En generation uden forældrekompetencer

[Nitzen1987]

Faldt lige over denne, synes jeg, interessante artikel

http://www.information.dk/500630

[Mistel]

Hmmm ja, den diskussion igen. Jeg må indrømme at jeg er meget ambivalent overfor det. Til dels fordi jeg ikke helt ved, hvad jeg taler om... Det har ikke været 100% lykkeligt for mig at gå hjemme på barsel. Jeg har følt mig reduceret til kokkepige og barneplejerske. Det har intet at gøre med kærligheden til min søn. Alligevel er det med frygt og bæven at jeg starter på arbejde igen om ca 10 dage. Ligeledes tror jeg min mand er lidt bekymret over at han nu skal tage over ;) Vitus vil være ca 10 mdr når han starter i vuggestue, og det glæder jeg rigtig meget til.Jeg tror, jeg bliver godt for ham. Han elsker når der sker noget og er vildt nysgerrig! Og så har jeg bare svært ved at forestille mig, at jeg ikke har følelse med, hvordan han har det. For mig personligt er livet som hjemmegående ikke særlig attraktivt.

[tazdiginez]

For at være ærlig - så læste jeg kun til der hvor der nævnes hvor mange timer de bruger i institution indtil deres 18. År og så stoppede jeg.

Jeg har læst stribe op og stribe ned med artikler der kun giver dårlig samvittighed - og jeg ønsker ikke at ha' en daglig dårlig samvittighed over at min datter går i dagpleje og snart børnehave; specielt ikke når hun er glad for det :) så kan de nok så meget sige at hendes forældreevne senere i livet, påvirkes af det - hun har det godt NU og det er NU som tæller, hvad der vil ske fremadrettet, tager vi til den tid ;)

[Barbamama]

Interessant artikel og jeg er ikke direkte uenig, men jeg synes forfatteren gør billedet unødvendigt dramatisk.

1250 (eller hvor mange det nu var...) dage lyder af MEGET. Og det ville lyde af endnu mere, hvis hun havde regnet det om til de der ca 3,5 år. Men hallo, det er indtil barnet er 18, dvs. også skoletiden og størstedelen af teenageårene! Jeg er enig med hende i, at det ville være dejligt og sundt, hvis der var bedre muligheder for at forældre kunne gå hjemme i længere tid med deres SMÅ børn. Men når Valdemar bliver 15-16 år, så tror jeg alligevel ikke, at han gider sidde på skødet af moooar, og SÅ stopper min dårlige samvittighed over institutionsbrugen. ;)

Og så kalder hun os en generation uden forældrekompetencer. Jeg ved godt, at man gerne skal være lidt frisk i sproget for at fange læseren, men jeg får sådan lyst til at spørge hende, hvad hun mener, de vigtigste forældrekompetencer er. Jeg vil mene, at det er kærlighed, omsorg, tryghed og det kan jeg i hvert fald SAGTENS give og lære mit barn at give, i den tid vi har sammen uden for institutionstimerne. Og jeg har intet problem med, at han OGSÅ får og lærer det af dp.

Jeg synes forfatteren af artiklen maler et billede af nogle ret skvattede forældre, der ikke tager stilling til noget selv og ikke kan finde ud af at give øjendråber. Og jeg tror godt på, at de findes. Men jeg synes også, at vi ser den fuldstændigt modsatte tendens i samfundet med nogle MEGET (nogle ville måske sige for meget) reflekterende, bevidste og kompetente forældre. Og jeg er ikke helt sikker på, om jeg tror på, at hverken den ene eller den anden type stammer fra mængden af timer i institution.

Så ja, bum... Jeg kan sagtens være med på den skeptiske holdning til mange timer i institution, men det er nok ikke lige vinklen med "fordi så bliver vi dårlige forældre", jeg ville tage.

[tazdiginez]

Nu fik jeg læst artiklen og helt ærligt? Så ser jeg en skribent der har et behov for at hævde sig. Et behov for at sige "se mig, jeg er bedre forældre fordi jeg er sammen med mit barn 24/7 og er hjemmegående" - og det kan JEG ikke bruge til en disse.

Jeg har mit største barn i institution selvom jeg går hjemme på barsel, fordi hub nyder det og fordi hun lære færdigheder som jeg ikke kan lære hende selv. Hun får sociale kompetencer og lære konsekvenser ved forskellige aktioner og handlinger i alskens sociale situationer.

Hun lære at begå sig og hun får det ind på hendes præmisser og i hendes tempo.

HVIS hun var herhjemme imens jeg var på barsel - så ville hun miste det sociale sammenspil mellem barn og barn, hvilket jeg synes er alfa omega i dag.

Jeg er drønende ligeglad med om hun vil få 12 tallet i skolen, så længe hendes sociale kompetencer er i orden.

Det er meget vigtigt for mig at mine børn er MEDmennesker som kan begå sig rent socialt og ved hvordan man bør opfører sig omkring andre og det kan jeg da godt forsøge at lære dem, men de vil få mere ud af at lære det selv og mærke det på egen krop og sjæl :)

[Guest cmbk]

Jeg er enig i meget af det - jeg synes stadig det er smadder hårdt at aflevere min datter i vuggestue, hvor hun er 9 timer dagligt. Det er en fantastisk god vuggestue, og hun er glad der - men jeg gad godt at være mere sammen med hende. Uden tvivl.

[Guest]

Jeg er slet ikke i tvivl om, at som man har indrettet livet i Danmark, det er ikke til børnenes bedste. Det er en nødvendighed, at lade barnet være i institution 8-10 timer 5 dage om ugen, da der skal penge på bordet, men i barnets bedste det tror jeg virkelig ikke på.

 

Som man har indrettet livet i DK, så efterlader det ikke mange muligheder for andet, det er de færreste der har råd til at en skal gå hjemme og heller ikke alle har lysten. Jeg forstår dog godt, hvis man føler disse artikler, som der er en del af, føles som en dunken i hovedet og jeg håber blot de en dag føre til mere en blot dunken.

 

Min søn kom i dagpleje da han var 10 mdr. Det var ikke speicelt trygt for ham, heller ikke decideret udtryg, når hans dp - mor var der. Men hun var utrolig meget fraværende og Sebastian blev kastebold mellem gæstedagplejere, altid forskellige. Derefter utryg vuggestue og børnehave tid, med pædoger der tænkte mere på deres kaffepause end på børnene.

Andre har heldigvis bedre institutioner end dem jeg stødte på, men Sebastians pasning kunne på ingen måde give den samme tryghed som hjemme ville kunne give.

 

Jeg begyndte at gå hjemme, da min datter blev født og hun var 2 år da hun startede i vuggestue, hvor hun er 5 timer 5 dage om ugen. Det er rigtig godt. Jeg elsker at gå hjemme, jeg elskede det med min datter og jeg elsker det nu hvor hun er i institution nogle timer.

Jeg hadede livet som udearbejdende og mor, hadede det som pesten og jeg misunder bestemt ikke den livsform. Men det er heldigvis ikke alle der har det sådan, men hvor ville det være rart hvis man kunne indrettet livet lidt anderledes i Danmark, for dem som gerne vil det,  uden der skal benhårde prioriteringer til. Vi valgte at flytte til Bayern, hvor det kan lade sig gøre og hvor de benhårde prioriteringer ikke er nødvendige.

 

Sociale kompetencer, dem behøver man ikke lære i en institution og blot fordi man går hjemme med sit barn, er det jo ikke ensbetydende med, at man sidder hjemme alle døgnets 24 timer. Min datter er et meget socialt lille væsen, hun er faktisk mere social end hendes storebror, som altså ingen problemer har med det sociale. Hun indgår fint med andre børn og i andre sociale sammenhænge.

Cassandra begyndte, at have behovet for at komme ud, da hun var omkring 22 mdr. hun havde virkelig ikke behovet før. Hun var tilgengæld utrolig nem at indkøre, modsat storebror som var utrolig svær at indkøre som 10 mdr. og ikke havde behovet for at komme væk fra mig. 

Cassandra elskede vuggestuen fra første færd og elsker at komme der og der er en varme og en tryghed i den vuggestue og det er et godt sted at komme. Men selvom det er et godt og trygt sted, er jeg stadig glad for jeg har muligheden for at hun kun skal være der 5 timer.

[TakForDenneGang]

Jeg er slet ikke i tvivl om, at som man har indrettet livet i Danmark, det er ikke til børnenes bedste. Det er en nødvendighed, at lade barnet være i institution 8-10 timer 5 dage om ugen, da der skal penge på bordet, men i barnets bedste det tror jeg virkelig ikke på.

Som man har indrettet livet i DK, så efterlader det ikke mange muligheder for andet, det er de færreste der har råd til at en skal gå hjemme og heller ikke alle har lysten. Jeg forstår dog godt, hvis man føler disse artikler, som der er en del af, føles som en dunken i hovedet og jeg håber blot de en dag føre til mere en blot dunken.

Min søn kom i dagpleje da han var 10 mdr. Det var ikke speicelt trygt for ham, heller ikke decideret udtryg, når hans dp - mor var der. Men hun var utrolig meget fraværende og Sebastian blev kastebold mellem gæstedagplejere, altid forskellige. Derefter utryg vuggestue og børnehave tid, med pædoger der tænkte mere på deres kaffepause end på børnene.

Andre har heldigvis bedre institutioner end dem jeg stødte på, men Sebastians pasning kunne på ingen måde give den samme tryghed som hjemme ville kunne give.

Jeg begyndte at gå hjemme, da min datter blev født og hun var 2 år da hun startede i vuggestue, hvor hun er 5 timer 5 dage om ugen. Det er rigtig godt. Jeg elsker at gå hjemme, jeg elskede det med min datter og jeg elsker det nu hvor hun er i institution nogle timer.

Jeg hadede livet som udearbejdende og mor, hadede det som pesten og jeg misunder bestemt ikke den livsform. Men det er heldigvis ikke alle der har det sådan, men hvor ville det være rart hvis man kunne indrettet livet lidt anderledes i Danmark, for dem som gerne vil det, uden der skal benhårde prioriteringer til. Vi valgte at flytte til Bayern, hvor det kan lade sig gøre og hvor de benhårde prioriteringer ikke er nødvendige.

Sociale kompetencer, dem behøver man ikke lære i en institution og blot fordi man går hjemme med sit barn, er det jo ikke ensbetydende med, at man sidder hjemme alle døgnets 24 timer. Min datter er et meget socialt lille væsen, hun er faktisk mere social end hendes storebror, som altså ingen problemer har med det sociale. Hun indgår fint med andre børn og i andre sociale sammenhænge.

Cassandra begyndte, at have behovet for at komme ud, da hun var omkring 22 mdr. hun havde virkelig ikke behovet før. Hun var tilgengæld utrolig nem at indkøre, modsat storebror som var utrolig svær at indkøre som 10 mdr. og ikke havde behovet for at komme væk fra mig.

Cassandra elskede vuggestuen fra første færd og elsker at komme der og der er en varme og en tryghed i den vuggestue og det er et godt sted at komme. Men selvom det er et godt og trygt sted, er jeg stadig glad for jeg har muligheden for at hun kun skal være der 5 timer.

:ditto til meget af det! Og så er jeg så træt af, at det med bl.a. sociale kompetencer bliver brugt, som argument for, at institution er "fantastisk".. Jeg har en meget social hjemmepasset dreng og en lige så social hjemmepasset pige :) Jeg mener, at sociale kompetencer og hvordan man begår sig ude blandt andre voksne/børn er noget, som skal startes med at læres hjemmefra og ikke kun er noget fagpersoner skal eller kan lære dem :)

 

edit: Har markeret det jeg er meget enig i :)

[blomst27]

:oOMG!

 

jeg synes det er en GANSKE forfærdelig artikel, så slem at jeg virkelig bliver harm.

Først og fremmest er jeg dog enig i at det ikke er det optimale for alle- at begge forældre arbejder og børnene går i institution i mange timer om dagen. Og jeg er også enig i, at politikerne burde give de ramme til folk som gør det muligt at kunne skruge ned for arbejdsindsatsen mens børnene er små, HVIS det er noget den enkelte familie ønsker.

 

MEN ( og det overrasker mig så ikke at artiklen kommer fra Informartion...) de eksempler hun nævner??!!!

Det med øjendråberne- ved i hvad, jeg vidste IKKE hvordan man gjorde, første gang Cecilia fik øjendråber,  og jeg synes det er FLOT at manden, når han nu ikke har prøvet det alene før, tør spørge om hjælp, i stedet for at vente på at konen kommer hjem, så hans barn kan få den medicin det skal have. Er det nu også forkert, ikke at vide alt? Var den far ikke arbejdende men hjemmegående, og skulle han give sit barn øjendråber for første gang ( alene) er det så ikke det samme? jeg kan SLET ikke se relevansen i dette her.

 

Jeg er sikker på at vi alle, hver især, gør vores bedste iht at være med børnene og "opdrage" dem, vise dem kærlighed, tryghed og en tro på at de er dejlige som de er. Men det er SÅ trættende at blive stigmatiseret, at man nærmest skader ens barn, at man ingen kompetencer har etc. Hvad skal det hjælpe i debatten om hvordan vi kan forbedre vilkår til forældre med små børn?

 

Det er ikke alle der læner sig tilbage og synes at "de ved det nok bedst i VS eller DP"- i mit tilfælde, og alle dem jeg kender, er forældrene meget engageret og jeg synes det er fedt at tale med VS om Cecilia, hendes dag, hvad hun laver i der, hvordan hun forholder sig med de andre børn etc. for den del ser jeg jo ikke.

 

Nogen spørger så, om jeg ikke vil se alt, være med hende 24/7- det er noget jeg faktisk ikke kan svare på- fordi jeg VIL også min karriere. hudløs ærlig. jeg har læst i mange år, og synes jeg har en del at byde på som jeg gerne vil bruge til noget. Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver morgen og samtidig GLÆDER jeg mig til at komme hjem til min familie igen. jeg savner hende hele dagen, men på den gode måde, velvidende at hun er tryg hvor hun er. Skulle jeg vælge mellem de to ville jeg altid vælge familien, men det skal jeg heldigvis ikke.

Skulle jeg vælge det helt perfekte ville jeg arbejde 20 timer om ugen, men så kan jeg ikke have den slags job jeg har. easy as that. Men gi dog de forældre der ikke lige vil være medlem af Livmoderfeminist gruppen ( dte er forfatteren) et break. Brug air time ordentlig og få love og regler i vores alle favør- det ville jeg ønske- uden argumenter der er så dumme at høre på at det gør ondt- måske skulle vi sove lidt mindre, siden vi bruger 30% af vores tid på at sove og så ikke kan være sammen med familien- ja, undskyld, men som i ser er jeg virkelig foragret :box :box :box

[Lovely Lady]

Åh så enig med Blomst27...

[Barbamama]

Jeg tror pointen med eksemplet med faderen var, at han ikke "bare" stolede på sin mavefornemmelse og gjorde noget (altså hvor galt kan det lige gå, når det er øjendråber?), men i stedet endte med at overlade sit barn til en fremmed børnepasser. - ikke at det er forkert ikke at vide alt :)

Jeg har forresten heller ikke været ret meget i institution (et halvt år i børnehave og så SFO så meget, som jeg gad), og ved da absolut heller ikke alt. Og jeg synes det er fint at spørge om hjælp! :) Men hvis vi nu antog, at det var normalt og skete ofte (hvilket jeg tvivler på), at forældre går til fremmede børnepassere for at få hjælp til at give medicin til deres børn, så kan jeg godt se pointen i, at så er man måske ikke så (ja, hvad skal man kalde det) selvstændig (?) i sin forælderrolle, som man kunne være. Og det kan jeg godt være enig i er ærgerligt (hvis det altså virkelig er så udbredt...)

[Fru SP]

Åh så enig med Blomst27...

:ditto

Og så vil jeg sige, at både min mand og jeg er blevet passet hjemme i størstedelen af vores mulige institutionsliv (ingen af os har feks gået i SFO) og ingen af os vidste hvordan vi dryppede Ediths øjne første gang ;)

Jeg synes da, at det er fedt hvis folk vil gå hjemme med deres børn og synes helt klart at man i dagens DK skal have bedre muligheder for det. Personligt er jeg tilfreds med at gå på arbejde. Jeg har gennemsnitligt en ugentligt fridag og holder for det meste Edith hjemme der og nu hvor hun som regel vågner kl 14, henter jeg hende tidligere alle de dage jeg kan..

[Lovely Lady]

Jeg tror pointen med eksemplet med faderen var, at han ikke "bare" stolede på sin mavefornemmelse og gjorde noget (altså hvor galt kan det lige gå, når det er øjendråber?), men i stedet endte med at overlade sit barn til en fremmed børnepasser. - ikke at det er forkert ikke at vide alt :)

Jeg har forresten heller ikke været ret meget i institution (et halvt år i børnehave og så SFO så meget, som jeg gad), og ved da absolut heller ikke alt. Og jeg synes det er fint at spørge om hjælp! :) Men hvis vi nu antog, at det var normalt og skete ofte (hvilket jeg tvivler på), at forældre går til fremmede børnepassere for at få hjælp til at give medicin til deres børn, så kan jeg godt se pointen i, at så er man måske ikke så (ja, hvad skal man kalde det) selvstændig (?) i sin forælderrolle, som man kunne være. Og det kan jeg godt være enig i er ærgerligt (hvis det altså virkelig er så udbredt...)

... Jeg forstod det nu bare sådan, at manden mente, at man skulle være to om det - en til at holde barn og en til at dryppe formentlig:-)

Edit: og det kan sikkert gøres smartere, men det gør nok knap nok nogen til inkompetente forældre, at de ikke lige kan teknikken;-)

[Barbamama]

... Jeg forstod det nu bare sådan, at manden mente, at man skulle være to om det - en til at holde barn og en til at dryppe formentlig:-)

Edit: og det kan sikkert gøres smartere, men det gør nok knap nok nogen til inkompetente forældre, at de ikke lige kan teknikken;-)

Hmm jamen det kan da godt være, at jeg læste det forkert :chin: Jeg læste det sådan, at han ville have hjælp og være to, men at dp'en overtog for at vise at man kunne gøre det alene. :unsure

Men nej selvfølgelig bliver man ikke inkompetent forælder af, at man ikke lige har en god teknik til at dryppe øjne! :) Men jeg læser artiklen som en kritik der går på, at forældrene støtter sig for meget op af fagpersonerne (hvilket man så kan være enig eller uenig i) og det synes jeg egentlig at eksemplet illustrerer fint.

[Fru SP]

Hmm jamen det kan da godt være, at jeg læste det forkert :chin: Jeg læste det sådan, at han ville have hjælp og være to, men at dp'en overtog for at vise at man kunne gøre det alene. :unsure

Men nej selvfølgelig bliver man ikke inkompetent forælder af, at man ikke lige har en god teknik til at dryppe øjne! :) Men jeg læser artiklen som en kritik der går på, at forældrene støtter sig for meget op af fagpersonerne (hvilket man så kan være enig eller uenig i) og det synes jeg egentlig at eksemplet illustrerer fint.

Ja, men han havde jo måske spurgt hende, der skriver artiklen, hvis nu der ikke lige var en dp på legepladsen.. Altså jeg læser det også som om han bare havde brug for en person nr 2 :)

Men det er måske fordi det var sådan jeg havde det første gang Edith havde øjenbetændelse ;)

[Barbamama]

Ja, men han havde jo måske spurgt hende, der skriver artiklen, hvis nu der ikke lige var en dp på legepladsen.. Altså jeg læser det også som om han bare havde brug for en person nr 2 :)

Men det er måske fordi det var sådan jeg havde det første gang Edith havde øjenbetændelse ;)

Måske. Men jeg tænker stadig, at det viser forfatternes pointe, nemlig at han ikke kunne selv, altså han havde ikke den kompetence, som man kunne kalde "Kan selv og uden hjælp sørge for at barnet får øjendråber". Og hvis der er mange, der har brug for hjælp første gang, de skal dryppe øjne, så har hun vel ret i, at mange forældre mangler i hvert fald lige præcis den kompetence (indtil de evt. lærer den).

Om det så er et problem eller ej, og om det er fair at generalisere fra ét eksempel til "en generation uden kompetencer" er jo noget andet, men eksemplet viser da en far, der har haft noget, som han ikke kunne. :)

[Lovely Lady]

Ahrmen, jeg synes, at det er helt absurd at bruge øjendråberne til at illustrere mangel på forældrekompetencer...:-)

Hvis jeg nu skal sige det på godt dansk, så synes jeg, at det er en afskyelig kronik, der er skrevet med en holier-than-thou-attitude, som giver mig lydt til at opføre mig vildt barnligt...0:-)

Jeg har selv kun gået i børnehave om formiddagen og alene af af hensyn til det sociale. Men jeg er sq ikke en bedre forældre end mine veninder, der har gået i institution - Vorherrebevares. Min søn har ikke lange dage i vuggestue - min mand og jeg har fleksible arbejdstider og har begge udsat karriereræset netop af hensyn til junior - men jeg føler ikke af den grund trang til at prædike over for dem i mødregruppen, der er mødt til at give børnene lange dage.

Jeg synes, at det er SÅ fint at drøfte forskellige måder og fordele og ulemper - og jeg synes, at det er SÅ fint, at nogen vælger at gå hjemme, hvis de har muligheden - men der er simpelthen noget i den belærende tone, som skribenten holder, så får alting til at stritte på mig...

[Barbamama]

Mht. eksempler og generaliseringer vil jeg så sige, at hun kommer jo trods alt med tre eksempler, og der er jo ikke plads til 20 i sådan en artikel ;) Og jeg synes faktisk at hendes eksempler viser hendes pointe fint. Om hendes eksempler svarer til det generelle billede ved jeg ikke, men jeg er enig med hende i, at det er lidt skørt, hvis forældre har mistanke om, at deres barn er sprogligt bagud men ignorerer det, fordi pædagogerne ikke har lagt mærke til noget. Jeg siger overhovedet ikke, at der så er noget galt ned de forældre, men jeg kan godt følge samfundskritikken i, at så har fagpersonerne måske lige lovligt meget ansvar...

[Fru SP]

Måske. Men jeg tænker stadig, at det viser forfatternes pointe, nemlig at han ikke kunne selv, altså han havde ikke den kompetence, som man kunne kalde "Kan selv og uden hjælp sørge for at barnet får øjendråber". Og hvis der er mange, der har brug for hjælp første gang, de skal dryppe øjne, så har hun vel ret i, at mange forældre mangler i hvert fald lige præcis den kompetence (indtil de evt. lærer den).

Om det så er et problem eller ej, og om det er fair at generalisere fra ét eksempel til "en generation uden kompetencer" er jo noget andet, men eksemplet viser da en far, der har haft noget, som han ikke kunne. :)

Ja, men min mand der stort det aldrig har gået i institution, men dels været hjemme sammen med hans far, der er læge, kunne altså heller ikke dryppe øjne.

Tror simpelthen ikke på at sådan nogle ting har NOGET SOM HELST at gøre med om man har været i vs,dp, SFO eller været hjemme. Kender ingen, som lærer deres børn at dryppe øjne på andre børn ;)

Men jeg er da enig i at man ikke skal tage hvad pædagoger siger for gode varer, men også selv kigge på sine børn! Mit indtryk af alle de forældre jeg kender, er at de godt selv kan tage ansvar for deres børn og deres kompetencer eller "fejl" (af mangel på er bedre ord)..

[Barbamama]

Det er egentlig sjovt det med at læse tonefald... For noget tid siden diskuterede vi en anden artikel om børns brug af iPad, det var noget med, at vi som forældre godt kunne slappe lidt mere af.

Der havde jeg ret svært ved tonen (den tone, jeg læste) i artiklen, jeg husker skribenten som rigtig mavesur og i forsvarsposition. Men mange - som måske var mere enige med hende end jeg - læste hendes skrivemåde som "sort humor".

I den her artikel studsede jeg faktisk ikke over sproget. Når jeg læser artiklen igen, vi jeg gerne medgive, at hun fremhæver hendes egen måde som den optimale (men man kommer vel heller ikke så langt med en holdning, hvis man i samme åndedrag siger, at andres holdning er lige så god), og jeg kan bestemt se kritik. Men jeg læser ikke artiklen som belærende eller selvhævdende.

Det er da pudsigt ;)

[Barbamama]

Ja, men min mand der stort det aldrig har gået i institution, men dels været hjemme sammen med hans far, der er læge, kunne altså heller ikke dryppe øjne.

Tror simpelthen ikke på at sådan nogle ting har NOGET SOM HELST at gøre med om man har været i vs,dp, SFO eller været hjemme. Kender ingen, som lærer deres børn at dryppe øjne på andre børn ;)

Men jeg er da enig i at man ikke skal tage hvad pædagoger siger for gode varer, men også selv kigge på sine børn! Mit indtryk af alle de forældre jeg kender, er at de godt selv kan tage ansvar for deres børn og deres kompetencer eller "fejl" (af mangel på er bedre ord)..

Jamen dét er vi enige om :) Som jeg skrev tidligere, mener jeg heller ikke at kompetencer og ansvarsfralæggelse behøver at have noget at gøre med, hvor meget man selv er blevet passet. Og jeg oplever netop også, at mange forældre i dén grad er fremme i skoene og tager ansvar!

Jeg siger bare, at ud fra de ting, som skribenten har set, så kan jeg godt se hendes pointe med at nogle forældre læner sig meget op af fagpersonale.

Mht. øjendrypperiet kunne det vel også have været så meget andet. Jeg tror ikke, at skribenten brokker sig over, at nogen ikke kan dryppe øjne, men over mentaliteten i, at man ser det som noget, man skal have hjælp til og noget, der overhovedet skal læres. Jeg får lyst til at påstå, at hvis man satte sig på gulvet med sit barn og havde goooood tid, så ville man finde en måde at få dråberne ind i øjnene. Og man kan så være enig eller uenig i, om der er en værdi i at gøre det selv, eller om det er fuldstændig ligegyldigt. Men jeg tror skribenten savner noget "learning by doing" og lidt mindre "learning by asking". Og jeg kunne godt være tilbøjelig til at være enig med hende i, at der er mere learning by doing ved at være hjemmegående med barn, end ved at have en pædagog at spørge.

[Ihpets-mortilto]

Ja, men min mand der stort det aldrig har gået i institution, men dels været hjemme sammen med hans far, der er læge, kunne altså heller ikke dryppe øjne.

Tror simpelthen ikke på at sådan nogle ting har NOGET SOM HELST at gøre med om man har været i vs,dp, SFO eller været hjemme. Kender ingen, som lærer deres børn at dryppe øjne på andre børn ;)

Men jeg er da enig i at man ikke skal tage hvad pædagoger siger for gode varer, men også selv kigge på sine børn! Mit indtryk af alle de forældre jeg kender, er at de godt selv kan tage ansvar for deres børn og deres kompetencer eller "fejl" (af mangel på er bedre ord)..

 

Jeg er enig med dig i at evnen til at kunne dryppe øjne ikke har noget med ens egen pasning at gøre. Men at have modet til at prøve uden nogen fortæller en hvordan det gøres bedst, dét hænger måske sammen med pasningen. 

 

Jeg har arbejdet i institution i en del år, og jeg har set maaaange forældre spørge pædagoger og medhjælpere (fx også 18 årige mig, der havde arbejdet i institution i 14 dage), og der er jo INTET galt i at spørge om ting man er i tvivl om. Men jeg synes det er problematisk at forældre ikke tør prøve sig frem, eller tage beslutninger når det kommer til deres egne børn. 

Jeg er fx 100% sikker på at jeg helt selv ville give William øjedråber, selvom min eneste erfaring med øjedråber er da jeg som barn fik dem og min far dryppede mine øjne. Og måske William ville få dråber på kinderne og måske vi skulle finjustere teknikken, men man må sku da prøve.

 

 

 

 

Jeg er jo temmelig enig med hende artikelskriveren. Jeg har jo også William hjemme. Men jeg må sige at jeg læser artiklen anerledes end mange af jer andre (tror jeg), for som nogle af jer udtrykker, så læser i det som hun mener at hjemmegående forældre er bedre forældre end udeabejdende - og at det er en kritik af forældre der arbejder ude.

Jeg tror at hun måske prøver at slå fast er vi hjemmegående OGSÅ er gode forældre. Det er nemlig ikke spor nemt at gå hjemme, man får ufattelig mange kommentarer, negativt ladede kommentarer. Og vores samfund er jo SLET ikke indrettet til at man kan gå hjemme, for det første er der jo den økonomiske del (jeg kan fx få støtte til at en anden end mig passer William i 6 år (au pair, ung pige i huset, what ever) men kun støtte 1 år til at jeg selv passer ham og det er endda ikke alle kommuner), for det andet så er udbudet af aktiviteter MEGET begrænset (legepladserne uden for institutionerne bliver ikke holdt, der er meget få, svømmehalen åbner først klokken 14, man kan ikke gå til noget om dagen med et barn over 1 år osv. osv. og det er jo forståeligt fordi vi ikke er så mange, men måske det hænger sammen med at det ikke er særlig attraktivt).

[Ihpets-mortilto]

Jamen dét er vi enige om :) Som jeg skrev tidligere, mener jeg heller ikke at kompetencer og ansvarsfralæggelse behøver at have noget at gøre med, hvor meget man selv er blevet passet. Og jeg oplever netop også, at mange forældre i dén grad er fremme i skoene og tager ansvar!

Jeg siger bare, at ud fra de ting, som skribenten har set, så kan jeg godt se hendes pointe med at nogle forældre læner sig meget op af fagpersonale.

Mht. øjendrypperiet kunne det vel også have været så meget andet. Jeg tror ikke, at skribenten brokker sig over, at nogen ikke kan dryppe øjne, men over mentaliteten i, at man ser det som noget, man skal have hjælp til og noget, der overhovedet skal læres. Jeg får lyst til at påstå, at hvis man satte sig på gulvet med sit barn og havde goooood tid, så ville man finde en måde at få dråberne ind i øjnene. Og man kan så være enig eller uenig i, om der er en værdi i at gøre det selv, eller om det er fuldstændig ligegyldigt. Men jeg tror skribenten savner noget "learning by doing" og lidt mindre "learning by asking". Og jeg kunne godt være tilbøjelig til at være enig med hende i, at der er mere learning by doing ved at være hjemmegående med barn, end ved at have en pædagog at spørge.

 

Ligepræcis det jeg mener. 

 

Til det i blå: jeg synes det er vigtigt at vi forældre også kan noget selv og at vi tør gøre det selv. Og det tror jeg altså også at pædagogerne savner. At forældrene ikke behøver spørge hvad deres barn skal have på på legepladsen når de aflevere barnet og resten er ude. Eller når pædagogerne må sige til barnet "jo nu skal du gå hjem sammen med mor" fordi mor ikke tør at sige "nu er det nu". 

[Lovely Lady]

Det er egentlig sjovt det med at læse tonefald... For noget tid siden diskuterede vi en anden artikel om børns brug af iPad, det var noget med, at vi som forældre godt kunne slappe lidt mere af.

Der havde jeg ret svært ved tonen (den tone, jeg læste) i artiklen, jeg husker skribenten som rigtig mavesur og i forsvarsposition. Men mange - som måske var mere enige med hende end jeg - læste hendes skrivemåde som "sort humor".

I den her artikel studsede jeg faktisk ikke over sproget. Når jeg læser artiklen igen, vi jeg gerne medgive, at hun fremhæver hendes egen måde som den optimale (men man kommer vel heller ikke så langt med en holdning, hvis man i samme åndedrag siger, at andres holdning er lige så god), og jeg kan bestemt se kritik. Men jeg læser ikke artiklen som belærende eller selvhævdende.

Det er da pudsigt ;)

Jeps:-) og jeg medgiver gerne, at der - i hvert fald fra min side - selvfølgelig er tale om en subjektiv vurdering;-)

Angående hendes andre eksempler - jamen så er det da bestemt noget mærkeligt noget, hvis man ikke tager stilling og kun forlader sig på pædagogernes holdninger... Men jeg vil nu tillade mig at stille mig tvivlede over for, at det skulle være normen, og at det skulle være lige præcis forældre, der har gået i institution, der begår dem...

...og angående tonen, så hører jeg hende ikke kun sige, at hendes måde er den optimale - andre måder end hendes fører til forældre uden forældrekompetencer, bum - tak for kaffe...

[Barbamama]

Jeg er enig med dig i at evnen til at kunne dryppe øjne ikke har noget med ens egen pasning at gøre. Men at have modet til at prøve uden nogen fortæller en hvordan det gøres bedst, dét hænger måske sammen med pasningen.

Jeg har arbejdet i institution i en del år, og jeg har set maaaange forældre spørge pædagoger og medhjælpere (fx også 18 årige mig, der havde arbejdet i institution i 14 dage), og der er jo INTET galt i at spørge om ting man er i tvivl om. Men jeg synes det er problematisk at forældre ikke tør prøve sig frem, eller tage beslutninger når det kommer til deres egne børn.

Jeg er fx 100% sikker på at jeg helt selv ville give William øjedråber, selvom min eneste erfaring med øjedråber er da jeg som barn fik dem og min far dryppede mine øjne. Og måske William ville få dråber på kinderne og måske vi skulle finjustere teknikken, men man må sku da prøve.

Jeg er jo temmelig enig med hende artikelskriveren. Jeg har jo også William hjemme. Men jeg må sige at jeg læser artiklen anerledes end mange af jer andre (tror jeg), for som nogle af jer udtrykker, så læser i det som hun mener at hjemmegående forældre er bedre forældre end udeabejdende - og at det er en kritik af forældre der arbejder ude.

Jeg tror at hun måske prøver at slå fast er vi hjemmegående OGSÅ er gode forældre. Det er nemlig ikke spor nemt at gå hjemme, man får ufattelig mange kommentarer, negativt ladede kommentarer. Og vores samfund er jo SLET ikke indrettet til at man kan gå hjemme, for det første er der jo den økonomiske del (jeg kan fx få støtte til at en anden end mig passer William i 6 år (au pair, ung pige i huset, what ever) men kun støtte 1 år til at jeg selv passer ham og det er endda ikke alle kommuner), for det andet så er udbudet af aktiviteter MEGET begrænset (legepladserne uden for institutionerne bliver ikke holdt, der er meget få, svømmehalen åbner først klokken 14, man kan ikke gå til noget om dagen med et barn over 1 år osv. osv. og det er jo forståeligt fordi vi ikke er så mange, men måske det hænger sammen med at det ikke er særlig attraktivt).

Meget enig :)