Hvad er jeres holdning til at fremskynde en fødsel

[Nitzen1987]

ved fx brug af akupunktur og/eller zoneterapi?

Da jeg var gravid med min datter Maja, fik jeg i ugen op til min termin zoneterapi af min tante med henblik på smertelindring under den forestående fødsel. Min mor havde travlt med at spørge efter om ikke hun kunne sætte fødslen igang. Det sagde min tante ligeud, at det kunne hun måske godt, men hun ville ikke gøre det, da hun ikke mente det var sundt for barnet at blive "presset" til at komme til verden, før den selv havde mulighed for at melde klar og lade fødslen starte på naturlig vis, når mor og barn var klar.

Derfor er jeg nok også lidt forbeholden overfor det som brug til igangsætning - i hvert fald når man ikke er gået over tid (i min verden 40+?) Jeg tænker at det bedste er, at lade naturen gå sin gang i det omfang det er muligt og forsvarligt.

Hvad tænker I om de alternative behandlinger som fødselsfremskyndede virkemidler for kvinder der 37+ mener, at ventetiden på at blive mor føles lang og derfor ønsker at fremskynde fødslen gennem fx zoneterapi.

[Nitzen1987]

Skal lige siges at jeg ikke har noget imod alternative behandlinger - jeg fik selv akupunktur under fødslen sidst og påtænker også at få det denne gang. Og jeg skal have zoneterapi på tirsdag - som smertelindring til fødslen.

[Barbamama]

Som udgangspunkt tror jeg også på, at det er sundest at baby kommer, når naturen sætter det igang. Men hvis der er en god grund, synes jeg det er fint med igangsættelse, og der ville jeg nok personligt foretrække at prøve zoneterapi og akupunktur, før jeg havde lyst til at prøve noget med medicin :)

Til min efterfødselssamtale snakkede jm noget om, at en igangssættelse ved 37/38 uger kunne komme på tale næste gang, jeg blev gravid, hvis jeg igen fik et stort barn. Den tanke er jeg ikke sådan særligt meget fan af, men hvis de skønner at det er det bedste, så tænker jeg, at jeg lytter til det :)

[Little Miss]

Jeg tænker at lige omkring terminsdagen ser jeg ikke nogen grund til ikke at gøre hvad man kan for at fremskynde. Men ikke meget før det.

Tror på der er en grund til man siger 40 uger...

[Forunderligt]

Hvis ikke man er klar til at føde sker der ikke noget, det er min overbevisning og erfaring. Det gælder både hindbærblad-the, fødekage, gå på trapper, sex, fodbade og zoneterapi og lignende "naturlige" måder. Jeg var flere gange til zoneterapi fordi jeg jo helst ikke skulle gå over tid med Lilly pga sukkersygen, det var også dejligt men det satte ikke ligefrem noget i gang. Det gjorde først de piller jeg fik på hospitalet da den dag kom. 

 

Termin er jo bare en slags gennemsnit, nogle er klar til at føde lidt før og nogle blir derinde lidt længere, når man går efter hvordan naturen har indrettet det. Hvis vi ser på statistikkerne er det mest optimalt for børn at blive født et sted mellem 38+x og 41+x, (optimalt måske endda bedst 38+6 - 41+1), så klarer de sig bedst/ med mindst mulig behov for behandling. Så vidt jeg ved så er det ikke videnskabeligt bevist hvad der sætter en fødsel naturligt i gang, det er muligvis barnet selv som udskiller det afgørende hormon når tiden er inde. 

Sådan i teorien er jeg nok imod igangsættelser, udfra det bedste for mor og barn må være at det går på den naturlige måde, når baby er helt klar, hvornår det så er. 

 

I praksis syns jeg dog det var en kæmpe lettelse at blive sat i gang, for psykisk kan overtiden være rigtig hård, jeg syns selv den varede alt for længe selv om jeg endda kun gik til 40+5 her sidste gang. Hvis jeg skulle føde igen ville jeg bede om igangsættelse, det er jeg rimelig sikker på, hvis jeg når på den anden side af de 40+. Jeg ville også få alt det zoneterapi jeg ku betale, i håb om at sætte det i gang på en mere nænsom og "naturlig" måde. Men som sagt, jeg tror ikke man kan før man alligevel er ved at være grydeklar.

[Mette]

Som udgangspunkt er jeg imod. Jeg fødte først 41+2 og var pææææn træt at at være gravid og husker da også vi havde et par omgange sex efter 40+0 i håb om at det ville starte noget op. Jeg skulle være blevet igangsat dagen efter (41+3) og havde lavet en aftale med lægen om at jeg, selvom jeg meget gerne snart ville føde, kun skulle sættes i gang hvis det var for babyens skyld og at de vurderede det var stærkt nødvendigt. Havde hun det godt derinde ville jeg godt give det et par dage mere - det tror jeg selv er bedst i forhold til at blive sat i gang.

[Guest]

Jeg tror ikke på man kan sætte noget i gang med alternativ behandling hvis ikke mor/baby er klar!

Jeg tror på at man give det der sidste lille skup hvis det alligevel vil være sket inden for et par dage :)

Men nej ingen grund til at afprøve før 40+0, der er jo en grund til de helst skal blive derinde så længe det er muligt frem til den dag :)

[Fru_Simonsen]

Som udgangspunkt er jeg imod når man forsøger at bestemme over naturlige processer, som fx en fødsel. Jeg tror på at det er langt det sundeste at lade kroppen finde sin egen vej.

 

med det forbehold, at det sef. er rigtig godt at vi i dag kan gribe ind, når det går hen og bliver farligt ;)

- Den der illusion om krontrol, tror jeg egentlig vi har bedst af at droppe helt. Vi bør istedet lytte indad, accepterer at tingene forgår på den måde de gør. De føles på den måde de gør - og at det i sig selv er en smuk og naturlig ting. Vi kommer til at blive presset ud over alle grænser mentalt og fysisk, igennem den lange graviditet og selve fødslen - men det er meningen, og vi kan holde til det. Som udgangspunkt.

Jo mere man forsøger at gøre sig forestillinger, og jo mere man forsøger at kontrollerer, jo sværere bliver det det hele.

 

Det er min holdning.

[Guest NinjaMama]

Jeg er meget imod. Måske fordi jeg har haft en graviditet, hvor jeg skulle kæmpe så meget for at holde babyen INDE.

Selv da jeg var gravid med Alba i uge 38 og 39, og næsten hver eneste eftermiddag og aften havde regelmæssigt kraftige veer, hvor selv jordmoderen var sikker på at nu var det nu, overvejede jeg ikke en eneste gang at gøre noget for at sætte fødslen i gang. Vi havde ikke sex, jeg gik ikke på trapper, jeg gjorde nada. Dengang tænkte jeg at hun nok bare ikke var klar. Men hvis jeg havde vidst dengang, at det var fordi at hun var stjernekigger, at vi aldrig kom videre, så kunne det godt være at jeg havde ændret holdning :rolleyes

[Pandamoren]

Hvis ikke man er klar til at føde sker der ikke noget, det er min overbevisning og erfaring. Det gælder både hindbærblad-the, fødekage, gå på trapper, sex, fodbade og zoneterapi og lignende "naturlige" måder. Jeg var flere gange til zoneterapi fordi jeg jo helst ikke skulle gå over tid med Lilly pga sukkersygen, det var også dejligt men det satte ikke ligefrem noget i gang. Det gjorde først de piller jeg fik på hospitalet da den dag kom. 

 

Termin er jo bare en slags gennemsnit, nogle er klar til at føde lidt før og nogle blir derinde lidt længere, når man går efter hvordan naturen har indrettet det. Hvis vi ser på statistikkerne er det mest optimalt for børn at blive født et sted mellem 38+x og 41+x, (optimalt måske endda bedst 38+6 - 41+1), så klarer de sig bedst/ med mindst mulig behov for behandling. Så vidt jeg ved så er det ikke videnskabeligt bevist hvad der sætter en fødsel naturligt i gang, det er muligvis barnet selv som udskiller det afgørende hormon når tiden er inde. 

Sådan i teorien er jeg nok imod igangsættelser, udfra det bedste for mor og barn må være at det går på den naturlige måde, når baby er helt klar, hvornår det så er. 

 

I praksis syns jeg dog det var en kæmpe lettelse at blive sat i gang, for psykisk kan overtiden være rigtig hård, jeg syns selv den varede alt for længe selv om jeg endda kun gik til 40+5 her sidste gang. Hvis jeg skulle føde igen ville jeg bede om igangsættelse, det er jeg rimelig sikker på, hvis jeg når på den anden side af de 40+. Jeg ville også få alt det zoneterapi jeg ku betale, i håb om at sætte det i gang på en mere nænsom og "naturlig" måde. Men som sagt, jeg tror ikke man kan før man alligevel er ved at være grydeklar.

Jeg er fuldstændig enig i de to første afsnit i dit indlæg!

 

Jeg ville dog ikke selv vælge at blive sat igang. Heller ikke selvom jeg først fødte 41+3 sidste gang. Vores Anna var så klar og så mentalt i balance, da hun kom ud, at jeg tror på naturens gang, også selvom det betyder ventetid. Det gælder selvfølgelig også den anden vej. Nogle kvinders kroppe er gode til at holde på børnene længe, mens andre kvinders krop siger "fra" noget før termin, og det skal også respekteres!

 

Terminsdatoen er overvurderet og en kilde til utålmodighed hos mange gravide - man burde give et 14-dages fødeinterval, så ville mange kvinder være langt mere rolige og tålmodige, tror jeg på :)

[nia]

Jeg må indrömme at jeg var for at sætte det igang selv, men er nu gået over til at være imod. Min svigerinde blev sat i gang i uge 41 på sygehuset, og hendes dreng vejede kun 2800g  ved födslen, så jeg var lidt betænkelig. Er selv i uge 38 nu, og blev scannet for et par dage siden. Lægen målte og vurderede mit barn til at være 2800g. Så er der lige dét, at scanningen aldrig er helt præcis ift. vægt, så hvis jeg gik i födsel nu, ville mit barn måske kun veje 2600g, og det synes jeg altså er for lidt, selvom jeg er hamrende træt af at være gravid. Så jeg venter tålmodigt på at hun selv er klar :). 

[Guest NinjaMama]

Jeg er fuldstændig enig i de to første afsnit i dit indlæg!

Jeg ville dog ikke selv vælge at blive sat igang. Heller ikke selvom jeg først fødte 41+3 sidste gang. Vores Anna var så klar og så mentalt i balance, da hun kom ud, at jeg tror på naturens gang, også selvom det betyder ventetid. Det gælder selvfølgelig også den anden vej. Nogle kvinders kroppe er gode til at holde på børnene længe, mens andre kvinders krop siger "fra" noget før termin, og det skal også respekteres!

Terminsdatoen er overvurderet og en kilde til utålmodighed hos mange gravide - man burde give et 14-dages fødeinterval, så ville mange kvinder være langt mere rolige og tålmodige, tror jeg på :)

Jeg tror helt sikkert at du har fat i noget, om hvordan babyen er når den kommer ud, hvis den er klar. Vi har ihvertfald mærket kæmpe forskel på vores piger, om det simpelthen bare er tilfældigt ved jeg selvfølgelig ikke, men vi har da haft i tankerne, at de to uger længere som

Alba havde i maven helt sikkert har bidraget til at vi har fået sådan en nem baby denne gang. De to piger er virkelig som nat og dag!

Med Thea havde jeg en stresset graviditet, fra uge 29 var jeg konstant lige på nippet til at føde hende. 37+4 var jeg for første gang på shoppetur siden første indlæggelse. På vej hjem kommer der pludselig en skylle vand, men der sker ikke mere. Næste formiddag gik vandet så for alvor. Jeg tror virkelig ikke på at hun var klar til at komme ud, og hvis jeg var blevet hjemme kunne jeg sikkert have holdt hende inde et par dage længere. Men min krop kunne ikke klare presset. Fødslen var stresset og turbulent, sikkert fordi hun ikke var klar og jeg ikke var mentalt klar.

Thea var sensitiv, meget grædende og generelt ekstremt urolig. Hun sov stortset aldrig i hendes første 3 måneder og hun kunne ikke klare gæster eller at vi tog hende med på indkøb.

Graviditeten med Alba var rolig og tryg, hun blev født 39+4/5(kan ikke huske det :O ). Selvom hun var stjernekigger så gik fødslen så nemt og var alt hvad jeg havde drømt om. Hun var klar, jeg var klar. Og hun er den nemmeste baby, sover som en drøm og græder sjældent.

Så jeg tror helt sikkert at det både har betydning for fødslen og babyens trivsel efterfølgende at man "ruger" indtil babyen er klar til at komme ud af sig selv.

[Camillat]

Jeg er fuldstændig enig i de to første afsnit i dit indlæg!

 

Jeg ville dog ikke selv vælge at blive sat igang. Heller ikke selvom jeg først fødte 41+3 sidste gang. Vores Anna var så klar og så mentalt i balance, da hun kom ud, at jeg tror på naturens gang, også selvom det betyder ventetid. Det gælder selvfølgelig også den anden vej. Nogle kvinders kroppe er gode til at holde på børnene længe, mens andre kvinders krop siger "fra" noget før termin, og det skal også respekteres!

 

Terminsdatoen er overvurderet og en kilde til utålmodighed hos mange gravide - man burde give et 14-dages fødeinterval, så ville mange kvinder være langt mere rolige og tålmodige, tror jeg på :)

 

Jeg havde jo to terminsdatoer, fordi jeg fik NF i Danmark, hvor de satte mig til en hel uge foer den dato, man i Italien regnede med ud fra sidste mens. Jeg foedtse paa sidste terminsdag og kunne i princippet sagtens vaere en uge over tid den dag. Jeg havde da ogsaa faaet en tid til igangsaettelse samme dag, som jeg foedte, fordi en scanning viste lille baby og ikke helt saa meget fostervand som forventet. Men det gav jo maaske mening, hvis jeg reelt var i overtid, ved det ikke. 

 

Havde vi indladt os paa oeget kontrolcsanninger, ville hospitalet maaske have grebet ind med igangsaettelse flere uger foer - eller have raadet til det! Det gik mig bare intuitivt imod at oege kontrollen med Noah derinde... Han havde det godt og jeg vidste det bare! Noah er ogsaa et barn i ligevaegt, selvom han altid har haft behov for det, jeg oplever som oeget hviletid til at bearbejde nye indtryk og oplevelser. Saa ja, jeg er ogsaa meget enig i jeres betragtninger :) 

 

Jeg vil saa sige, at da laegen fortalte, at han gerne saa Noah ude imorgen, mens han stadig havde det godt, og ikke en uge senere, hvor han maaske ville vaere svagere/stresset af at vente, der sagde vi ok til igangsaettelse... Men det blev ikke noedvendigt, heldigvis! 

[Camillat]

Jeg tror helt sikkert at du har fat i noget, om hvordan babyen er når den kommer ud, hvis den er klar. Vi har ihvertfald mærket kæmpe forskel på vores piger, om det simpelthen bare er tilfældigt ved jeg selvfølgelig ikke, men vi har da haft i tankerne, at de to uger længere som

Alba havde i maven helt sikkert har bidraget til at vi har fået sådan en nem baby denne gang. De to piger er virkelig som nat og dag!

Med Thea havde jeg en stresset graviditet, fra uge 29 var jeg konstant lige på nippet til at føde hende. 37+4 var jeg for første gang på shoppetur siden første indlæggelse. På vej hjem kommer der pludselig en skylle vand, men der sker ikke mere. Næste formiddag gik vandet så for alvor. Jeg tror virkelig ikke på at hun var klar til at komme ud, og hvis jeg var blevet hjemme kunne jeg sikkert have holdt hende inde et par dage længere. Men min krop kunne ikke klare presset. Fødslen var stresset og turbulent, sikkert fordi hun ikke var klar og jeg ikke var mentalt klar.

Thea var sensitiv, meget grædende og generelt ekstremt urolig. Hun sov stortset aldrig i hendes første 3 måneder og hun kunne ikke klare gæster eller at vi tog hende med på indkøb.

Graviditeten med Alba var rolig og tryg, hun blev født 39+4/5(kan ikke huske det :o ). Selvom hun var stjernekigger så gik fødslen så nemt og var alt hvad jeg havde drømt om. Hun var klar, jeg var klar. Og hun er den nemmeste baby, sover som en drøm og græder sjældent.

Så jeg tror helt sikkert at det både har betydning for fødslen og babyens trivsel efterfølgende at man "ruger" indtil babyen er klar til at komme ud af sig selv.

 

Det er faktisk bevist, at moderens stressniveau paavirker fostret i hoejere grad, end man har troet. Saa det giver jo mening, det du skriver  :kiss

[Myliona]

Altså når man er 40+ ser jeg intet galt i at man begynder på de der "gamle husråd".. jeg tænker at man er så langt der, at babyen nærmest titter ud jo ;) Før det, synes jeg man skal væbne sig med tålmodighed..

 

Men at man løber på trapper, drikker mærkelig te, dyrker sex og spiser ananas, ja det synes jeg sådan set bare er fint nok :P

 

Jeg tror at man på det tidspunkt, begynder at kunne påvirke sit barn RIGTIG negativt, hvis man går og er træt af at være gravid, og sur og ked af det.. Så hellere få baby ud, så barnet ikke får moren negative vibrationer :D

[Guest]

Jeg har ikke noget problem med det.

Jeg tror ikke en fødsel kan sættes igang med zoneterapi og andet ikke medicinsk og diverse ammestuehistorie tips og tricks, med mindre at kroppen alligevel er klar til at komme igang og man blot skubber lidt til processen et par dage. Det har jeg intet problem med, så længe man er inden for termin, dvs. efter uge 37.

Bliver man sat igang medicinsk, så vil jeg formode det er pga lægelige indikatorer hos barnet eller moderen og det kan jeg heller ikke have noget imod.  

 

Jeg selv blev sat igang med Sebastian i uge 39+0 medicinsk, pga mit helbred skrantede. Jeg forsøgte mig nogle dage før igangssætningsdagen med zoneterapi og der skete ikke en hujende fis. Da jeg blev sat igang medicinsk tog det 3 dage og Sebastian blev født på 4 dagen af igangsætningen. Min krop var ikke klar og derfor tror jeg heller ikke zoneterapien gjorde noget som helst.

Fødslen endte i aks, da Sebastian ikke lagde sig ordenligt ned i bækkenet og var stjernekigger. Jeg kan ikke sige om det var pga igangsætningen eller om det var sket under alle omstændigheder, men jeg vil ikke afvise det er pga igangsætningen.

 

Cassandra blev født ved pks i uge 38, der var ingen indikationer på at fødslen ville gå igang på det tidspunkt. Jeg fik valget ml. pks i uge 37+0 eller uge 38+0 og valgte det sidste da jeg gerne ville have hende lidt mere færdig i maven.

Fælles for mine børns fødsler er at de er hjulpet igang og de har begge været meget nemme børn.

 

Jeg er derimod imod at man lader kvinder gå til uge 41+6 i DK. Det er der ikke mange lande der gør og jeg har hørt om børn der døde under fødslen hvor man mener det er på baggund af at man er gået så langt over tid. Det synes jeg er forfærdeligt og ét barn der dør på den måde er et for meget og noget der burde kunne undgås ved tidligere fødsel tættere på termin.

[Maustique]

Jeg vil have så lidt indblanding i mine fødsler som muligt. Min krop kan selv!

 

Jeg gik 11 dage over tid med Alexander og det var hårdt. Men var han ikke klar, skulle han have lov til vokse lidt mere. Jeg sagde nej tak til igangsættelse - både fordi jeg er imod den slags og tror at det oftest bare giver længere, hårdere og mere komplicerede fødsler - men også fordi at det havde fjernet muligheden for en hjemmefødsel.

 

Jeg tror ikke på at zoneterapi, sex eller noget specielt mad kan sætte en fødsel igang. En hindeløsning kan nok - men kun hvis det i forvejen er ved at være tid.

[Guest]

 

Jeg er derimod imod at man lader kvinder gå til uge 41+6 i DK. Det er der ikke mange lande der gør og jeg har hørt om børn der døde under fødslen hvor man mener det er på baggund af at man er gået så langt over tid. Det synes jeg er forfærdeligt og ét barn der dør på den måde er et for meget og noget der burde kunne undgås ved tidligere fødsel tættere på termin.

Langt de fleste steder i dag sætter i gang 41+3, sådan har det været de sidste 2-3 år. Jeg blev selv sat i gang 41+3 for 2 år siden for det var proceduren på sygehuset, når man går over tid.

[Guest]

Langt de fleste steder i dag sætter i gang 41+3, sådan har det været de sidste 2-3 år. Jeg blev selv sat i gang 41+3 for 2 år siden for det var proceduren på sygehuset, når man går over tid.

Jeg ved godt man er blevet bedre mange steder, men ikke alle. De 3 dages forskel gør ingen forskel i forhold til mit tidligere indlæg.

Jeg er meget imod man lader kvinder gå så langt over tid.

 

edit: Har fundet en artikel, men kan ikke linke herinde hvor der står at man øger risikoen for diverse sygdomme og infektioner hos barnet efter 40 graviditetsuge.

Efter 40 uge er risikoen for dødfødt barn 2- 3 pr 1000 barn og efter uge 42 stiger det til 4-7 pr. 1000 barn.

Det er ikke en risiko jeg ville være villig til at løbe, omend den ikke er stor, så er den der.

Langt de fleste synes åbenbart man skal vente, men jeg er ikke enig.

[Allehånde]

Jeg ved godt man er blevet bedre mange steder, men ikke alle. De 3 dages forskel gør ingen forskel i forhold til mit tidligere indlæg.

Jeg er meget imod man lader kvinder gå så langt over tid.

edit: Har fundet en artikel, men kan ikke linke herinde hvor der står at man øger risikoen for diverse sygdomme og infektioner hos barnet efter 40 graviditetsuge.

Efter 40 uge er risikoen for dødfødt barn 2- 3 pr 1000 barn og efter uge 42 stiger det til 4-7 pr. 1000 barn.

Det er ikke en risiko jeg ville være villig til at løbe, omend den ikke er stor, så er den der.

Langt de fleste synes åbenbart man skal vente, men jeg er ikke enig.

Jeg fandt lige denne artikel om en undersøgelse som viser at Danmark i 2012 havde det laveste antal børn der dør i maven efter termin målt nogen steder i verden. Lægerne mener at det skyldes de tidligere igangsættelser, mens jordemødrene vist ikke er helt enige.

Under alle omstændigheder må man som gravid i Danmark glæde sig over at vi bor i et land hvor det er trygt at føde sit barn

[Ihpets-mortilto]

Altså ud over de tilfælde hvor det åbenlyst er bedst for baby at blive tvunget ud, så er jeg klart i mod.

 

Min lille erfaring siger mig da også at William overhovedet ikke var klar. At han så blev født ved kejsersnit gjorde nok også ondt værre, jeg tror på at barnet forberedes på at komme ud, når den bliver presset ud - der er vidst også noget med nogle hormoner både mor og barn får naturligt gennem en fødsel som ingen af dem får ved kejsersnit. Han kom 40+4, men for ham MEGET pludseligt. Han var frisk og meget livlig i maven - og blå og temmelig halvdød da han kom ud (altså heldigvis kun i et par minutter, but still). Og han er ret så meget sensitiv, forsigtig og bestemt ikke den hurtigste til at lære nye ting (dog ikke bagud overhovedet).

Det er jo svært at vide om det er fødslens skyld - men uanset, må det have været noget af et chok for sådan en kær lille fyr.

 

 

Jeg vil VIRKELIG gerne gå i gang selv næste gang. Og jeg forestiller mig også at jeg gerne ville udskyde igangsætning lidt - såfremt det er sikkert for baby og mig.

[Bolsin]

Jeg tror på at man skal føle efter i sig selv, hvad der er det rette når man nærmer sig termin.

Jeg var selv fast besluttet på, at jeg skulle gå i gang af mig selv, men da jeg nåede 40+3 ville jeg have ham ud! Ikke pga jeg var træt af at være gravid (hvilket jeg bestemt var), men fordi jeg var overbevist om at det var det bedste for ham - kald det intuition.

Jeg fik rigtig meget medicin igennem graviditeten (som ikke var godkendt til gravide, havde bare ikke andre muligheder), og så havde jeg en følelse af at der var noget galt.

Det viste sig, da jeg endelig fødte (41+1), efter igangsættelse, at moderkagen var ved at sætte ud. Havde jeg ikke insisteret på at han skulle ud, havde han muligvis ikke klaret det.

[Little Miss]

Jeg tror på at man skal føle efter i sig selv, hvad der er det rette når man nærmer sig termin.

Jeg var selv fast besluttet på, at jeg skulle gå i gang af mig selv, men da jeg nåede 40+3 ville jeg have ham ud! Ikke pga jeg var træt af at være gravid (hvilket jeg bestemt var), men fordi jeg var overbevist om at det var det bedste for ham - kald det intuition.

Jeg fik rigtig meget medicin igennem graviditeten (som ikke var godkendt til gravide, havde bare ikke andre muligheder), og så havde jeg en følelse af at der var noget galt.

Det viste sig, da jeg endelig fødte (41+1), efter igangsættelse, at moderkagen var ved at sætte ud. Havde jeg ikke insisteret på at han skulle ud, havde han muligvis ikke klaret det.

Puha for helt kuldegysning ved tanken om hvis du ikke havde fulgt din intuition

[Mama Lou]

Jeg tror på at man skal føle efter i sig selv, hvad der er det rette når man nærmer sig termin.

Jeg var selv fast besluttet på, at jeg skulle gå i gang af mig selv, men da jeg nåede 40+3 ville jeg have ham ud! Ikke pga jeg var træt af at være gravid (hvilket jeg bestemt var), men fordi jeg var overbevist om at det var det bedste for ham - kald det intuition.

Jeg fik rigtig meget medicin igennem graviditeten (som ikke var godkendt til gravide, havde bare ikke andre muligheder), og så havde jeg en følelse af at der var noget galt.

Det viste sig, da jeg endelig fødte (41+1), efter igangsættelse, at moderkagen var ved at sætte ud. Havde jeg ikke insisteret på at han skulle ud, havde han muligvis ikke klaret det.

Og netop intuitionen er rigtig god af følge, godt du gjorde det :kram2

Jeg gik selv i fødsel 41+3, men skulle have været til igangsættelsessamtale samme dag, og der ville jeg være sat i gang, hvis ikke det var startet af sig selv. Moderkagen var nemlig også ved at sætte ud hos mig, så derfor er de også ekstra obs på de denne gang. Det er skrækkeligt at tænke på, hvilken konsekvens det kunne have :(

[Moar_til_4]

Da jeg ventede nr. 2 fik jeg zoneterapi 14 dage før termin, i håb om at vi kunne sætte lidt skub i tingene. Jeg havde en tid til igangsættelse 6 dage senere.. Zoneterapien gad ikke en skid, selvom jeg rendte rundt hele dagen og gik i haven sidst på dagen.. Så tror kun at det virker når kroppen er klar til det... Og igangsættelse er jeg meget imod efter jeg prøvede det... Det var en meget hård fødsel og nogle trælse veer.