Min søn reagere kraftigt ved læge/tandlæge besøg

[Guest]

Vi har fortsat problemer med William reagere kraftigt ved at skulle til børneundersøgelse og tandlæge tjek. Imorgen skal vi til en forsinket 3 års undersøgelse, har haft mest lyst til bare at droppe den. Vi ved vi intet får ud af det, udover rn søn der ikke vil noget som helst :( og frygter virkelig når han skal vaccineres som 4 årig!!!

Vi forsøger at forberede ham, taler om det osv. Men alligevel var han total hysterisk til tandlæge tjek for en måned siden, så hun fik ikke lov at kigge ham i munden, og vi har fået ny tid til december. Han hader iøvrigt også at få børstet tænder.

Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Om det er hans sensitet der skinner igennem når han reagere sådan. Sidste år til BU begyndte han allerede at græde i vrnteværelset.

Min mave gør allerede knuder, for det er ret frustrerende at han fortsat reagere sådan. Jeg er sikker på det kommer ved de dårlige oplevelser han havde ved lægen da han var lidt over 1 år og jeg var der nogle gange for at tjekke om han havde noget med ørerne ifbm forkølelse da han græd meget. Det var stort set umuligt at holde ham så lægen dengang kunne kigge ham i ørerne, så sidste gang endte det med en vred læge og jeg måtte gå derfra uden han fik ham undersøgt. Fordi lægen var vred over jeg ikke kunne holde knægten der snoede sig i armene på mig, og skulle også holde ham fast med mine ben om hende ben. Men han husker sikkert også de sidste vaccinationer...

Er jeg den eneste med et barn i den alder der reagere sådan? Og hvad dælen skal vi gøre for at undgå han reagere sådan. Jeg tvivler på vi kan vaccinere ham uden de kommer til at foregå med vi skal holde ham :( heldigvis er det ikke endnu !

Vi tager hans lillesøster med som skal til 1 års undersøgelse, hvad jeg ikke lige havde tænkt over er hun jo skal have sin vaccine :( men den må vi tage til sidst, evt hvor William går ud sammen med sin far.

[TiaK]

Øv, det lyder ikke sjovt. :kram2 Er det i det samme lægehus som ved den/de dårlige oplevelser?

Jeg tænker om det vil hjælpe at skifte fysiske omgivelser og så ikke sige 'lægen' men lægens rigtige navn. "I morgen skal vi op til Niels, han skal lytte på dine lunger og måle hvor høj du er" Så i ligesom starter forfra og får bygget en tillid op?

[Guest]

Sebastian reagerede også meget kraftigt og jeg har tilskrevet det at han er sensitiv. Han har ikke haft nogle specielt dårlige oplevelser hos lægen, blot vaccination, men alligevel var han meget bange. Han var så bange at han fx. nægtede at gå med ind til lægevagten da jeg var syg og han blev i bilen med sin far.

Tandlægen var længe om at få set hans tænder m.m.

 

Her er det forberedelse og alder der har hjulpet. Det var først omkring 4 års undersøgelsen at han ikke skreg og 5 års undersøgelsen gik helt glat, samt de lægebesøg han har haft derimellem begyndte at glide bedre og bedre.

Vi forbereder ned i petitessen så meget vi nu kan. Siger lægen skal tjekke hvor høj du er og det gør han sådan og sådan, han skal veje dig og der skal du stå på vægten imens. Han skal fx lytte til dit hjerte og der har han noget der kan virke koldt som han sætter her på brystkassen og lytter til dit hjerte med og i den dur.

Vi siger også at det kan være der er noget vi ikke ved, som lægen vil undersøge, så han er forberedt på, at der kan komme ting vi ikke har kunne forberede ham på ;)

Ligeledes med vaccinationer, der har vi ikke lagt skjul på, at det kan gøre ondt, men har sagt til ham at vaccinen er for at han ikke bliver syg og skal hjælpe ham. Så han er forberedt på at det kan være ubehageligt, men at det har en god funktion.

Det har virket godt for Sebastian og vi forbereder ham stadig, selvom han nu snart er 7 år. Det er så blevet nemmere at forberede ham, da han nu ved og kan huske en del af hvordan det foregår.

 

Jeg håber din søn snart får det bedre med at komme til lægen, for det er virkelig ikke sjovt at skulle holde sit barn i sådan et greb for at det kan blive undersøgt :kram

[Mistel]

Jeg ville ønske, jeg havde et godt råd. Jeg kan huske som barn, at jeg selv har flegnet ud over en eller anden læge, som bare ikke passede mig. Jeg husker specifikt ørepine/mellemørebetændelse hvor vagtlægen bare måtte gå igen, fordi jeg græd hysterisk og han ikke måtte røre mig...

 

At lægen bliver vred er bare ikke produktivt. Jeg kan da godt forstå frustrationen, men det er sørme hans job at have overskud og overblik til det! Så - måske skal du skifte læge? Måske kunne du ringe lidt rundt og tale med dem og forklare, at du har et barn, som er ekstremt nervøs for lægebesøg og se om du kan finde en, der er rigtig god til børn. Og som kender problematikken på forhånd.

Og så ved jeg ikke, om det er en god ide, at kæde det sammen med noget hyggeligt også. Vi skal lige til lægen og så en tur i zoo, skoven, legepladsen, hjem til mormor. Et eller anden - uden at det sådan bliver bestikkelse...

 

Håber I finder ud af det!

[Guest]

Tusind tak for jeres besvarelser !!

TiaK: jeg har spekuleret i det med skift af lægehus. Men tror barneår han føler der skal "kræves" noget af ham som han husker som ubehageligt, at så vil han reagere. Ligesom ved tandlægen, hvor det ellers har været stille og roligt. Vi har i lægehuset valgt den anden læge sidste gang også. Der er desværre kun 2 derude. Og de er begge mænd, som han underligt nok nogle gange kan blive mere bange for, altså fremmede mænd. Det oplever de ofte i børnehaven....

Mor i Bayern:

Det er nogle rigtig gode råd du kommer med og hvordan du selv har gjort. Inden han var til tandlæge her i august, forberedte min mand ham på vejen derud, og lovede ham noget legetøj bagefter. Desværre hjalp det ikke, tandlægen måtte opgive :( og vi har derfor en tid igen i december, hvor vi inden skal snakke godt med ham om det. Men føler bare ikke rigtig knægten rigtig lytter eller vil forstå hvad det er jeg forklarer, han bliver ofte ked hvis jeg nævner det :(

Og det er nemlig bare ikke spor sjovt at skulle holde sit barn sådan med tvang... Det er rigeligt vi skal gøre det ved tandbørsting :(

Mistel: der er to læger på lægehuset. Og ved hans 2 års undersøgelse som vi også valgte at tage en del senere, var hos den anden læge. Han har generelt et bedre tag på børn. Og fandt også en masse legesager frem og synes generelt han virkelig forsøgte at møde William på hans niveau. Men det hjalp ikke. Han blev vejet og det var alt der lykkedes den dag. Vi skulle så få en tid senere, men ja jeg har nok lagt den i forglemmelsen og da han jo virker sund og rask vil jeg nok bare gerne forsøge at undgå de situationer. Men må forsøge idag at tale godt med han om hvad der skal ske imorgen. Jeg HÅBER meget det kan hjælpe vi har hans lillesøster med og viser hun også skal undersøges, at han mæske først ser det på hende, og han måske så kunne se det ikke er farligt (håber så ikke Caroline reagere på det, for så bliver det nok noget "bæ" )