Slår igen og igen

[Pandamoren]

Det med grænser er jeg meget enig i. Jeg føler hvert fald også at det er mine grænser jeg sætter, at jeg ikke vil have det, det gør ondt osv..

 

Pudsigt du nævner det med DP. Da jeg hentede AB i dag, slog den ene dreng den anden lige i ansigtet så han stak i et hyl. Jeg havde givet AB jakke på og forklarede hende, at det gør ondt når man slår og den anden bliver ked af det. Hun så meget alvorligt ud og ked ud af det på drengens vegne. 

Jeg ville ikke lige spørge ind til at det slåeri i dag, men jeg fik da et tydeligt indblik i, hvad DP gør og hun reagerer på det uden at hæve stemme - så langt så godt.

Herhjemme, hvor hun slog i dag, spurgte jeg efterfølgende, om der er nogle hos DP der slår, hvor hun nikkede. Jeg forklarede, at herhjemme slår vi ikke osv.. 

Dog gjorde hun det meget igen, da hun skulle sove - og hun nikker skaller!! Jeg bliver vanvittig!!

 

Jeg går ned i øjenhøjde, når jeg taler til hende, men oftest slår hun videre, når jeg taler og så føler jeg mig nødsaget til at holde hendes arme, hvor hun så nikker skaller. Jeg kan ikke få talt ud eller få hende til at sige, hvad hun rigtigt mener, uden at holde hende :(

Ja det var pudsigt. Men hvordan reagerede DPmor så. Det er jo i hvert fald vigtigt hun reagerer! Altså børnene skal vide at det bliver set, og at det ikke er ok at slå.

 

Ja, det er for mig at se okay, at holde hende i armene, hvis blot du holder, som du normalt ville holde, fx. hvis hun lå uroligt på puslebordet eller lignende. SÅ lidt mere "støttende" end ellers. Du må jo også beskytte dig selv. Men prøv og hold blodtrykket nede, også selv om det gør ondt. Så er det bedre at at "forlade" hende kortvarigt og liiige rase ud.

 

Men når hun giver dig en "skalle", så prøv om du kan "overraske hende" ved at du hurtigt holder hånden ind. På den måde får du hendes øjenkontakt. Og så prøver du istedet for at sige hvad du ikke vil have, hvad du godt vil have, på en bestemt og rolig måde.

 

Det lykkedes mig ret godt da Anna rev i mit hår da hun også var omkring 1 år. Jeg fandt ud af, at hun synes det var "sjovt", når jeg sagde "det vil jeg ikke have".

 

Istedet sagde jeg, "Hey Anna, kan du ikke nusse mors hår, aaahhh, det elsker jeg", og så tog jeg fat i hendes hånd idet hun ville rive og strøg den istedet nedover. Det hjalp helt vildt godt. Så "roste" jeg hende selvfølgelig, og så var det meget sjovere end at rive.

 

Det var godt du fik nævnt det med dagplejen for hende, og at det netop ikke er i orden at slå derhjemme.

 

 

 

Du kan sige, "Bella rooolig, skal vi nulre næser lidt" eller "Prøv at kramme mig, det synes jeg er dejligt - altså noget der ligger stik modsat det andet. Og prøv så at hjælpe hende til finde ud af det, og giv udtryk for at det er rigtig dejligt.

 

 

Kort og godt - IGNORER dårlig adfærd og BELØN god/acceptabel adfærd. :)

[Pandamoren]

Som jeg læser det, er det måske definitionen på at hæve stemmen, der er forskellig fra person til person?

 

Jeg føler ikke, at jeg som sådan skælder AB ud, ved at jeg siger "jeg vil IKKE have, du slår mig". Jeg synes selv, jeg siger det ret roligt, men siger det på en bestemt måde og ved ordet "ikke", hæver jeg stemmen/lægger jeg ekstra tryk på, for at få budskabet helt igennem.

 

Jeg synes især det er svært lige nu, fordi AB ser SÅ kold og ligeglad ud, når jeg siger det. Hvis hun begyndte at græde hver gang, eller så forskrækket ud, ville jeg tænke, hun kunne føle sig krænket, men sådan har hun på intet tidspunkt reageret..

Præcis.

 

Men i særlig grad, hvordan barnet tolker denne stemme og denne kontakt.

 

Nej, og det kan man jo også sagtens.

 

Ja, til det sidste så prøv at læse mit sidste råd, for jeg tror måske du skal bruge en anden teknik, når den der kører nu er fastlåst. :)

[Bamse&Kylling]

Ja det var pudsigt. Men hvordan reagerede DPmor så. Det er jo i hvert fald vigtigt hun reagerer! Altså børnene skal vide at det bliver set, og at det ikke er ok at slå.

 

Ja, det er for mig at se okay, at holde hende i armene, hvis blot du holder, som du normalt ville holde, fx. hvis hun lå uroligt på puslebordet eller lignende. SÅ lidt mere "støttende" end ellers. Du må jo også beskytte dig selv. Men prøv og hold blodtrykket nede, også selv om det gør ondt. Så er det bedre at at "forlade" hende kortvarigt og liiige rase ud.

 

Men når hun giver dig en "skalle", så prøv om du kan "overraske hende" ved at du hurtigt holder hånden ind. På den måde får du hendes øjenkontakt. Og så prøver du istedet for at sige hvad du ikke vil have, hvad du godt vil have, på en bestemt og rolig måde.

 

Det lykkedes mig ret godt da Anna rev i mit hår da hun også var omkring 1 år. Jeg fandt ud af, at hun synes det var "sjovt", når jeg sagde "det vil jeg ikke have".

 

Istedet sagde jeg, "Hey Anna, kan du ikke nusse mors hår, aaahhh, det elsker jeg", og så tog jeg fat i hendes hånd idet hun ville rive og strøg den istedet nedover. Det hjalp helt vildt godt. Så "roste" jeg hende selvfølgelig, og så var det meget sjovere end at rive.

 

Det var godt du fik nævnt det med dagplejen for hende, og at det netop ikke er i orden at slå derhjemme.

 

 

 

Du kan sige, "Bella rooolig, skal vi nulre næser lidt" eller "Prøv at kramme mig, det synes jeg er dejligt - altså noget der ligger stik modsat det andet. Og prøv så at hjælpe hende til finde ud af det, og giv udtryk for at det er rigtig dejligt.

 

 

Kort og godt - IGNORER dårlig adfærd og BELØN god/acceptabel adfærd. :)

DP sagde til ham der slog, at hun ikke ville have det, man må ikke slå, det gør ondt på xxx og han bliver ked af det. Hun sluttede med at sige, at han skulle sige undskyld. Det gjorde han og så var der ikke mere i det. Jeg manglede lidt den med HVORFOR han slog.. Men ham den anden græd også virkelig meget, så det er jo også lidt et stressmoment i sådan en situation, tænker jeg..

 

Jep, jeg holder kun armene sådan at hun sagtens kan fjerne dem fra mig, hvis hun ville.

 

Jeg har været "bange" for blot at ignorere, men hvis jeg siger noget modsat på samme tid, kan det være det ka forbedre det. Jeg tror ærligt talt hun har fanget, at det ikke er okay at slå.!

 

DP siger til gengæld, at AB indtil videre på intet tidspunkt har slået nogen derovre. Og det er sjældent hun slår J, det er mest mig :(

[Bamse&Kylling]

Præcis.

 

Men i særlig grad, hvordan barnet tolker denne stemme og denne kontakt.

 

Nej, og det kan man jo også sagtens.

 

Ja, til det sidste så prøv at læse mit sidste råd, for jeg tror måske du skal bruge en anden teknik, når den der kører nu er fastlåst. :)

Tjek, og jeg tror du har ret i, at det er lidt fastlåst lige nu..

 

Dog, som jeg skrev til Majs, har jeg sammen med AB fået sat lidt ord på situationerne i dag. Det har virket ret godt.!

[Camillat]

Og det handler om hvilken strategi der skal lægges for, at AB lærer nogle nye og bedre kontaktmetoder, og der mener jeg udgangspunktet er lidt tabt, hvis man bare mener, at "hæve stemmen/råbe" altid er vejen frem, når barnet søger forældrenes grænser. :)

 

Og i givet fald, hvad er det saa or et signal man sender? Hvilken konfliktloesningsmetode laerer man ens barn? Nu er Noah jo en rolig sjael, saa det er egentlig kun, naar hans nysgerighed driver ham til at goere noget farligt, der er stoerre end ham, at jeg haever stemmen og siger AH AH! ret hoejt. Men nu er jeg ogsaa den, der har haft meget godt styr paa 25 unger mellem 3 og 6 aar paa samme tid i en svoemmehal. Der er jeg bare noedt til at bruge min stemme for at traenge igennem - uden at jeg raaber og skaelder ud. Naar jeg saa ikke kan naa hen til Noah, er det saa forkert at stoppe hans farlige handling ved at sige AH AH! hoejt? Er det ikke bedre end at han leober ud foran en bil eller faar stoed? 

 

 

 

Kort og godt - IGNORER dårlig adfærd og BELØN god/acceptabel adfærd. :)

 

Jeg er med paa, at det er en alternativ strategi, du foreslaar og den er som udgangspunkt ikke daarlig. Men giver man som foraeldre ikke lidt koeb paa den med at give udtryk for sine graenser saa? Eller gaar vi ud fra, at vi har sagt fra forud, og vi derfor "afleder" istedet nu? 

 

Det er jo temmelig interessant som emne, synes jeg, og jeg gaar efter at Noah skal have de mest positive optagelser med sig fra sin barndom... 

[Ihpets-mortilto]

Jeg er med paa, at det er en alternativ strategi, du foreslaar og den er som udgangspunkt ikke daarlig. Men giver man som foraeldre ikke lidt koeb paa den med at give udtryk for sine graenser saa? Eller gaar vi ud fra, at vi har sagt fra forud, og vi derfor "afleder" istedet nu?

Det er jo temmelig interessant som emne, synes jeg, og jeg gaar efter at Noah skal have de mest positive optagelser med sig fra sin barndom...

Jeg forstår det med at ignorere dårlig opførsel som at man ikke "puster til ilden", altså lader det fylde lidt.

Og at man lader den positive opførsel fylde mere og taler om den.

Men fx, William leger med flere ting jeg ikke vil have. Der lader jeg ham jo ikke gøre det, men jeg vælger tit blot at vise ham et andet sted hen. Det betyder jo ikke at jeg ikke har min grænse?!

[Pandamoren]

DP sagde til ham der slog, at hun ikke ville have det, man må ikke slå, det gør ondt på xxx og han bliver ked af det. Hun sluttede med at sige, at han skulle sige undskyld. Det gjorde han og så var der ikke mere i det. Jeg manglede lidt den med HVORFOR han slog.. Men ham den anden græd også virkelig meget, så det er jo også lidt et stressmoment i sådan en situation, tænker jeg..

 

Jep, jeg holder kun armene sådan at hun sagtens kan fjerne dem fra mig, hvis hun ville.

 

Jeg har været "bange" for blot at ignorere, men hvis jeg siger noget modsat på samme tid, kan det være det ka forbedre det. Jeg tror ærligt talt hun har fanget, at det ikke er okay at slå.!

 

DP siger til gengæld, at AB indtil videre på intet tidspunkt har slået nogen derovre. Og det er sjældent hun slår J, det er mest mig :(

Præcis, og det at du bliver ved at gentage og hun reagerer modsat forstærker den interaktion i har nu. DU bliver stresset og vred og hun bliver også ked - indvendigt - fordi hun mærker dine frustrationer.

 

Du ignorerer ikke handlingen kun den dårlige adfærd. Dvs. du forholder dig IKKE passivt. Hvilket selvfølgelig ikke altid er hensigtsmæssig. Du skal på een eller anden måde vendt bøtten om, så det er DIG der igen viser det gode eksempel og hvad der kan være meget mere hyggeligt end at slå ;) Hvis du forstår?

 

 

Synes det er noget mærkeligt noget med at han skal sige undskyld....fatter ikke det koncept på små børn. Nå men, hun reagerer og det er altid noget. Jeg tror måske hun skal prøve at finde ud af hvorfor (som du er inde på). Hun kan jo starte med at spørge drengen, hvad han bliver vred over. SÅ kan hun med udgangspunkt i hans svar, hjælpe ham en anden gang, og forklare at det ikke er i orden at slå.

[Pandamoren]

Jeg forstår det med at ignorere dårlig opførsel som at man ikke "puster til ilden", altså lader det fylde lidt.

Og at man lader den positive opførsel fylde mere og taler om den.

Men fx, William leger med flere ting jeg ikke vil have. Der lader jeg ham jo ikke gøre det, men jeg vælger tit blot at vise ham et andet sted hen. Det betyder jo ikke at jeg ikke har min grænse?!

Præcis og det er ikke at ignorere i min verden i hvert fald.

 

Jeg brugte det meget i min træning af hestene. Vi taler jo ligesom ikke samme sprog, hehe ;) Hestene ydede markant bedre, når de fik ros for det de gjorde godt, istedet for hele tiden at rette i deres fejl. Hvis man kørte forlænge i det endte det med at blive træls for alle.

[Bamse&Kylling]

Præcis, og det at du bliver ved at gentage og hun reagerer modsat forstærker den interaktion i har nu. DU bliver stresset og vred og hun bliver også ked - indvendigt - fordi hun mærker dine frustrationer.

 

Du ignorerer ikke handlingen kun den dårlige adfærd. Dvs. du forholder dig IKKE passivt. Hvilket selvfølgelig ikke altid er hensigtsmæssig. Du skal på een eller anden måde vendt bøtten om, så det er DIG der igen viser det gode eksempel og hvad der kan være meget mere hyggeligt end at slå ;) Hvis du forstår?

 

 

Synes det er noget mærkeligt noget med at han skal sige undskyld....fatter ikke det koncept på små børn. Nå men, hun reagerer og det er altid noget. Jeg tror måske hun skal prøve at finde ud af hvorfor (som du er inde på). Hun kan jo starte med at spørge drengen, hvad han bliver vred over. SÅ kan hun med udgangspunkt i hans svar, hjælpe ham en anden gang, og forklare at det ikke er i orden at slå.

Jeg tror jeg forstår. Er bare ikke helt med på, om det er okay f.eks. at sige "aahh, et knus er dejligt", hvis hun prøver at fortælle mig, at hun er sur over noget? Overruler jeg så ikke hendes oprindelig tanke/budskab? Hvis du forstår hvad jeg mener?

 

Jeg forstår heller ikke det med undskyld, har hørt det før derovre, hvor ham drengen skubbe AB så hun væltede. Jeg synes bare det er svært at gøre sig klog på overfor DP - uden at virke bedrevidende..

[Pandamoren]

Tjek, og jeg tror du har ret i, at det er lidt fastlåst lige nu..

 

Dog, som jeg skrev til Majs, har jeg sammen med AB fået sat lidt ord på situationerne i dag. Det har virket ret godt.!

Det var godt og helt sikkert også nødvendigt. Det kan jo komme lidt skridt for skridt.

[Pandamoren]

Jeg tror jeg forstår. Er bare ikke helt med på, om det er okay f.eks. at sige "aahh, et knus er dejligt", hvis hun prøver at fortælle mig, at hun er sur over noget? Overruler jeg så ikke hendes oprindelig tanke/budskab? Hvis du forstår hvad jeg mener?

 

Jeg forstår heller ikke det med undskyld, har hørt det før derovre, hvor ham drengen skubbe AB så hun væltede. Jeg synes bare det er svært at gøre sig klog på overfor DP - uden at virke bedrevidende..

Jamen du skal jo først få hende "med på den" - selvfølgelig ikke udbryde "aaaahhh" imens hun nikker dig skaller! Haha (sorry, men så det lige for mig) :)

 

Altså du stopper hende lidt brat i den handling hun har gang i, så du automatisk får øjenkontakt. Ellers er det lidt som den der, Annabella Annabella Annabellaaaaa, hør liiige hvad moar foooreslååår.... ;) Du ved, den hvor man bare taler til en dør!

 

Du skal have hendes opmærksomhed. Derefter vender du den ved at sige, "var det ikke rarere hvis vi krammede", eller "prøv lige at se hvor stort et kram du kan give mig!" ....når så i har hygget jer lidt, så ville jeg sige. "Det her meget rarere end at slå Annabella. Herhjemme slår vi ikke hinanden. Jeg vil gerne lytte til dig, hvis du har brug for hjælp." :)

 

 

 

 

Man kan altid få nye indgangsvinkler til tingene, så du kan godt sige noget med hvad du plejer at gøre derhjemme. Altså noget med; jeg prøver at finde ud af hvorfor AB bliver vred, og så fortæller jeg at det er okay hun bliver vred, og at jeg gerne vil hjælpe hende, men at det ikke er ok at slå. Så får du givet et råd videre uden at du træder på hendes måde at gribe det an på.

 

Du kan jo indlede ved at sige at du har oplevet at AB er begyndt at slå meget derhjemme, og hvordan i sammen kan gribe det hele an. :)

[Bamse&Kylling]

Jamen du skal jo først få hende "med på den" - selvfølgelig ikke udbryde "aaaahhh" imens hun nikker dig skaller! Haha (sorry, men så det lige for mig) :)

 

Altså du stopper hende lidt brat i den handling hun har gang i, så du automatisk får øjenkontakt. Ellers er det lidt som den der, Annabella Annabella Annabellaaaaa, hør liiige hvad moar foooreslååår.... ;) Du ved, den hvor man bare taler til en dør!

 

Du skal have hendes opmærksomhed. Derefter vender du den ved at sige, "var det ikke rarere hvis vi krammede", eller "prøv lige at se hvor stort et kram du kan give mig!" ....når så i har hygget jer lidt, så ville jeg sige. "Det her meget rarere end at slå Annabella. Herhjemme slår vi ikke hinanden. Jeg vil gerne lytte til dig, hvis du har brug for hjælp." :)

 

 

 

 

Man kan altid få nye indgangsvinkler til tingene, så du kan godt sige noget med hvad du plejer at gøre derhjemme. Altså noget med; jeg prøver at finde ud af hvorfor AB bliver vred, og så fortæller jeg at det er okay hun bliver vred, og at jeg gerne vil hjælpe hende, men at det ikke er ok at slå. Så får du givet et råd videre uden at du træder på hendes måde at gribe det an på.

 

Du kan jo indlede ved at sige at du har oplevet at AB er begyndt at slå meget derhjemme, og hvordan i sammen kan gribe det hele an. :)

Haha, det er okay, du fik også lige mig til at grine :D

 

Jeg prøver! I morgen vil jeg give det et forsøg, måske jeg også selv er mere overskudsagtig efter min sidste eksamen i morgen - selvom jeg bilder mig ind, at den ikke påvirker mig ;)

 

Jeg vil forsøge det hos DP. Jeg har fortalt hende, at AB gør det herhjemme, men det var mere som i at hun skulle være opmærksom på, om hun pludselig begynder på det derovre - så ikke så meget at snakke om en løsning..

[Pandamoren]

Og i givet fald, hvad er det saa or et signal man sender? Hvilken konfliktloesningsmetode laerer man ens barn? Nu er Noah jo en rolig sjael, saa det er egentlig kun, naar hans nysgerighed driver ham til at goere noget farligt, der er stoerre end ham, at jeg haever stemmen og siger AH AH! ret hoejt. Men nu er jeg ogsaa den, der har haft meget godt styr paa 25 unger mellem 3 og 6 aar paa samme tid i en svoemmehal. Der er jeg bare noedt til at bruge min stemme for at traenge igennem - uden at jeg raaber og skaelder ud. Naar jeg saa ikke kan naa hen til Noah, er det saa forkert at stoppe hans farlige handling ved at sige AH AH! hoejt? Er det ikke bedre end at han leober ud foran en bil eller faar stoed? 

 

 

 

Jeg er med paa, at det er en alternativ strategi, du foreslaar og den er som udgangspunkt ikke daarlig. Men giver man som foraeldre ikke lidt koeb paa den med at give udtryk for sine graenser saa? Eller gaar vi ud fra, at vi har sagt fra forud, og vi derfor "afleder" istedet nu? 

 

Det er jo temmelig interessant som emne, synes jeg, og jeg gaar efter at Noah skal have de mest positive optagelser med sig fra sin barndom... 

Sorry søde, havde lige overset din!

 

Som jeg også skrev tidligere (puha får jo skrevet så meget!), så er der forskel på en måde at tiltale sit barn på når det ikke "retter ind", og på hvordan man kan komme til at påtale sit barn i fx. farlige situationer (gud bevares, jeg råååååbte af Anna, forleden fordi hun rendte ud på vejen og der kom en bil!). Men jeg råber ikke i en skældud-tone. Jeg råber i en nødvendighedstone.

 

Jeg prøver at forestille mig, hvordan jeg selv bryder mig om at blive tiltalt. Jeg vil ikke finde mig i, at E fx. taler hårdt, nedladende eller på en anden måde end pænt til mig. Hvis han mener jeg gør noget forkert i hans øjne, eller han har en bedre ide så forventer jeg, at han siger det til mig på en måde, så jeg forstår hans budskab, og uden at jeg føler mig trådt på. :)

 

Hvis han råååber af mig, fordi jeg er ved at komme helt galt afsted, så er det noget ganske andet. Jeg forventer dog stadig at han forklarer mig bagefter, hvorfor han råbte.

 

 

Derfor stoppede vi også op, den anden dag, da Anna var rendt ud på vejen. Jeg fortalte hende, at jeg råbte fordi der kom en bil, og jeg blev SÅ forskrækket over det, for det kan være farligt. Bagefter sagde jeg kort. Husk du skal gå på fortorvet (Se, der brugte jeg "hvad skal du gøre istedet - istedet for at skælde ud over at hun løb ud på vejen) - Og jeg kunne se på Anna, at hun forstod budskabet og hun gik fortorvet resten af vejen, og vi havde en fest.

 

 

 

Jeg har også selv passet mange børn på eet sted i min ungdom og det er en anden måde man taler til dem på, synes jeg. Det kræver en vis disciplin og det krøver især at man er tydelig som voksen, men jeg synes ikke det behøver være så skarpt derhjemme. Mest fordi man lever sammen hver dag.

 

 

Altså for at opsummere, hvis det kun er i nødsituationer man trækker "råbekortet" - som i råb - ikke skældud - så kan det jo være nødvendigt og så er det også ok. Jeg synes personligt man skal forklare kort hvorfor man råbte. Så er man måske heldig at man ikke skal råbe igen i nærmeste fremtid. Men bliver råb/at hæve stemmen en del af hverdagen, så synes jeg sagtens man kan se på om der var andre (nok lidt mere omstændige) metoder der kunne anvendes.

 

Desuden er det jo slet ikke sjovt for nogen, hvis man skal hæve stemmen hver dag.

 

 

Jeg synes ikke man giver køb på noget. Jeg er jo meget demokratisk anlagt, og jeg tror på at børn lærer mest i alle henseender ved at få tildelt et ansvar. Og det kræver tillid fra forældrenes side, og det kræver at man giver afkald på den der (fra vores forældres tid) "fordi mor siger det!"

 

Derfor behøver man slet ikke tage kampen for at få magten og retten hver gang. Man bliver da en langt bedre rollemodel ved at kunne tackle sig udenom problemerne/konflikterne :) Mener jeg.

 

Men ja, det er så mega spændende!

[Kamillawn]

Ja, det er jeg netop det, jeg skriver. ;)

Det handler blot om at jeg synes formuleringen og muligvis også handlinger bag "der skal sættes grænser for et barn", er forkert.

Et barn har ikke brug for at blive sat noget "for". Et barn har brug for forældre der har selvværd og kender deres grænser. I sådanne tilfælde er det ikke nødvendigt at hæve stemmen eller råbe.

Men man kan komme til at hæve stemmen/råbe. Og det er en anden snak.

TIl det sidste du skriver, så har jeg aldrig skrevet det. Du hæver vel heller ikke stemmen ved at sige ikke eller?

Altså hæver stemmen for mig er blot et andet ord for at skælde ud. Man kan godt sige noget bestemt men roligt. Men som jeg skrev tidligere er det jo svært at finde ud af hvordan barnet har det, i de mellemværender. Hvor lidt og hvor meget skal der til, før barnet bliver krænket?

Så for mig at se: Better be safe than sorry.

Og det handler om hvilken strategi der skal lægges for, at AB lærer nogle nye og bedre kontaktmetoder, og der mener jeg udgangspunktet er lidt tabt, hvis man bare mener, at "hæve stemmen/råbe" altid er vejen frem, når barnet søger forældrenes grænser. :)

Det er vel bare den gængse måde at formulere der på, og muligvis forældet - det skal jeg ikke kunne sige ;) det er vel lige som at man heller ikke kalder der trodsalderen mere, men selvstændighedsfasen. Eller opdragelse vs at guide ;)

Jeg er 100% med på alt hvad du skriver, og netop derfor synes jeg da også det er fint at ligge tryg på "ikke", så jeg i mine korte formuleringer gør det klart for hende hvor (mine) grænser.

Jeg taler ikke om at komme til eller noget i den stil, men helt bevidst ligge tryg på "ikke"

[Camillat]

Jeg forstår det med at ignorere dårlig opførsel som at man ikke "puster til ilden", altså lader det fylde lidt.

Og at man lader den positive opførsel fylde mere og taler om den.

Men fx, William leger med flere ting jeg ikke vil have. Der lader jeg ham jo ikke gøre det, men jeg vælger tit blot at vise ham et andet sted hen. Det betyder jo ikke at jeg ikke har min grænse?!

 

Jeg forstaar - og er enig, tror jeg. Nu havde jeg lige Noah paa armen her til aften og han mega hevfat i mit ansigt med 2xkloer fem og negle og det hele -av, av, av! Jeg fik vist ogsaa sagt avavav, men han var jo i en situation, som han syntes var raeddi sjov, saa mit avavav var bare endnu sjovere. Saa maatte han ned og jeg maatte fortaelle, at det ville vaere meget sjovere at kilde mors hals saadan her og det endte jo med at vi gjorde det istedet. 

 

Og afledningsteknikken bruger vi ogsaa meget, ellers bliver det jo bare et stort nej, naar verden udforskes ;) 

 

Sorry søde, havde lige overset din!

 

Som jeg også skrev tidligere (puha får jo skrevet så meget!), så er der forskel på en måde at tiltale sit barn på når det ikke "retter ind", og på hvordan man kan komme til at påtale sit barn i fx. farlige situationer (gud bevares, jeg råååååbte af Anna, forleden fordi hun rendte ud på vejen og der kom en bil!). Men jeg råber ikke i en skældud-tone. Jeg råber i en nødvendighedstone.

 

Jeg prøver at forestille mig, hvordan jeg selv bryder mig om at blive tiltalt. Jeg vil ikke finde mig i, at E fx. taler hårdt, nedladende eller på en anden måde end pænt til mig. Hvis han mener jeg gør noget forkert i hans øjne, eller han har en bedre ide så forventer jeg, at han siger det til mig på en måde, så jeg forstår hans budskab, og uden at jeg føler mig trådt på. :)

 

Hvis han råååber af mig, fordi jeg er ved at komme helt galt afsted, så er det noget ganske andet. Jeg forventer dog stadig at han forklarer mig bagefter, hvorfor han råbte.

 

 

Derfor stoppede vi også op, den anden dag, da Anna var rendt ud på vejen. Jeg fortalte hende, at jeg råbte fordi der kom en bil, og jeg blev SÅ forskrækket over det, for det kan være farligt. Bagefter sagde jeg kort. Husk du skal gå på fortorvet (Se, der brugte jeg "hvad skal du gøre istedet - istedet for at skælde ud over at hun løb ud på vejen) - Og jeg kunne se på Anna, at hun forstod budskabet og hun gik fortorvet resten af vejen, og vi havde en fest.

 

 

 

Jeg har også selv passet mange børn på eet sted i min ungdom og det er en anden måde man taler til dem på, synes jeg. Det kræver en vis disciplin og det krøver især at man er tydelig som voksen, men jeg synes ikke det behøver være så skarpt derhjemme. Mest fordi man lever sammen hver dag.

 

 

Altså for at opsummere, hvis det kun er i nødsituationer man trækker "råbekortet" - som i råb - ikke skældud - så kan det jo være nødvendigt og så er det også ok. Jeg synes personligt man skal forklare kort hvorfor man råbte. Så er man måske heldig at man ikke skal råbe igen i nærmeste fremtid. Men bliver råb/at hæve stemmen en del af hverdagen, så synes jeg sagtens man kan se på om der var andre (nok lidt mere omstændige) metoder der kunne anvendes.

 

Desuden er det jo slet ikke sjovt for nogen, hvis man skal hæve stemmen hver dag.

 

 

Jeg synes ikke man giver køb på noget. Jeg er jo meget demokratisk anlagt, og jeg tror på at børn lærer mest i alle henseender ved at få tildelt et ansvar. Og det kræver tillid fra forældrenes side, og det kræver at man giver afkald på den der (fra vores forældres tid) "fordi mor siger det!"

 

Derfor behøver man slet ikke tage kampen for at få magten og retten hver gang. Man bliver da en langt bedre rollemodel ved at kunne tackle sig udenom problemerne/konflikterne :) Mener jeg.

 

Men ja, det er så mega spændende!

 

Jamen, jeg tror jeg forstaar dig meget godt og saa er vi enige. Jeg var blot ikke sikker paa, om den der hoeje stemme ikke maa komme i de farlige situationer(A loeber ud paa vejen)... men det maa den godt og vi er droenhamrende enige i, at der skal komme en forklaring og det aerlige frem i forlaengelse heraf: mor blev bange! 

 

Fordi mor siger det er saa old school, men jeg oplever faktisk, at hvis jeg beder Noah paent om at stoppe med noget: Jeg vil gerne have... /jeg synes ikke, "det der" er en god ide, saa jeg vil gerne have... og lige giver ham tid, saa reagerer han virkelig paa det. Hvis jeg undlader at give ham tiden til at reagere, saa gaar der lidt haardknude i den... 

 

:) 

[Pandamoren]

Det er vel bare den gængse måde at formulere der på, og muligvis forældet - det skal jeg ikke kunne sige ;) det er vel lige som at man heller ikke kalder der trodsalderen mere, men selvstændighedsfasen. Eller opdragelse vs at guide ;)

Jeg er 100% med på alt hvad du skriver, og netop derfor synes jeg da også det er fint at ligge tryg på "ikke", så jeg i mine korte formuleringer gør det klart for hende hvor (mine) grænser.

Jeg taler ikke om at komme til eller noget i den stil, men helt bevidst ligge tryg på "ikke"

Ja det tror jeg også, men jeg ved så også pr. erfaring at de der bruger "trodsalderen" vs. selvstændighedsfasen/ alm. udvikling af selvet også handler ud fra deres ordvalg. Dvs. at de vitterligt mener barnet er trodsig og skal "tæmmes" for ikke at overrule hele familien.

 

Og derfor synes jeg (måske er JEG fjollet), at det er vigtigt at kalde det for de ting man er overbevist om det er eller den måde det fungerer på. Så tror jeg også man får det videregivet til børnene på en nemmere måde.

 

Ja da, men at lægge tryg på, er i mine øjne heller ikke det samme som at skælde ud, hæve stemmen, råbe ect. Men en tydeliggørelse af at du ikke bryder dig om at blive slået på. Det skal jo ikke være noget "du kommer til"....Det du kommer til er ofte noget der er uhensigtsmæssigt, fordi du handler i afmagt, og i afmagt kan man ikke lære fra sig.

[Pandamoren]

Det er vel bare den gængse måde at formulere der på, og muligvis forældet - det skal jeg ikke kunne sige ;) det er vel lige som at man heller ikke kalder der trodsalderen mere, men selvstændighedsfasen. Eller opdragelse vs at guide ;)

Jeg er 100% med på alt hvad du skriver, og netop derfor synes jeg da også det er fint at ligge tryg på "ikke", så jeg i mine korte formuleringer gør det klart for hende hvor (mine) grænser.

Jeg taler ikke om at komme til eller noget i den stil, men helt bevidst ligge tryg på "ikke"

Ja det tror jeg også, men jeg ved så også pr. erfaring at de der bruger "trodsalderen" vs. selvstændighedsfasen/ alm. udvikling af selvet også handler ud fra deres ordvalg. Dvs. at de vitterligt mener barnet er trodsig og skal "tæmmes" for ikke at overrule hele familien.

 

Og derfor synes jeg (måske er JEG fjollet), at det er vigtigt at kalde det for de ting man er overbevist om det er eller den måde det fungerer på. Så tror jeg også man får det videregivet til børnene på en nemmere måde.

 

Ja da, men at lægge tryg på, er i mine øjne heller ikke det samme som at skælde ud, hæve stemmen, råbe ect. Men en tydeliggørelse af at du ikke bryder dig om at blive slået på. Det skal jo ikke være noget "du kommer til"....Det du kommer til er ofte noget der er uhensigtsmæssigt, fordi du handler i afmagt, og i afmagt kan man ikke lære fra sig.

[Pandamoren]

Jeg forstaar - og er enig, tror jeg. Nu havde jeg lige Noah paa armen her til aften og han mega hevfat i mit ansigt med 2xkloer fem og negle og det hele -av, av, av! Jeg fik vist ogsaa sagt avavav, men han var jo i en situation, som han syntes var raeddi sjov, saa mit avavav var bare endnu sjovere. Saa maatte han ned og jeg maatte fortaelle, at det ville vaere meget sjovere at kilde mors hals saadan her og det endte jo med at vi gjorde det istedet. 

 

Og afledningsteknikken bruger vi ogsaa meget, ellers bliver det jo bare et stort nej, naar verden udforskes ;)

 

 

Jamen, jeg tror jeg forstaar dig meget godt og saa er vi enige. Jeg var blot ikke sikker paa, om den der hoeje stemme ikke maa komme i de farlige situationer(A loeber ud paa vejen)... men det maa den godt og vi er droenhamrende enige i, at der skal komme en forklaring og det aerlige frem i forlaengelse heraf: mor blev bange! 

 

Fordi mor siger det er saa old school, men jeg oplever faktisk, at hvis jeg beder Noah paent om at stoppe med noget: Jeg vil gerne have... /jeg synes ikke, "det der" er en god ide, saa jeg vil gerne have... og lige giver ham tid, saa reagerer han virkelig paa det. Hvis jeg undlader at give ham tiden til at reagere, saa gaar der lidt haardknude i den... 

 

:)

Ja jeg oplever nemlig det samme. Synes det fungerer meget godt sådan. Vi oplevede den helt konkrete forskel, fordi E havde svært ved at gribe det an på samme måde som jeg. Så Anna søgte hans grænser meget. Jeg måtte vise E det nogle gange i situationerne, og pludselig havde han held med det en morgen, hvor det lykkedes ham få en rigtig kontakt til hende og samtidig fik trukket sin grænse op og ledt hende på vej til noget andet og endda mere spændende at udforske. 

 

Og han var sku så stolt, og jeg synes bare det er fedt at kunne høre den promte reaktion i køkkenet i forhold til hvad E gør og ikke gør - siger og ikke siger mv.

[millivanilli]

Jeg tror jeg forstår. Er bare ikke helt med på, om det er okay f.eks. at sige "aahh, et knus er dejligt", hvis hun prøver at fortælle mig, at hun er sur over noget? Overruler jeg så ikke hendes oprindelig tanke/budskab? Hvis du forstår hvad jeg mener?

 

Jeg forstår heller ikke det med undskyld, har hørt det før derovre, hvor ham drengen skubbe AB så hun væltede. Jeg synes bare det er svært at gøre sig klog på overfor DP - uden at virke bedrevidende..

Jeg er enig, i begge dele, altså at det ikke altid er passende at "pådutte" børnene at skulle ae eller lignende, når de forsøger at sige at de er vrede. De kan jo faktisk opfatte det som, at deres følelser er forkerte, at det kun er ok at være glad og kærlig, og ikke vred etc. Derfor mener jeg det er bedre at markere sine grænser for barnet, sige at man ikke vil have, at barnet slår, om nødvendigt fysisk stoppe barnet, og forsøge at hjælpe barnet til at kommunikere på en mere hensigtsmæssig måde.

Derudover synes jeg, at det er forkert at tvinge små børn til, at sige undskyld.

[Pandamoren]

Jeg er enig, i begge dele, altså at det ikke altid er passende at "pådutte" børnene at skulle ae eller lignende, når de forsøger at sige at de er vrede. De kan jo faktisk opfatte det som, at deres følelser er forkerte, at det kun er ok at være glad og kærlig, og ikke vred etc. Derfor mener jeg det er bedre at markere sine grænser for barnet, sige at man ikke vil have, at barnet slår, om nødvendigt fysisk stoppe barnet, og forsøge at hjælpe barnet til at kommunikere på en mere hensigtsmæssig måde.

Derudover synes jeg, at det er forkert at tvinge små børn til, at sige undskyld.

Prøv og læs igen. Man skal ikke pådutte børnene noget. Man skal aflede, og det er noget ganske andet. :) Desuden skal man få talt med børnene om hvad de kan gøre istedet for at slå, når de bliver vrede.

[Bima0906]

Jeg synes der kommer mange faser i børnenes liv hvor man pludselig tænker "hvorfor gør de det?" Og man vitterlig ikke kan finde nogen logisk forklaring. Min erfaring er at de gør det fordi de kan! De har fundet en ny udtryksform, fysisk udfoldelse, motorisk færdighed osv og den skal testes på alle mulige måder, og det gør de så indtil den er gennemtestet og undersøgt.

Det at slå er jo en udtryksform, non-verbal kommunikation, og i deres alder bunder det jo nogle gange i deres manglende sprog.

Når hun slår og du kan vurdere at det er noget hun forsøger at udtrykke så må man jo sætte ord på for dem el vise andre handlemåder (som mange af de andre også har foreslået).

Men hvis det kommer ud af det blå og uden nogen grund som du kan udlede, så tolker jeg det bare som at hun tester den her nye udtryksform og ser hvad reaktion hun får på den i alle mulige situationer. Og du er den sikreste at teste på for du er den hun føler sig tryggest ved. Derfor slår hun primært dig.

Jeg ville give en advarsel første gang, fortælle at det ikke er okay at slå og hvis hun gør det igen så går du el hun kommer i timeout. Vi begyndte at introducere timeout omkring 2-års alderen, det giver en slap-af pause hvor der falder ro i deres små hoveder og kroppe, og man kan derefter tale rolig om det (metoden er nok mest god hvis hun er oppe at køre, fx istedet for at holde hende fysisk). At du fjerner dig fra den hyggelig stund i har sammen, fortæller hende ligeledes at den udtryksform ikke er acceptabel og ikke giver noget opmærksomhed fra mor.

Intet af det gives som en straf men mere som en konsekvens af hendes handlinger. Når hun tester sine "færdigheder" er det vigtigt at vise negative konsekvenser af dårlig adfærd og positive konsekvenser af god adfærd. Så finder hun hurtig ud af det, børn er jo netop ikke dumme ;-)

Hvordan man end griber opdragelse an så er en del af opdragelsen at man må give sit barn gode sociale færdigheder og det kræver at man indimellem må korrigere deres adfærd og vise hvor grænserne går. Jeg er ikke fan af at råbe af børn, men i farlige situationer er det nogengange nødvendigt at hæve stemmen. Ligeledes fungerer lange taler om hvad, hvorfor og hvordan heller ikke i tumlingers alder, det kan deres hjerner slet ikke indtage endnu. Korte og præcise udmeldinger i situationen.

Og man kommer længst med at lære at sætte grænser allerede nu. Opdragelsen bliver ikke nemmere med alderen. Det bliver mere kompliceret synes jeg, jo ældre de bliver :-)

[Pandamoren]

Hvordan går det Kamilla?

[Bamse&Kylling]

Jeg synes der kommer mange faser i børnenes liv hvor man pludselig tænker "hvorfor gør de det?" Og man vitterlig ikke kan finde nogen logisk forklaring. Min erfaring er at de gør det fordi de kan! De har fundet en ny udtryksform, fysisk udfoldelse, motorisk færdighed osv og den skal testes på alle mulige måder, og det gør de så indtil den er gennemtestet og undersøgt.

Det at slå er jo en udtryksform, non-verbal kommunikation, og i deres alder bunder det jo nogle gange i deres manglende sprog.

Når hun slår og du kan vurdere at det er noget hun forsøger at udtrykke så må man jo sætte ord på for dem el vise andre handlemåder (som mange af de andre også har foreslået).

Men hvis det kommer ud af det blå og uden nogen grund som du kan udlede, så tolker jeg det bare som at hun tester den her nye udtryksform og ser hvad reaktion hun får på den i alle mulige situationer. Og du er den sikreste at teste på for du er den hun føler sig tryggest ved. Derfor slår hun primært dig.

Jeg ville give en advarsel første gang, fortælle at det ikke er okay at slå og hvis hun gør det igen så går du el hun kommer i timeout. Vi begyndte at introducere timeout omkring 2-års alderen, det giver en slap-af pause hvor der falder ro i deres små hoveder og kroppe, og man kan derefter tale rolig om det (metoden er nok mest god hvis hun er oppe at køre, fx istedet for at holde hende fysisk). At du fjerner dig fra den hyggelig stund i har sammen, fortæller hende ligeledes at den udtryksform ikke er acceptabel og ikke giver noget opmærksomhed fra mor.

Intet af det gives som en straf men mere som en konsekvens af hendes handlinger. Når hun tester sine "færdigheder" er det vigtigt at vise negative konsekvenser af dårlig adfærd og positive konsekvenser af god adfærd. Så finder hun hurtig ud af det, børn er jo netop ikke dumme ;-)

Hvordan man end griber opdragelse an så er en del af opdragelsen at man må give sit barn gode sociale færdigheder og det kræver at man indimellem må korrigere deres adfærd og vise hvor grænserne går. Jeg er ikke fan af at råbe af børn, men i farlige situationer er det nogengange nødvendigt at hæve stemmen. Ligeledes fungerer lange taler om hvad, hvorfor og hvordan heller ikke i tumlingers alder, det kan deres hjerner slet ikke indtage endnu. Korte og præcise udmeldinger i situationen.

Og man kommer længst med at lære at sætte grænser allerede nu. Opdragelsen bliver ikke nemmere med alderen. Det bliver mere kompliceret synes jeg, jo ældre de bliver :-)

Tak for dit lange svar :)

[Bamse&Kylling]

Hvordan går det Kamilla?

Tak fordi du spørger, tænkte lige på, jeg ville komme med en update :)

Det går MEGET bedre!! Hele weekenden og denne uge har hun kun slået én gang og det var i dag, da hun ikke ville have børstet tænder. Hun accepterede med det samme, at jeg ikke ville have det - tror faktisk kun jeg sagde "hov, jeg vil ikke have du slår" (blev selv helt overrasket!) Og tandbørstningen endte i grin :D

 

Ved ikke præcis, hvad der virkede. En blanding af at sætte mine grænser, sætte ord på for hende og lave noget sjovt/hyggeligt lige bagefter.

 

Derudover er vi samtidig gået all-in på at sætte ord på ALT - det har vi måske manglet lidt. For selvom hun siger mange ord, er det jo nok stadig ik HELT naturligt for hende at bruge dem i alle situationer.

Nu siger hun f.eks "hjælp moar" i stedet for bare en irriterende lyd indtil jeg reagerede.

 

Så ja, alt i alt går det super :)

[Pandamoren]

Tak fordi du spørger, tænkte lige på, jeg ville komme med en update :)

Det går MEGET bedre!! Hele weekenden og denne uge har hun kun slået én gang og det var i dag, da hun ikke ville have børstet tænder. Hun accepterede med det samme, at jeg ikke ville have det - tror faktisk kun jeg sagde "hov, jeg vil ikke have du slår" (blev selv helt overrasket!) Og tandbørstningen endte i grin :D

 

Ved ikke præcis, hvad der virkede. En blanding af at sætte mine grænser, sætte ord på for hende og lave noget sjovt/hyggeligt lige bagefter.

 

Derudover er vi samtidig gået all-in på at sætte ord på ALT - det har vi måske manglet lidt. For selvom hun siger mange ord, er det jo nok stadig ik HELT naturligt for hende at bruge dem i alle situationer.

Nu siger hun f.eks "hjælp moar" i stedet for bare en irriterende lyd indtil jeg reagerede.

 

Så ja, alt i alt går det super :)

Det lyder da bare rigtig godt!

 

Ja, tror bestemt det er en super indsats. Ord og ord og ord, det er bare så vigtigt! :)