PKS

[Solvej80]

Har nogen af jer prøvet at få et planlagt kejsersnit?

Hvordan fik I lov, hvordan gik det, kan man holde baby med det samme?

Jeg har været ved at tage billetten ved de to sidste fødsler pga fastsiddende moderkage og en masse masse blod og akut operation. Så jeg så ikke baby fik den der test. Og så først rigtig baby efter flere timer. Det skal jeg ikke igennem igen. Jeg er meget ny gravid men er simpelthen så bange for ikke at få kejsersnit og rissikoen for at dø. Men hvis hospitalet siger nej skal jeg se om jeg kan betale mig fra det på et privat hospital.

[Susse]

Synes at det lyder som om du er en oplagt kandidat til pks, både pga dit tidligere forløb men især pga din frygt... du må jo høre din jordemoder når du ser hende...

Mit ks var ikke helt psk men næsten (baby vendte sig kort før igangsættelse hvilket resulterede i ks samme dag da jeg var langt over tid)... så det forløb meget som et pks. Fik et visuelt kejsersnit. Dvs da de havde fået Olivias hoved og skulder ud sænkede de klædet så jeg så hende blive hevet ud af min mave og hun kom så direkte op på mit bryst... Der lå hun så lidt tid mens de syede mig sammen.. Fordi hun var stor skulle hun vejes forholdsvist hurtigt. Men både vejning og alle undersøgelser lavede de lige ved siden af mig så jeg kunne se alt. Hun blev så lagt til mens jeg stadig lå på operationsbordet og blev kun flyttet mens jeg kom over i en seng. Så havde hende hos mig hele tiden. Super god oplevelse :D

[Guest]

Jeg fik planlagt kejsersnit med min datter.

 

Da jeg fik akut kejsersnit med min søn, blev jeg da jeg ventede min datter, kaldt til samtale hos en læge, hvor vi skulle drøfte fødselsform. Jeg var i starten ret sikker på, at jeg ville forsøge mig med vaginal fødsel.

Jeg blev så løbende i graviditeten inviteret til samtaler med lægen om jeg havde ændret holdning til fødselsform. Jeg følte lidt pga alle de indkaldelser, de forsøgte at fortælle mig, at de mente jeg skulle vælge pks. De sagde det aldrig, de lod det være mit valg, men det var den føelse jeg havde.

 

Jeg havde en del komplikationer under begge mine graviditeter, jeg havde blandt andet problemer med mit hjerte. Pga det, ville de ikke have jeg gik over tid, men pga mit akutte kejsersnit ville de ikke sætte mig igang. Vi har ikke for vane i min familie, at gå igang af os selv, så det trak jo i pks retning.

Jeg var i forhøjet risiko for at få aks igen, og på Hillerød hvor jeg fødte, har de den politik, at føder man ved aks, så har fødselsgangen ansvaret for barnet de første timer, og opvågning for moderen. Det betød at jeg kun så min søn 5 min de første 3 timer og ikke var med til at han blev målt.

Ved pks, kommer barnet med moderen på opvågning, såfremt alt er gået efter bogen. Spørg mig ikke om logikken, lægen synes også det var skævt, men det var den politik jeg fik at vide der var for 2½ år siden på hillerød - det kan have ændret sig.

Pga mit hjerte kunne jeg risikere under en fødsel, at få noget medicin, som ville betyde at min datter skulle på neonatal når hun blev født.

 

Alle de begrundelser gjorde at jeg besluttede mig for pks. Selv om jeg følte de forsøgte mig at få mig derhen, så var jeg alligevel i tvivl om jeg skulle kæmpe for at få pks. Det var en enorm svær beslutning for mig og jeg følte ikke jeg selv var i stand til at tage en kæmpe kamp om det. Jeg havde derfor min mor med til møde med lægen, min mand kunne ikke, så jeg havde en med til at banke i bordet.

Jeg fortalte lægen alle overstående begrundelser, han åndede lettet op og fandt kalenderen frem. Så i løbet af 5 min, var det besluttet, at jeg skulle have pks og jeg havde valgt min datters fødselsdag ud fra 4 dage jeg fik at vælge imellem.

Cassandra valgte så at ligge sig med hovedet den forkerte vej, det var jeg lykkelig for. Det var som sagt en svær beslutning for mig, men en sædefødsel er for mig ikke en mulighed. Så jeg følte lidt hun hjalp mig til at fortælle mig at det var den rigtige beslutning :)

 

Selve kejsersnittet forløb ok. Der var en hyggelig stemning på operationsstuen. Det var yderst mærkeligt, selv at ligge sig på operationsbordet velvidende man havde et barn til snart og ikke selv kunne gå af bordet.

Desværre havde jeg rigtig meget forstervand. De sagde, at Cassandra blev født på en bølge. Der er i forvejen en forhøjet risiko for at barnet får vand i lungerne, ved kejsersnit, men pga alt det vand jeg havde i kroppen, så havde Cassandra slugt rigtig meget vand.

De første 30 min, brugte hun på det bord der var, der blev tilkaldt læge og hun blev suget og fik ilt i de 30 min. Der var et ur jeg kunne kigge på og kunne bare se hvordan det gik op og op i tid.

Efter de 30 min fik jeg set Cassandra meget kort, da de lige tog hende over til mig, men jeg holdt hende ikke. Derefter kom hun i kuvøse og blev kørt skrigende til neonatal, hvor hun brugte den første havle dag på at få ilt.

Efter den halve dag fik hun ilten af, men havde nogle dage hvor hun var plaget af vandet. Vi blev på neonatal et par dage og så kom vi hjem og hun er ikke mærket af noget i dag.

 

Jeg fik altså hverken min søn eller min datter til mig de første par timer. Med min søn var de ikke specielt opmærksomme på at jeg ville være hos ham. Det synes jeg de var med min datter og på opvågning var de gode til at ringe til neonatal for at høre hvordan hun havde det og de var meget opmærksomme på at få mig hurtigt ned til hende og da jeg kom på neonatal blev hun straks lagt op til mig. Jeg har ikke været med til mål og vejningn ved nogle af dem, men det kunne have været muligt ved pks, hvis alt var gået efter bogen.

Ved det akutte, der var jeg lam helt op til armene, så der havde det ikke været forsvarligt at holde min søn, jeg ved ikke om det reelt var muligt, men det havde kun været et par minutter.

Ved det planlagte, fik jeg det rigtig dårligt. Så jeg kunne heller ikke holde min datter der, hvis det havde været muligt, mine arme virkede dog der.

 

Såvidt jeg ved, har de fleste hospitaler en politk om, at mor og barn er sammen hvis det er muligt. Jeg fornemmer de bliver mere og mere opmærksomme på det efterhånden som årene går. På hillerød var de blot ikke helt med på alle parametre, ihvertfald ikke da jeg fik mine kejsersnit. Men spørg hvordan politikken er, der hvor du skal føde. Så er du forberedt, men du skal også forberede dig på, at alt ikke nødvendigvis går efter bogen. Jeg synes det har været nemmere at acceptere at alt ikke gik helt efter bogen ved det planlagte, da min datter havde brug for den hjælp på neonatal og derfor har jeg haft langt nemmere ved at acceptere det, end at jeg ikke så min søn de første timer.

 

Held og lykke med det hele og jeg vil da også mene du har en god begrundelse for at ville have kejsersnit.

[Ihpets-mortilto]

Jeg fik PKS (planlagt i under 1 døgn). Det gik ikke helt som forventet. Jeg fik ham lige kort at se, og så gik de væk med ham. Jeg så ham første gang (sådan rigtigt) da han var over 4 timer gammel.

 

Jeg ønsker det IKKE igen (det gjorde jeg heller ikke første gang). Men der er jo nogle RIGTIG GODE grunde til at få PKS og hvis det er for at sikre morens eller babyens sikkerhed så er det da det eneste rigtige.

[Solvej80]

Synes at det lyder som om du er en oplagt kandidat til pks, både pga dit tidligere forløb men især pga din frygt... du må jo høre din jordemoder når du ser hende...

Mit ks var ikke helt psk men næsten (baby vendte sig kort før igangsættelse hvilket resulterede i ks samme dag da jeg var langt over tid)... så det forløb meget som et pks. Fik et visuelt kejsersnit. Dvs da de havde fået Olivias hoved og skulder ud sænkede de klædet så jeg så hende blive hevet ud af min mave og hun kom så direkte op på mit bryst... Der lå hun så lidt tid mens de syede mig sammen.. Fordi hun var stor skulle hun vejes forholdsvist hurtigt. Men både vejning og alle undersøgelser lavede de lige ved siden af mig så jeg kunne se alt. Hun blev så lagt til mens jeg stadig lå på operationsbordet og blev kun flyttet mens jeg kom over i en seng. Så havde hende hos mig hele tiden. Super god oplevelse :D

Det lyder som en god oplevelse, den er jeg med på.

[Solvej80]

Jeg fik planlagt kejsersnit med min datter.

Da jeg fik akut kejsersnit med min søn, blev jeg da jeg ventede min datter, kaldt til samtale hos en læge, hvor vi skulle drøfte fødselsform. Jeg var i starten ret sikker på, at jeg ville forsøge mig med vaginal fødsel.

Jeg blev så løbende i graviditeten inviteret til samtaler med lægen om jeg havde ændret holdning til fødselsform. Jeg følte lidt pga alle de indkaldelser, de forsøgte at fortælle mig, at de mente jeg skulle vælge pks. De sagde det aldrig, de lod det være mit valg, men det var den føelse jeg havde.

Jeg havde en del komplikationer under begge mine graviditeter, jeg havde blandt andet problemer med mit hjerte. Pga det, ville de ikke have jeg gik over tid, men pga mit akutte kejsersnit ville de ikke sætte mig igang. Vi har ikke for vane i min familie, at gå igang af os selv, så det trak jo i pks retning.

Jeg var i forhøjet risiko for at få aks igen, og på Hillerød hvor jeg fødte, har de den politik, at føder man ved aks, så har fødselsgangen ansvaret for barnet de første timer, og opvågning for moderen. Det betød at jeg kun så min søn 5 min de første 3 timer og ikke var med til at han blev målt.

Ved pks, kommer barnet med moderen på opvågning, såfremt alt er gået efter bogen. Spørg mig ikke om logikken, lægen synes også det var skævt, men det var den politik jeg fik at vide der var for 2½ år siden på hillerød - det kan have ændret sig.

Pga mit hjerte kunne jeg risikere under en fødsel, at få noget medicin, som ville betyde at min datter skulle på neonatal når hun blev født.

Alle de begrundelser gjorde at jeg besluttede mig for pks. Selv om jeg følte de forsøgte mig at få mig derhen, så var jeg alligevel i tvivl om jeg skulle kæmpe for at få pks. Det var en enorm svær beslutning for mig og jeg følte ikke jeg selv var i stand til at tage en kæmpe kamp om det. Jeg havde derfor min mor med til møde med lægen, min mand kunne ikke, så jeg havde en med til at banke i bordet.

Jeg fortalte lægen alle overstående begrundelser, han åndede lettet op og fandt kalenderen frem. Så i løbet af 5 min, var det besluttet, at jeg skulle have pks og jeg havde valgt min datters fødselsdag ud fra 4 dage jeg fik at vælge imellem.

Cassandra valgte så at ligge sig med hovedet den forkerte vej, det var jeg lykkelig for. Det var som sagt en svær beslutning for mig, men en sædefødsel er for mig ikke en mulighed. Så jeg følte lidt hun hjalp mig til at fortælle mig at det var den rigtige beslutning :)

Selve kejsersnittet forløb ok. Der var en hyggelig stemning på operationsstuen. Det var yderst mærkeligt, selv at ligge sig på operationsbordet velvidende man havde et barn til snart og ikke selv kunne gå af bordet.

Desværre havde jeg rigtig meget forstervand. De sagde, at Cassandra blev født på en bølge. Der er i forvejen en forhøjet risiko for at barnet får vand i lungerne, ved kejsersnit, men pga alt det vand jeg havde i kroppen, så havde Cassandra slugt rigtig meget vand.

De første 30 min, brugte hun på det bord der var, der blev tilkaldt læge og hun blev suget og fik ilt i de 30 min. Der var et ur jeg kunne kigge på og kunne bare se hvordan det gik op og op i tid.

Efter de 30 min fik jeg set Cassandra meget kort, da de lige tog hende over til mig, men jeg holdt hende ikke. Derefter kom hun i kuvøse og blev kørt skrigende til neonatal, hvor hun brugte den første havle dag på at få ilt.

Efter den halve dag fik hun ilten af, men havde nogle dage hvor hun var plaget af vandet. Vi blev på neonatal et par dage og så kom vi hjem og hun er ikke mærket af noget i dag.

Jeg fik altså hverken min søn eller min datter til mig de første par timer. Med min søn var de ikke specielt opmærksomme på at jeg ville være hos ham. Det synes jeg de var med min datter og på opvågning var de gode til at ringe til neonatal for at høre hvordan hun havde det og de var meget opmærksomme på at få mig hurtigt ned til hende og da jeg kom på neonatal blev hun straks lagt op til mig. Jeg har ikke været med til mål og vejningn ved nogle af dem, men det kunne have været muligt ved pks, hvis alt var gået efter bogen.

Ved det akutte, der var jeg lam helt op til armene, så der havde det ikke været forsvarligt at holde min søn, jeg ved ikke om det reelt var muligt, men det havde kun været et par minutter.

Ved det planlagte, fik jeg det rigtig dårligt. Så jeg kunne heller ikke holde min datter der, hvis det havde været muligt, mine arme virkede dog der.

Såvidt jeg ved, har de fleste hospitaler en politk om, at mor og barn er sammen hvis det er muligt. Jeg fornemmer de bliver mere og mere opmærksomme på det efterhånden som årene går. På hillerød var de blot ikke helt med på alle parametre, ihvertfald ikke da jeg fik mine kejsersnit. Men spørg hvordan politikken er, der hvor du skal føde. Så er du forberedt, men du skal også forberede dig på, at alt ikke nødvendigvis går efter bogen. Jeg synes det har været nemmere at acceptere at alt ikke gik helt efter bogen ved det planlagte, da min datter havde brug for den hjælp på neonatal og derfor har jeg haft langt nemmere ved at acceptere det, end at jeg ikke så min søn de første timer.

Held og lykke med det hele og jeg vil da også mene du har en god begrundelse for at ville have kejsersnit.

Puha det lyder helt vildt grimt med begge oplevelser! Tak for begge beskrivelser. Desværre er jeg tilknyttet Hillerød og efter din historie pluds de ikke lyttede sidst med moderkagen og trak den til sidste øjeblik vil jeg vælge et andet hospital.

[Solvej80]

Jeg fik PKS (planlagt i under 1 døgn). Det gik ikke helt som forventet. Jeg fik ham lige kort at se, og så gik de væk med ham. Jeg så ham første gang (sådan rigtigt) da han var over 4 timer gammel.

Jeg ønsker det IKKE igen (det gjorde jeg heller ikke første gang). Men der er jo nogle RIGTIG GODE grunde til at få PKS og hvis det er for at sikre morens eller babyens sikkerhed så er det da det eneste rigtige.

Shit ja lige det der er mit skræk scenarie! Fire timer er JO tosset.

[metten86]

Jeg har ikke prøvet et PKS, men skal have et om en lille måneds tid, så jeg er rimelig godt informeret om hvordan et normalt PKS forløber.

Først vil jeg sige, at jeg synes det lyder som om du har gode grunde til at vælge et kejsersnit. Jeg har selv valgt mit PKS, dog på baggrund af anbefalinger fra de læger som var med ved fødslen af min datter, for snart 5 år siden. Jeg synes dog ikke de læger jeg har snakket med i denne her graviditet har virket særlig forstående overfor mit valg (af en eller anden mærkelig årsag står den her anbefaling ikke i min journal fra sidste fødsel), men det har hele vejen igennem været mit eget valg. Og jordemoder har heldigvis været meget forstående.

[Guest Felixmor]

Jeg fik aks så ved ikke hvordan man får lov til pks. da Asger kom ud kom jordemoderen hen og viste ham og bagefter gik hun sammen med min mand ud og kiggede ham igennem hvor jeg bagefter kort fik ham hen igen. Desværre kunne jeg ikke kontrollere min krop efter bedøvelsen og rystede som en gal. Derfor fik jeg ham først op på brystet under opvågning. Men min mand nød at være ham der havde babyen mest og først denne gang, hvilket er skønt men jeg følte mig snydt.