Oprettet September 21, 2014 Vi påbegyndte projekt baby, som nogle af jer ved, i juli .. Vi var ovenud lykkelig og min kæreste, igennem snart 3 år, kunne slet ikke lade emnet ligge, og var meget overbeskyttende efter ÆL med at min mave ikke måtte fryse, og jeg skulle passe godt på guldklumpen hvis den nu gemte sig derinde.. Som i nok kan høre fryd og gammen.. MEN !!! Pludselig stod vi et skænderi for små 2 uger siden, hvor han lige pludselig ikke var klar, og så var tidspunktet pludselig forkert .. Vi blev så uvenner, at jeg endte med at måtte køre min vej i et par timer, så vi begge lige kunne få luft og samle tankerne ... Efter jeg kom hjem havde vi en lang snak, og han mente nu, at der minimum skulle gå et år, inden vi prøvede .. Men at han alligevel ikke vil have jeg stopper på mine vitaminer? Og da vi her fertilitets problemer (mig), har vi fået tid til udredning, på Holbæk fertilitets klinik... Han vil gerne have vi tager op og bliver udret, og at vi takker nej til behandling efterfølgende .. Og at vi forklare dem at jeg lige er startet i skole igen, og vi derfor pludselig står i en anden situation end tidligere .. ( på trods af han hele tiden har vidst jeg startede i skole..,.!!! ) Han vil ikke snakke yderligere om det, og han virker generelt bare mere stresset, og fraværende :-(( bonus info: han har været så træt og stresset at der ikke har været ''gymnastik på lagnerne'' de sidste 3.5 uge!) Jeg er frustreret og forvirret? Er der nogle der har stået i samme båd? Undskyld mit udbrud :-( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 21, 2014 Skal også lige tilføjes, at han bliver ved med at snakke om at når vi skal købe ny bil, her inden så længe, så skal vi have en bil med ISO-fix, og at den skal være barne/familie-venlig og bla bla bla... Kan virkelig ikke aflæse hans signaler? Men hver gang at PB bliver nævnt, så trækker han sig ind i sig selv :wacko Er han mon bare bange for hvordan livet som far bliver? At han virkelig gerne vil have barn nu, men et eller andet sted ikke rigtig helt tør? :blush Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 21, 2014 Kan godt forstå at du er både forvirret, ked af det og frustreret. Jeg har ikke stået i samme situation, men dog i en der på nogle punkter minder lidt om. Det tog min kæreste meget lang tid at blive klar og hen over de 11 år vi efterhånden har været sammen, er han gået fra "aldrig at ville have børn", til "måske at ville have børn en dag", til "vil højst sandsynligvis gerne, men er ikke klar endnu" og nu har vi så endelig lige påbegyndt pb, men han vil stadig helst ikke tale for meget om det. Præcis som du beskriver med din kæreste, så kan han lukke af, trække sig ind i sig selv og komme til at virke meget afvisende, hvis jeg taler for meget om det. Hvilket er svært for mig at lade være med, for jeg glæder mig jo. Jeg spurgte lige min mand lidt til ovenstående, for ind i mellem er mænd bare bedre til at tolke hinanden, ligesom vi kvinder ofte forstår hinandens reaktioner bedre, end mændene gør. Min mand mener at det lyder lidt som om, at han egentlig gerne vil det, men er usikker. At han vælger at forholde sig til ISO-fix og bilkøb, fordi det er praktisk og håndgribeligt og nemt for mænd at forholde sig til. Det er noget han kan føle at han har kontrol over. Hvor det andet, snak om baby og forældreskab osv., måske kan virke lidt mere overvældende og abstrakt i nogle henseender. Jeg er ikke i tvivl om at min mand gerne vil det her. Hvis jeg havde været, så ville jeg aldrig starte sådan et projekt her med ham. Men hans mangel på åbenlys entusiasme omkring projektet, kan alligevel gøre mig ked af det nogle gange. Og jeg er bange for at komme til at presse ham eller overdynge ham med babysnak i et omfang hvor han måske pludselig fortryder og går tilbage til "er ikke klar" eller i værste fald "vil ikke have børn" igen. Vi har talt om det, og for ham handler det ikke om mangel på lyst, men at det at skulle være forældre bare er kæmpe stort og skræmmende (dejligt, men også forbandet skræmmende). Og jo mere vi taler om det, jo flere spørgsmål der dukker op, des mere i tvivl bliver han og jo mere i panik går han. Og sådan har jeg det på nogle punkter også selv. For hvis jeg prøver at lukke biologien og følelserne ude et øjeblik, og kun forholder mig logisk og rationelt til emnet, så er det sgu svært at få øje på alle de gode grunde til gerne at ville have "ødelagt" sin frihed og påtage sig en masse ansvar. Og det er oftest de briller min mand ser tingene med også. Så han vil helst ikke snakke så meget om det. Han vil bare gerne have at det "sker når det sker" og så forholde sig til det, når der er noget mere reelt at forholde sig til. Det har jeg måttet finde fred med; at det er hans måde. At han ikke kommer til at glæde sig på samme måde som jeg, før der er noget mere håndgribeligt at glæde sig til. Måske har din kæreste det lidt på samme måde? Nu ved jeg ikke hvad det er I (du) skal udredes for og hvor svært I regner med at det evt. bliver, men du er 20 og har trods alt stadig alderen med dig. Jeg ved godt at det er helt uden betydning, hvis man bare føler sig klar nu og brændende ønsker sig at komme i gang, men hvis vi lige ser bort fra følelserne et sekund, så er det meget usandsynligt at det er i morgen du løber tør for tid. Jeg synes helt klart at I skal tage den udredning, når I nu har tid til den. Og så skal han måske, hvis du på nogen måde kan overskue det(?), lige have tid til at trække vejret efterfølgende. Det lyder for mig som om, at virkeligheden pludselig har indhentet ham lidt, og at det da var hyggeligt at gå og drømme om, men at det pludselig kom lidt tæt på og blev lidt overvældende? Kunne I evt. aftale, at nu lader I det lige ligge frem til den udredning og bare nyder jeres kæresteliv lidt, uden for meget babysnak. At I lige finder hinanden igen og får pusten tilbage. Og at I så, når I har fået svar på den, sætter jer ned og taler stille og roligt om det igen? Så I ikke tager nogle endegyldige beslutninger lige nu. Hverken om at det skal ske NU eller om at det skal vente i et år. Men at I kigger på det igen efter svar på udredningen. Så har I noget mere reelt at forholde jer til (det kan mænd som regel godt lide at have), og begrunde jeres valg med. Afhængigt af hvad den udredning så viser, så kan I bedre tage stilling til hvor meget det måske haster. En anden ting vi gjorde, da vi stadig ikke var helt klar, var at sætte os ned sammen og lave en liste, over ting vi syntes der skulle være i orden/på plads inden vi påbegyndte pb. Det giver også sådan et praktisk og håndgribeligt overblik. Og for mig gav det mig en smule kontrol og energi tilbage, fordi der nu var noget jeg kunne tage fat på, for at få det til at ske hurtigere. Der var noget jeg kunne gøre, for at komme tættere på målet, frem for bare at sidde og gå i panik og være ked af det over situationen. Jeg håber at I når frem til en løsning som I begge kan leve med og være glade for, samt at de problemer du har omkring fertiliteten, viser sig at være overkommelige, så I nok skal nå det hele alligevel. Stort kram herfra :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 21, 2014 Wauw for en beskrivelse Alura. Hurra for dig :-) Du kunne have beskrevet min mand inden vi fik Carl Emil. Da jeg mødte ham ville han hverken giftes, stifte gæld eller have børn. Nu har vi hus, er blevet gift og har fået Carl Emil. Og forhåbentlig inden længe får vi held med at lave en lillebrøster til Carl Emil. Og denne gang var det endda manden der blev skruk først Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 21, 2014 Wauw for en beskrivelse Alura. Hurra for dig :-) Du kunne have beskrevet min mand inden vi fik Carl Emil. Da jeg mødte ham ville han hverken giftes, stifte gæld eller have børn. Nu har vi hus, er blevet gift og har fået Carl Emil. Og forhåbentlig inden længe får vi held med at lave en lillebrøster til Carl Emil. Og denne gang var det endda manden der blev skruk først Det lyder lidt som vores situation, blot er I lidt længere fremme end os :) Min mand skulle heller aldrig nogensinde giftes og skulle aldrig have børn. Nu er vi for nylig blevet gift og skal netop til at starte pb. Hvilket for hans vedkommende betyder at vi ikke forsøger at undgå noget og at det "sker når det sker" og for mit vedkommende betyder at jeg går amok med æl teste, terminsberegnere og andre sjove ting :rolleyes Selvom målet er det samme, så har vi hver vores måde at forholde os til og håndtere projektet på og det kan man blive nødt til at acceptere og affinde sig med, tænker jeg. Vi har sådan en slags stiltiende overenskomst omkring, at jeg skruer ned for mit "gokkeri" som manden kalder det, når jeg kan se at han begynder at blive anstrengt over det, samt at han omvendt bærer over med mig en gang i mellem, når jeg lige har brug for at hvine over nogle små søde >indsæt whatever<... Rigtig sjovt at høre at det var din mand der blev skruk først denne gang. Jeg håber at min engang kan tale lige så entusiastisk omkring vores babyprojekt, som han lige nu står og plaprer løs om hans akvarieprojekt i baggrunden, mens jeg skriver dette. Her gælder samme stiltiende overenskomst, blot med omvendte fortegn: jeg bærer over med det til en vis grænse, og når han kan se, at nu er jeg bare dødtræt af at høre mere om spandpumper for i dag, så får jeg en velfortjent pause ;) Jeg hepper på at Carl Emils lillebrøster melder sig på banen snart :bd Til Twink: Glæder mig til at høre hvad I finder ud af sammen og hvad udredningen ender med at vise. Håber at du er ok? :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 22, 2014 Kom blot lige til at tænke på, at du eventuelt yderligere kan prøve at se mit svar (#13) til Saga74 i hendes tråd Jeg ønsker mig... Selvom alle vores situationer har været/er forskellige på nogle punkter, så er der alligevel en del fællesnævnere, så måske er der noget i den, du kan bruge til noget. Hvornår I nu end beslutter jer for at tage emnet op til debat igen. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 22, 2014 Tusind tak!! Jeres beskrivelser gav mig en ro, som jeg aldrig har følt før :) Vi skal udredes fordi man ved jeg har PCOS men man tror min ene æggestok er holdt op med at fungere.. Og at man derfor frygter at den anden vil gøre det samme, så vi kæmper på en måde lidt mod tiden, hvilket er hvad der frustreret mig :( ! Hele dagen igår blev brugt på at ligge i sengen da manden kom hjem fra arbejde og så til langt ud på natten.. Skal da lige tilføje at han kyssede mig flere gange, med en helt anden lidenskab og blidhed end nogensinde før ;) Vi snakkede en lille smule, og han syntes ikke jeg skal starte op på mine mini piller igen, men at vi ikke 100% prøver :)!! Han syntes det er hele ideen om t pludselig skal vende sig til at han bliver far, som skræmmer ham, og at håb havde følt sig presset .. Efter den snak, blev alting pludselig som det plejede at være :) Og han sagde at grunden til at lagnerne ikke er blevet rørt Det sidste stykke tid, er fordi han har arbejdet i 7 dage i træk, uden en fridag og har først fri på torsdag, så han havde svært ved at finde energien.. Men han ville påminde om at vi skulle i biffen tirsdag aften, og når nu han havde fri torsdag, om ikke vi skulle tilbringe hele dagen i sengen ;) og så lavede han en regel om at man ikke måtte have andet end undertøj på, og han ville sørge for rengøring inden jeg kom hjem ;) Og sørme om ikke jeg så fik et kys, med så mange følelser bag, at det kilede i hele kroppen ;) Efter den snak, stod den på film og pizza i sengen, det kunne vidst bruges ;) I har gjort så meget de damer! TAK! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 22, 2014 Dejligt at høre at I har fået talt om det og at det hele lysner. Og på den baggrund, kan jeg godt forstå hvis du føler dig lidt presset af tiden, selvom du er super ung endnu. Jeg håber at det flasker sig for jer og at det snart lykkedes :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 23, 2014 Dejligt at høre at I har fået talt om det og at det hele lysner. Og på den baggrund, kan jeg godt forstå hvis du føler dig lidt presset af tiden, selvom du er super ung endnu. Jeg håber at det flasker sig for jer og at det snart lykkedes :) Tak for de søde ord <3 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
