Har du droppet barsel og fortsat studiet? :-)

[Studentaau]

Hej alle sammen :-)

Sikke er godt indtryk jeg har fået af siden her, er kun blevet mødt at enorm venlighed :-)

Jeg har lavet dette indlæg for at søge erfaringer fra andre :-) Sagen er den, at jeg studerer psykologi på aau og skal her til august starte på min kandidat. Tanken om at stifte familie fylder dog mere en min kommende bachelor (næste uge), da det det er noget min kæreste og jeg har snakket om igennem længere tid.

Kort fortalt: jeg søger delte erfaringer fra nogle der har valgt, eller tænkt sig at vælge, at skippe barsel og fortsætte som studieaktiv. Jeg ligger ikke fast på, at det er sådan jeg vil gøre, men søger blot kendskab til fordele og ulemper.

Vi overvejer et barn efter 8. semester og dermed mangler jeg kun et år af min uddannelse, hvoraf langt størstedelen er projektskrivning. Min kæreste er selvstændig og dermed meget fleksibel ift. at tage fri og ønsker også gerne tage barsel.

Er der nogen der vil byde ind med tanker, råd eller erfaringer? Alle input modtages med kyshånd!

Læser du psykologi og har fået et barn, er gravid eller overvejer at få barn under studiet, hører jeg også meget gerne fra dig! :-)

Venlige hilsner fra baby-skruk studerende (og skruk kæreste)

[Myliona]

Valdemar fylder to om 3 ugers tid :p men tænker det er hende du skal have fat i..

[Barbamama]

Jep jeg har Valdemar :) Jeg har også allerede snakket lidt med TS :) Men jeg har ikke skippet barsel så dén erfaring kan jeg ikke bidrage med :)

[Barbamama]

Måske Pumpkins, fortsatte hun ikke videre på studiet efter at have fået Karla?

[Guest]

Måske Pumpkins, fortsatte hun ikke videre på studiet efter at have fået Karla?

Jo, og det valg fortryder hun jo.. Så hun må lige komme på banen..

[Pumpkins]

Kommer nu, kommer nu. :D

Well, min datter var 17 dage, da jeg havde min første undervisningstime. Hendes far tullede rundt med hende i barnevogn imens, gav hende flaske, skiftede hende etc. Når jeg var færdig med timen ventede de uden for, så vi kunne tage hjem sammen. Det virkede de første par gange.

Det gik dog hurtigt op for os, at det slet ikke var på hendes præmisser at skulle med hver gang. Nogle gange sov hun, når vi skulle afsted, andre gange blev hun sulten på vej ind etc. Hun havde bedre af at være i trygge rammer hvor hun ikke skulle vækkes i tide og utide og kunne få mad, når hun var sulten.

Og helt ærligt, så var det skide hårdt at være mor og studerende samtidig. Jeg græd flere gange i bilen på vej ind, fordi jeg havde så dårlig samvittighed over at miste værdifuld tid med hende. Og samtidig havde jeg dårlig samvittighed, når jeg blev hjemme og ikke passede studierne.

Amningen fungerede aldrig - det var mere kompliceret end jeg havde forventet, og man kan ikke "bare" amme, når man er hjemme og så malke ud til flaske, når man er væk. Så min datter blev fuldt flaskebarn da hun var 4 uger. Måske havde det fungeret, hvis jeg kunne slappe af og ikke skulle stresse over studiet, måske ikke.

Og så er der det med søvnen. Når man er oppe 3-4 gange om natten, så er det temmelig svært at holde sig vågen i en forelæsningssal. Jeg måtte flere gange tage hjem før tid, fordi jeg var ved at falde i søvn i timen, eller rent faktisk var faldet i søvn. Jeg fik ikke læst hjemmefra, for når jeg var hjemme var der en baby, der krævede opmærksomhed, og når hun sov gjorde jeg for der meste også.

Der var ikke tid til "mig" - jeg var mor eller studerende. Jeg kunne knap være kone, for slet ikke tale om bare at være mig selv, gøre noget for mig selv.

Min datter er fra august, og i november sygemeldte min læge mig og bad mig udskyde mine studier. Jeg rykkede 2 eksamner og min bachelor et halvt år - de fag jeg havde hendes første halve år. Så hvis jeg i stedet havde taget et halvt års barsel, var jeg alligevel blev færdig til samme tid, men jeg havde fået lov til at være mor det første halve år. I dag føler jeg stadig at jeg gik glip af rigtig meget af hendes første tid, og jeg husker ikke ret meget fra babytiden, nok fordi jeg aldrig rigtig kunne slappe af og nyde det.

Det skal dog lige siges, at min mand gik hjemme i 9 måneder og gjorde er fantastisk arbejde. Så hvis jeg havde haft "nosserne" til det havde det måske fungeret - altså mænd kan jo godt passe et studie/ arbejde efter 14 dage. Jeg kunne bare slet ikke, og jeg næste gang SKAL jeg have barsel!

[Bamse&Kylling]

Jeg har ik skippet barslen, men min graviditet var så "perfekt" timet, at det passede med to semestres barsel og 1,5 år tilbage af studiet.

Jeg startede i praktik (fuldtids job) med en praktikopgave ved siden af og jeg ville ønske, at jeg havde startet et semester, hvor jeg skulle i skole. Jeg læser finansbachelor.

Jeg synes personligt, at det i starten var svært at få job/studie osv til at gå op i en højere enhed med barn. Og det var vel og mærke imens hun har været i dagpleje!

Jeg kunne slet slet ikke forestille mig at skippe barslen!!

Den tid du har på barsel får du aldrig igen, men din uddannelse skal tidsnok blive færdig.

Før jeg fik barn sagde jeg altid, at jeg kun ville have 6 mdr barsel og så måtte min mand tage resten - men man ændrer til tider mening efter man bliver mor ;) Selvom jeg forhåbentlig er i job, når vi skal have nr 2, skal jeg have maksimal barsel, jeg vil simpelthen ikke gå på kompromis med den tid! Det var for mig fantastisk på barsel og jeg ville ikke have haft lyst til at lave nogen som helst opgaver eller noget studierelateret overhovedet.

Håber det giver mening, er på fra mobilen :)

[Barbamama]

Kommer nu, kommer nu. :D

Well, min datter var 17 dage, da jeg havde min første undervisningstime. Hendes far tullede rundt med hende i barnevogn imens, gav hende flaske, skiftede hende etc. Når jeg var færdig med timen ventede de uden for, så vi kunne tage hjem sammen. Det virkede de første par gange.

Det gik dog hurtigt op for os, at det slet ikke var på hendes præmisser at skulle med hver gang. Nogle gange sov hun, når vi skulle afsted, andre gange blev hun sulten på vej ind etc. Hun havde bedre af at være i trygge rammer hvor hun ikke skulle vækkes i tide og utide og kunne få mad, når hun var sulten.

Og helt ærligt, så var det skide hårdt at være mor og studerende samtidig. Jeg græd flere gange i bilen på vej ind, fordi jeg havde så dårlig samvittighed over at miste værdifuld tid med hende. Og samtidig havde jeg dårlig samvittighed, når jeg blev hjemme og ikke passede studierne.

Amningen fungerede aldrig - det var mere kompliceret end jeg havde forventet, og man kan ikke "bare" amme, når man er hjemme og så malke ud til flaske, når man er væk. Så min datter blev fuldt flaskebarn da hun var 4 uger. Måske havde det fungeret, hvis jeg kunne slappe af og ikke skulle stresse over studiet, måske ikke.

Og så er der det med søvnen. Når man er oppe 3-4 gange om natten, så er det temmelig svært at holde sig vågen i en forelæsningssal. Jeg måtte flere gange tage hjem før tid, fordi jeg var ved at falde i søvn i timen, eller rent faktisk var faldet i søvn. Jeg fik ikke læst hjemmefra, for når jeg var hjemme var der en baby, der krævede opmærksomhed, og når hun sov gjorde jeg for der meste også.

Der var ikke tid til "mig" - jeg var mor eller studerende. Jeg kunne knap være kone, for slet ikke tale om bare at være mig selv, gøre noget for mig selv.

Min datter er fra august, og i november sygemeldte min læge mig og bad mig udskyde mine studier. Jeg rykkede 2 eksamner og min bachelor et halvt år - de fag jeg havde hendes første halve år. Så hvis jeg i stedet havde taget et halvt års barsel, var jeg alligevel blev færdig til samme tid, men jeg havde fået lov til at være mor det første halve år. I dag føler jeg stadig at jeg gik glip af rigtig meget af hendes første tid, og jeg husker ikke ret meget fra babytiden, nok fordi jeg aldrig rigtig kunne slappe af og nyde det.

Det skal dog lige siges, at min mand gik hjemme i 9 måneder og gjorde er fantastisk arbejde. Så hvis jeg havde haft "nosserne" til det havde det måske fungeret - altså mænd kan jo godt passe et studie/ arbejde efter 14 dage. Jeg kunne bare slet ikke, og jeg næste gang SKAL jeg have barsel!

Årh med den historie skal du have nogle kram med på vejen :kram :kram :kram

[Barbamama]

Jeg kan forresten tilføje, at selvom jeg valgte at holde barsel, så havde jeg faktisk lidt planer om at "læse lidt" nu hvor jeg jo "ville få så meget tid". Måske bare en enkelt bog eller 2-3 af de artikler, jeg ikke fik læst fra tidligere semestre. Det var der også flere andre, der foreslog mig. Men jeg fik aldrig gjort det, og jeg kan stadig ikke se, hvornår i min ellers 14 mdr lange barsel, jeg skulle have haft tiden til det. Havde jeg været tvunget til det, så havde jeg nok fået det gjort, men det faldt i hvert fald ikke naturligt for mig. Til gengæld læste jeg et par bøger om baby, dvs om søvn, mad, tigerspring osv :)

Jeg regner også med at have max barsel næste gang :)

[Mette A.]

Jeg har ikke selv nogen erfaring med at skippe barslen og læse mens man har lille baby, men jeg kan sige med 100 % sikkerhed at jeg ihvertfald aldrig havde klaret den. 

Baby tager simpelthen så meget af ens tid og opmærksomhed, at det er svært at koncentrere sig om noget som helst andet. Og overskuddet er bare helt i bund. Jeg ville heller ikke have haft lyst til at skulle koncentrere mig om noget andet, da man jo har det her helt fantastiske lille nye menneske at studere og lære at kende. Og ALT går bare SÅ stærkt i starten! Man kan næsten ikke følge med og der sker noget nyt med baby hele tiden. Man bliver dybt fascineret og jeg kunne ihvertfald sagtens bruge hele dagen på bare at kigge på mit lille nye vidunder :P (det er der så ikke helt tid til, men jeg VILLE gerne!). Og man vil så nødig gå glip af noget... det første smil, eller det første grin. Første gang baby bevidst rækker ud efter noget, løfter hovedet selv, osv osv.

Og som andre har sagt, så kommer den tid med baby bare aldrig tilbage, men omvendt kan man altid vende tilbage til at læse.

 

Og jeg istemmer med de andre at det er sindssygt hårdt - både med mindre søvn (baby skal jo have mad ca. hver 3. time hele døgnet rundt i starten - og så er der jo bare tidspunkter, hvor baby er ked og skal trøstes) og amning tærer altså også på en. Derudover er der alle hormonerne der vælter rundt i kroppen.

Jeg fik så også trykket mit haleben under fødslen, så jeg kunne ikke sidde ordentlig ned i ca. 6 uger efter fødslen, det ville ihvertfald ikke have harmoneret med at skulle gå i skole.

 

Men når alt det er sagt, så ER der jo kvinder, som med succes vælger at arbejde/læse videre efter fødslen :) Kan godt se at det lyder som om jeg prøver at tale dig fra det her, men det er jo DIT valg og kun dit. Og det er jo ikke sikkert hvad der er rigtigt for mig/de fleste kvinder, at det er det rigtige for dig.

 

Held og lykke med det hele - både med at blive gravid og at træffe det rigtige valg for dig/jer! :loveshower Det er fantastisk at blive mor!

[Barbamama]

Hvordan pokker er han blevet SÅ stor? Han er sgi da lige blevet født, er han ikke? :lol :lol :lol

:ditto Det er vildt så store de bliver :wub

[Kristine001]

Jeg overvejer at tage de tre 5points fag vi har på 7. Semester, hvis det kan lade sig gøre, så det bliver delt over to år, tør nok ikke helt skippe barsel, synes generelt arbejdsbyrden er hård.. men er nok nødt til at høre hvem du er :P vi går på samme uddannelse, samme årgang, samme sted ;).. Men hvis det er noget du overvejer så kunne du vel tage begge valgfag her på 7. semester så du har taget bare noget af arbejdet fra 9. semester på forhånd.. 

 

Jeg regner med her i løbet af sommerferien at læse alle de tre bøger vi har til valgfagene og få skrevet rigtig gode noter sådan så jeg bare skal møde til den obligatoriske undervisning og så til eksamen, og så kan jeg forhåbentlig bestå, satser bestemt ikke på en fantastisk karakter. og så er jeg helt klar på bare at droppe de fag og tage dem året efter, hvis det viser sig at være totalt urealistisk, men det er i hvert fald planen indtil nu :)

[Barbamama]

Skal I til eksamen på valgfagene med mødepligt? :unsure Det skulle vi ikke i min tid (og derfor må jeg også indrømme, at jeg sjældent læste til det - for det meste mødte jeg bare op og sugede og lod mig inspirere)

[Kristine001]

Skal I til eksamen på valgfagene med mødepligt? :unsure Det skulle vi ikke i min tid (og derfor må jeg også indrømme, at jeg sjældent læste til det - for det meste mødte jeg bare op og sugede og lod mig inspirere)

 

Er ikke sikker på om valgfagene har en eksamen, men tror de indførte sidste år at "psykologisk praksis og intervention", "psykologisk testning" og bum, det sidste fag af de tre man skal have ud over sit professionsprogram, de kræver aktiv deltagelse med mødepligt OG en eksamen, dvs en mutiple choice test ved to af dem og en ugeeksamen for det sidste fag... 

[Barbamama]

Er ikke sikker på om valgfagene har en eksamen, men tror de indførte sidste år at "psykologisk praksis og intervention", "psykologisk testning" og bum, det sidste fag af de tre man skal have ud over sit professionsprogram, de kræver aktiv deltagelse med mødepligt OG en eksamen, dvs en mutiple choice test ved to af dem og en ugeeksamen for det sidste fag...

Der kan man bare se. Sådan var det ikke for mig men det var selvfølgelig også i 2011 :)

[Kristine001]

Der kan man bare se. Sådan var det ikke for mig men det var selvfølgelig også i 2011 :)

De sagde også det var nyt da de fortalte os om det :)

[Studentaau]

Sikke en masse svar, jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte :-)
Jeg er meget taknemmelig for alle jeres svar. 

 

Kommer nu, kommer nu. :D

Well, min datter var 17 dage, da jeg havde min første undervisningstime. Hendes far tullede rundt med hende i barnevogn imens, gav hende flaske, skiftede hende etc. Når jeg var færdig med timen ventede de uden for, så vi kunne tage hjem sammen. Det virkede de første par gange.

Det gik dog hurtigt op for os, at det slet ikke var på hendes præmisser at skulle med hver gang. Nogle gange sov hun, når vi skulle afsted, andre gange blev hun sulten på vej ind etc. Hun havde bedre af at være i trygge rammer hvor hun ikke skulle vækkes i tide og utide og kunne få mad, når hun var sulten.

Og helt ærligt, så var det skide hårdt at være mor og studerende samtidig. Jeg græd flere gange i bilen på vej ind, fordi jeg havde så dårlig samvittighed over at miste værdifuld tid med hende. Og samtidig havde jeg dårlig samvittighed, når jeg blev hjemme og ikke passede studierne.
Amningen fungerede aldrig - det var mere kompliceret end jeg havde forventet, og man kan ikke "bare" amme, når man er hjemme og så malke ud til flaske, når man er væk. Så min datter blev fuldt flaskebarn da hun var 4 uger. Måske havde det fungeret, hvis jeg kunne slappe af og ikke skulle stresse over studiet, måske ikke.
Og så er der det med søvnen. Når man er oppe 3-4 gange om natten, så er det temmelig svært at holde sig vågen i en forelæsningssal. Jeg måtte flere gange tage hjem før tid, fordi jeg var ved at falde i søvn i timen, eller rent faktisk var faldet i søvn. Jeg fik ikke læst hjemmefra, for når jeg var hjemme var der en baby, der krævede opmærksomhed, og når hun sov gjorde jeg for der meste også.
Der var ikke tid til "mig" - jeg var mor eller studerende. Jeg kunne knap være kone, for slet ikke tale om bare at være mig selv, gøre noget for mig selv.

Min datter er fra august, og i november sygemeldte min læge mig og bad mig udskyde mine studier. Jeg rykkede 2 eksamner og min bachelor et halvt år - de fag jeg havde hendes første halve år. Så hvis jeg i stedet havde taget et halvt års barsel, var jeg alligevel blev færdig til samme tid, men jeg havde fået lov til at være mor det første halve år. I dag føler jeg stadig at jeg gik glip af rigtig meget af hendes første tid, og jeg husker ikke ret meget fra babytiden, nok fordi jeg aldrig rigtig kunne slappe af og nyde det.

Det skal dog lige siges, at min mand gik hjemme i 9 måneder og gjorde er fantastisk arbejde. Så hvis jeg havde haft "nosserne" til det havde det måske fungeret - altså mænd kan jo godt passe et studie/ arbejde efter 14 dage. Jeg kunne bare slet ikke, og jeg næste gang SKAL jeg have barsel!

Mange tak for dit meget fyldestgørende svar. Det lyder til at have været hårdt for dig og ikke en særlig god oplevelse ikke at tage barsel fra starten. Din oplevelse har helt sikkert gjort et indtryk. Man kan kun starte hvert hele år på mit studie, dvs. et studieårs barsel. Det lyder for mig som lang tid, men jeg står jo heller ikke med en lille i armene endnu, og har derfor nok ikke samme perspektiv på det som hvis jeg havde. Et studieår føles garanteret SLET ikke som lang tid med en lille. :-) Det må have været skønt at have sin bedre halvdel hjemme i 9 måneder og være en familie sammen. Jeg håber du får en god, lang barsel næste gang :-)

[Studentaau]

Skal I til eksamen på valgfagene med mødepligt? :unsure Det skulle vi ikke i min tid (og derfor må jeg også indrømme, at jeg sjældent læste til det - for det meste mødte jeg bare op og sugede og lod mig inspirere)

 

Valgfagene hørte jeg som bestået ved fremmøde ved infomøde i mandags :-)

[Barbamama]

Forresten med psykologistudiet... Da jeg afleverede speciale mødte jeg to, der afleverede 9. semesters projekt. Så selvom der kun starter ny årgang én gang om året, så tænker jeg at der MÅSKE kunne være mulighed for kun at tage er halvt års barsel. Det kunne da måske være noget at vende med studievejlederen eller sekretæren. :)

Men nej, jeg synes overhovedet ikke, at et år er lang tid! :D

[Guest]

Nu er jeg ikke studerende, men offentlig statsansat, og med ferie og perioden på dagpenge, så holdt jeg også sidst et år og det kan godt være at det var længe, men det var rigtig godt givet ud i forhold til at Simon var mere klar til vuggestuestart mv.

Held og lykke med det hele.