Shh.. Kan I holde på en hemmelighed?

[LoveSecrets]

Jeg er gravid (åbenbart)  :kuller 

 

 

Ved ikke helt, hvad der er sket, da jeg er på p-piller og har været det i en del år nu. Men lige pludselig i morges stod jeg med en positiv graviditetstest i hånden. Det hele er kommet lidt som et chok, da jeg pt ikke er i et fast forhold. Farmand er informeret om vores lille ups'er og støtter op om mig uanset hvilket valg jeg træffer i sidste ende.

 

Hjertet siger at jeg selvfølgelig skal beholde barnet, mens fornuften (og pengepungen) siger nej. Årh hvad gør man lige i sådan en situation? Jeg havde aldrig troet at jeg skulle stå i denne situation, som ung, uden kæreste og under uddannelse og gøre mig overvejelser om hvorvidt jeg skal være mor eller ej. Det er rosenrødt, det ved jeg godt, men jeg har altid regnet med at jeg først skulle blive gravid, når jeg havde fundet manden i mit liv. Ham jeg vil grine med og græde med. Ham jeg skal giftes med og blive gammel med. Men sådan skulle det ikke være åbenbart.

 

Er der nogen herinde, der har erfaringer både med at blive ung mor (i starten af tyverne) og/eller abort? Jeg skal være helt sikker i min sag, før jeg gør mere. Eller så godt som man nu kan blive.

 

Derudover er der lidt rod med min cyklus. Til trods for p-piller har den ikke rigtig været regelmæssig. Første dag i sidste menstruation var den 29. juni og ifølge den tracker jeg bruger til at følge min cyklus var jeg frugtbar i perioden fra den 7. til den 12. juli. Jeg havde sex den 6. og 7. juli, så ifølge mine udregninger må termin ligge omkring 31. marts 2015. Er jeg helt forkert på den?

[Barbamama]

Først og fremmest kram! :kram (Jeg har også lyst til at sige tillykke, men jeg ved ikke om det er på sin plads, når du er i tvivl om du vil beholde :unsure)

Jeg har ikke erfaring med hverken at blive mor i starten af 20'erne eller med abort... Men jeg tænker først og fremmest, at det nok er en god idé at stoppe med P-pillerne hvis du ikke allerede har gjort det.

Det lyder rigtig godt at faren støtter dig uanset hvad :super Nu skriver du, at du ikke er i fast forhold. Er faren og dig i nyt potentielt forhold, eller er I bare på ingen måde kærester? Jeg tænker, at selvom han vil støtte, så ville min primære overvejelse gå på, hvor meget du kommer til at stå alene med det. Dvs. hvis det er udelukket at I kommer til at bo sammen i "far mor og barn"-stil, så tænk evt over, hvad du ellers har af netværk - gode veninder/venner, søskende, forældre. Hvem kan hjælpe dig, hvem kan tage med til fødslen, hvem kan tage baby første gang, du trænger til at komme ud?

Ellers tænker jeg mest, at det handler om, hvad der føles rigtigt. Uddannelse og økonomi skal du nok finde en løsning på. Jeg har selv fået barn på uddannelse uden problemer, og et barn behøver slet ikke at være dyrt. Selvfølgelig koster det, men jeg tror de fleste kan finde en løsning, hvis de vil, medmindre de i forvejen har et eller andet, det spænder ben for dem økonomisk.

Hvor langt er du i uddannelsen?

[LoveSecrets]

Først og fremmest kram! :kram (Jeg har også lyst til at sige tillykke, men jeg ved ikke om det er på sin plads, når du er i tvivl om du vil beholde :unsure)

Jeg har ikke erfaring med hverken at blive mor i starten af 20'erne eller med abort... Men jeg tænker først og fremmest, at det nok er en god idé at stoppe med P-pillerne hvis du ikke allerede har gjort det.

Det lyder rigtig godt at faren støtter dig uanset hvad :super Nu skriver du, at du ikke er i fast forhold. Er faren og dig i nyt potentielt forhold, eller er I bare på ingen måde kærester? Jeg tænker, at selvom han vil støtte, så ville min primære overvejelse gå på, hvor meget du kommer til at stå alene med det. Dvs. hvis det er udelukket at I kommer til at bo sammen i "far mor og barn"-stil, så tænk evt over, hvad du ellers har af netværk - gode veninder/venner, søskende, forældre. Hvem kan hjælpe dig, hvem kan tage med til fødslen, hvem kan tage baby første gang, du trænger til at komme ud?

Ellers tænker jeg mest, at det handler om, hvad der føles rigtigt. Uddannelse og økonomi skal du nok finde en løsning på. Jeg har selv fået barn på uddannelse uden problemer, og et barn behøver slet ikke at være dyrt. Selvfølgelig koster det, men jeg tror de fleste kan finde en løsning, hvis de vil, medmindre de i forvejen har et eller andet, det spænder ben for dem økonomisk.

Hvor langt er du i uddannelsen?

 

Altså p-pillerne er jeg stoppet helt med. Var i forvejen på sidste pakning og ellers var de røget direkte i skraldespanden.

 

Der er ikke nogen mulighed for at komme i et forhold. Han gav tidligere udtryk for at han gerne ville se mig noget mere, men jeg sagde nej, da jeg synes det var for indviklet. Længere historie, men i hvert fald bliver vi aldrig et par. Han har i forvejen et barn fra et tidligere forhold og derfor har han jo en vis erfaring med delebarn og sådan, som jeg også gerne lytter til. Han har sagt at han vil støtte mig i hvad jeg gør, men at jeg igen skal tænke mig godt om og ikke tage min beslutning ud fra mine følelser, hvilket jo er svært, når beslutningen om at sætte et barn i verden nok mest kræver en ligelig fordeling af følelser og fornuft (tænker jeg - ret mig hvis det er forkert).

 

Med hensyn til netværk er jeg ikke bange. Jeg har nogle gode veninder og en god familie. Mine søskende er selv en del ældre end jeg og har i forvejen børn. Mine forældre har altid stået til rådighed for dem, hvis de skulle noget og har haft brug for børnepasning. Mener at huske min nevø var tre måneder gammel første gang han overnattede ved mine forældre, så de står i hvert fald klar.

 

Hvis jeg beslutter mig for at gennemføre graviditeten ved jeg at det vil være en stor kamel for min familie at sluge, men når det virkelig gælder vil de også støtte så godt de nu kan.

 

Desværre er jeg ikke så langt i mit uddannelsesforløb. Efter sommerferien starter jeg på andet og sidste år på HF. Planen var jo derefter at læse videre og det kan da helt sikkert nok også godt lade sig gøre, omend det bliver sværere, hvis jeg sidder som alenemor.

[Barbamama]

Okay det lyder godt med netværket :)

Måske mindre godt mht. uddannelse. Selvfølgelig kan du gennemføre en videregående uddannelse med et barn, men hvilken indkomst kan du mon få, hvis du netop har færdiggjort HF inden din barsel begynder? :chin: Kontanthjælp? Jeg ved det faktisk ikke, men tænker bare, at du jo hverken vil være berettiget til su eller dagpenge eller barselsløn eller noget :unsure

[LoveSecrets]

Okay det lyder godt med netværket :)

Måske mindre godt mht. uddannelse. Selvfølgelig kan du gennemføre en videregående uddannelse med et barn, men hvilken indkomst kan du mon få, hvis du netop har færdiggjort HF inden din barsel begynder? :chin: Kontanthjælp? Jeg ved det faktisk ikke, men tænker bare, at du jo hverken vil være berettiget til su eller dagpenge eller barselsløn eller noget :unsure

 

Altså så vidt jeg kan læse mig til hedder det enten ingen barsel og direkte videre på uni eller også hedder det kontanthjælp. Kan vist nok få nogle ekstra SU-klip fra fødslen af, men hvis jeg gemmer dem, kan jeg ikke få kontanthjælp.

[Barbamama]

Altså så vidt jeg kan læse mig til hedder det enten ingen barsel og direkte videre på uni eller også hedder det kontanthjælp. Kan vist nok få nogle ekstra SU-klip fra fødslen af, men hvis jeg gemmer dem, kan jeg ikke få kontanthjælp.

Okay så er der da trods alt indkomst :)

[Barbamama]

En lille detalje: Ved du, hvor langt du er henne? Jeg synes stregen er meget utydelig, så hvis du fx kun er 2+ noget, så kan det jo reelt nå at være en bio.

[LoveSecrets]

En lille detalje: Ved du, hvor langt du er henne? Jeg synes stregen er meget utydelig, så hvis du fx kun er 2+ noget, så kan det jo reelt nå at være en bio.

Ligger omkring 3+9-4+3, så tænker stregen bliver mere tydelig over de næste par dage. Men den er mere tydelig i virkeligheden end på billedet.

[LoveSecrets]

Okay så er der da trods alt indkomst :)

Har fast arbejde nu ved siden af skolen, men ved ikke om jeg kan få barselsdagpenge derfra? Er ansat som funktionær.

[Barbamama]

Har fast arbejde nu ved siden af skolen, men ved ikke om jeg kan få barselsdagpenge derfra? Er ansat som funktionær.

Så tror jeg umiddelbart at du har gode muligheder for at kunne. Er du medlem af en a kasse?

[Barbamama]

Såvidt jeg kan læse her: https://www.borger.dk/Sider/Barsel-loenmodtagere.aspx

Så kan du få barselsdagpenge, hvis du har haft mindst 120 arbejdstimer i de sidste 13 uger inden din barselsorlov :)

[LoveSecrets]

Så tror jeg umiddelbart at du har gode muligheder for at kunne. Er du medlem af en a kasse?

Nej, det er jeg ikke. Er desværre ikke berettiget til det, tror jeg. Er jo kun under uddannelse stadigvæk.

[LoveSecrets]

Såvidt jeg kan læse her: https://www.borger.dk/Sider/Barsel-loenmodtagere.aspx

Så kan du få barselsdagpenge, hvis du har haft mindst 120 arbejdstimer i de sidste 13 uger inden din barselsorlov :)

Altså jeg er ansat til ca. 15 timer om ugen, men er først lige startet i denne måned igen. Men når jo nok at arbejde 120 timer inden evt barsel.

[Barbamama]

Altså jeg er ansat til ca. 15 timer om ugen, men er først lige startet i denne måned igen. Men når jo nok at arbejde 120 timer inden evt barsel.

Ja det burde du godt kunne nå :) Du kan i øvrigt godt være medlem af en a kasse og derigennem sørge for at blive dagpengeberettiget selvom du er på uddannelse :) Ved ikke om man kan på hf, men om ikke andet, så når du starter på en videregående uddannelse. Ofte er det endda gratis at være medlem, hvis du er studerende :)

[Guest]

Ja det burde du godt kunne nå :) Du kan i øvrigt godt være medlem af en a kasse og derigennem sørge for at blive dagpengeberettiget selvom du er på uddannelse :) Ved ikke om man kan på hf, men om ikke andet, så når du starter på en videregående uddannelse. Ofte er det endda gratis at være medlem, hvis du er studerende :)

Kan man ikke komme i A-kasse så snart man har arbejde? Hvis hun har 15 timer ugentligt?

(Jeg aner det ikke selv det troede jeg bare)

[Guest]

:kram sikke en rodet situation!!!

Økonomi er altid så dumt! Alt i mig skriger at penge ikke burde være afgørende for at sætte et barn i verden - men det ved jeg jo godt det er!

Men husk at i regne børnepenge i økonomien og så skal faren jo også betale noget, men har ikke styr på hvor meget og reglerne omkring det.

Man kan klare sig med meget lidt og stort set alt kan købes brugt (og billigt).

Men det er HÅRDT!!! Ingen tvivl om det - hårdere end man fatter før man står der! Man kommer igennem det fordi man skal og man bor på sin amme plet de første par mdr.

Min mors veninde fik et barn alene og faren afskrev sig det! Hun kom igennem fordi min mor troppede op hver tirsdag efter arbejde og overtog ALT hun kunne, bleskift, bad, madlavning, støvsugning - what ever af forefaldende pligter! Nu er pigen 11 og min mor kommer der stadig hveranden tirsdag og hygger :)

Jeg hjalp til ved at komme og gøre rent en gang i ugen og passede det med at pigen sov tog moren hjemmefra en times tid mens jeg lyttede efter! Hun sov heldigvis godt og tror aldrig jeg oplevede at hun vågnede. Min søster og jeg babysittede også nogle gange om aftenen, da pigen var 6mdr + når pigen var puttet tog moren hjemmefra.

Det er sådan noget praktisk hjælp du skal bede om tror jeg hvis du vælger at beholde barnet!

Det er jo intet problem når man er 2 for så kan man lige smutte lidt mens den anden er hjemme.

Ellers kan jeg vidt ikke bidrage med mere - håber du kan bruge noget af mit svar til noget :)

[Barbamama]

Kan man ikke komme i A-kasse så snart man har arbejde? Hvis hun har 15 timer ugentligt?

(Jeg aner det ikke selv det troede jeg bare)

Jo det kan man vel egentlig godt, det tænkte jeg ikke lige på. :) Men det tror jeg godt, at man kan :)

[Sofiee]

:kram

Det er ikke en nem situation :kram2

Mht det økonomiske, så tænker jeg at det nok skal gå. Hvis du beholder barnet, når du vel ikke at blive færdig med hf inden barsel? Nu kender jeg kun reglerne for videregående uddannelser, og jeg ved ikke om det samme gælder med hf. Men i så fald, vil du få 12 fødselsklip, så du kan holde barsel med su. Derudover vil du få forsørgertillæg som enlig forsørger. Der er også ekstra boligstøtte, (delvis) friplads til institution og børnepenge. Alt sammen tillæg du kan undersøge om du kan få :)

Jeg er selv ung mor, jeg blev mor som 20-årig og jeg har aldrig været ked af at være ung mor, tværtimod :) - dog er jeg sammen med faren, så det er jo ikke helt samme situation som dig. Men jeg blev gravid inden jeg startede på min videregående uddannelse, og det passede med at jeg kunne starte på uddannelse direkte efter endt barsel. Min kæreste er lige blevet færdig med sin uddannelse, så vi har været to studerende på su i et år, og vores økonomi hænger fint sammen. Selvfølgelig har vi ikke haft MEGET at gøre med, men de tillæg vi har fået har gjort en stor forskel for os :) Jeg synes det er fedt at læse mens min søn er lille, fordi det giver meget mere frihed - selvfølgelig er det også hårdt til tider, f.eks. synes jeg det var hårdt da jeg i juni læste til eksamen, men ellers er der altså mange fordele ved at læse mens ens børn er små :)

 

Det er en svær beslutning, og jeg kan ikke råde dig til hvad du skal gøre, det ved kun du. Men jeg ville bare fortælle dig, at det økonomiske ikke behøver at være en hindring :)

[Girl Next Door]

Jeg blev gravid da jeg var 18 år. Jeg var sammen med faren til barnet, men valgte at få en abort. Jeg var under uddannelse og ville simpelthen have styr på mit liv inden jeg satte et barn i verden. Uanset hvor skruk jeg var. Forholdet holdte ikke og er i dag gift med manden i mit liv. Selvom vi i dag kæmper med at blive gravid, så var det det rigtige valg dengang. For jeg kæmper jo med min eneste ene, og det er vigtigere for mig :)

[Fru_Simonsen]

Min personlige erfaring er: Gør det der føles rigtigt i maven, ALTID!

 

Men det kommer an på hvem du er som person.. For nogen er det enormt vigtige at deres liv går i en bestemt retning, og at de følger kursen med uddannelse først, så mand og hus og så et barn.. andre rider på bølgerne og ser hvor livet fører dem hen... Der er ikke noget der er mere rigtigt end det andet - for det handler om hvad der giver en den der følelse af at man gør det rigtige :) Gør man det, så lever man et liv uden fortrydelse :)

- Jeg blev selv mor til mit første barn da jeg var 20 år gammel (har fødselsdag 12 dage før min søn), og har self. aldrig fortrudt at jeg fik ham - jeg synes tværtimod at den rejse man kommer på som mor er enorm og udfordrene og derfor meget udviklende (kæft det lyder langhåret! :D ) prisen for det, er at man mister sin ungdom. man kan ALDRIG mere bare lige gøre hvad man har lyst til. Man kan ALDRIG mere være ansvarsløs og fulde sig på festivaller og have random sex og man kan ALDRIG mere backpacke igennem europa alene og se hvad der sker. Man får et ansvar- og en helveds masse modenhed med i rygsækken når man bliver forældre - og langt de fleste mister helt lysten til at gøre de ting, som jeg nævnte ovenfor (det hører naturligt med), så det føles ikke som så stort et tab. - Men det ER en skillevej. Vælger du fra, så vælger du ungdommen til i nogle år endnu, og har alt den tid i verden du lyster til at udforske dig selv og verden og gøre hvad du har lyst til. Vælger du til, så vælger du at blive voksen, med alt hvad der dertil hører af ansvar, modenhed og en "bundethed" som du aldrig kan fjerne igen. Der er ingen tvivl om at det er rarest og nemmest hvis man er 2 - ikke mindst så man har en at dele alle glæderne med :) Men der er heller ikke noget der forhindre dig i at finde drømmemanden på et senere tidspunkt, og opleve det at blive mor på egen hånd. - Jeg kan dog på det kraftigste anbefale at du bruger dit netværk igennem hele forløbet hvis du vælger til. Man er bare ekstra sårbar, og kommer ud i nogle situationer hvor man får brug for hjælp fra andre.

Så hvem er du? :) og hvad har du mest brug for i dit liv lige nu?

Personligt så ELSKER jeg at være mor. Og det at være mor er blevet en kæmpestor del af min personlighed - mit liv handler om den hverdag jeg har sammen med min fantastiske mand og vores dejlige børn, om at tage på udflugter, bage boller, spille spil, lege på legepladsen og give dem de bedste forudsætninger vi kan for at de blive glade og veltilpasse mennesker. Om at holde vores hjem pænt, tjene nok penge til at vi kan give dem de ting de ønsker sig (fx ipads og ture i djurs). Det giver os en helt enorm glæde og tilfredsstillelse, og vi nyder virkelig vores børn og alle de sjove og mærkelige ting de finder på hver dag <3
Udfordringerne der følger med, deler vi og arbejder stødt og målrettet på at gøre nemmere. - Man bliver godt nok en effektivitetsmaskine af at være en storbørnsfamilie :D haha

pt. venter vi barn nr.4 og jeg skal da være den første til at indrømme hvor skønt jeg synes det er at være gravid, og passe og pleje en lille baby <3
Jeg har et KÆMPE omsorgsgen, og jeg elsker elsker elsker virkelig at give kærlighed til mine børn og min mand <3

Ingen tvivl om at der hører en helt masse udfordringer med - også mange flere end du nogensinde kan forestille dig på nuværende tidspunkt. Det er vitterligt en livsomvæltning at blive forældre. Nogen har svært ved at vænne sig til den forandring og kæmper i længere tid med at finde deres nye identitet som mor. Andre føler det falder dem naturligt fra starten og "ruller med slagene". En ting er sikkert, og det er at man har en helt masse forestillinger om hvordan tingene vil være - og at kun MAKS 50% af de forestillinger faktisk kommer til opfyldelse :D Dét er en af de ting der kan være sværest at accepterer - at man faktisk ikke har nogen kontrol. Ingen! - Du kan få et svært handicappet barn, der kræver en helt masse andet end et raskt barn. Du kan få et barn der har voldsom kolik, er sensitiv og har brug for ekstra pleje og omsorg osv.osv.osv. det er vitterligt et lotteri, så man skal forberede sig på at man kommer til at skulle omstille sig, uanset hvilket lille barn man så får.

Vores første har infantil autisme og ADHD, og selvom det lyder hårdt og trist så er han den STØRSTE gave jeg nogensinde har fået. Hán har nemlig lært mig at smide forventningerne væk, lytte og se med et åbent hjerte (og glemme de der pædagogiske kasser) og bare se på, hvad har mit barn brug for, istedet :) <3
Jeg ville af samme grund aldrig kunne vælge fra (kun i helt særlige omstændigheder). Jeg synes børn er den største gave og blessing man kan få i sit liv, og jeg elsker virkelig det liv jeg har. jeg har nettop gjort det der for mig føltedes rigtigt i maven.

Det skal du også gøre - uanset om det er at vælge til eller fra :)

[Fru_Simonsen]

ifht. de praktiske ting, så skal du søge videre på den uddannelse du gerne vil ind på, uanset hvor langt du er i graviditeten!

Du er berettiget til 12 mdrs. SU-klip svarende til den takst du får nu, når du føder. Du vil også få et ekstra tillæg som enlig forsørger, og du vil modtage rundt regnet 4000kr. i børnepenge hver 3. måned (jan.april.juli.okt). Hvis du stopper og ikke har søgt videre, så er der kun kontanthjælp - det er helt unødvendigt i mine øjne :)

 

[Barbamama]

man kan ALDRIG mere bare lige gøre hvad man har lyst til. Man kan ALDRIG mere være ansvarsløs og fulde sig på festivaller og have random sex og man kan ALDRIG mere backpacke igennem europa alene og se hvad der sker.

Jeg er enig i meget af, hvad du skriver, men lige det her, kunne jeg godt tænke mig at bløde lidt op :)

Man kan godt - i større eller mindre tidslommer - gøre i hvert fald stort set, hvad man vil. Man kan fulde sig på festivaler så snart barnet er gammelt nok til at blive passet, og det samme gælder vel sådan set random sex (at jeg så tror, de fleste mødre hellere vil sove er en anden sag :lolhit) Backpacker tur ligger nok længere ud i fremtiden, men nogen tager faktisk deres børn med på backpack, og min far snakker fx om at tage på backpack nu, hvor alle hans børn er voksne og "veletablerede".

Jeg er enig med dig i at man har et ansvar på en anden måde, og en anden grad af frihed :) Vil bare lige opponere lidt imod det der "ALDRIG". Så bundet behøver det ikke at være :)

[Fru_Simonsen]

Overdrivelse fremmer forståelsen :)

 

Man kan jo hvad man vil...

[LoveSecrets]

En lille detalje: Ved du, hvor langt du er henne? Jeg synes stregen er meget utydelig, så hvis du fx kun er 2+ noget, så kan det jo reelt nå at være en bio.

 

Jeg tror efterhånden at jeg tror på det. Har lige taget denne test for ganske få minutter siden.

 

Har været en tur ved lægen og er blevet sendt en tur på sygehuset til terminsskanning her om et par uger.

[Barbamama]

Ja det ligner da ikke noget, der er på retur i hvert fald! Du lyder som om, at du har besluttet dig at beholde?