Graviditet og sygdom

[My love]

Ved ikke om det hører her til, men nu kommer det det alligevel.

Jeg har flere veninder samt familie medlemmer der er gravide og det er bare så dejligt for dem. Nogen har kæmpet i flere år og andre har ikke, men jeg glæder mig utrolig meget på alles vegne.

Har flere veninder der har født, men også familie medlemmer med børn, g kan ikke lade være at små grine lidt.

De forskellige har altid sagt at en graviditet ikke er en sygdom, og nu skulle man tage sig sammen, men et par veninder og familiemedlemmer lider desværre frygteligt under deres graviditeter med især opkast og kvalme. Og træthed. Og nu skal vi alle pludselig til at tage hensyn for de er ih og oh så syge.

Og man skal endelig ikke sige dem imod ;)

Jeg er en af de heldige der faktisk var meget frisk gennem graviditeten. Til gengæld har jeg ikke fået en ordenlig nattesøvn i et halvt år og føler mig som en zombie. Men klager jeg eller en anden mor over dette, ja så er det ikke noget at have ondt af ;) men ih guder jeg savner min søvn. Savner at vore veludhvilet og ikke føle jeg har brug for en lur midt på dagen,

Så nu klagede jeg min nød til jer kvinder :) for der er sikkert nogen af jer der er i samme situation som jeg, men også som mine kære veninder og familiemedlemmer.

Det er okay at have ondt af sig selv nogen gange ;)

[Little Miss]

Det er så ok at have lidt ondt af sig selv. Jeg er nu på snart 2. år uden ordentlig søvn. Det er hårdt med hårdt på. Og jeg har også fået besked om at jeg jo selv har valgt at blive mor... Ja og så må man ikke brokke sig?

Men selvom det er hårdt er det jo også helt igennem fantastisk og jeg ville da ikke undvære det. Og planen er da også en efterfølger som så betyder endnu mindre søvn. Skal bare liiiige af med smerter og ekstra kilo.

Så klag du bare løs

[Fru-Nielsen]

Sådan noget vil jo altid være relativt, og derfor holder jeg fast i, at sådan noget ikke er en konkurrence om hvem der har det værst. Det ender bare tit i sådan noget, desværre.

Jeg synes sgu det er helt reelt at klage over dårlig søvn - jeg føler med dig!

Men på trods af det første jeg skriver her, så har jeg da taget mig selv i at tænke mit, når noget klager sig over, hvor hårdt de har det. ;)

[My love]

Det er så ok at have lidt ondt af sig selv. Jeg er nu på snart 2. år uden ordentlig søvn. Det er hårdt med hårdt på. Og jeg har også fået besked om at jeg jo selv har valgt at blive mor... Ja og så må man ikke brokke sig?

Men selvom det er hårdt er det jo også helt igennem fantastisk og jeg ville da ikke undvære det. Og planen er da også en efterfølger som så betyder endnu mindre søvn. Skal bare liiiige af med smerter og ekstra kilo.

Så klag du bare løs

Det er nemlig det hele værd. Og alt det ens børn giver igen kan opveje al den søvn man mangler ;)

Vores har af en eller anden grund fået indført flasken om natten igen. Og hun vågner to gange hver dag og råber mere. Heldigvis er det kun letmælk men hun burde jo ikke få noget. Men lige da hun stoppede helt med flaske med vand i begyndte jeg på nyt job sommetider flere timer i dagplejen for hende. Så der er sket mange forandringer så teor også hun reagere på dem.

Puha så må du godt nok også trænge til søvn snart. Men det underlige er at kroppen kan vænne sig til det.

[My love]

Sådan noget vil jo altid være relativt, og derfor holder jeg fast i, at sådan noget ikke er en konkurrence om hvem der har det værst. Det ender bare tit i sådan noget, desværre.

Jeg synes sgu det er helt reelt at klage over dårlig søvn - jeg føler med dig!

Men på trods af det første jeg skriver her, så har jeg da taget mig selv i at tænke mit, når noget klager sig over, hvor hårdt de har det. ;)

Jeg oplever faktisk mest det er folk omkring der klager for den gravide, og at det er ih og oh så synd for vedkommende. Sjældent er det den gravide selv. I hvert fald ved dem jeg kender. Men jo man tænker sku sit nogen gange. Det har jeg også gjort ;)

[Fru_Simonsen]

Selvfølgelig er det ok at have ondt af sig selv! :D haha

- Dem som siger sådan noget, er enten 1) ikke mødre selv eller 2) uden medmenneskelig forståelse

 

Der er sef. nogen som lever længe på det... men herregud. Hvis de virkelig har brug for så meget pyller og omsorg (over noget der måske ikke er så alvorligt eller slemt) så lad dem da. Det er så få gange i livet at man er gravid :)

Som veninde lytter man bare, nikker og genkender og klapper lidt på skulderen. Længere behøver den ikke at være. Heller ikke selvom man måske ikke helt kan sætte sig i deres sted.. Alt er relativt! Måske det virkelig føles SÅ slemt? :) Who knows... Dosn't matter - det går jo altsammen over igen.

 

Personligt er jeg ikke hårdt ramt af noget, når jeg er gravid. Men den sidste måned er godt nok træls og ret lang at komme igennem. Jeg er kun glad for at det kun er dér jeg lider lidt - jeg ville ikke bytte med dem der vitterligt ligger og brækker sig i 4 måneder, har galoperende bækkenløsning, sukkersyge, åreknuder og hvad der nu ellers findes af nice ting man kan have under en graviditet :)

[My love]

Selvfølgelig er det ok at have ondt af sig selv! :D haha

- Dem som siger sådan noget, er enten 1) ikke mødre selv eller 2) uden medmenneskelig forståelse

 

Der er sef. nogen som lever længe på det... men herregud. Hvis de virkelig har brug for så meget pyller og omsorg (over noget der måske ikke er så alvorligt eller slemt) så lad dem da. Det er så få gange i livet at man er gravid :)

Som veninde lytter man bare, nikker og genkender og klapper lidt på skulderen. Længere behøver den ikke at være. Heller ikke selvom man måske ikke helt kan sætte sig i deres sted.. Alt er relativt! Måske det virkelig føles SÅ slemt? :) Who knows... Dosn't matter - det går jo altsammen over igen.

 

Personligt er jeg ikke hårdt ramt af noget, når jeg er gravid. Men den sidste måned er godt nok træls og ret lang at komme igennem. Jeg er kun glad for at det kun er dér jeg lider lidt - jeg ville ikke bytte med dem der vitterligt ligger og brækker sig i 4 måneder, har galoperende bækkenløsning, sukkersyge, åreknuder og hvad der nu ellers findes af nice ting man kan have under en graviditet :)

Lige præcis :) og selv om det er den største gave at blive mor så er det ikke altid nemt.

Ved du hvad det er ikke en gang de gravide der brokker sig. Det er feks veninder der til eller familie medlemmer, at det er så frygtelig synd for Åse for hun har så meget kvalme og er så træt så hun kan ikke det og det. Åse selv klager ikke (opdigtet navn). Ville godt kunne forstå hvis de selv brokkede sig. Jeg var heller ikke selv hårdt ramt. Lidt kvalme de første tre måneder og vand i kroppen den sidste måned samt pluk veer. Så det var jo ikke noget særligt.

[Mama Lou]

Og fordi du ikke var så hårdt ramt, så forstår du det nok heller ikke så meget ;) Jeg havde selv indstillingen, at graviditet ikke var en sygdom- men det kan det altså godt, nærmest, være :)

Sidste gang havde jeg kvalme og kastede op fra 6+0, for alvor fra 6+2, også indtil 41+3, 2 timer efter fødsel ;) Der var intet system i kvalmen, det kunne være hele dagen, om morgenen, midt på dagen eller natten. Nogle dage tilbragte jeg det meste af dagen på badeværelset og overvejede endda at lave badekarret om til en seng, så jeg ikke skulle gå frem og tilbage ;) Jeg døjede også med blødninger. Så de 2 ting tilsammen gjorde at jeg var sygemeldt fra 6+2 også indtil jeg overgik til barsel.

Jeg håber ikke for nogen de skal have det sådan, det var sgu ikke sjovt. Også må folk tænke hvad de vil, i så fald kan man jo altid håbe, at karma is a Bitch :P Det fik jeg da selv at smage ;)

[Guest]

Og fordi du ikke var så hårdt ramt, så forstår du det nok heller ikke så meget ;) Jeg havde selv indstillingen, at graviditet ikke var en sygdom- men det kan det altså godt, nærmest, være :)

Sidste gang havde jeg kvalme og kastede op fra 6+0, for alvor fra 6+2, også indtil 41+3, 2 timer efter fødsel ;) Der var intet system i kvalmen, det kunne være hele dagen, om morgenen, midt på dagen eller natten. Nogle dage tilbragte jeg det meste af dagen på badeværelset og overvejede endda at lave badekarret om til en seng, så jeg ikke skulle gå frem og tilbage ;) Jeg døjede også med blødninger. Så de 2 ting tilsammen gjorde at jeg var sygemeldt fra 6+2 også indtil jeg overgik til barsel.

Jeg håber ikke for nogen de skal have det sådan, det var sgu ikke sjovt. Også må folk tænke hvad de vil, i så fald kan man jo altid håbe, at karma is a Bitch :P Det fik jeg da selv at smage ;)

Nemlig ;)

Jeg var hårdt ramt under begge graviditeter og det er sgu ikke noget jeg bare lige glemmer og jeg klager af og til stadig over det. For sjovt var det ikke og jeg døjer stadig med nogle gener, nu er den mindste 2 år så tvivler på mine gener lige forsvinder og går i sig selv.

På mit graviditets sygdoms cv kan jeg skrive følgende på

- Sygemeldt uge 16 med Nr 1, uge 8 med nr 2 og det var så "sent" da jeg havde ferie op til sygemeldingen.

- plukveer som var smertefulde og kom tidligt

- bækken bøvl, nogle mener bækkenløsning andre ikke. Men ondt gjorde det og jeg kunne knap vralte

- en puls der gik amok og min hvilepuls røg op på 150-200 så min krop troede jeg løb marathon. Dette kunne vare op til 7 timer og jeg kunne intet andet end ligge når de var der. Men skulle alligevel transportere mig på hospitalet hver gang, da de skulle observere mig imens. Det kom ud af det blå og jeg var så udkørt dage efter.

-Et hjerte som var belastet og gav arytmi. Det gjorde i sig selv ikke noget. Men virkede skræmmende i situationen da vi ikke vidste om det ville betyde noget i graviditeten og på sigt.

-Rygsmerter som jeg ved ikke hvad. Jeg havde meget vanskeligt med at køre bil. Jeh kunne i perioder ikke stå, sidde eller ligge og endte en gang med at tømme al indhold af fryseren og lagde mig på.

Jeg synes på ingen måde det var sjovt og jeg har ingen planer om at gentage. Jeg elsker mine børn og vil ikke undvære dem, men jeg fik det dårligere med nr 2 og vil ikke tænke på hvordan jeg vil få det ved en tredje.

Så nej graviditeten er ikke i sig selv en sygdom, men der kan være følgesygdomme. Jeg havde det rigtig skidt og det vil jeg have lov til at brokke mig over. Det ændrer ikke på hvordan det var, men det er rart at få luft.

Men jeg har da siddet og klaget over smerter og fået at vide "den gang jeg var gravid var der ikke noget der hed bækkenløsning". Sådan lidt jaja du faker for det er jo så populært at være syg under en graviditet.

Jeg ville så godt have haft en graviditet uden alle problemerne og uden indlæggelser.

Andre har det være en mig andre færre skavanker, men har man skavanker er de ikke sjove. Ligegyldigt hvor slemme de er, så er det slemt for den som oplever det. Derfor kan det også sagtens være hårdt ikke at få sin nattesøvn når barnet kommer, det ene udelukker jo ikke det andet.

[My love]

Og fordi du ikke var så hårdt ramt, så forstår du det nok heller ikke så meget ;) Jeg havde selv indstillingen, at graviditet ikke var en sygdom- men det kan det altså godt, nærmest, være :)

Sidste gang havde jeg kvalme og kastede op fra 6+0, for alvor fra 6+2, også indtil 41+3, 2 timer efter fødsel ;) Der var intet system i kvalmen, det kunne være hele dagen, om morgenen, midt på dagen eller natten. Nogle dage tilbragte jeg det meste af dagen på badeværelset og overvejede endda at lave badekarret om til en seng, så jeg ikke skulle gå frem og tilbage ;) Jeg døjede også med blødninger. Så de 2 ting tilsammen gjorde at jeg var sygemeldt fra 6+2 også indtil jeg overgik til barsel.

Jeg håber ikke for nogen de skal have det sådan, det var sgu ikke sjovt. Også må folk tænke hvad de vil, i så fald kan man jo altid håbe, at karma is a Bitch :P Det fik jeg da selv at smage ;)

Ja det kan godt ske det er det ;) men efter at have set min søster være frygtelig ramt så er jeg glad for det ikke er mig, men synes det er rigtig synd for dem der har det sådan. Og kan godt forstå hvis den gravide valgte at ynke sig selv, men jeg hører dem aldrig klage sin nød. Min søster klagede over hun skulle sygemeldes for hun ville hellere på job ;)

Men alle dem der ikke er gravide ynker de gravide helt vildt.

Puha du har godt nok også været hårdt ramt så. Det er bare en lang graviditet når man allerede der sygemeldes og ikke har det godt

[My love]

Nemlig ;)

Jeg var hårdt ramt under begge graviditeter og det er sgu ikke noget jeg bare lige glemmer og jeg klager af og til stadig over det. For sjovt var det ikke og jeg døjer stadig med nogle gener, nu er den mindste 2 år så tvivler på mine gener lige forsvinder og går i sig selv.

På mit graviditets sygdoms cv kan jeg skrive følgende på

- Sygemeldt uge 16 med Nr 1, uge 8 med nr 2 og det var så "sent" da jeg havde ferie op til sygemeldingen.

- plukveer som var smertefulde og kom tidligt

- bækken bøvl, nogle mener bækkenløsning andre ikke. Men ondt gjorde det og jeg kunne knap vralte

- en puls der gik amok og min hvilepuls røg op på 150-200 så min krop troede jeg løb marathon. Dette kunne vare op til 7 timer og jeg kunne intet andet end ligge når de var der. Men skulle alligevel transportere mig på hospitalet hver gang, da de skulle observere mig imens. Det kom ud af det blå og jeg var så udkørt dage efter.

-Et hjerte som var belastet og gav arytmi. Det gjorde i sig selv ikke noget. Men virkede skræmmende i situationen da vi ikke vidste om det ville betyde noget i graviditeten og på sigt.

-Rygsmerter som jeg ved ikke hvad. Jeg havde meget vanskeligt med at køre bil. Jeh kunne i perioder ikke stå, sidde eller ligge og endte en gang med at tømme al indhold af fryseren og lagde mig på.

Jeg synes på ingen måde det var sjovt og jeg har ingen planer om at gentage. Jeg elsker mine børn og vil ikke undvære dem, men jeg fik det dårligere med nr 2 og vil ikke tænke på hvordan jeg vil få det ved en tredje.

Så nej graviditeten er ikke i sig selv en sygdom, men der kan være følgesygdomme. Jeg havde det rigtig skidt og det vil jeg have lov til at brokke mig over. Det ændrer ikke på hvordan det var, men det er rart at få luft.

Men jeg har da siddet og klaget over smerter og fået at vide "den gang jeg var gravid var der ikke noget der hed bækkenløsning". Sådan lidt jaja du faker for det er jo så populært at være syg under en graviditet.

Jeg ville så godt have haft en graviditet uden alle problemerne og uden indlæggelser.

Andre har det være en mig andre færre skavanker, men har man skavanker er de ikke sjove. Ligegyldigt hvor slemme de er, så er det slemt for den som oplever det. Derfor kan det også sagtens være hårdt ikke at få sin nattesøvn når barnet kommer, det ene udelukker jo ikke det andet.

Jeg vil lige understrege at det ikke er de gravide der ynker sig eller klager sig men dem omkring dem der gør det. Jeg kunne forstå det hvis den gravide gik og sagde, øv jeg er så led og ked af opkast eller jeg har det så og så dårligt. Men det er altid dem omkring der siger husk nu bip er gravid, vhun. Bliver hurtigere træt osv. Hallo jeg har været gravid og ja man bliver hurtig træt osv.

Men sikke nogle graviditeter du har været igennem. Så kan jeg godt forstå du ikke tør forsøge med en nr 3. Puha det lyder ikke rart. De kan ikke fortælle dig om du vil fortsætte med at have de gener?

[Guest]

Jeg vil lige understrege at det ikke er de gravide der ynker sig eller klager sig men dem omkring dem der gør det. Jeg kunne forstå det hvis den gravide gik og sagde, øv jeg er så led og ked af opkast eller jeg har det så og så dårligt. Men det er altid dem omkring der siger husk nu bip er gravid, vhun. Bliver hurtigere træt osv. Hallo jeg har været gravid og ja man bliver hurtig træt osv.

Men sikke nogle graviditeter du har været igennem. Så kan jeg godt forstå du ikke tør forsøge med en nr 3. Puha det lyder ikke rart. De kan ikke fortælle dig om du vil fortsætte med at have de gener?

Jeg tror da også mine forældre har ynket mig overfor andre. De vidste ikke hvordan de skulle hjælpe og jeg tror hjælpeløsheden godt kan udmønte sig i at de ynker istedet.

Jeg ynker mig selv mere efter mine graviditeter end under. For imens skulle jeg kunne holde det ud og trods alt leve i helvede i 9 mdr. Der gik det for mig bedre hvis jeg tænkte positivt. Bagefter synes jeg sgu det er lidt synd for mig :)

Jeg har heldigvis ikke alle gener mere. Det er mest bækken og ryg som aldrig bliver sig selv igen.

Arytmien forsvandt allerede en time efter planlagt kejsersnit. De lyttede på operationsstuen og kunne tydeligt se arytmien, de kiggede igen på opvågning og der var hjertet helt normalt. Men om det ville gå i sig selv med en tredje tør ingen spå om.

[My love]

Jeg tror da også mine forældre har ynket mig overfor andre. De vidste ikke hvordan de skulle hjælpe og jeg tror hjælpeløsheden godt kan udmønte sig i at de ynker istedet.

Jeg ynker mig selv mere efter mine graviditeter end under. For imens skulle jeg kunne holde det ud og trods alt leve i helvede i 9 mdr. Der gik det for mig bedre hvis jeg tænkte positivt. Bagefter synes jeg sgu det er lidt synd for mig :)

Jeg har heldigvis ikke alle gener mere. Det er mest bækken og ryg som aldrig bliver sig selv igen.

Arytmien forsvandt allerede en time efter planlagt kejsersnit. De lyttede på operationsstuen og kunne tydeligt se arytmien, de kiggede igen på opvågning og der var hjertet helt normalt. Men om det ville gå i sig selv med en tredje tør ingen spå om.

Ej så er det også noget af en risiko at tage igen. Der er jo også to børn som gerne vil have en sund og rask mor :)

Men det er sjovt at sådan noget pludselig kan blive bedre bagefter. Men kroppen er selvfølgelig heller ikke belastet mere.