Hvad kan de forlange?

[Vinnus]

Kan en uddannelse/studie forlange at man overnatter og er der til sent på aftenen? Altså kan de Gøre en camp obligatorisk?

Så man får fravær hvis man ikke sover der eller tager hjem? Fx hvis man har børn

Kan de simpelthen forlange det?

[Barbamama]

Hvis det er nødvendigt for uddannelsen, så tror jeg ikke at der er "en lov" imod det, men jeg har aldrig hørt om nogen, der rent faktisk gør det :chin:

Jeg tænker, at det handler om, hvad formålet er med sådan en camp. Hvis det er rus-tur som på mit studie, så er det jo på ingen måde et must, men hvis man læser til pædagog og skal med på lejrtur med nogle børn, så er det jo fagligt relevant. Og hvis man er i praktik på fx et sygehus, så tænker jeg også let at det kan indebære natarbejde.

Er det en konkret situation, du står i?

[Solvej99]

Tænker lidt som Barbamama. Vi har nok brug for at høre noget mere konkret for at kunne vurdere det.

Hvilken uddannelse er det? Hvilken slags tur skal de på og hvor længe? Betaler de selv for turen? (I så fald tror jeg nemlig ikke man kan forlange mødepligt)

[Barbamama]

Det er forresten heller ikke alle uddannelser, hvor fravær overhovedet er et issue (udover at det er ris til egen mås, hvis man aldrig kommer ;))

[Vinnus]

Det er Ks uddannelse som radiograf. De har et tværfaglig modul, hvor der vil være en team camp på et døgn fra kl 13 torsdag til kl 13 fredag. De skal vist lave noget oplæg der.

Grundet hans angst så vil det være ret umuligt at deltage hele tiden.

Kan han muligvis snakke med en studievejleder eller lærer om delvis fritagelse?

Synes bestemt heller ikke man kan forlange det af folk når de har børn under 3 år, men det er vist noget andet

[Solvej99]

Hvis hans angst gør at han ikke ville kunne klare det, så synes jeg bestemt at han skulle tage en snak med studievejlederen. Øv at I begge kæmper med det :kram2

[Barbamama]

Jeg synes egentlig ikke, at kravet lyder helt urimeligt, men jeg synes omvendt det er helt reelt at søge om fritagelse. Det skader jo ikke at spørge og det er vel ikke anderledes end en sygemelding.

I øvrigt mindes jeg ikke, at man registrerede fravær, da jeg læste til radiograf? :chin:

[Vinnus]

Bbm: har du læst til det?

Der bliver ihvert fald registreret nu ifl K.

Jeg synes også det er reelt nok at søge om fritagelse, men K mener ikke det er nok.

[Vinnus]

Hvis hans angst gør at han ikke ville kunne klare det, så synes jeg bestemt at han skulle tage en snak med studievejlederen. Øv at I begge kæmper med det :kram2

Vi kæmper begge, hvilket er både godt og skidt.

[Barbamama]

Ja men jeg droppede ud på 2. semester, fordi det egentlig var psykologien, der trak. Så det er faktisk en del år siden. Men dengang havde vi få fag, som var obligatoriske og så var resten "anbefalet" at komme til. Sådan husker jeg det i hvert fald, men det kan jo sagtens være lavet om.

Anyway, hvem har et problem med, at han skal afsted er det dig, eller K? Hvis han ikke mener, at hans angst er grundlag nok til at bede om fritagelse, så er det måske fordi han tænker at han godt kan klare døgnet? :)

[Vinnus]

Han mener at det gør ham svag og unormal at fortælle at han har angst.

Jeg og han ved at presser han sig selv til det, så vil han ikke kunne gennemføre uddannelsen.

[Vinnus]

Min angst er noget helt andet, men det hører til et andet sted

[Barbamama]

Altså tænker du, at hvis han presser sig selv til det her ene døgn, så vil han droppe hele uddannelsen? Og hvis ikke, hvad sker der så konkret ved det?

Jeg sidder lidt og tænker, at selvom jeg har al mulig medfølelse for, at det er forfærdeligt at have angst, så er jeg ikke sikker på, at det gavner K at blive fritaget for det, som han er angst for. Jeg tænker lidt, at hvis han fritages, så bliver han bekræftet i at det er "farligt", hvilket det jo ikke er.

Kunne man forestille sig en form for lempet Camp? Fx en aftale om, at han kan trække sig lidt for sig selv ved behov (det behøver jo ikke være noget, man fortæller alle, men evt bare informerer lærere om), at han på forhånd får lov at tage hjem om aftenen HVIS han har det skidt, eller at han i samråd med lægen får (mere) medicin henover det døgn?

(Og så evt samtidig en form for støtte til dig, hvis du mærker en øget angst ved at han er afsted - veninde, mor, anden?)

Når han er færdiguddannet vil han jo også skulle i job, og som radiograf kunne det godt risikere at indebære nattevagter, og om ikke andet så i hvert fald at være ude med nye mennesker. Så hvis det kunne lade sig gøre, at han "starter blidt ud" i forbindelse med fx sådan en Camp, så tror jeg, det ville være rigtig godt :)

[Vinnus]

Tror desværre ikke du helt kan sætte dig ind i det.

Hans er akkumulerende, dvs jo mere tid han er sammen med dem jo mere angst får han.

Hjemmet, familie, fritid er hvor han henter styrke og for afløb.

At være til timer er hårdt nok, for der er mange at skulle forholde sig til. Som radiograf er det sjældent at det er grupper, der er inde. Få mennesker kan han sagtens klare.

Campen ville simpelthen slå ham helt i gulvet. Han ville ikke have styrke til at fortsætte.

Vedr os så kan jeg ikke med at han overnatter ude. Min psykolog er enig på det punkt at vi slet ikke er nået så langt, men det er så mere om mig end ham.

Det var hans angst der var fokus på.

Forstår heller ikke hvorfor det er nødvendigt med den slags camps osv, når vi har internet, skype osv.

[Barbamama]

Jeg mener nu egentlig at jeg forstår mig en del på angst, men det betyder jo selvfølgelig ikke, at vi er enige, og jeg kender jo ganske rigtigt ikke K. Det er derfor, jeg spørger. :)

Men forstår jeg det ret, at han gerne vil slippe for at tage med pga sin angst, men uden at fortælle at han har det? :unsure

[Vinnus]

Jeg mener nu egentlig at jeg forstår mig en del på angst, men det betyder jo selvfølgelig ikke, at vi er enige, og jeg kender jo ganske rigtigt ikke K. Det er derfor, jeg spørger. :)

Men forstår jeg det ret, at han gerne vil slippe for at tage med pga sin angst, men uden at fortælle at han har det? :unsure

Han ved at han bliver nødt til at sige det til læreren. Han ved godt at det er nødvendigt for ellers bliver det for meget.

Han er før droppet ud af uddannelser pga angst, men denne gang er han nået meget længere end tidligere. Så derfor gælder det også om ikke at presse citronen.

Han er jo en mand, som ikke vil virke svag.

[Fister]

Han skal bare sige det. Selvom det er svært. Angst og svaghed er ikke det samme, og jeg tror på at en hvis portion åbenhed om det man nu lider af, gør det nemmere for omgivelserne at reagere hensigtsmæssigt og dermed for en selv at være til stede. Det er i øvrigt i mine øjne en klar styrke at vedkende sig sin angst og turde tale om det - særligt som mand!

Jeg selv er jo studerende men med stress som følgesvend (fra et voldsomt arbejdsforløb), og jeg har fortalt åbent om de begrænsninger det giver mig. F.eks kan jeg ikke rigtigt læse når jeg bliver presset (hvilket jeg gør meget hurtigt, og det er helt nyt for mig). Og jeg må også ofte gå væk og være alene/meditere når gruppearbejdet bliver en smule intenst. Ellers er det som om min krop og hjerne koger over. Men jeg fortælle de involverede hvorfor og det har udelukkende været positivt. De tager så godt imod det og spørger efterhånden ind til, hvad det stress egentlig er for noget. Og så læser de og jeg skriver og formulerer, hvilket jeg er bedre til (i bidder).

Jeg har også fortalt det til de lærere hvor det har givet mening, og til vores studiesekretærer, som så vidt muligt sørger for at jeg kommer tidligt til vintereksamen, for derved at få en pause. Det har virkelig gjort det mere overskueligt for mig at være åben.

Så jeg er helt overbevist om at din mand vil blive mødt, hvis han melder klart ud, hvad han kan og ikke kan, og så skal der nok findes en kreativ løsning.

Go vind!

[Mistel]

På kontoruddannelsen i Københavns Kommune er der en obligatorisk studietur til Bruxelles, og der skal virkelig tungtvejende grunde til ikke at tage med. Jeg havde en kontorelev, som pludselig blev skilt og var alene med et lille barn. Hun fik lov til at blive hjemme og skulle så skrive en opgave i stedet for - så jeg vil mene, at ja, det kan de godt. Selvom jeg måske ikke synes, det er helt rimeligt.. Men jeg synes, din kæreste skal høre, om det ikke er muligt, at få lov til at tage hjem om aftenen, når de obligatoriske aktiviteter er slut.

[Solberg]

Tror godt en uddannelse kan lave obligatoriske overnatninger. Flere videregående uddannelser har også weekendseminar, som er obligatoriske. Tror dog godt, at uddannelsen ikke kan tage hensyn til enkelte undtagelser.

Du skriver, at det er hans angst der ligger til grund for at han ikke skal deltage, men samtidigt skriver du, at du ikke kan have, at han sover ude.

Jeg ville prøve at få ham til at deltage, men have talt med læreren om en kattelem. Måske kunne man lave nogle forskellige mål. Fx han deltog til kl 18 og her besluttede om han tog næste skridt til kl 22 osv. Hvis læreren kunne støtte op om sådan en aftale, kunne det måske ende med det lykkedes. Og det er vel målet.

Tror ligesom Barbamamma, det er vigtigt at se at den slags arrangementer ikke er farlige.