Sæddonor, er der nogen med erfaring ?

[tusnelda]

Hej alle

Vi er i IVF behandling pga antistoffer i mands sæd og nu efter nr 2 mikroinsemination som gik i udu, så har vi talt om donorsæd. Er der nogen som bruger denne løsning og hvordan har i håndteret det ? Jeg tænker følelsesmæssigt, andet ?

 

Kh Tusnelda

[Mistel]

Vores søn er donorbarn. Det er en lang historie, som jeg nu gerne vil fortælle dig, hvis det er. Men summarum - det betyder intet i hverdagen. Min mand elsker sin søn - jeg tror nærmest aldrig han tænker over det. Men det har sørme også været en smertefuld proces for os begge, ingen tvivl om det.

[tusnelda]

Vores søn er donorbarn. Det er en lang historie, som jeg nu gerne vil fortælle dig, hvis det er. Men summarum - det betyder intet i hverdagen. Min mand elsker sin søn - jeg tror nærmest aldrig han tænker over det. Men det har sørme også været en smertefuld proces for os begge, ingen tvivl om det.

Hej Mistel

tak for svar, jeg vil gerne, hvis du har overskud eller måske en tråd jeg har overset, høre hvordan i nåede dertil.. ? Var det den hårde fertilitetsbehandling eller dårlig chancer pga mands sædkvalitet? 

Vi taler om det nu fordi det er sku hårdt at være i behandling og jeg bliver ikke yngre… min mand har lavet 2 børn så han har kunne og ønskede egentlig ikke flere børn da vi mødtes men jeg er yngre og mistede min første mand så jeg er aldrig nået til nr 2 barn… Han vil gerne have en efternøler sammen med mig fordi han elsker mig og jeg er meget heldig...

Nå det var da en uglet pløre jeg lige kom med…:-) 

[Mistel]

Jeg tror godt, du kan finde historien - formentlig flere steder herinde ;-) Men altså - det viste sig, at min mand er så godt som steril, så chancen for at der var levende sædceller "på dagen", så vi f.eks. kunne hjælp ved icsi, var så usandsynlig lille, at hospitalet faktisk sagde, at de ikke ville tilbyde os flere forsøg med ægudtag - vi prøvede dog 1 gang. Lægerne mente at det simpelthen var for hårdt for min krop at tage al den medicin, når vi højst sandsynligt alligevel ville ende med et donorbarn, fordi der ikke ville være sæd hos min mand. Og det ER hårdt at være i behandling - sådan som du også oplever det.

 

Selve det at komme fra A til B - altså, chokket over at min man er steril til at det er "ok" at få et donorbarn var en meget lang proces, men det er ikke der, jeg fornemmer, I er? Fordi din mand jo har sine "egne" børn? Men ellers er det nok lidt svært at rådgive om det, fordi det er sådan en individuel ting. Min mand var meget nøgtern omkring det - han sagde, man kan ønske at himlen er grøn og græsset er blåt nok så meget, men det kommer ikke til at ske af den grund. Jeg har været meget følelsesmæssigt påvirker af det - har grædt og raset... Men jeg vil sige, at da jeg først var gravid, var de følelser væk. Og Vitus er VORES søn. Det som kan være et lille stik i hjertet engang imellem er, at han tilsyneladende ligner sin far. Sin biologiske far. Og det er en ting, man bliver nødt til at være forberedt på - at det barn man får ikke ligner nogen af jer. Igen er det jo individuelt, hvor meget det betyder for en. Men det kan i hvert fald være en realitet. For mig var det så vigtigt at vælge en donor med blå øjne, da vi begge er blåøjede og så derfor ikke kan producere en brunøjet barn - så det er mit lille forsøg på at styre hvor meget andre ved ;) Derudover bliver man nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvordan man fortæller barnet om sin oprindelse - man anbefaler, at man er åben om det. Og sidst men ikke mindst - det meget store spørgsmål - skal det være en anonym donor eller ej? Lovgivningen blevet lavet om lige omkring den tid, hvor jeg blev gravid, og det blev pludselig muligt for os at vælge en åben donor. Det var så en hel ny krise - vi har valgt en lukket. Dvs. at Vitus aldrig kan finde ud af, hvem hans biologiske far er. Jeg håber, det er den rigtige beslutning, for den kan ikke laves om - men igen er det jo helt individuelt, hvad man mener og tror er godt og rigtigt.

 

Nu får du lige link til min behandlingstråd - der står en del. Du kan jo skimme lidt i den, hvis du har lyst. Men ellers er du velkommen til at spørge/sige til, hvis du har tanker, du gerne vil vende - her eller på pm. Jeg kan fortælle om mine egne erfaringer, men det er som sagt ikke sikkert, at du/I har det ligesom mig :) http://www.babyklar.dk/forum/7608/sa-er-det-min-tur.html/

[tusnelda]

Jeg tror godt, du kan finde historien - formentlig flere steder herinde ;-) Men altså - det viste sig, at min mand er så godt som steril, så chancen for at der var levende sædceller "på dagen", så vi f.eks. kunne hjælp ved icsi, var så usandsynlig lille, at hospitalet faktisk sagde, at de ikke ville tilbyde os flere forsøg med ægudtag - vi prøvede dog 1 gang. Lægerne mente at det simpelthen var for hårdt for min krop at tage al den medicin, når vi højst sandsynligt alligevel ville ende med et donorbarn, fordi der ikke ville være sæd hos min mand. Og det ER hårdt at være i behandling - sådan som du også oplever det.

 

Selve det at komme fra A til B - altså, chokket over at min man er steril til at det er "ok" at få et donorbarn var en meget lang proces, men det er ikke der, jeg fornemmer, I er? Fordi din mand jo har sine "egne" børn? Men ellers er det nok lidt svært at rådgive om det, fordi det er sådan en individuel ting. Min mand var meget nøgtern omkring det - han sagde, man kan ønske at himlen er grøn og græsset er blåt nok så meget, men det kommer ikke til at ske af den grund. Jeg har været meget følelsesmæssigt påvirker af det - har grædt og raset... Men jeg vil sige, at da jeg først var gravid, var de følelser væk. Og Vitus er VORES søn. Det som kan være et lille stik i hjertet engang imellem er, at han tilsyneladende ligner sin far. Sin biologiske far. Og det er en ting, man bliver nødt til at være forberedt på - at det barn man får ikke ligner nogen af jer. Igen er det jo individuelt, hvor meget det betyder for en. Men det kan i hvert fald være en realitet. For mig var det så vigtigt at vælge en donor med blå øjne, da vi begge er blåøjede og så derfor ikke kan producere en brunøjet barn - så det er mit lille forsøg på at styre hvor meget andre ved ;) Derudover bliver man nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvordan man fortæller barnet om sin oprindelse - man anbefaler, at man er åben om det. Og sidst men ikke mindst - det meget store spørgsmål - skal det være en anonym donor eller ej? Lovgivningen blevet lavet om lige omkring den tid, hvor jeg blev gravid, og det blev pludselig muligt for os at vælge en åben donor. Det var så en hel ny krise - vi har valgt en lukket. Dvs. at Vitus aldrig kan finde ud af, hvem hans biologiske far er. Jeg håber, det er den rigtige beslutning, for den kan ikke laves om - men igen er det jo helt individuelt, hvad man mener og tror er godt og rigtigt.

 

Nu får du lige link til min behandlingstråd - der står en del. Du kan jo skimme lidt i den, hvis du har lyst. Men ellers er du velkommen til at spørge/sige til, hvis du har tanker, du gerne vil vende - her eller på pm. Jeg kan fortælle om mine egne erfaringer, men det er som sagt ikke sikkert, at du/I har det ligesom mig :) http://www.babyklar.dk/forum/7608/sa-er-det-min-tur.html/

tak for din historie :-) 

Læste lige din tråd og vej til Vitus :-) og sikken en skøn mand du har :-) 

Puha det er mange tanker der skal vendes.. jeg er glad for at min mand har taget emnet op igen selv om det kræver en tilvænning for ham .. og det kan være det bliver relevant for fokus er jo trods alt et fælles liv og barn.. ikke nødvendigvis biologisk barn.. dog har han allerede fundet en favorit donor som han synes minder om ham selv..ingen fotos men beskrevet muskuløs190 cm høj flot mediicnstud. dyrker sport,ski osv.. hmmm min mand er ca180 og duknakket og ikke den store sportsudøver HAHAHA….fedt selvbillede..good for him..

[Mistel]

:D Cool! Jamen, lad ham endelig blive i troen! ;)

[tusnelda]

Hej Mistel

angående det lille stik i hjertet hvor du tænker at Vitus må ligne biologisk far, ligner han så ikke også sin rigtige far lidt? jeg tænker mimik eller anden adfærd som tillæres i den nære relation ? 

 

Min datter som mistedet sin far som 3 årig og nu er på vej til de 12, har levet sammen med min mand siden hun var ca 8år, og jeg kan se nogle små adfærdstræk som er "smittet" lidt af fra hendes papfar.. det skal lige siges at hun har mahognifarvet hår og kakigrønne øjne og min mand er helt blond/grå og blå øjne :-) men alligevel er der "noget" der slår igennem :-) (jeg er også blond, blå øjne, ligner jeg har været på en lidt for frisindet charterrejse til grækenland engang for 12 år siden)  :D  :D  :D  :D

[Mistel]

Hehe ;)

Jeg vil sige - ikke endnu. Men Vitus er også kun knap 8 mdr. Det kan sagtens være det kommer. Det har jeg faktisk ikke tænkt på :) sjovt nok er der alligevel nogle, der ikke kender historien, der har sagt, at de synes han ligner min mand! Der er så også andre der har sagt, "at de ikke rigtig kan se hvem han ligner". Neeeej.....

Men den slags behøver jo slet ikke betyde noget. Man er jo i et eller andet omfang selv herre over, hvor meget det fylder i hvert fald.

Når jeg hører dig fortælle, lyder det som om at donor måske kunne være en god løsning for jer fremfor al den medicin..?

[tusnelda]

Jeg havde læst at Vitus (skønt navn) var lidt ældre. jeg var sproglig student forklarer det lidt ?? :blink

Det kommer nok med alderen…altså tillært ens adfærd….. ja måske er det løsningen men ideen skal lige modnes lidt da manden synes det skal være meget hemmeligt og det tror jeg ikke på kan lade sig gøre i længden.. så han skal komme frem til at han stadig er en mand ..jæger ..beskytter..Karl Mar….  :D  :D  :D på trods af donorhjælp...og det skal han nok, han er begavet men det er nyt for ham med den dårlige sædkvalitet… 

Tak fordi du delte jeres historie og erfaring  :)  :)  :)

[Mistel]

Det var da så lidt!:)

Ja, det er en stor beslutning - Ingen tvivl om det! Og man anbefaler at barnet ved besked fra starten...

[tusnelda]

Det var da så lidt! :)

Ja, det er en stor beslutning - Ingen tvivl om det! Og man anbefaler at barnet ved besked fra starten...

godt det vil jeg huske  :)

[Mistel]

Der er en bog, der hedder Astrid er donorbarn, som vi fik anbefalet på Riget. Vi har altså ikke kigget i den, så jeg kender den ikke, men nu ville jeg lige give anbefalingen videre.

[tusnelda]

Der er en bog, der hedder Astrid er donorbarn, som vi fik anbefalet på Riget. Vi har altså ikke kigget i den, så jeg kender den ikke, men nu ville jeg lige give anbefalingen videre.

Tak Mistel den vil jeg prøve at finde  :)

[tusnelda]

Hej alle med donorbørn eller går i donor tanker, jeg har et spørgsmål omkring valg af donor:

Vi tager den sidste icsibehandling i januar (med mands egen sæd) og vi hører til Hillerød.

Hvis det ikke virker tænker vi nu at vælge insemination med donorsæd som næste løsning og jeg kom til at tænke på hvis man behandles i det offentlige, hvilken donorbank bruger man så?

jeg kan se på trianglen at de gøre brug af cryos og en anden hvor der er meget detaljerede profiler, er der nogen der ved hvem hillerød gør brug af ? 

jeg har ikke spurgt dem endnu da de selvfølgelig er fokuseret på den sidste icsibehandling og det er stadig lidt sårbart herhjemme, nogen dage synes vi begge det er bare det vi gør og andre dage synes jeg min mand ikke har lyst til at tale om det og det er også okay, jeg kan også blive nervøs ved den løsning selv om jeg er klar som KLAAAR  :blink  :D  :D

lang smøre håber der nogen der vil dele deres erfaring  :)

[tusnelda]

Nå nu har jeg selv fundet svaret, åbenbart sker der det, hvis vi vælger donor, så er det bare insemineringer med eller uden stimulation, gratis også donorsæd. Donor kan vi vælge mellem European spermbank eller Hillerøds egen hvor profilen kun er højde drøjde hår og øjenfarve. Det er lige før det minder om at vælge ny bil  :D  :D  :D

Nå men vi har valgt ca 14 donor bare på børnebilledet og næste fravælgelse bliver på den uddybende profil. Vi tager det lidt af gangen fordi vi bliver følelsesmæssig så "mættet" af processen, meget meget mærkeligt men fantastisk at det kan være en løsning.

 

Håber andre vil bidrage med deres erfaring og oplevelser eller begyndertanker stadie som vi er i nu  :)