Oprettet July 4, 2014 Hej alle sammen Jeg har fulgt med på sidelinien mere og mere - nu flere gange om dagen, så nu vil jeg være med på banen. Skruk skruk og atter skruk og har været det i mange år, men nu er mine tanker på projekt baby så stærke, at jeg må dele det med nogen :) Jeg bor sammen med min kæreste gennem 2-3 år - han er ikke klar til projekt baby, og det er faktisk ret frustrerende, men kan godt se de ting han argumenterer med! Jeg er så klar, men det er vores livssituation ikke... Jeg blev uddannet ergoterapeut i januar, og arbejder med børn i et vikariat, der udløber til december, så ved desværre ikke hvad der sker derefter. Arbejdet har lige haft to faste stillinger opslået, men jeg blev desværre ikke valgt, da der var to andre vikarer der havde været der i længere tid, og derfor havde mere erfaring. Desuden har min kæreste kroniske smerter efter et fald for 5-6 år siden, og er igang med et forløb med smerteklinikken ift. hans medicinering (er næsten trappet ud af morfinpræparater) Min kæreste vil gerne have vi har mere styr på nogle praktiske ting såsom økonomi, fast stilling til mig (han er selvstændig), og færdiggøre renoveringen af vores 1. Sal - 1. Sal skal dog nok blive færdig i år. Hvis jeg får en fast stilling, siger min samvittighed, at jeg minimum skal være der i et halvt år før projekt baby, men ih hvor er det frustrerende, når man er så skruk og føler der er lange udsigter til projekt baby Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 4, 2014 Velkommen til!! Lyder som om du er meget klar til PB. Er ked af at din kæreste har det så svært med smerter. Håber det hurtigt går fremad. Med hensyn til den økonomiske situation er det forståeligt at man passer lidt og skal være sikker på at det går godt. Personligt ærgrer jeg mig lidt over at vi skubbede det så længe pga økonomi og bryllup osv. Det viste sig nemlig at vi ikke hører til de 85% der bliver gravide inden for et år. Jeg tænker tit: hvis bare vi var startet tidligere! Manden altid at så var det måske lykkes i første omgang men da havde det været svært at skulle sidde på 18 km2 uden nogen som helst indkomst. Håber at kæresten snart bliver babyklar så i kan komme i gang. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 5, 2014 Velkommen til :balloons Her er der heldigvis god mulighed for at læsse tanker af. Håber jeres liv bliver mere babyklar indenfor en overskuelig fremtid, så I kan komme i gang. Her tog det lidt over et år og et inseminationsforsøg før der var gevinst, men mange får jo de to streger tidligere. Jeg har brugt babyklar hele vejen i projekt baby - og jeg føler meget mere klar og oplyst end da vi startede projektet :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 5, 2014 Velkommen til :balloons Sikke en masse ting, I gerne vil have styr på inden pb! :kram2 Jeg kan et eller andet sted godt forstå det, og tænkte selv lidt på samme måde, inden jeg blev gravid med min søn. Men med tiden indså jeg, at jeg ville kunne blive ved med at finde ting, der "liiiige" skulle være iorden først, og det var NU vi gerne ville have et barn. Dengang var jeg studerende, så vi fik barn mens jeg var på su og udsatte min uddannelse med et år. Det har ikke været nogen guldgrube, men jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund ;) Vi var heldige, at jeg blev gravid i første forsøg, men som Poupsy er inde på, så ved man jo ikke på forhånd, om man er en af dem, der skal kæmpe i flere år... Vi har lige besluttet os for at prøve igen nu :7himmel Det passer ikke sådan særligt godt ind i vores øvrige liv. Jeg er lige blevet færdig på en uddannelse, som jeg brænder for, og har ikke fået job, så jeg risikerer at gå glip af mange spændende udfordringer, et tomt år på cv og laaaaaang tid på dagpenge. Derudover har vi ikke plads til at baby nr 2 kan få sit eget værelse, så vi skal lige tænke kreativt med pladsen. Så der er afgjort nogle udfordringer. Men vi er ikke (længere) det mindste i tvivl om, at det er det rigtige alligevel. Vi synes, at vi har alderen og energien til at blive forældre igen, og at vores søn har alderen til at blive storebror. Vi har kærlighed og overskud, og så skal resten nok løse sig ;) Så mange af de ting, I gerne vil have på plads har jeg/vi for længst accepteret nok først kommer på plads efter barn nummer to. Anyway, det er jo fint at I tænker jer om, og det er ikke for at sige, at det er nogle "dumme" krav I har. Jeg siger bare, at man kan sagtens være lykkelig børnefamilie, selvom der ikke er styr på alting :goodluck :kram2 Håber din kæreste snart får lyst til at gå i gang. Og er smertefri nok til det :unsure :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 5, 2014 Skal lige have styr på hvordan man svarer på de enkelte beskeder Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 5, 2014 Godt I fik snakken. Det lyder som nogle meget almindelige bekymringer. I kan jo aftale, at du får fjernet spiralen og tager tingene lidt som de kommer i noget tid, og hvis der så ikke er gevinst efter x antal måneder, så kan I jo overveje at gøre en mere målrettet indsats :) Så får han tid til at vænne sig lidt mere til tanken og få det bedre mht. smerterne... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 5, 2014 Velkommen til :balloons Sikke en masse ting, I gerne vil have styr på inden pb! :kram2 Jeg kan et eller andet sted godt forstå det, og tænkte selv lidt på samme måde, inden jeg blev gravid med min søn. Men med tiden indså jeg, at jeg ville kunne blive ved med at finde ting, der "liiiige" skulle være iorden først, og det var NU vi gerne ville have et barn. Dengang var jeg studerende, så vi fik barn mens jeg var på su og udsatte min uddannelse med et år. Det har ikke været nogen guldgrube, men jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund ;) Vi var heldige, at jeg blev gravid i første forsøg, men som Poupsy er inde på, så ved man jo ikke på forhånd, om man er en af dem, der skal kæmpe i flere år... Vi har lige besluttet os for at prøve igen nu :7himmel Det passer ikke sådan særligt godt ind i vores øvrige liv. Jeg er lige blevet færdig på en uddannelse, som jeg brænder for, og har ikke fået job, så jeg risikerer at gå glip af mange spændende udfordringer, et tomt år på cv og laaaaaang tid på dagpenge. Derudover har vi ikke plads til at baby nr 2 kan få sit eget værelse, så vi skal lige tænke kreativt med pladsen. Så der er afgjort nogle udfordringer. Men vi er ikke (længere) det mindste i tvivl om, at det er det rigtige alligevel. Vi synes, at vi har alderen og energien til at blive forældre igen, og at vores søn har alderen til at blive storebror. Vi har kærlighed og overskud, og så skal resten nok løse sig ;) Så mange af de ting, I gerne vil have på plads har jeg/vi for længst accepteret nok først kommer på plads efter barn nummer to. Anyway, det er jo fint at I tænker jer om, og det er ikke for at sige, at det er nogle "dumme" krav I har. Jeg siger bare, at man kan sagtens være lykkelig børnefamilie, selvom der ikke er styr på alting :goodluck :kram2 Håber din kæreste snart får lyst til at gå i gang. Og er smertefri nok til det :unsure :kram Tak for at dele dine tanker og liv - det har faktisk hjulpet mig med at snakke med min kæreste omkring det, og det viser sig faktisk at vi har misforstået hinanden... Efter at have læst dit indlæg har jeg formuleret mig anderledes i vores samtale omkring projekt baby. Jeg har en hormonspiral, som faktisk har siddet "deroppe" i lidt over fem år nu, og skal udtages snarest muligt, men har været afventende fordi min kæreste har udtrykt at det ikke skulle være nu. Det viser sig at han ikke ville have noget imod en graviditet, men han ikke ønsker at vores sexliv skal gå ud på projekt baby og at det ville være rart at de andre ting vil være i orden først. Han er nærmere nervøs for at han ikke vil være en ordentlig far og ikke ville kunne være der for barnet, men jeg tror at mange mænd tænker sådan ? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 5, 2014 Godt I fik snakken. Det lyder som nogle meget almindelige bekymringer. I kan jo aftale, at du får fjernet spiralen og tager tingene lidt som de kommer i noget tid, og hvis der så ikke er gevinst efter x antal måneder, så kan I jo overveje at gøre en mere målrettet indsats :) Så får han tid til at vænne sig lidt mere til tanken og få det bedre mht. smerterne... Lige præcis! Hvor er det skønt at det lyder til at være almindelige bekymringer :D og ja, håber dog der er hurtig gevinst :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 5, 2014 Velkommen til!! Lyder som om du er meget klar til PB. Er ked af at din kæreste har det så svært med smerter. Håber det hurtigt går fremad. Med hensyn til den økonomiske situation er det forståeligt at man passer lidt og skal være sikker på at det går godt. Personligt ærgrer jeg mig lidt over at vi skubbede det så længe pga økonomi og bryllup osv. Det viste sig nemlig at vi ikke hører til de 85% der bliver gravide inden for et år. Jeg tænker tit: hvis bare vi var startet tidligere! Manden altid at så var det måske lykkes i første omgang men da havde det været svært at skulle sidde på 18 km2 uden nogen som helst indkomst. Håber at kæresten snart bliver babyklar så i kan komme i gang. Og mine tanker er sådan - hvad nu hvis man er en af dem der har svært ved at blive gravide, og man ventede til alt var klart og så ens kroppe ikke er.Mine tanker går også på om hans medicinering muligvis påvirker vores muligheder for graviditet, men det må jeg spørge dem om på smerteklinikken. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 5, 2014 Tak for at dele dine tanker og liv - det har faktisk hjulpet mig med at snakke med min kæreste omkring det, og det viser sig faktisk at vi har misforstået hinanden... Efter at have læst dit indlæg har jeg formuleret mig anderledes i vores samtale omkring projekt baby. Jeg har en hormonspiral, som faktisk har siddet "deroppe" i lidt over fem år nu, og skal udtages snarest muligt, men har været afventende fordi min kæreste har udtrykt at det ikke skulle være nu. Det viser sig at han ikke ville have noget imod en graviditet, men han ikke ønsker at vores sexliv skal gå ud på projekt baby og at det ville være rart at de andre ting vil være i orden først. Han er nærmere nervøs for at han ikke vil være en ordentlig far og ikke ville kunne være der for barnet, men jeg tror at mange mænd tænker sådan ? Ja, jeg tror da helt sikkert at mange (alle?) mænd (OG kvinder) er nervøse for, om man kan gøre det godt nok. Man vil jo gerne gøre alt perfekt for sådan en lille guldklump :baby3 Jeg var i hvert fald selv nervøs, selvom jeg egentlig "rationelt set" vil mene, at jeg havde nok at give af. Og jeg er også nervøs nu, hvor vi prøver at få nummer 2. Men igen, tror jeg bare, at det er fordi man gerne vil gøre det så godt. Og min erfaring fra den første siger, at man vokser med opgaven og at man kan mere end man troede. Så det skal helt sikkert nok gå alt sammen :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)