Oprettet June 10, 2014 Hej Alle. Føler jeg har brug for nogle råd, da jeg ikke helt ved hvordan jeg skal forholde mig til det hele. Jeg smed p-pillerne februar 2013. Min menstruation gad ikke igang, og der gik dermed 9 måneder uden menstruation. Den har dog altid være uregelmæssig, men følte virkelig at det var de længste 9 måneder af mit liv, da jeg hele tiden håbede på en lille spire i maven. Jeg blev så gravid i januar, men have en SA den 6 marts - den dato sidder bare fast :( Det var den mest ubehagelige oplevelse, og kan ikke rigtig finde ud af om jeg har bearbejdet den nok. Jeg går hele tiden og siger til mig selv, at jeg er glad for at jeg kan blive gravid, men kan jeg overhovedet blive gravid igen :( ? Siden marts har jeg bare haft blod på tanden, og bliver faktisk ked af det hver gang jeg ser børn eller gravide maver. Føler alt omkring mig bliver gravide - bare ikke mig! - Er der andre der har det sådan? Jeg ved godt det er af mine egne egoistiske grunde. og forsøger bare at grine det væk, men det er virkelig den følelse jeg har. Hvorfor kan de når jeg ikke kan :( Efter min spontane abort fik jeg så min rigtige menstruation igen efter 40 dage, jeg troede der var bid - men det var der ikke :( Både min mand og jeg håber hele tiden på noget. og min krop snyder mig hele tiden. Hvordan kan man lade være at tænke på det? Efter denne menstruation tænkte jeg nu må det være, jeg havde ondt i underlivet og min menstruation gad ikke komme, efter 45 dage uden ringede jeg så til lægen. De undersøgte mig, men han sagde ikke rigtig noget omkring det. Han spurgte mig bare om der var andre i min familie der havde haft problemer med at blive gravid. Det var nok da han sagde det - at det gik op for mig, at jeg faktisk har problemer med at blive gravid. Ville ikke indse det før det kom ud af hans mund. Min menstruation kom så - efter ca. 50 dage. Det tog pusten af mig igen. Jeg var så sikker på, at min læge bare ikke ville sige det, men at jeg var gravid. Der var et håb i mig, men nej :( Nu ved jeg ikke hvad mit næste skridt skal være. Føler ikke rigtig lægerne vil undersøge mig rigtig, da jeg kun er 21 år. Men føler der er noget galt. Min mave er virkelig oppustet - jeg drømmer om at det var en gravid mave, men det ved jeg jo godt det ik er. Men man kigger bare på den og tænker: sådan ville jeg se ud som gravid! - Gør i også det? Puster jeres mave lidt op?By the way. Den menstruation jeg har nu virker også underlig, jeg havde normal blod og mange smerter den første dag - og resten af dagene kun brunt udflåd. Jeg har mange små smerter i mit underliv, hvilket jeg ikke plejer at have. Men hvad ville i sige til jeres læge? Kan man godt få dem til at undersøge ens vitaminer? Det kan vel også påvirke? Jeg tror det jeg vil frem til er, hvad ville i gøre, hvis i var i min situation? Lige nu har jeg valgt at tage en pause (er lige blevet bachelor). Men føler mig ikk klar til at tage skridtet videre. Alle de her personlige ting skal ligesom på plads først, da det fylder utroligt meget i mit privatliv :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2014 Du er ung endnu, så gravid bliver du. Hvis jeg var i dine sko, ville jeg få en henvisning til en gynækolog og få taget prøver på om du skulle have PCO eller stofskifte problemer. Og din mands sæd skal tjekkes. Det er slet ikke sikkert der er udfordringer med jer, men når I ved noget kan I slappe af. Psyken spiller en stor rolle, ved det fra mig selv. Jeg har to børn, og er for tredje gang i behandling til barn nr tre. Har pause nu efter tre mislykkede inseminations forsøg. De tanker du skriver er en stor del af dette forum, det er helt normalt. Og det kan være psykisk rigtig hårdt når man så gerne vil være mor. Knus og held og lykke! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2014 Du er ung endnu, så gravid bliver du. Hvis jeg var i dine sko, ville jeg få en henvisning til en gynækolog og få taget prøver på om du skulle have PCO eller stofskifte problemer. Og din mands sæd skal tjekkes. Det er slet ikke sikkert der er udfordringer med jer, men når I ved noget kan I slappe af. Psyken spiller en stor rolle, ved det fra mig selv. Jeg har to børn, og er for tredje gang i behandling til barn nr tre. Har pause nu efter tre mislykkede inseminations forsøg. De tanker du skriver er en stor del af dette forum, det er helt normalt. Og det kan være psykisk rigtig hårdt når man så gerne vil være mor. Knus og held og lykke! Jeg har fået undersøgt mit blod - og har i hvert fald ikke PCO. Min mor har forhøjet stofskifte - så der kan der jo være noget? Min mand har også fået undersøgt hans sperm - og alt var godt der. Ja psyken spiller virkelig en rolle - føler bare jeg er der hvor jeg bare er SÅ klar til at tage opgaven til mig og forsøge at være mor. Og håber det snart sker. det sker når det er rigtigt må jeg håbe! Tak for det <3 dejligt at hører jeg ikke er den eneste der føler sig fortvivlet. & Held og lykke til dig også! <3 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 13, 2014 Du er absolut ikke alene. Hvis din mor har for højt stofskifte, så er det sandsynligt, at du også har det, så sørg for at få det tjekket. Stofskifteproblemer kan både gøre det sværere at blive gravid OG øge risikoen for at abortere :( Jeg er sikker på, det nok skal lykkes jer :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 24, 2014 Du er absolut ikke alene. Hvis din mor har for højt stofskifte, så er det sandsynligt, at du også har det, så sørg for at få det tjekket. Stofskifteproblemer kan både gøre det sværere at blive gravid OG øge risikoen for at abortere :( Jeg er sikker på, det nok skal lykkes jer :kram ja det er nedern :( Hehe tak for det. og tillykke med din graviditet <3 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
