille og nusser sine sutter, og spræller rundt og sparker og "snakker". Det kan stå på i 2-3 timer før hun sover. Altså samme som 1, bare senere, så hun faktisk først sover omkring midnat, nogen gange senere.

3: Jeg gider ikke putte hende. Hun ser tv og leger til 21-21.30. Vi går ind og putter, jeg lægger mig med hende og synger og taler roligt, i mørket. Hun sover i løbet af 30-45 minutter.

 

Resultat: Jeg er træt, træt af at putte, træt af jeg ikke har noget tid for mig selv om aftenen. Ofte sidder jeg derfor oppe lidt for sent, bare for at have lidt ro inden jeg skal sove, og er derfor træt næste dag.

 

Jeg står op hver morgen 6.30 for at sende Mathilde i skole. Da Lilly jo er faldet i søvn alt for sent lader jeg hende ofte sove til 7.30-8. Jeg har prøvet at tage hende op hver morgen kl 7, men så sover hun bare 3½ time i vuggestuen og vi har samme ballade om aftenen. Jeg har ikke noget imod at stå op på et bestemt tidspunkt i weekenden også, hvis det kan hjælpe os til at få en fornuftig rytme.

 

Det er min fornemmelse at Lilly er overtræt/overstimuleret når hun har været i vuggestue. Jeg prøver at tale med hende og sætte ord på hvad hun har lavet i dag og at nu skal vi ligge her og sove osv. Hun har ikke selv så meget sprog så jeg ved ikke så meget om hvad hun har lavet i vuggestuen. Jeg overvejer faktisk lige nu at skifte pasning, både pga hun blir syg så nemt og fordi, ja, jeg er usikker på om det er det bedste sted for hende at være. Hun virker nu rigtig glad for at komme der over, nysgerrig og er ikke ked af at sige farvel. Vuggestuen udtrykker bekymring for hendes trivsel pga hendes store fravær. Vi skal have møde med dem i næste uge (tror jeg). Men altså ved ikke hvad jeg skal sige til dem, det er jo ikke med min gode vilje hun har været syg så meget, og jeg har ikke ønsket at sende hende afsted før jeg var så sikker jeg kunne være på hun var helt rask.

 

Er der nogen der kan hjælpe? Eller anbefale en bog eller en artikel eller andet?

[Camillat]

Hvor laenge ad gangen har du forsoegt med den nye rytme?

 

Har du koert med fast aftenputte tid uanset dagsrytme i 10-14 dage i traek? 

 

Har du haft samme putteritual? 

 

Sover Lilly i tremmeseng eller samsover I? 

 

Her starter putteritual kl. 19:30 sharp med samme hver aften - men vi starter 10 min foer, hvis han skal i bad. Han er i sin seng 19:50-20 hver aften og laegger sig til at sove med det samme. Egentlig var det kl. 19, men det er blevet rykket over sommeren og det er faktisk ok. Han er SAA traet efter de 3 timer i pasning, at han spiser frokost og saa dejser han om kl. 13:30 og sover ca. 2 timer. Han vaagner ca. kl. 7, saadan helt generelt. Og har vist et soevnbehov udover det normale...

 

Hvis jeg var dig, ville jeg starte med at skabe et indre billede af, hvordan det skal vaere om aftenen(for det skal det, det har du bestemt). Lav en plan for putning, som f.eks. indeholder et kort bad HVER aften indtil planen er blevet fast rutine, saa slaek paa badet hver aften.  Bestem dig for en tidsplan med start og sluttid.

 

Vaer overbevist, kaerlig, bestemt og vedholdene! 

[My love]

Uha min tanke er at det kan blive en kamp at give hende en fast rytme, hun er næsten samme alder som min datter. Men du er nødt til at tage den kamp for din egen men også hendes skyld.

Lige nu er vi inde i en meget træls rytme med en datter der puttes omkring 1930 men som alligevel bruger en til to timer før hun sover. Det foregår sådan at hun kalder 100 gange på mig, så skal huj have ny ble, så er alt kastet ud af sengen og hun står og hopper i den og sådan fortsætter det. I dag sover hun stadig ikke og kl er 2120. Men hun har altid haft en fast rytme, så tænker det lige ju handler om at hun prøver lidt af.

Men hvor kan jeg godt sætte mig ind i hvor udmattet og træt du må være. Man kan virkelig mærke hvordan det påvirker en når man ikke har et par timers ro.

Før det ændrede sig så vores aftner sådan her ud: kl 1730 spiste vi. Derefter kom hun i bad, fik børstet tænder og blev gjort klar til natten. Så sætter vi os ind i stuen, enten leger vi eller også ser vi lidt tegnefilm, sådan at hun puttes kl 19-1915. Og så ville hun ofte falde hurtigt i søvn.

[Forunderligt]

Tak for jeres gode svar piger  :kiss der er bestemt noget at tænke over.

 

JustMe: jeg har også tænkt på om jeg bare skulle kigge på klokken og tage en beslutning og stå ved den. Grunden til at jeg har flyttet sådan rundt på tidspunktet var jo for at finde ud af om hun var overtræt og prøve at finde det gyldne øjeblik hvor hun lige var klar. Kan godt selv se det virker noget rodet. Jeg tror meget på at man kan forberede sit barn ved at have en rutine, min rutine er så den måde jeg taler med hende på, fortæller hende at nu skal vi ind og putte og snakker om hvad der er sket i dag osv. Tak for dine tanker, det lyder rigtig fornuftigt.

 

Camillat: Lilly sover i tremmeseng lige ved siden af min side af dobbeltsengen. Hun kommer som regel over og ligge i smørhullet (og vælger oftest fars arm at sove ved) i løbet af natten. Jeg prøver at putte i hendes egen seng, men hvis hun er meget ulykkelig kommer hun op og ligge lidt hos mig, inden hun kommer retur. Igen jeg kan godt se det lyder lidt rodet. Det er da et rigtig godt råd at "visualisere" og beslutte... jeg tænker lige videre over det, umiddelbart er jeg IKKE til at lade hende græde, fordi hun bliver meget ulykkelig.

 

Jeg er også lidt nået frem til at jeg egentlig ikke har så meget imod at ligge inde hos hende. Det skal bare helst ikke vare mere end en time. Tygger lige på om jeg tror det er realistisk eller om jeg skal prøve at gå. Men som sagt, jeg oplever at hun er overstimuleret og urolig og blir meget ulykkelig hvis jeg går, eller hvis jeg ikke tager hende op og trøster, og det har jeg ikke lyst til at "overrule" lige nu. Måske hvis jeg blir drevet længere ud i desperation/måske om ½-1 år...

 

My Love: Det lyder godt nok også frustrerende, er det mon fordi hun ikke er træt nok (måske er luren for lang?) Det lyder jo ellers som om I har haft en rigtig fin rytme til hende. Pyha håber nu jeg kan få rytme til Lilly

[Pumpkins]

Jeg tror at i skal beslutte jer for en rutine, og så køre med den i en længere periode, mindst en uge. Hun skal have en chance for at lære, at det er noget I gør hver dag, og ikke bare tilfældigvist 2-3 dage i træk. Når hun lærer rutinen at kende, vil hun finde tryghed i, at det er sådan hver dag, og at det ikke bliver anderledes af, hvor mange gange hun vågner, og at hun hopper og springer. Og så vil hun formegentlig give efter for rutinen, når hun ved, at det er sådan det er.

Jeg tænker faktisk, at I gør hende en bjørnetjeneste, ved at lade hende være oppe til hun segner. Hun er alt for lille til at tage en rationel beslutning om, hvornår det er bedst for hende at komme i seng, og ved at lade hende være oppe til hun falder om, lægger i faktisk ansvaret for putningen over på hende. Det bliver hendes ansvar at mærke efter, hvornår hun er træt, hendes ansvar at beslutte hvornår hun skal sove. Det ansvar er jeres, ikke hendes ;) Jeg ved, at du er en god mor, og vi gjorde det selv på næsten samme måde i en periode, indtil jeg kom til at tænke over, hvad det egentlig gjorde ved hende, at hun havde så meget bestemmelse over putningen :)

Sig endelig til, hvis jeg har misforstået det helt :kiss

Jeg er helt sikker på, at hendes helbred vil blive bedre, når hendes søvn bliver stabil. Søvnunderskud er dræbende for et imunforsvar, så selv om uld og vitaminet bestemt er gode ting, så tror jeg ikke, at det kan gøre op for søvnmanglen.

Så klø på, tag ansvaret for putningen fra hende, og indfør en klar og tryg rutine ;) En rutine behøver ikke at være at hun græder sig selv i søvn hver aften, det kan sagtens være en rutine med højtlæsning og godnatsang :)

[Pandamoren]

Hej søde

 

 

Sikke da noget rod :( For jer begge. Det kan jo ikke fungere at du slet ingen tid har om aftenen og det kan slet ikke fungere at Lilly får dårligt søvn.

 

 

Jeg vil næsten vædde på, at når hun får bedre søvn, så vil hendes immunsystem blive bedre, og hun vil være langt mindre syg.

 

 

Jeg håber, du kan få forklaret personalet hvordan det står til derhjemme, så i sammen kan lave en god strategi, for hvordan i bedst muligt får Lilly ind i en rutine.

 

 

Du skriver selv, at i aldrig har været gode til at have en fast rytme i forhold til Lilly, og det kommer altså tilbage og bider een i numsen, om man så må sige ;) Hvilket i også mærker nu. Derfor er det jo faktisk helt enkelt. I skal have en fast rutine.

 

- Rutinen skal skrives ned på papir og hænges op et synligt sted. Evt. på hendes værelse. For din skyld, så der ikke er slinger i valsen. Sig evt. højt med Lilly hvad i skal igennem hver aften, så hun også er forberedt. På sigt vil det hjælpe hende med at klargøre sig mentalt til at sove.

 

- Jeg tror, du skal stoppe med at ligge sammen med hende, når hun skal sove.

 

Jeg ved godt, at du måske føler hun har brug for trygheden, men jeg tror oprigtig, at det er dig der gør, at det tager hende så lang tid at falde i søvn. Jeg ved, du skriver, at hun bliver meget ulykkelig, hvis du går, men det er jo fordi hun ved, at du kommer tilbage og ligger sammen med hende, hvis hun giver højt nok udtryk for det. Det hun ikke ved er, at hun får alt for dårlig søvn på den måde. Du er den eneste - som voksen - der kan/skal tage ansvar for det.

 

- Min forslag er, at du putter hende, inden hun bliver overtræt! Dvs. kl. 19.00. Når i har læst bog mv., så går du ud, og beder hende putte sig. Når hun har brug for det, går du selvfølgelig ind, og beroliger hende, men kun kort, og så forlader du værelset igen.

 

- Det kommer måske til at tage 14 dage, fordi de vaner, i har nu, er så indgroet i hende. Hun vil blive rigtig sur og sikkert også ulykkelig, men du må tro på, at du sagtens kan være der for hende, selvom du ikke sover i sengen med hende. Hun er så gammel nu, at hun godt kan forstå, når du siger; "Jeg er lige inde ved siden af. Det er vigtigt du sover nu. Godnaaaat" (Eller lignende).

 

- Det er enormt vigtigt at holder målet for øje. Især det overordnet omkring sygdom mv. Så kommer det til at gå lettere, for Lilly forstår jo ikke selv målet. Hun føler kun vanen, og det vil være den som gør det rigtig svært for hende at slippe ud af det nuværende mønster. Inderst inde beder hendes krop dog om noget mere struktur.

 

- You can do it! :kram2

[Ihpets-mortilto]

Puha, det lyder hårdt :kram2

 

Vi har også (haft) en masse problemer med putning. Vi har altid haft fast rytme, så vores problem er lidt et andet sted. Men det jeg vil siger at jeg godt forstår dig, det er pisse møg hårdt. Og kampen bliver også pisse møg hård :kram2

 

Udover at gøre som alle de andre foreslår, kan du måske bruge min måde. Jeg har vurderet at det for BÅDE mig OG William var for hårdt med en lige-på-og-hårdt overgang. Derfor har jeg delt processen op i mange punkter. Dine er ikke de samme, men måske du kan bruge tankegangen.

 

Vi har taget følgende kampe:

1. William skal falde i søvn nede i egen seng, med mor i soveværelset lige ved siden af. Det tog 2,5time med gråd første aften. Nu er der ingen gråd og han accepterer det fuldt ud.

2. William bliver ikke ammet om natten mere, men putter hos mor efter 1. opvågning og for vand i flaske.

 

Nu er vi ved punkt 3: William falder i søvn i egen seng, mens mor er i stuen. Jeg sidder ved ham i noget tid til han er helt rolig og ligger sig til at putte, og siger så godnat og går ud. Indtil videre ingen problemer med denne løsning.

 

4. Jeg går ud med det samme efter godnatsang

5. William skal blive liggende i egen seng hele natten, må gerne få vand i flaske

6. William skal blive liggende i egen seng hele natten, ingen vand

7. Ingen natamning, evt. tår vand

 

 

Desuden har vi en MEGET fast plan for aftenen:

Klokken 19:00 far (og ALTID far, uanset hvad William lige synes, selvfølgelig med undtagelse af når J ikke er hjemme) pusler, børster tænder, giver dråber, giver nattøj på. Sidder med far i sofaen og ser ramasjang.

Klokken 19:30 UANSET om han virker træt eller ej, går med mor i soveværelset hvor han bliver ammet til nat. Lagt i egen seng. Jeg synger Solen er så rød mor - og KUN den sang og ALTID den sang.

 

Det sker af og til at rytmen er rykket ½ time hvis William er meget træt. Den bliver ALDRIG senere og vi holder hårdt på at vi ikke kan være ude senere så rytmen bliver spoleret.

[Mistel]

Jeg vil også lægge mig op ad det de andre svarer. Beslut dig for en rutine og hold fast! Det er naturligvis helt vildt meget nemmere sagt end gjort! Vi har/har haft alle mulige problemer med Vitus - pt. at han vågner 3-4 gange i løbet af natten, og det er bare HÅRDT. At jeg ved, at jeg skal til at vænne ham fra sin natflaske, og jeg bare ikke ORKER at tænke tanken til ende.

Men lige med putningen går det nu meget godt efterhånden. Vi spiser aftensmad kl. 17 (hvis det bliver meget senere end det, bryder Vitus verden sammen!) Vi leger/hygger til ca. 18.15, hvor han kommer i bad. Ca. 18.45 får han en godnatflaske og bliver puttet. Nogle gange falder han i søvn i mine arme, som regel sover han i løbet af 15 minutter, sjældent udvikler det sig til en eller anden vanvittig skrigetur og tager 1½ time. Men sådan gør vi altid, og det virker som om han ved, hvad der skal ske, og er tilfreds med det. Men vi har også taget en meget grundlæggende beslutning om, at sådan ER det bare. 

 

Mht. at Lilly bliver meget syg... Ja, jeg ved sørme ikke rigtig. Vitus har også haft mere eller mindre permanent snot siden han er startet, men det lader ikke til at genere ham. Måske ville det give mening at have hende et mindre sted, hvis hun er lidt "sart". Jeg tænker - jeg har også selv oplevet at være i sådan nogle perioder, hvor jeg bare har raget alting til mig. Den ene kæmpe forkølelse efter den anden og til sidst har jeg bare været sådan banket helt i bund. Måske er det også sådan for Lilly. Jeg har personligt aldrig haft nogen glæde af Echinamin - jeg kender andre, der har, så måske er det også en individuel ting..

 

Ang. hendes fravær, så vil jeg da lige nævne, at min mand var kommet til at tale med en af sine kolleger om små børn og sygdom, og hun sagde, at hun havde regnet ud, at det første år hendes datter havde gået i VS, havde hun været fraværende 60% (!!!!!!!!!!!!!!) pga. sygdom. Jeg siger det bare. Så det der med, at de er bekymrede for hendes trivsel, der må jeg indrømme, at der tænker jeg sådan lidt - ja ja... Jeg opfatter dig som en enormt omhyggelig mor! Er du bekymret?

[Forunderligt]

1000 tak for alle jeres svar og tanker, de er læst, jeg har bare ikke lige haft tid til at svare.

[Guest]

Jeg er enig med de andre, men især med Stephie i at tage tingene i etaper. Ingen af jer kan rumme at lave alt om på 1 gang!

[Forunderligt]

Jeg tror at i skal beslutte jer for en rutine, og så køre med den i en længere periode, mindst en uge. Hun skal have en chance for at lære, at det er noget I gør hver dag, og ikke bare tilfældigvist 2-3 dage i træk. Når hun lærer rutinen at kende, vil hun finde tryghed i, at det er sådan hver dag, og at det ikke bliver anderledes af, hvor mange gange hun vågner, og at hun hopper og springer. Og så vil hun formegentlig give efter for rutinen, når hun ved, at det er sådan det er.

Jeg tænker faktisk, at I gør hende en bjørnetjeneste, ved at lade hende være oppe til hun segner. Hun er alt for lille til at tage en rationel beslutning om, hvornår det er bedst for hende at komme i seng, og ved at lade hende være oppe til hun falder om, lægger i faktisk ansvaret for putningen over på hende. Det bliver hendes ansvar at mærke efter, hvornår hun er træt, hendes ansvar at beslutte hvornår hun skal sove. Det ansvar er jeres, ikke hendes ;) Jeg ved, at du er en god mor, og vi gjorde det selv på næsten samme måde i en periode, indtil jeg kom til at tænke over, hvad det egentlig gjorde ved hende, at hun havde så meget bestemmelse over putningen :)

Sig endelig til, hvis jeg har misforstået det helt :kiss

Jeg er helt sikker på, at hendes helbred vil blive bedre, når hendes søvn bliver stabil. Søvnunderskud er dræbende for et imunforsvar, så selv om uld og vitaminet bestemt er gode ting, så tror jeg ikke, at det kan gøre op for søvnmanglen.

Så klø på, tag ansvaret for putningen fra hende, og indfør en klar og tryg rutine ;) En rutine behøver ikke at være at hun græder sig selv i søvn hver aften, det kan sagtens være en rutine med højtlæsning og godnatsang :)

Jeg syns faktisk det er lidt voldsomt at tale om at hun tager ansvar for hvornår hun skal i seng. Selv om jeg nu har tygget på formuleringen flere gange. Det er simpelthen lettere at putte hende hvis hun sidder og gnider øjne, hun kommer aldrig selv og siger at hun vil puttes eller får lov at dejse omkuld sådan direkte. Men ja, det kan da godt være det er for meget.

Jeg håber meget vi kan finde ud af en fast rutine og rytme, da det jo ligesom er vejen frem, men det er ikke så let. Og ja det er nok ret meget vores egen skyld fordi vi har ladet "kampen" vente.

[Forunderligt]

Hej søde

 

 

Sikke da noget rod :( For jer begge. Det kan jo ikke fungere at du slet ingen tid har om aftenen og det kan slet ikke fungere at Lilly får dårligt søvn.

 

 

Jeg vil næsten vædde på, at når hun får bedre søvn, så vil hendes immunsystem blive bedre, og hun vil være langt mindre syg.

 

 

Jeg håber, du kan få forklaret personalet hvordan det står til derhjemme, så i sammen kan lave en god strategi, for hvordan i bedst muligt får Lilly ind i en rutine.

 

 

Du skriver selv, at i aldrig har været gode til at have en fast rytme i forhold til Lilly, og det kommer altså tilbage og bider een i numsen, om man så må sige ;) Hvilket i også mærker nu. Derfor er det jo faktisk helt enkelt. I skal have en fast rutine.

 

- Rutinen skal skrives ned på papir og hænges op et synligt sted. Evt. på hendes værelse. For din skyld, så der ikke er slinger i valsen. Sig evt. højt med Lilly hvad i skal igennem hver aften, så hun også er forberedt. På sigt vil det hjælpe hende med at klargøre sig mentalt til at sove.

 

- Jeg tror, du skal stoppe med at ligge sammen med hende, når hun skal sove.

 

Jeg ved godt, at du måske føler hun har brug for trygheden, men jeg tror oprigtig, at det er dig der gør, at det tager hende så lang tid at falde i søvn. Jeg ved, du skriver, at hun bliver meget ulykkelig, hvis du går, men det er jo fordi hun ved, at du kommer tilbage og ligger sammen med hende, hvis hun giver højt nok udtryk for det. Det hun ikke ved er, at hun får alt for dårlig søvn på den måde. Du er den eneste - som voksen - der kan/skal tage ansvar for det.

 

- Min forslag er, at du putter hende, inden hun bliver overtræt! Dvs. kl. 19.00. Når i har læst bog mv., så går du ud, og beder hende putte sig. Når hun har brug for det, går du selvfølgelig ind, og beroliger hende, men kun kort, og så forlader du værelset igen.

 

- Det kommer måske til at tage 14 dage, fordi de vaner, i har nu, er så indgroet i hende. Hun vil blive rigtig sur og sikkert også ulykkelig, men du må tro på, at du sagtens kan være der for hende, selvom du ikke sover i sengen med hende. Hun er så gammel nu, at hun godt kan forstå, når du siger; "Jeg er lige inde ved siden af. Det er vigtigt du sover nu. Godnaaaat" (Eller lignende).

 

- Det er enormt vigtigt at holder målet for øje. Især det overordnet omkring sygdom mv. Så kommer det til at gå lettere, for Lilly forstår jo ikke selv målet. Hun føler kun vanen, og det vil være den som gør det rigtig svært for hende at slippe ud af det nuværende mønster. Inderst inde beder hendes krop dog om noget mere struktur.

 

- You can do it! :kram2

Jeg havde simpelthen ikke tænkt på at der kunne være sammenhæng mellem hendes dårlige søvn og immunforsvar, altså den retning. Nogen gange må jeg virkelig tage mig til hovedet over mig selv, for det er da rimeligt oplagt for os andre at det ikke er gavnligt at sove for lidt eller forstyrret. Jeg havde mest tænkt at hun jo sover dårligt og uregelmæssigt på grund af sygdom, ikke omvendt.

 

Tak for rigtig gode forslag, vi arbejder på sagen.

[Forunderligt]

Puha, det lyder hårdt :kram2

 

Vi har også (haft) en masse problemer med putning. Vi har altid haft fast rytme, så vores problem er lidt et andet sted. Men det jeg vil siger at jeg godt forstår dig, det er pisse møg hårdt. Og kampen bliver også pisse møg hård :kram2

 

Udover at gøre som alle de andre foreslår, kan du måske bruge min måde. Jeg har vurderet at det for BÅDE mig OG William var for hårdt med en lige-på-og-hårdt overgang. Derfor har jeg delt processen op i mange punkter. Dine er ikke de samme, men måske du kan bruge tankegangen.

 

Vi har taget følgende kampe:

1. William skal falde i søvn nede i egen seng, med mor i soveværelset lige ved siden af. Det tog 2,5time med gråd første aften. Nu er der ingen gråd og han accepterer det fuldt ud.

2. William bliver ikke ammet om natten mere, men putter hos mor efter 1. opvågning og for vand i flaske.

 

Nu er vi ved punkt 3: William falder i søvn i egen seng, mens mor er i stuen. Jeg sidder ved ham i noget tid til han er helt rolig og ligger sig til at putte, og siger så godnat og går ud. Indtil videre ingen problemer med denne løsning.

 

4. Jeg går ud med det samme efter godnatsang

5. William skal blive liggende i egen seng hele natten, må gerne få vand i flaske

6. William skal blive liggende i egen seng hele natten, ingen vand

7. Ingen natamning, evt. tår vand

 

 

Desuden har vi en MEGET fast plan for aftenen:

Klokken 19:00 far (og ALTID far, uanset hvad William lige synes, selvfølgelig med undtagelse af når J ikke er hjemme) pusler, børster tænder, giver dråber, giver nattøj på. Sidder med far i sofaen og ser ramasjang.

Klokken 19:30 UANSET om han virker træt eller ej, går med mor i soveværelset hvor han bliver ammet til nat. Lagt i egen seng. Jeg synger Solen er så rød mor - og KUN den sang og ALTID den sang.

 

Det sker af og til at rytmen er rykket ½ time hvis William er meget træt. Den bliver ALDRIG senere og vi holder hårdt på at vi ikke kan være ude senere så rytmen bliver spoleret.

Fantastisk god ide med delmål. Det gør det jo også mere overskueligt.

[Forunderligt]

Jeg vil også lægge mig op ad det de andre svarer. Beslut dig for en rutine og hold fast! Det er naturligvis helt vildt meget nemmere sagt end gjort! Vi har/har haft alle mulige problemer med Vitus - pt. at han vågner 3-4 gange i løbet af natten, og det er bare HÅRDT. At jeg ved, at jeg skal til at vænne ham fra sin natflaske, og jeg bare ikke ORKER at tænke tanken til ende.

Men lige med putningen går det nu meget godt efterhånden. Vi spiser aftensmad kl. 17 (hvis det bliver meget senere end det, bryder Vitus verden sammen!) Vi leger/hygger til ca. 18.15, hvor han kommer i bad. Ca. 18.45 får han en godnatflaske og bliver puttet. Nogle gange falder han i søvn i mine arme, som regel sover han i løbet af 15 minutter, sjældent udvikler det sig til en eller anden vanvittig skrigetur og tager 1½ time. Men sådan gør vi altid, og det virker som om han ved, hvad der skal ske, og er tilfreds med det. Men vi har også taget en meget grundlæggende beslutning om, at sådan ER det bare. 

 

Mht. at Lilly bliver meget syg... Ja, jeg ved sørme ikke rigtig. Vitus har også haft mere eller mindre permanent snot siden han er startet, men det lader ikke til at genere ham. Måske ville det give mening at have hende et mindre sted, hvis hun er lidt "sart". Jeg tænker - jeg har også selv oplevet at være i sådan nogle perioder, hvor jeg bare har raget alting til mig. Den ene kæmpe forkølelse efter den anden og til sidst har jeg bare været sådan banket helt i bund. Måske er det også sådan for Lilly. Jeg har personligt aldrig haft nogen glæde af Echinamin - jeg kender andre, der har, så måske er det også en individuel ting..

 

Ang. hendes fravær, så vil jeg da lige nævne, at min mand var kommet til at tale med en af sine kolleger om små børn og sygdom, og hun sagde, at hun havde regnet ud, at det første år hendes datter havde gået i VS, havde hun været fraværende 60% (!!!!!!!!!!!!!!) pga. sygdom. Jeg siger det bare. Så det der med, at de er bekymrede for hendes trivsel, der må jeg indrømme, at der tænker jeg sådan lidt - ja ja... Jeg opfatter dig som en enormt omhyggelig mor! Er du bekymret?

Nej jeg er faktisk ikke bekymret for hendes udvikling, jeg har ikke ret god kemi med den vuggestue og glæder mig faktisk til hun skal i børnehave engang. Men vi vil da gerne høre hvad de har at sige og om de har nogle gode forslag.

[Forunderligt]

Jeg er enig med de andre, men især med Stephie i at tage tingene i etaper. Ingen af jer kan rumme at lave alt om på 1 gang!

God råd tror jeg, det tager vi.

[Forunderligt]

Sådan overordnet set kan jeg godt se at en fast rutine må være vejen frem, altså indføre nogle faste ritualer inden sengetid og et fast tidspunkt. (og tak for inspiration piger!) Det er vi startet på. Næste etape blir at hun skal falde i søvn alene. Lige nu går det faktisk fuldstændig nøjagtig lige så tilfældigt som hele tiden. Bortset fra at vi nu har fast puttetidspunkt, en rutine og et fast stå op tidspunkt.

 

Kl 19 begynder vi at gøre klar, jeg fortæller hende hvad der skal ske ("Nu skal vi læse og så skal du skiftes og børste tænder, så skal vi synge og så skal du sove"). Og kl 19.30 går vi ind i mørkt soveværelse, synger godnatsangen (hun har 2 jeg altid synger, den ene eller begge) og så kommer hun i egen seng og jeg lægger mig ved siden af. Så langt så godt... Så bruger hun alt mellem 15 min og 2½ time på at falde i søvn. Ca halvdelen af nætterne vågner hun midt om natten og enten skriger eller klynker og rumsterer rundt. Hun kommer op i vores seng og fortsætter med at holde alle vågne 1-2 times tid. Om morgenen vækker jeg hende kl 7.30 hvis hun ikke har meldt sig endnu. 

 

Lige nu er det rimelig meget op ad bakke men jeg håber selvfølgelig at putteritualet og at vi står op hver morgen alligevel gir pote på et tidspunkt. Ellers ved jeg simpelthen ikke hvad der skal til for at få stabil søvn. Det her med at vågne om natten forstår jeg slet ikke, hun får ikke noget at drikke eller spise... 

[Guest cmbk]

Er det ikke en løsning at gå derind, lige nusse og tysse og så undgå at tage hende op i sengen?

[Forunderligt]

Er det ikke en løsning at gå derind, lige nusse og tysse og så undgå at tage hende op i sengen?

Vi er ikke nået til at lade hende falde i søvn alene, det kommer til at koste noget gråd og kamp.

 

Om natten sover vi i samme rum. Jeg starter altid med at forsøge at tysse men hun rejser sig op og græder, derfor kommer hun over i vores seng. Det er heller ikke så meget det som er problemet syns jeg - selv om det ville være optimalt hvis hun lå hele natten i egen seng - det store problem er egentlig at hun mosler rundt og tilsyneladende ikke kan sove i flere timer, selv om vi er meget stille og der er helt mørkt osv.

[Forunderligt]

Altså min fornemmelse siger mig hun er overtræt/overstimuleret... Her til aften er det hendes far som har prøvet at putte, han gav op efter 1½ time og tog hende med ind i stuen og fylde mere mad på, nu prøver han igen med hys skrigetur til resultat  :(

[Pumpkins]

Det skal nok komme :kram2 Er sikker på at hun bare lige skal lære rutinen at kende :)

Beklager, hvis mit indlæg før ramte hårdt. Det var bestemt ikke et angreb eller en kritik :) "Ansvar" er et tungt ord, men det er nok det eneste jeg synes dækker. Vi har selv i en periode gjort mere eller mindre som jer, indtil vi indså at vi gjorde alle en bjørnetjeneste. Og det var førs, da jeg tænkte over ansvarsdelen, at det rigtigt gik op for mig :)

[Pandamoren]

Sådan overordnet set kan jeg godt se at en fast rutine må være vejen frem, altså indføre nogle faste ritualer inden sengetid og et fast tidspunkt. (og tak for inspiration piger!) Det er vi startet på. Næste etape blir at hun skal falde i søvn alene. Lige nu går det faktisk fuldstændig nøjagtig lige så tilfældigt som hele tiden. Bortset fra at vi nu har fast puttetidspunkt, en rutine og et fast stå op tidspunkt.

 

Kl 19 begynder vi at gøre klar, jeg fortæller hende hvad der skal ske ("Nu skal vi læse og så skal du skiftes og børste tænder, så skal vi synge og så skal du sove"). Og kl 19.30 går vi ind i mørkt soveværelse, synger godnatsangen (hun har 2 jeg altid synger, den ene eller begge) og så kommer hun i egen seng og jeg lægger mig ved siden af. Så langt så godt... Så bruger hun alt mellem 15 min og 2½ time på at falde i søvn. Ca halvdelen af nætterne vågner hun midt om natten og enten skriger eller klynker og rumsterer rundt. Hun kommer op i vores seng og fortsætter med at holde alle vågne 1-2 times tid. Om morgenen vækker jeg hende kl 7.30 hvis hun ikke har meldt sig endnu. 

 

Lige nu er det rimelig meget op ad bakke men jeg håber selvfølgelig at putteritualet og at vi står op hver morgen alligevel gir pote på et tidspunkt. Ellers ved jeg simpelthen ikke hvad der skal til for at få stabil søvn. Det her med at vågne om natten forstår jeg slet ikke, hun får ikke noget at drikke eller spise... 

Måske vågner hun op om natten og nægter at sove videre, fordi du ikke ligger i sengen ved siden af hende længere?

 

Det vil være op af bakke i et langt stykke tid, for for hende vil det være rigtig hårdt og svært at ligge de gamle vaner på hylden.

 

Prøv og visualiser hvordan det ville være for dig at lægge en dårlig vane fra dig. Det vil kræve tilvænning og tilbagefald men hvis du har en person der lige præcis ved hvilken retning du skal gå, så bliver det hele noget nemmere. Det er den person du skal være for Lilly :)

[Forunderligt]

Pyha jeg syns ikke det går spor godt. Jo fra 19-19.20-30 hvor jeg læser bog, pusler, synger osv det går fint. Derefter not so much. Den seneste uge har jeg også ligget  hos hende som jeg plejer, men hun falder ikke i søvn, det ender alligevel med skrig og skrål så det virker jo tydeligvis ikke. Så i aftes gik jeg ud efter jeg havde sagt godnat. Først reagerede hun slet ikke, lå bare og sang lidt. 20 min senere, hvor hun typisk første gang beder om at komme over og ligge hos mig opdagede hun jo så jeg ikke var der og skreg. Jeg gik ind til hende hver 1½-2 minutter og trøstede, sagde godnat, lagde hende ned og gik. Og hun bare skreg og skreg i ½ time før hun gik omkuld. Jeg havde ondt i ryggen af bare anspændthed efter den omgang. Men det gør vi nu og hun burde lære det indenfor en uge - åh det håber jeg virkelig ellers så magter jeg det ikke. Det er så frygteligt når hun blir så ulykkelig. Men som sagt, det andet virkede heller ikke og endte alligevel i skrig og gråd.

 

Til gengæld vågnede hun så kl 1. Fik hende til at sove til kl 2, hvor hun vågnede igen. Fik ingen søvn, hun lå bare og snakkede og rumsterede, stod op kl 3 og gav vand og en banan som hun spiste det meste af. Alt i mørke og med dæmpede stemmer... alligevel blev hun ved at brokke og sparke og ikke sove til kl 5. Jeg sku op 7.30 og vækkede en dybt sovende Lilly kl 8. Ej hvor er det altså hårdt! Det er som om når først hun vågner om natten så er hun virkelig meget vågen og der er ikke rigtig noget der hjælper. Ikke noget jeg kender til i hvert fald. Vi er stoppet med at give flaske om natten forlængst for det hjalp alligevel heller ikke på at falde i søvn igen. Men det her er flere gange om ugen. Håber det bare er en fase... Hun har også virkelig temperaments anfald for tiden...

 

Vi var til møde med vuggestuen pga de var bekymret for hendes fravær. Det ku ikke bruges til så meget syns jeg, jeg fik lidt indtryk af at de troede vi ikke havde styr på noget. De sagde at andre børn har i gennemsnit 15 sygedage på et år. Lilly har i hvert fald 3 gange så meget hvis ikke mere. Men det hænger også sammen med at jeg ikke sender hende afsted hvis jeg er usikker på om hun er frisk, altså hvis hun " bare" er voldsomt forkølet og hoster kan jeg finde på at holde hende hjemme nogle dage. Og når hun er rask igen efter en sygdoms periode holder jeg hende også hjemme en ekstra dag. Det er vores oplevelse at hun kommer rask i vuggestue og kommer syg hjem, gang på gang på gang. Og vi gør hvad vi kan med uld undertøj, vitaminer, tilskud, zoneterapi, håndvask og sørge for hun altid har hjemmesko og uldtrøje med i vug osv. 

 

Håber så meget vi går en stabil periode i møde, både med søvn og med fremmøde i vuggestue osv. Så hun kan komme bedre i trivsel (syns egentlig det er mærkeligt at skrive for jeg syns hun er i fin trivsel og udvikling, trods sygdom). 

[Mette]

Som pandamoren skriver er jeg også ret sikker på at hun vågner op om natten og ikke kan sove fordi hun er vant til at du lå ved siden af hende da hun faldt i søvn. Vågner jeg fx midt om natten ville jeg da også blive helt forvirret over det hvis min man ikke var der når han lå der da jeg faldt i søvn. For mig ville det være første prioritet at få ændret. Så hellere gå ind og ud tusind gange end at ligge ved siden af.de dage Vigga har svært ved at sove går vi også ind og ud tusind gange, og det er efterhånden meget sjældent nødvendigt mere.

Håber snart i får styr på søvnen :)

[Pandamoren]

Pyha jeg syns ikke det går spor godt. Jo fra 19-19.20-30 hvor jeg læser bog, pusler, synger osv det går fint. Derefter not so much. Den seneste uge har jeg også ligget  hos hende som jeg plejer, men hun falder ikke i søvn, det ender alligevel med skrig og skrål så det virker jo tydeligvis ikke. Så i aftes gik jeg ud efter jeg havde sagt godnat. Først reagerede hun slet ikke, lå bare og sang lidt. 20 min senere, hvor hun typisk første gang beder om at komme over og ligge hos mig opdagede hun jo så jeg ikke var der og skreg. Jeg gik ind til hende hver 1½-2 minutter og trøstede, sagde godnat, lagde hende ned og gik. Og hun bare skreg og skreg i ½ time før hun gik omkuld. Jeg havde ondt i ryggen af bare anspændthed efter den omgang. Men det gør vi nu og hun burde lære det indenfor en uge - åh det håber jeg virkelig ellers så magter jeg det ikke. Det er så frygteligt når hun blir så ulykkelig. Men som sagt, det andet virkede heller ikke og endte alligevel i skrig og gråd.

 

Til gengæld vågnede hun så kl 1. Fik hende til at sove til kl 2, hvor hun vågnede igen. Fik ingen søvn, hun lå bare og snakkede og rumsterede, stod op kl 3 og gav vand og en banan som hun spiste det meste af. Alt i mørke og med dæmpede stemmer... alligevel blev hun ved at brokke og sparke og ikke sove til kl 5. Jeg sku op 7.30 og vækkede en dybt sovende Lilly kl 8. Ej hvor er det altså hårdt! Det er som om når først hun vågner om natten så er hun virkelig meget vågen og der er ikke rigtig noget der hjælper. Ikke noget jeg kender til i hvert fald. Vi er stoppet med at give flaske om natten forlængst for det hjalp alligevel heller ikke på at falde i søvn igen. Men det her er flere gange om ugen. Håber det bare er en fase... Hun har også virkelig temperaments anfald for tiden...

 

Vi var til møde med vuggestuen pga de var bekymret for hendes fravær. Det ku ikke bruges til så meget syns jeg, jeg fik lidt indtryk af at de troede vi ikke havde styr på noget. De sagde at andre børn har i gennemsnit 15 sygedage på et år. Lilly har i hvert fald 3 gange så meget hvis ikke mere. Men det hænger også sammen med at jeg ikke sender hende afsted hvis jeg er usikker på om hun er frisk, altså hvis hun " bare" er voldsomt forkølet og hoster kan jeg finde på at holde hende hjemme nogle dage. Og når hun er rask igen efter en sygdoms periode holder jeg hende også hjemme en ekstra dag. Det er vores oplevelse at hun kommer rask i vuggestue og kommer syg hjem, gang på gang på gang. Og vi gør hvad vi kan med uld undertøj, vitaminer, tilskud, zoneterapi, håndvask og sørge for hun altid har hjemmesko og uldtrøje med i vug osv. 

 

Håber så meget vi går en stabil periode i møde, både med søvn og med fremmøde i vuggestue osv. Så hun kan komme bedre i trivsel (syns egentlig det er mærkeligt at skrive for jeg syns hun er i fin trivsel og udvikling, trods sygdom). 

Først og fremmest et stort kram! :kram2

 

Det er godt i får gjort noget ved det nu! Hold fast i det.

 

 

Jeg bliver nødt til at gentag mig selv, for at du bedre kan finde ro omkring Lilly´s reaktion (til det med rødt). 1/2 time er faktisk ikke længe. Nu har vi aldrig alrig været ude i det, men jeg har hørt fra mødre med timevis af gråd hos børn der har indgroet vaner.

 

De føler sig forvirrede ikke svigtet.

 

Det er altså vigtigt at skelne. Især når det drejer sig om en 2 årig pige. Hun forstår, at du er der, sålænge du fortsætter med at kigge ind til hende ind imellem, får ro på hende og puttet hende igen. Helt roligt.

 

Jeg synes personligt godt, du kan bruge sprog, når hun er så gammel. Sig noget med: " Lilly, du skal sove nu, det er godt for dig Du skal jo op og i vuggestue i morgen tidlig. Godnat, jeg elsker dig".

 

 

Igen, du skal forstå det er en vane der er så indgroet i hende. Det samme med at vågne op om natten og rumstere rundt. Hendes indre ur vækker hende simpelthen - hvorfor?

 

Fordi hun får stimuli.

 

Enten kommer hun over til jer. Hun får vand. Hun får banan.

 

Hvis ikke hun spørger efter vand, så synes jeg personligt ikke man begynde med det. Mad skal hun slet ikke have! Hun burde jo være mæt.

 

Mad vækker sanserne, så hun får endnu sværere ved at sove! :)

 

Hendes temperamentsanfald kan også hænge sammen med den dårlige søvn. Det er jo helt naturligt at man får kortere lunte, dårligere koncentration mv. når man sover lidt og/eller dårligt om natten.

 

 

 

På med vanten søde! Det er altså ikke sikkert hun kan omstille sig på en uge, når vanerne er så indgroet. Men du skal fortsætte. Sig til dig selv at det er bedst for Lilly. Hun vil muligvis også få tilbagefald, men hold fast i rutinen!

[Forunderligt]

Som pandamoren skriver er jeg også ret sikker på at hun vågner op om natten og ikke kan sove fordi hun er vant til at du lå ved siden af hende da hun faldt i søvn. Vågner jeg fx midt om natten ville jeg da også blive helt forvirret over det hvis min man ikke var der når han lå der da jeg faldt i søvn. For mig ville det være første prioritet at få ændret. Så hellere gå ind og ud tusind gange end at ligge ved siden af.de dage Vigga har svært ved at sove går vi også ind og ud tusind gange, og det er efterhånden meget sjældent nødvendigt mere.

Håber snart i får styr på søvnen :)

Nu ligger jeg jo og sover lige ved siden af hende når hun vågner... da hendes tremmeseng står ved siden af dobbeltsengen i soveværelset. Men ja vi har jo besluttet at jeg ikke skal ligge der mens hun falder i søvn da det alligevel ikke hjælper hende til at sove. Det kan godt være det ville hjælpe at få hende på eget værelse men det er bare ikke en mulighed før Melissa flytter hjemmefra.

 

Tak for din kommentar  :kiss håber sørme også der snart kommer styr på det for det her er altså hårdt