Forskelsbehandling på børn?

[Pumpkins]

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til at forskelsbehandle sine børn. 

 

Der er 2 episoder herhjemme, der har fået tankerne igang hos mig. 

 

Den første er, at C er ret vild med ure, og han har snakket om, at han godt kunne tænke sig engang at få et rigtig godt ur, som han kan give videre til sin søn (hvis han altså får sådan en :P). Det bliver jo et herreur, så det giver ikke så meget mening at give det til vores datter, men jeg synes alligevel det er lidt akavet, hvis han giver et dyrt ur videre til det ene barn, og ikke noget til det andet (eller de andre).

 

Den anden er, at jeg har en julekalender fra jeg selv var barn, som jeg godt kunne tænke mig at sætte i stand, så Karla kan bruge den nu. Men så melder tanken sig om fremtidige børn. Hvad skal de så bruge? 

 

Jeg går ikke ind for milimeterpolitik, og jeg synes man skal give sine børn det de har behov for, også selv om den ene så får mere end den anden. Men når vi snakker om ting, der i det første tilfælde vil have en værdi, som jeg synes overskrider min "bagatelgrænse", og den anden ting er noget, der har stor affektionsværdi. 

 

 

Så BK-piger: Hvornår må man forskelsbehandle og give det ene barn mere end det andet? 

[skruk]

Hmm.. Altså jeg ved, at jeg arver nogle smykker fra min mor fordi jeg er den eneste pige, og det virker egentlig ikke som forskelsbehandling i mit hoved :unsure

Tænker at det er lidt det samme med uret?

[Lovely Lady]

Tjah, sålænge det ikke bliver et mønster, så er det vel ok, at nogle omstændigheder ind imellem giver en naturlig forskel - såsom gammel sjov julekalender - så får barn nummer to måske noget andet.

 

For så vidt angår den med uret, så tænker jeg, at den er let løst ved, at du får et smykke i nogenlunde samme klasse, som du så til sin tid kan give videre til Karla :)

[Ihpets-mortilto]

Det bliver lige lidt kort:

Jeg tænker også det handler lidt om køn/interesse. Altså, lad os nu sige jeg havde nogle sjældne dyre strikkepinde (Det har jeg ikke :lol ). Så synes jeg sagtens jeg kunne give min datter dem (hvis jeg sådan en), HVIS mine andre 2 børn IKKE interesserer sig for strik.

De kunne jo selvfølgelig sælge dem, men hvis jeg giver noget videre med afektionsværdig - så ville jeg ønske at det skulle bruges/gemmes som det det er. Og ikke som det det er værd. = strikkepinde = 0værdig for fodboldspillende William.

Lad os sige alle mine børn elsker jul = alle har samme interesse for mors julekalender = så kan den ikke gives til 1.

Undtagelsen er nok, at hvis før omtalte strikkepinde havde en HØJ HØJ værdi. Lad os sige 50.000, så ville det nok være noget andet.

Jeg er ret retfærdigheds anlagt, men mere på: tid, omtanke, brugsværdi og kærlig end penge.

Så arve strikkepinde kan godt være = ny fodbold. Altså det ene til den ene og det andet til den anden.

[Ihpets-mortilto]

Hvis andre end mig forstår ovenstående, så er jeg voldsomt imponeret.

[Maustique]

Jeg kan slet ikke se problemet - men nu går jeg vist også mere ind for diktatur end for milimeterdemokrati :badgirl 
Jeg synes ikke der er noget som helst problem i at give det ene barn mere end det andet - så længe det drejer sig om materielle ting og ikke kærlighed og opmærksomhed. Og hvis det ene skulle være dyrere end det andet - eller have mere affektionsværdi end det andet - hvad så? Du finder da noget andet til et evt. senere barn.

 

Hos os får børnene det de har brug for, og det vi mener de fortjener. De betyder f.eks. at et barn, der får lov til en fritidsaktivitet. der er dyrere end sin søsters ikke får mindre julegaver af den grund - eller den anden skulle have mere i lommepenge.

Af samme grund har vi faktisk også valgt ikke at have en fast børneopsparing til hvert barn. Der er stor forskel på hvor mange penge en 20 årig, der går i lære hos en lokal tømremester til lærlingeløn og kan blive boende hjemme har brug for at økonomisk støtte og så en 20 årig, der skal læse i hovedstaden på SU de næste mange år. Så vil vi simpelthen have muligheden for at differentire - pga. simpelt behov. 

[Forunderligt]

Hm lige en tanke med julekalenderen - kunne man forestille sig at den bare var din, og Karla så "låner" den? Og når lillebror/søster engang er stor nok kan det var det blir dens tur til at "låne" den. Jeg aner ikke lige hvad den kan, men ku man forestille sig at man skiftes til at åbne en låge? Sådan foregik det ofte da jeg var barn. Det blir den ikke mindre spændende af.

 

Sådan en tanke som et dyrt ur - jamen der er jo mange år formentlig til I skal give noget videre til jeres børn, så der ville jeg da tro der kunne findes noget af lignende værdi til evt andre børn. Ellers syns jeg egentlig ikke det er et problem, som du selv siger blir det et herreur. Så må vi håbe din mand får sit ønske om en søn opfyldt  ;)

[Forårsbarnet]

I de tilfælde er der ingen problemer... Det handler ikke om ting  (ej heller selvom de har affektionsværdi).. mig og min søster har fået VIDT forskellige ting - alt fra arvestykker, børneopsparing til dyre møbler.. der er på ingen måder regnskab eller det andre ville finde 'rimeligt' mellem det mig og min søster får at vores familie.. og det har jeg det GODT med ... vi har ALDRIG været jaloux på hinanden og der er ikke nogen af os der har følt sig mindre elsket eller forskelbehandlet (på den negative vis, for naturligvis er det forskelsbehandling)... I min verden er det kun sundt at børn vokser op med forskelsbehandling.. det lærer en meget om livet og hvad der er værd at sætte pris på :) 

Ift. rent praktisk med julekalender synes jeg Saga74 kommer med et rigtigt godt bud :)

[Mama Lou]

Hm lige en tanke med julekalenderen - kunne man forestille sig at den bare var din, og Karla så "låner" den? Og når lillebror/søster engang er stor nok kan det var det blir dens tur til at "låne" den. Jeg aner ikke lige hvad den kan, men ku man forestille sig at man skiftes til at åbne en låge? Sådan foregik det ofte da jeg var barn. Det blir den ikke mindre spændende af.

Sådan en tanke som et dyrt ur - jamen der er jo mange år formentlig til I skal give noget videre til jeres børn, så der ville jeg da tro der kunne findes noget af lignende værdi til evt andre børn. Ellers syns jeg egentlig ikke det er et problem, som du selv siger blir det et herreur. Så må vi håbe din mand får sit ønske om en søn opfyldt ;)

Jeg tror julekalendere er en med tal, hvor man så sætter en gave på fra dag til dag :) Ikke sådan en med egentlige låger :)

[Pumpkins]

Jeg tror julekalendere er en med tal, hvor man så sætter en gave på fra dag til dag :) Ikke sådan en med egentlige låger :)

Nemlig.

I siger nogle kloge ting. :super Ikke meget debat der :D

Rart at høre at det ikke er helt hen i vejret.

Karla får julekalenderen, og så lader jeg manden drømme videre om sønnen og det dyre ur. Så må fremtiden vise om han får begge :p

[Mette A.]

Mig og min søster har også altid fået forskellige ting. Det har været helt ok, så længe vi begge får noget (ikke nødvendigvis samtidig, men fik min søster noget vidste jeg at så fik jeg bare noget andet på et andet tidspunkt, hvor hun så ikke fik noget).

En undtagelse hvor jeg følte mig lidt uretfærdigt behandlet, var da min mormor og morfar tog min søster med på ferie til Tenerife. Jeg fik at vide at jeg ville komme med, når jeg blev lidt større, men da min tur så kom, så magtede de det ikke rigtig og jeg fik kun en tur til Jylland med dem. Men altså... Det er ikke ligefrem noget der nager mig idag og det havde ingen betydning for mit forhold til min søster :)

[Mistel]

Hvis der har været tale om større beløb, så har min bror og jeg mere eller mindre fået det samme. Min bror har fået lov til at låne MANGE(!) penge af mine forældre - som i 600.000 kr og betale dem tilbage på meget favorable vilkår. Det er helt fint med mig. Jeg regner så med, jeg også kan bede om et lån, hvis det bliver nødvendigt, og at de gerne vil låne mig pengene - hvis de har råd. Da jeg fødte Vitus fik jeg en fin perlekæde af min mor, som har tilhørt min moster. Mig bekendt har min bror ikke fået x kr til gengæld. Jeg ved han har fået - eller får - min farfars lommeur, når min far ikke er her mere.... Så jeg synes altså, det er helt i orden at lave en eller anden form for forskelsbehandling - men jeg ville da nok blive sådan lidt hm-agtig, hvis min bror gang på gang fik store beløb forærende og jeg ingenting. Bortset fra at mine forældres penge jo er deres og ikke mine, så...

 

Mht. pakkekalenderen, ville det så ikke være en konkret løsning at binde 2 gaver på hver dag? De kunne have hver deres farve snor, og så kunne den være så lang at gaverne kunne ligge på et bord/gulvet/vinduskarmen, så kalenderen ikke bliver ødelagt af for meget vægt. 

[Guest]

Min mor sagde at behandle folk ens er at behandle dem forskelligt, for vi er forskellige og skal behandles forskelligt! (Åhh det gav mere mening da min mor sagde det!)

Mine søskende har f.eks aldrig betalt for at bo hjemme (eller min sidste søster der bor hjemme gør nu), de har heller ej betalt for internet som jeg gjorde, men tiderne skifter, og jeg føler mig ikke snydt, tilgengæld da vi flyttede på gård og opdagede alt elektronik i huset var pisse ulovlog og forsikringen kun vil lave en tarvelig løsning, brugte min far (elektriker) hver aften af sin december måned på at hjælpe med at fikse strømmen i hele huset. Så sådan får vi forskelligt, fordi vi er forskellige individer :)

[Girl Next Door]

Jeg ved hvor min mors smykker er gemt i tilfælde af hun en dag ikke er her mere, og hun har sagt jeg skal dele med min bror. Han har jo en kæreste, som kan bruge dem :)

[Fister]

Du er sød Pumkins. Jeg tænker, at du allerede nu har dårlig samvittighed over at give en dejlig ting videre, for "hvis nu". Men i de tilfælde du nævner, ville jeg slet ikke tage forskud på bekymringerne. Del din julekalender med din datter og find en løsning, hvis det bliver aktuelt. Det kan være, hun synes den er røvgammeldags når lillebror endda er så stor at han forstår konceptet "julekalender". Og uret er jo bare en lidt "romantisk" drøm lige nu. I behøver jo ikke opdrage en søn med den viden, at HAN ("den udvalgte") skal arve farmands rolex - hvis han viser sig at være god til at forvalte økonomi og sætte pris på ure, så kan I jo overraske ham med uret når han er voksen. Hvis ikke...så tager I en anden beslutning til den tid. At en mand gerne vil give et ur videre til sin søn er da bare smukt. 

Filmen knækker, hvis I har sparet en masse penge op eller købt et sommerhus og forfordeler den ene frem for den anden, men dét at du allerede er betænkelig viser jo bare, at der kommer I sikkert aldrig ud. 

[Pumpkins]

Du er sød Pumkins. Jeg tænker, at du allerede nu har dårlig samvittighed over at give en dejlig ting videre, for "hvis nu". Men i de tilfælde du nævner, ville jeg slet ikke tage forskud på bekymringerne. Del din julekalender med din datter og find en løsning, hvis det bliver aktuelt. Det kan være, hun synes den er røvgammeldags når lillebror endda er så stor at han forstår konceptet "julekalender". Og uret er jo bare en lidt "romantisk" drøm lige nu. I behøver jo ikke opdrage en søn med den viden, at HAN ("den udvalgte") skal arve farmands rolex - hvis han viser sig at være god til at forvalte økonomi og sætte pris på ure, så kan I jo overraske ham med uret når han er voksen. Hvis ikke...så tager I en anden beslutning til den tid. At en mand gerne vil give et ur videre til sin søn er da bare smukt. 

Filmen knækker, hvis I har sparet en masse penge op eller købt et sommerhus og forfordeler den ene frem for den anden, men dét at du allerede er betænkelig viser jo bare, at der kommer I sikkert aldrig ud. 

 

Haha, sød lige frem :p :blush

Ja, jeg tænker nok for meget over tingene :lol

 

Du har helt ret i, at jeg aldrig ville give den ene mere end den anden på den måde. Der kan være situationer, der berettiger at den ene får mere end den anden, fordi den ene har brug for noget, den anden ikke har, men jeg ville aldrig gøre det i så stor skala, eller "bare fordi".