Gwen Stefani 44 år og gravid :P

[Mor_til_to_86]

Ja hvad siger I piger? kom med jeres meninger... hvor er grænsen i følge jer??

(nu håber jeg ikke og regner jeg ikke med at det udvikler sig til en sur og træls tråd... folk får jo børn, når de kan og er klar :) )

[Sensommerbaby]

tror hun er mere fit og har mere overskud (også økonomisk) end de fleste 25-årige- så bare tillykke herfra :)

[Mor_til_to_86]

tror hun er mere fit og har mere overskud (også økonomisk) end de fleste 25-årige- så bare tillykke herfra :)

 Ja bestemt !! ved heller ikke om hun har født så det bare et sted på nettet hvor hun havde stor mave på :) jeg synes også det er fedt at hun har overskud og kan så "sent" i livet... men det er vidst heller ikke hendes første mener jeg ??

[Ihpets-mortilto]

Jeg tror min grænse går ved slut 30erne, men jeg ved det ikke før jeg står der ;) Ting har det med at føles anerledes når man står i det.

Jeg har ikke rigtig nogen holdning til hvornår andre får deres børn. Det må de ligesom selv om. Men jeg rynker da lidt på næsen over når jeg læser om børn der får børn og om 70årige mænd det får børn med 20årige kvinder.

Og så synes jeg generelt at man skal være frisk og have overskud til at få og have børn. Det er benhårdt arbejde både fysisk og psykisk.

[Guest]

Ifølge Wikipedia, så har hun 3 børn og det er indregnet den søn hun fik som 44 årig.

 

Jeg er enig med JustMe i, at når naturen har sat grænsen, så må det være sådan. Jeg bryder mig ikke om når 60 årige får børn, det er for unaturligt.

Umiddelbart, synes jeg dog at midt 40¨erne, er der hvor jeg nok ville sætte grænsen også naturligt.

 

Min mor var 42 år, da min lillesøster blev født, min far var 46 år. Hun var ikke planlagt og de havde godt nok mange overvejelser om, hvad de skulle. De havde kun mig og jeg var 17 år, da min mor blev gravid, så de troede jo de var færdige med små børn.  

De valgte heldigvis at beholde hende og hun har da kun været en berigelse for vores familie. Det har dog ikke været uden omkostninger for min søster, hun har fx gået glip af en masse med bedsteforældre. Vores farfar døde da hun var 2 år, vores farmor da hun var 4 år, så hun kan dårligt huske dem. Vores mormor døde dog da hun var teenager, men hun var ikke en bedstemor som man kunne bruge til noget. Vi har heldigvis min farmors kusine, som er vores "bedstemor" og hun har derfor fået en bedsteforældre rolle i hende, men altså ikke i hendes egne bedsteforældre.

Tilgengæld har hun så en søster :)  jeg er 18 år ældre end hende og har tit haft hende i weekender, jeg har kaldt min samværssøster :) og hun og mine børn har meget ud af hinanden.

 

Det har dog været svært da nogle har taget mig for hendes mor og min far som hendes morfar. Det har af og til været lidt ubehageligt.

Jeg tror ikke min søster tænker så meget på, om hun vil have dem som bedsteforældre for hendes børn. Måske fordi hun ikke selv rigtigt har prøvet det, men det er ikke mit indtryk at det betyder noget. Det er hendes virkelighed og hun kender ikke andet. Hun har så mig, som lidt kan gøre det ud for en ung mor/ung bedstemor når den tid kommer, det kan selvfølgelig ændre lidt på hvordan hun tænker.

 

Jeg synes dog det må være hårdt for mine forældre. De har snart haft hjemmeboende børn i 36 år !, min søster bliver snart 18 år, men jeg tror der snildt går 2-4 år før hun flytter hjemmefra. Så de kan komme op på hjemmeboende børn i 40 år :o, så må vi se om de kan finde ud af, at være alene når min søster engang flytter ;)

[Mistel]

Nu har jeg jo selv fået Vitus relativt sent. Det har været/er sgu hårdt, men nu var jeg så alligevel heller ikke superduper top atletisk i forvejen. Men jeg er slidt fysisk - ondt i ryggen og alt sådan noget. Så på den måde tror jeg, at det for mig personligt ikke bliver til flere børn. Hvis jeg havde været lidt yngre, så der kunne være mere tid imellem, havde jeg helt klart fået en mere - og jeg har i øvrigt ikke opgivet tanken helt endnu ;) Så jeg synes, det er enormt individuelt. Jeg oplever at "alder" i meget højere grad har at gøre med sygdom faktisk end et egentlig tal. Tag f.eks. mine forældre. De er begge 77. Min far må støtte sig til en stok meget af tiden, fordi han er så stiv i sin krop og har dårlig balance. Min mor futter rundt og ned og sidde på gulvet og op igen og kravler rundt, når hun er sammen med Vitus. Ikke at man så skulle give min mor behandling, så hun kunne blive gravid igen overhovedet, men hun er altså 77 på en helt anden måde end min far. Det princip mener jeg også gælder for ældre mødre.

[Susse]

Tillykke til hende men er glad for at det ikke er mig ;) Jeg er glad for at jeg har mødt manden i mit liv ok tidligt... Har umiddelbart for mig selv en grænse der hedder at jeg ikke vil være gravid efter jeg er 34... Men ville nok have haft det meget anderledes hvis jeg havde mødt min mand senere eller havde haft svært ved at få børn :) Hvad andre gør må de selv bestemme, men jeg ville nok være noget træt hvis jeg fik en så sent :D

[Camillat]

Det maa hun jo om :) 

 

Herhjemme vil vi gerne naa at faa mindst et barn mere inden jeg bliver 40 og nu fylde rjeg snart 38, saa det skal noik snart saettes igang  :D Min mand er fyldt 40 og synes godt, jeg kan maerke at han synes det "haster" lidt mere end det gjorde foer, han fyldte 40. I sommerferien saa vi nogle faedre, der var lidt oppe i alderen og det var ikke mig, der lagde maerke til dem. Min mand kalder dem for "babbo-nonno", altsaa en far-bedste  :P

 

Men altsaa, udover selve alderen, saa handler det for mig ogsaa om, at jeg gerne vil have nogenlunde "ung" energi til mine boern. Synes jeg har talt med flere over-40 kvinder, der siger at det var haardt at faa boern over 40, sammenlignet med det eller de boern, de fik yngre end 40. OG saa handler dte jo om fysikken i det - er det muligt, svaert eller nemt nok at blive gravid, jo aeldre, jeg er? Bliver en graviditet svaerer for mig igennem alderen? Men det maa tiden jo vise  :)

[Barbamama]

Jeg tænker lidt at i Gwens "branche" er 40'erne 30'erne... Alle er ældre end de ser ud/lever efter. Så for mig virker det ret almindeligt og tilforladeligt.

Men personligt vil jeg gerne være færdig med at føde, inden jeg bliver 40, og nok egentlig helst inden jeg bliver 35. :)

[TakForDenneGang]

Hvis fysik og overskud er til det så er alder bare et tal, men hvis det nærmer sig de 50 år, så syntes jeg man lige skal tage højde for, at man ikke vil være med et langt stykke af børnenes voksenliv.. Men igen det er der jo ikke nogen garanti for alligevel..

Jeg har sagt til L af hvis vi skal have en 3. så vil jeg senest stå med en bebs i armene når jeg er 32. Derefter er jeg ikke sikker på, at jeg har en krop, som vil kunne holde til endnu en graviditet og småbørn.