Smalltalk - Marts termin

[FrkØstergaard]

Jeg trappede ud over 3/4 år mener jeg, da jeg var ret følsom over for ændringer. Kunne hver gang mærke at jeg "manglede" noget, men på en god måde synes jeg. Forstået på den måde, at jeg havde enormt mange bivirkninger, så det var rart at de blev svagere og svagere.

men jeg havde da perioder, hvor humøret røg i bund igen. Der holdt vi så lidt en pause med udtrapningen, indtil det var stabiliseret igen.

Jeg tror, det allervigtigste er, at man er klar til at trappe ud. Fik lige læst dit andet opslag omkring emnet, og det lyder som om at den eneste grund er, at du nu er gravid?

Det er selvfølgelig en ret væsentlig grund, men jeg tænker at du måske i virkeligheden ikke helt er klar til det, i forhold til dét, du nu engang får medicinen for?

Har du snakket med din læge/psykiater/psykolog om det? Måske kunne man optrappe mængden af terapeutisk hjælp (det håber jeg virkelig at du får også) i den periode, hvor du skal undvære pillerne?

 

Det er også korrekt antaget - den eneste grund til at jeg er trappet ud er på grund af at jeg er blevet gravid. Min læge har talt for at jeg skulle trappe ned og helt ud, og hun mener at der ofte sker noget positivt i "unge mødres hjerner" (min formulering af hendes) når de bliver mødre for første gang - dette er sagt udfra dét jeg får medicin for. (håber at det giver mening?)

 

Da jeg og min kæreste var til samtale med en overlæge igår ang. GBS fik jeg endnu et panikanfald og kunne ikke komme rigtig over det, så jeg var stadig meget angst imens jeg var til MD scanning som jeg skulle til efter. Det resulterede i, at jeg hele tiden lå og kiggede på min lille datter og ønskede, at vi snart var færdig med at kigge på hende så jeg kunne komme ud. Det har resulteret i, at jeg resten af dagen igår var super ulykkelig fordi jeg burde være flyvende over, at alt er som det skal være, og livet er skønt med min datter i maven. I morges ringede jeg til min læge og har bedt om at opstarte medicinen igen, og hun havde allerede sendt brev til mig da både overlæge og senograf (fra igår) havde sendt deres bekymring videre til hende. 

Så jeg tænker at det er godt, så jeg håber virkelig at de snart virker igen, fordi som jeg har det lige nu vil jeg gerne bare være mig i min egen krop og ikke være gravid.

Jeg får ingen terapeutisk hjælp eftersom min "diagnose" ligger i en pulje hvor man sparer - så desværre ingen hjælp til mig der. 

[Emilie]

Det er også korrekt antaget - den eneste grund til at jeg er trappet ud er på grund af at jeg er blevet gravid. Min læge har talt for at jeg skulle trappe ned og helt ud, og hun mener at der ofte sker noget positivt i "unge mødres hjerner" (min formulering af hendes) når de bliver mødre for første gang - dette er sagt udfra dét jeg får medicin for. (håber at det giver mening?)

Da jeg og min kæreste var til samtale med en overlæge igår ang. GBS fik jeg endnu et panikanfald og kunne ikke komme rigtig over det, så jeg var stadig meget angst imens jeg var til MD scanning som jeg skulle til efter. Det resulterede i, at jeg hele tiden lå og kiggede på min lille datter og ønskede, at vi snart var færdig med at kigge på hende så jeg kunne komme ud. Det har resulteret i, at jeg resten af dagen igår var super ulykkelig fordi jeg burde være flyvende over, at alt er som det skal være, og livet er skønt med min datter i maven. I morges ringede jeg til min læge og har bedt om at opstarte medicinen igen, og hun havde allerede sendt brev til mig da både overlæge og senograf (fra igår) havde sendt deres bekymring videre til hende.

Så jeg tænker at det er godt, så jeg håber virkelig at de snart virker igen, fordi som jeg har det lige nu vil jeg gerne bare være mig i min egen krop og ikke være gravid.

Jeg får ingen terapeutisk hjælp eftersom min "diagnose" ligger i en pulje hvor man sparer - så desværre ingen hjælp til mig der.

Tror det er en god beslutning. Baby bliver jo også stresset, hvis du går og har det skidt. :)

Jeg synes, det er rigtig trist at høre, at du ikke får andet hjælp end medicinen. Nu ved jeg jo ikke hvad din diagnose er, men uanset hvad, er jeg af den klare holdning, at medicin aldrig er nok. Det kan være en god hjælp til at dæmpe symptomerne så meget, så man kan arbejde med selve problemet, men man bliver ikke rask af medicin alene.

Hvis du på nogen måde kan komme i nærheden af at undvære de penge, det koster, så vil jeg kraftigt anbefale at du får noget terapi af en art :)

Håber snart, du kan mærke effekten af medicinen igen, så du kan komme til at nyde din graviditet.

Og prøv at læg den dårlige samvittighed fra dig. Det er min erfaring, at når man har et panikanfald (og endnu ikke har fået nogle gode redskaber til at tackle det), så kan man lige så godt glemme alt andet indtil det er overstået. Det er pisse træls, for nogle gange går man glip af nogle store øjeblikke. Men det er jo ikke et bevidst valg, man tager.

Du har jo ikke haft travlt med at komme ud og hjem, fordi du er ligeglad med din baby. Din hjerne har bare overtrumfet den glædelige begivenhed med altoverskyggende panik.

:)

[Linomus]

Tror det er en god beslutning. Baby bliver jo også stresset, hvis du går og har det skidt. :)

Jeg synes, det er rigtig trist at høre, at du ikke får andet hjælp end medicinen. Nu ved jeg jo ikke hvad din diagnose er, men uanset hvad, er jeg af den klare holdning, at medicin aldrig er nok. Det kan være en god hjælp til at dæmpe symptomerne så meget, så man kan arbejde med selve problemet, men man bliver ikke rask af medicin alene.

Hvis du på nogen måde kan komme i nærheden af at undvære de penge, det koster, så vil jeg kraftigt anbefale at du får noget terapi af en art :)

Håber snart, du kan mærke effekten af medicinen igen, så du kan komme til at nyde din graviditet.

Og prøv at læg den dårlige samvittighed fra dig. Det er min erfaring, at når man har et panikanfald (og endnu ikke har fået nogle gode redskaber til at tackle det), så kan man lige så godt glemme alt andet indtil det er overstået. Det er pisse træls, for nogle gange går man glip af nogle store øjeblikke. Men det er jo ikke et bevidst valg, man tager.

Du har jo ikke haft travlt med at komme ud og hjem, fordi du er ligeglad med din baby. Din hjerne har bare overtrumfet den glædelige begivenhed med altoverskyggende panik.

:)

Helt enig i det Emilie skriver.. Jeg har haft posttraumatisk stress i nogle år.. Er rask nu.. Men uanset hvor mange gange jeg havde været på medicin og trappede ud når jeg havde det godt faldte jeg ned i et dybt hul igen..

Det var først da jeg fik psykologhjælp at det lykkes.. Jeg tog til lægen og trynede om hjælp.. Sagde jeg ikke selv kunne betale det fulde, men at de ikke bare kunne lade det passere og at jeg skulle have hjælp nu..

Har aldrig været så stærk før.. Fik hjælp og efter kun 3 mdr med psykologhjælp var jeg på fuldtid igen og havde det så godt.. Sidste år i marts var jeg helt ude af medicinen :) og har det så godt..

I starten af graviditeten fik jeg dog angst og panikkede, men fik noget akupunktur og massage mod angst og det hjalp efter kun en behandling og med det samme.. Har haft lidt den samme følelse de sidste par dage, dog ikke så voldsomt, men skal til behandling med akupunktur igen i morgen..

Men få hjælp.. Ellers tror jeg aldrig man bliver helt rask

[FrkØstergaard]

Tror det er en god beslutning. Baby bliver jo også stresset, hvis du går og har det skidt. :)

Jeg synes, det er rigtig trist at høre, at du ikke får andet hjælp end medicinen. Nu ved jeg jo ikke hvad din diagnose er, men uanset hvad, er jeg af den klare holdning, at medicin aldrig er nok. Det kan være en god hjælp til at dæmpe symptomerne så meget, så man kan arbejde med selve problemet, men man bliver ikke rask af medicin alene.

Hvis du på nogen måde kan komme i nærheden af at undvære de penge, det koster, så vil jeg kraftigt anbefale at du får noget terapi af en art :)

Håber snart, du kan mærke effekten af medicinen igen, så du kan komme til at nyde din graviditet.

Og prøv at læg den dårlige samvittighed fra dig. Det er min erfaring, at når man har et panikanfald (og endnu ikke har fået nogle gode redskaber til at tackle det), så kan man lige så godt glemme alt andet indtil det er overstået. Det er pisse træls, for nogle gange går man glip af nogle store øjeblikke. Men det er jo ikke et bevidst valg, man tager.

Du har jo ikke haft travlt med at komme ud og hjem, fordi du er ligeglad med din baby. Din hjerne har bare overtrumfet den glædelige begivenhed med altoverskyggende panik.

:)

 

Jeg er helt enig, men da jeg var igang med et kognitivt forløb for to år siden i min opstartsfase af medicinen, så kunne jeg ikke få fornyet henvisning til psykologen, og jeg måtte derfor stoppe. Tror at jeg var der 12 gange. 

 

Jeg vil rigtig gerne have noget hjælp, og specielt når jeg har de mange ubehagelige og skrækkelige tanker som jeg desværre har omkring min graviditet. 

Pengene er ikke store, men hvis jeg kan få en ny henvisning evt. i forbindelse med at jeg også er gravid og ked af det, må vi prioritere det så pengene er til det. 

 

Tak for dit søde svar - den dårlige samvittighed ånder mig tungt i nakken, men du har formentlig ret. Jeg skal bare nå dertil :) 

[FrkØstergaard]

Helt enig i det Emilie skriver.. Jeg har haft posttraumatisk stress i nogle år.. Er rask nu.. Men uanset hvor mange gange jeg havde været på medicin og trappede ud når jeg havde det godt faldte jeg ned i et dybt hul igen..

Det var først da jeg fik psykologhjælp at det lykkes.. Jeg tog til lægen og trynede om hjælp.. Sagde jeg ikke selv kunne betale det fulde, men at de ikke bare kunne lade det passere og at jeg skulle have hjælp nu..

Har aldrig været så stærk før.. Fik hjælp og efter kun 3 mdr med psykologhjælp var jeg på fuldtid igen og havde det så godt.. Sidste år i marts var jeg helt ude af medicinen :) og har det så godt..

I starten af graviditeten fik jeg dog angst og panikkede, men fik noget akupunktur og massage mod angst og det hjalp efter kun en behandling og med det samme.. Har haft lidt den samme følelse de sidste par dage, dog ikke så voldsomt, men skal til behandling med akupunktur igen i morgen..

Men få hjælp.. Ellers tror jeg aldrig man bliver helt rask

 

Jeg følte netop også at jeg var klar til en god udtrapning med graviditeten som motivationsfaktor - jeg havde det virkelig godt. Men nu har jeg det bare værre end længe inden graviditeten startede. 

Det lyder dejligt for dig med dit psykologforløb og at du har fået det godt - jeg vil overveje dit tip med akupunktur. 

Du må meget gerne melde tilbage om det hjælper på dig igen med akupunkturen ? 

 

Jeg vil drøfte en henvisning til psykolog med min læge. 

Tak for dit svar :)

[Emilie]

Måske din læge kunne lokkes til at sende en henvisning på baggrund af noget andet, end det du fejler?

Ved godt, det lyder dumt.. men dengang jeg fik min første henvisning skrev min læge, at det var på baggrund af depression, da panikangst dengang ikke berettigede til psykologhjælp :) var virkelig glad for at han gjorde det, da jeg virkelig havde brug for hjælpen.

[FrkØstergaard]

Måske din læge kunne lokkes til at sende en henvisning på baggrund af noget andet, end det du fejler?

Ved godt, det lyder dumt.. men dengang jeg fik min første henvisning skrev min læge, at det var på baggrund af depression, da panikangst dengang ikke berettigede til psykologhjælp :) var virkelig glad for at han gjorde det, da jeg virkelig havde brug for hjælpen.

 

Ja jeg må se hvad hun kan hjælpe mig med - skal derop til noget opfølgning i forbindelse med opstarten af medicinen, så kan jeg prøve at spørge hende der :)

[Linomus]

Ihhhh har rigtig mærket prinsessen udenpå maven nu.. I aftes kom 4-5 små puf og mens jeg sad på kontoret i dag kom der lige 2-3 stykker igen :loveshower elsker det

[Carcassonne]

Ihhhh har rigtig mærket prinsessen udenpå maven nu.. I aftes kom 4-5 små puf og mens jeg sad på kontoret i dag kom der lige 2-3 stykker igen :loveshower elsker det

 

Det er virkelig dejligt :) Så skal faren også bare kunne mærke :)

 

Min synes ihvertfald det blev meget mere virkeligt med det ene spark/slag han har mærket:P 

[Guest]

Ih altså, hvor er I heldige :). Jeg kan ikke mærke ham endnu, moderkagen ligger ud mod maven og spærrer. Så jeg kan måske glæde mig til første spark et par uger endnu.

[Emilie]

Jeg kan heller ikke mærke noget endnu. Glæder mig så meget :)

[Wolf]

Nogle herinde der har erfaringer med et låst bækken og kiropraktor eller andet?

 

For at gøre en kort historie lang.... :rolleyes Jeg begyndte at få lidt ondt i højre side af lænden efter at have samlet en ikea-kommode alene og båret på min søn (han er 6 år men plejer da lige at kunne give ham en krammetur i luften) og tænkte bare at det nok var almindelig ømhed der ville gå over som det er gjort før....nå men det udviklede sig over nogle dage til at jeg slet ikke kunne bevæge mig uden voldsomme smerter. Var virkelig ynkelig weekenden over og mandag morgen fik jeg tid hos en kiropraktor som fortalte at mit bækkenled i højre side var fuldstændig låst :blink ....efter behandlingen som indebar ubehagelige lyde, fik jeg det allerede bedre om aftenen og synes faktisk at mit besøg hos ham allerede onsdag var ligegyldigt da jeg jo havde det godt igen... kan mærke jeg skal passe lidt på løft og vrid i kroppen men ellers er jeg helt ovenpå igen...Det jeg vil sige med historien er at han vil have jeg skal komme hver anden dag i to uger for at forebygge og knække resten af ryggen og det virker bare voldsomt?? :chin:  (og er aaaalt for dyrt!!)

Har fået anbefalet at bruge en osteopat istedet for at forebygge...eller få øvelser ved en fys?

 

Nogle der har erfaring med det ene eller andet?

[Marmik]

Jeg har heller fået et rigtigt spark endnu.. Er utålmoooodig <3 hihi

[Linomus]

Puha synes kvalmen er vendt lidt tilbage nu.. og så har den taget en ordentlig portion halsbrand med sig.. helt ærlig!!!

[Carcassonne]

Puha synes kvalmen er vendt lidt tilbage nu.. og så har den taget en ordentlig portion halsbrand med sig.. helt ærlig!!!

 

Jeg har slet ikke haft rigtig kvalme, men tilgengæld haft halsbrand hele gravidliteten igennem :S  er jo nok bare noget man må acceptere:) Men resultatet i sidste ende er jo skønt :P 

[Emilie]

Øv, har lige været ved lægen for at få underskrevet min mulighedserklæring (har været sygemeldt i 2 mdr). Havde aftalt med min chef at jeg skulle starte igen den 3. november, da jeg efterhånden har det ret godt. Men min læge var ikke enig og har sygemeldt mig mindst 2 mdr. endnu, pga de smerter, jeg har i maven. Det havde jeg ikke lige regnet med. Så nu skal jeg endnu engang kæmpe mig gennem døren på arbejdet og håbe at min chef tager det pænt (hun er ærlig talt et fjols, som har svært ved at acceptere en sygemelding)

[Marmik]

Andre end mig der slet intet har mærket endnu? :( bliver helt urolig.. Og nervøs for scanningen tirsdag..

[Carcassonne]

Andre end mig der slet intet har mærket endnu? :( bliver helt urolig.. Og nervøs for scanningen tirsdag..

 

Tror nu at det er helt normalt:) Er da først omkring uge 20 at det er normalt at mærke den lille og også først der jeg mærkede den lille og faktisk blev sikker på at det er ham/hende. :)

 

Men der er jo nogen som først kan mærke langt senere hvis moderkagen ligger ud mod maven, og derudover mærker man ikke den lille ret meget hvis den ligger og slår/sparker ind i ryggen så tror nu nok at du kan være rolig til scanningen :). 

[Marmik]

Tror nu at det er helt normalt:) Er da først omkring uge 20 at det er normalt at mærke den lille og også først der jeg mærkede den lille og faktisk blev sikker på at det er ham/hende. :)

 

Men der er jo nogen som først kan mærke langt senere hvis moderkagen ligger ud mod maven, og derudover mærker man ikke den lille ret meget hvis den ligger og slår/sparker ind i ryggen så tror nu nok at du kan være rolig til scanningen :).

Ja det ved jeg godt .. Det er vare svært når folk omkring en begynder at mærke liv. Syntes det er alt for lang tid siden vi var til NF, og vil så gerne mærke ham/hende snart så jeg det hele går godt <3 :) tak for de beroligende ord..

[Carcassonne]

Ja det ved jeg godt .. Det er vare svært når folk omkring en begynder at mærke liv. Syntes det er alt for lang tid siden vi var til NF, og vil så gerne mærke ham/hende snart så jeg det hele går godt <3 :) tak for de beroligende ord..

Nu er der ikke så længe til tirsdag :) bare glæd dig til at se den lille igen og få at vide at alt er så fint :) Jeg håber I får en lige så god jordmoder som vi havde. Hun fortalte alt hun så, og viste os de forskellige hjertekar osv. :)

 

Jeg tænker mest her efter MD at der er meget lang tid fra MD til fødslen hvor man først ser den lille igen, og så var der jo alligevel noget kortere mellem NF og MD :) (har så fået foræret en 3d-scanning men er jo selvbetalt) 

[Marmik]

Nu er der ikke så længe til tirsdag :) bare glæd dig til at se den lille igen og få at vide at alt er så fint :) Jeg håber I får en lige så god jordmoder som vi havde. Hun fortalte alt hun så, og viste os de forskellige hjertekar osv. :)

 

Jeg tænker mest her efter MD at der er meget lang tid fra MD til fødslen hvor man først ser den lille igen, og så var der jo alligevel noget kortere mellem NF og MD :) (har så fået foræret en 3d-scanning men er jo selvbetalt)

Ja det er rigtig nok :)

Må bare være tålmodig :)

[Linomus]

Andre som har sådan noget ubehag i maven.. sådan en følelse af sult selvom man har spist og så kan det blive ret træls med en del kvalme synes jeg.. øv synes det er træls.. er det bare helt normalt? Synes også min vejrtrækning er blevet lidt strengere eller tungere i det nu..

[Marmik]

Jeg kan også mærke jeg bliver hurtigere forpustet og har også den samme sult følelse som du beskriver.. Trods jeg lige har spist..

Jeg lider så bare af kæmpe meget halsbrand :( det brænder bare.. Også i skrivende stund. Så prøver med mælk hver gang som har virket hidtil..

[Guest]

Jeg kan anbefale Balancid til halsbrand. Det fås i håndkøb på apoteket. Jeg lider også frygteligt af det.

 

Nogle gange når jeg har spist, får jeg total kvalme og føler mig overmæt - samtidig med jeg egentlig godt liiiige kunne spise en snack... Det er meget sært.

[Marmik]

Ja lige præcis..

Jeg har også taget alminox et par gange.

Men prøver så vidt muligt ikke at tage nogle former for piller..

Får bare dårlig samvittighed her om aftenen, da jeg drikker mælk. Og samtidig skal tage min jerntablet som jo ikke er nogle smart sammensætning. Det hæmmer virkningen står der, men har da (endnu) ikke lidt under det, så hvis det kun sker indimellem tænker jeg det går..