11 måneder og ikke i nærheden af at kravle...

[Lovely Lady]

Eller rejse sig for den sags skyld.

Skal jeg til at være bekymret...?

Jeg har generelt været ret rolig, men nu bliver junior - der sit første halve år var rigtig godt med i motorikken - overhalet af hele mødregruppen, inklusiv baby, der er så fed, at det er mig en gåde, at den kan bevæge sig...

Efter at have møffet lidt rundt oprindelig, så er det heller ikke lykkedes ham at blive mobil ved at mave sig frem, ligesom han ingen tegn gør på at forsøge at rejse sig ved noget...

Er der nogen af jer andre, hvis normale babyer har været så sløve? Jeg bliver nemlig sjovt nok kun tacklet på emnet af mødre, der primært tager det op for at få luftet, at deres lille møv jo ikke har været til at styre på 10 Tønder land i månedsvis...

[Annemb]

 

Altså min søn lærte først at kravle, da han var 14 måneder gammel, og først derefter lærte han at rejse sig. Der er lang vej fra maveliggende til stående åbenbart, så jeg tror der var derfor, det tog lang tid. Jeg tog ham faktisk med til kiropraktor, da han var omkring 1 år, fordi jeg ville tjekke om alt nu også var ok. Det viste sig, at han havde noget i klemme i nakken, som åbenbart hang sammen med hans favoritside, da han var spæd. Allerede efter det første besøg skete der fremskridt, og efter et par måneder var han kravlende. Han lærte også først at gå selv omkring de 17 måneder. Jeg kender alt til at være utålmodig og små-beymret (og træt af, at alle spørger), når alle jævnaldrende og mange yngre børn overhaler indenom. Jeg vil jo mene, at min søn er ret normal ;-). Han har absolut ikke været den hurtigste til det motoriske. Til gengæld har han et ret godt sprog ift. mange jævnaldrene. Jeg ville ønske, at jeg var gået til kiropraktor med ham tidligere, for så havde det måske ikke taget så lang tid med det kravleri og med at lære at gå, men det er jo altid let at være bagklog. Jeg kender altså i øvrigt til ret mange børn, der ikke havde lært at kravle endnu, da de var 11 måneder. Det skal nok komme :-)

[Camillat]

Bare du husker at lave krydsbevaegelser med ham, saa faar han den der saerligt vigtige stimulering og fornemmelse af den slags koordineringer. Du skal ikke vaere bekymret :kiss

[Lovely Lady]

Lige et par tanker - hvor stiv er han ift at stå på jeres skød mens i holder ham under armene? Hvordan reagerer han når han ligger på ryggen og i holder ham i armene? Sætter han sig så op? Kan han sidde selv? Hvis ja, hvad gør han hvis legetøjet er lige udenfor rækkevidde?

Kunne han være hypeemobil? Og er han i pasning med jævnaldrende?

 

 

For lige at svare:-) Han kan godt stå relativt stift, men bukker egentlig helst sammen for at sidde. Da jeg startede på arbejde, da junior var 6 måneder, insisterede min mand på at træne ham i at side, hvilket jeg stadig er vred over. Han var ikke i nærheden af selv at kunne sætte sig op - kan det stadig ikke - og selvom han nu sidder ret stbilt, så synes jeg, at han sidder og hænger i ryggen.

 

Ligger han på ryggen o man tagre ham i hænderne, så hjælper han til opad, men skal have megen hjælp for at komme helt op. Hvis lejetøjet er uden for rækkevidde, strækker han sig så langt som muligt, og kommer nogle gange ned at ligge på den måde - ellers græder han og venter på, at det bliver bragt.

 

Hans mormor og moster er hypermobile, men hverken sp eller læge har sagt noget til de sædvanlige tjek.

 

Hans startede i vuggestue for en måneds tid siden.

 

Min mand er mere hjemme end jeg, og jeg kan tilsyneladende ikke formå ham til at være obs på at lægge junior på maven - det er jo bare såååå meget hyggeligere, når han sider, så kan han jo lege, bliver ikke så utilfreds osv. Faktisk bliver min gemal bare enormt gal på mig, når jeg problematiserer den manglende aktivitet fra juniors side.

 

Jeg VED jo også godt, at det er individuelt, hvor hurtigt, de udvikler sig. Det undrer mig bare, at han var så godt med motorisk og så dygtig i maveleje, og var begyndt at krybe lidt, da jeg startede på arbejde, og han så lod til nærmest at gå i stå derfra.

 

Det sker, at han får løftet sig lidt op i kravlestilling, men der går uger i mellem, og de fleste dage forsøger han slet ikke. Han kan så komme lidt rundt ved at vende måsen til og skubbe sig baglæns, men for det meste ligger han bare og sparker og bliver gal. Og i forhold til at rejse sig, så forsøger han slet ikke - griber ikke fat for at trække sig opad, og når min mand insisterer på at prøve at stille ham op ad noget, så er hans første og eneste reaktion at forsøge at komme ned at sidde.

 

Jeg selv gik, da jeg var 9 måneder, hvilket nok påvirker lidt ;) Og så bliver jeg bare MEGAstresset af alle dem, der med 2 dages mellemrum spørger mg, om han da så ikke kravler NU - og ser langt og undredne på mig, når jeg for 827. gang svarer nej...

[Lovely Lady]

 Og tak! Hvor er I søde :)

 

Jeg er også fristet af det med kiropraktoren, men jeg orker det næsten ikke - det ville straks afstedkomme en bredside fra min mand, der ville udråbe mig til hystade. Jeg er ligesom ham ikke til at belaste sundhedsvæsnet unødvendigt, men for hans vedkommende fører det så til, at man skal være VIRKELIGT dårlig, før man kan overveje at foretage sig noget som helst på den front.

 

Jeg øver nogle flere krydsbevægelser med ham, og ser hvad de siger til hans 1-års undersøgelse.

[Forunderligt]

Egentlig mærkeligt din mand er så defensiv - det virker da naturligt at interessere sig for om man kan gøre noget for at styrke sit barns udvikling. Håber du kan få snakket med ham om det stille og roligt og finde lidt forståelse hos ham for dine tanker. Ellers så brug argumentet "sundhedsplejersken siger" (den slags virker i hvert fald på min mand  :rolleyes ) Junior skal ligge på maven og I skal prøve at opmuntre ham til at strække sig /rulle/mave omkring.

 

Du kan roligt træne rulle øvelser med junior, altså fx læg ham på tværs på dine ben og lav en leg hvor han ruller "nedad" (i retning af dine fødder) og så hjælp ham med at rulle opad. Det stimulerer motorisk, ligesom krydsbevægelser gør. En gyngetur, eller tumle op i luften tur, hvis han altså kan li det, tænker jeg også stimulerer. Det med rulle øvelserne brugte min dp mor til min ældste datter, for hun var gået helt i stå i 5-7 mdrs alderen og kunne hverken rulle selv eller sidde, og der skete faktisk noget rimeligt hurtigt efter vi begyndte.  

[Lovely Lady]

Mon ikke det simpelthen handler om at han ikke helt har set pointen endnu? Ud fra hvad du fortæller, lyder han som Aron et par uger før han kravlede...

 

 

Jeg siger dig - fra han kom op på alle 4 til han kravlede gik der MAX 14 dage...

 

Det er bare ved at være et par måneder siden, at han var oppe på alle fire - og så gik der ellers en måned, inden det rigtig skete igen - der går dage imellem, at han overhovedet forsøger.. Jeg forstår ikke den lille bandit :huh

 

Men derudover så kan det godt være, at du har ret - hvis først han knækker koden, går det måske pludseligt stærkt :)

[Lovely Lady]

Egentlig mærkeligt din mand er så defensiv - det virker da naturligt at interessere sig for om man kan gøre noget for at styrke sit barns udvikling. Håber du kan få snakket med ham om det stille og roligt og finde lidt forståelse hos ham for dine tanker. Ellers så brug argumentet "sundhedsplejersken siger" (den slags virker i hvert fald på min mand  :rolleyes ) Junior skal ligge på maven og I skal prøve at opmuntre ham til at strække sig /rulle/mave omkring.

 

Du kan roligt træne rulle øvelser med junior, altså fx læg ham på tværs på dine ben og lav en leg hvor han ruller "nedad" (i retning af dine fødder) og så hjælp ham med at rulle opad. Det stimulerer motorisk, ligesom krydsbevægelser gør. En gyngetur, eller tumle op i luften tur, hvis han altså kan li det, tænker jeg også stimulerer. Det med rulle øvelserne brugte min dp mor til min ældste datter, for hun var gået helt i stå i 5-7 mdrs alderen og kunne hverken rulle selv eller sidde, og der skete faktisk noget rimeligt hurtigt efter vi begyndte.  

 

 

Tak for tip :) Jeg svinger og tumler en del med ham, men vil opgradere rulningen ;)

 

Min mand modsiger ikke behovet for at lægge baby på maven, når man taler om det - han følger bare ikke op ved rent faktisk at gøre det - og tager hurtigt junior op, hvis jeg har lagt ham på maven, og hans brokker sig lidt. Han bliver godt mopset, når man taler omdet (for sådan gør han I HVERT FALD IKKE).

 

Det "sjove" er, at min mands tærskel for "brok", når baby skal sove, er meget højere end min (=jeg synes, at baby græder og skal ses til - mand mener, at baby bare brokker sig, og at mor er overpylret), men når det gælder at ligge på maven, så bliver baby "reddet" af far ved første klynk.

 

Jeg forstår det ikke rigtigt...

 

Men vi er nok også kommet hen, hvor lige det her er blevet lidt svært at snakke om, fordi vi var/er SÅ uenige om det med at stable junior op for at træne ham i at sidde, istdet for at lade ham ligge på maven og selv blive stærk nok til at sætte sig op. 

[Lovely Lady]

Min mand er i øvrigt en dejlig og interesseret far, som gør en masse rigtigt - han er bare altid overbevist om, at han selv ved meget bedre end alle inklusiv fagpersoner.

 

Han har så oven i købet et par store piger fra et kikset forhold, hvilket formentlig er medvirkende til hans generelle overbevisning om, at han nok ved bedst, og måske gør det lidt ekstra svært for at bære over med, hvis jeg så ind imellem ér en lidt overængstelig førstegangsmor...

[AnnikaF]

Altså, nu er det ikke for at være træls eller noget. Men jeg kender ingen voksne, som ikke kan kravle eller gå, så mon ikke han finder ud af det, når tid er.

[Lovely Lady]

Altså, nu er det ikke for at være træls eller noget. Men jeg kender ingen voksne, som ikke kan kravle eller gå, så mon ikke han finder ud af det, når tid er.

Hehe, I know - jeg plejer at sige noget lignende - men derfor kan det sq sjovt nok alligevel godt komme til at rumstere for en, om der er noget, ens lille pussenus burde have hjælp til;-)

[Camillat]

Uhh, soerg maaske for at finde et faelles staasted med hensyn til flere af det der "opdragelsesting" allerede nu. Vi lader heller ikke Noah graede, men jeg er nok den "haarde" af os, hvor min mand ville vaere inde hos ham i samme sekund, han laver en lyd, hvis det stod til ham. Det har vi snakket meget om og har nu faelles staasted, saa han godt maa pippe lidt, foer en af os er derinde. Min mand er ogsaa begyndt at kigge paa mig for at faa et clue om, om det er "alvorligt nok til at gaa derind". Simpelthen fordi Noah paa et tidspunkt VILLE have sin daddy igen og igen om natten(fordi det kunne han faa!), hvilket gav urolig soevn til os alle tre. 

 

Det kan vaere saa draenende at vaere uenige om foraeldrerollen, men maaske du kan finde lidt professionel opbakning fra sundhedsplejersken eller sundhedsstyrelsen eller WHO, eller artikler, du ved, noget, som viser din interesse for at vide mere og saa har du noget at have det i? 

[Mistel]

Jeg tror nu ikke, du skal være bekymret, men det er da oplagt at høre SP eller lægen, nu hvor du ER bekymret. Vi havde problemer med Vitus, da han var helt lille, at han absolut ikke ville ligge på maven. 10 sekunder på maven udløste 10 minutters skrigeri - vitterligt. Endvidere blev han skæv i hovedet.. Vi kom til kiropraktor - som man i øvrigt selv betaler for - og det hjalp så han nu er fuldstændig med motorisk, Så jeg synes måske det er værd, at prøve det.

 

Derudover - min mors venindes barnebarn er først begyndt at kravle nu - hun er lige blevet 1 år. En af børnene fra min mødregruppe viser ingen interesse overhovedet for at kravle. Hun er nu godt og vel 8 mdr. Faderen gik i øvrigt først, da han var 17 måneder. Osv. Osv. Så selv om din søn måske statistisk set er lidt længere om at kravle end gennemsnittet, så lyder det altså ikke særlig unormalt i mine ører.... :)

[bare mig]

Altså, nu er det ikke for at være træls eller noget. Men jeg kender ingen voksne, som ikke kan kravle eller gå, så mon ikke han finder ud af det, når tid er.

De findes så desværre... De voksne som ikke kan finde ud af at kravle. Dem har jeg mødt i mit arbejde i psykiatrien. De formår det simpelthen ikke. De har aldrig lært det og har enorm dårlig følelse med deres egen krop. Og det kom ufattelig meget bag på mig.

 

MEN 11 måneder... Han skal da nok få det lært og komme efter det! Men som en skriver længere oppe bliver i nok nød til at finde et fælles stå sted og arbejde lidt for det. For det er altså vigtigt at han lærer det, og ikke bare springer det over og går direkte til at gå.

Jeg synes det er godt at du er opmærksom på det, og synes at du skal spørge din læge eller sundhedsplejerske til råd. Alle børn udvikler sig ikke i samme hast, og så kan din dreng helt sikkert noget de andres ikke kan!

[logo]

Undskyld, men jeg bliver altså lidt sur på din mand, selvom han også kan være en god far. Hvis der er noget, skal han da til sp, læge og kiropraktor i det mindste for at udelukke noget. Og så skal din mand simpelthen forstå, at krydstræning og at ligge på maven er utrolig vigtigt. Jeg forstår slet ikke, han ikke gør det, specielt når han har to børn i forvejen. Hold du fast i din egen viden og eksperternes viden.

[Guest Kiala]

Åh, det kan bare være hårdt, de bekymringer man kan gøre sig om deres udvikling.

Det er ikke spor unormalt - men kan godt forstå, at det kan gå dig på, især når omverdenen er så belastende med spørgsmål!

 

Håber du finder ro og overbevisning til at tro på, at det nok skal komme!

[AnnikaF]

De findes så desværre... De voksne som ikke kan finde ud af at kravle. Dem har jeg mødt i mit arbejde i psykiatrien. De formår det simpelthen ikke. De har aldrig lært det og har enorm dårlig følelse med deres egen krop. Og det kom ufattelig meget bag på mig.

MEN 11 måneder... Han skal da nok få det lært og komme efter det! Men som en skriver længere oppe bliver i nok nød til at finde et fælles stå sted og arbejde lidt for det. For det er altså vigtigt at han lærer det, og ikke bare springer det over og går direkte til at gå.

Jeg synes det er godt at du er opmærksom på det, og synes at du skal spørge din læge eller sundhedsplejerske til råd. Alle børn udvikler sig ikke i samme hast, og så kan din dreng helt sikkert noget de andres ikke kan!

Jaja, selvfølgelig er der flere forskellige handicaps, som kan bevirke dårlig motorik. Det er jeg fuldt ud klar over.

Men det forestiller jeg mig ikke er casen her. Der er da bare alt muligt andet, det er sjovere at lære - finmotorik, stemmetræning osv. osv.

[Lovely Lady]

Jaja, selvfølgelig er der flere forskellige handicaps, som kan bevirke dårlig motorik. Det er jeg fuldt ud klar over.

Men det forestiller jeg mig ikke er casen her. Der er da bare alt muligt andet, det er sjovere at lære - finmotorik, stemmetræning osv. osv.

Jap.. Jeg er dog nok noget farvet af, at jeg træner børn i karate - og GUD I HIMLEN hvor er der forskel på, hvordan indskolingsbørn står motorisk, og hvor er det bare træls og op ad bakke for dem, hvor det halter :-/

Junior må for så vidt gerne være længe om at kravle og gå for min skyld, men hvor jeg dog håber for hans egen skyld, at han ikke kommer til at slås med dårlig motorik på den lange bane...

[Lovely Lady]

Uhh, soerg maaske for at finde et faelles staasted med hensyn til flere af det der "opdragelsesting" allerede nu. Vi lader heller ikke Noah graede, men jeg er nok den "haarde" af os, hvor min mand ville vaere inde hos ham i samme sekund, han laver en lyd, hvis det stod til ham. Det har vi snakket meget om og har nu faelles staasted, saa han godt maa pippe lidt, foer en af os er derinde. Min mand er ogsaa begyndt at kigge paa mig for at faa et clue om, om det er "alvorligt nok til at gaa derind". Simpelthen fordi Noah paa et tidspunkt VILLE have sin daddy igen og igen om natten(fordi det kunne han faa!), hvilket gav urolig soevn til os alle tre. 

 

Det kan vaere saa draenende at vaere uenige om foraeldrerollen, men maaske du kan finde lidt professionel opbakning fra sundhedsplejersken eller sundhedsstyrelsen eller WHO, eller artikler, du ved, noget, som viser din interesse for at vide mere og saa har du noget at have det i?

Du har selvfølgelig ret, og vi arbejder også på det - men 100% enige bliver vi næppe...;-)

[bare mig]

Jaja, selvfølgelig er der flere forskellige handicaps, som kan bevirke dårlig motorik. Det er jeg fuldt ud klar over.

Men det forestiller jeg mig ikke er casen her. Der er da bare alt muligt andet, det er sjovere at lære - finmotorik, stemmetræning osv. osv.

Nej nej jeg taler ikke om handicappede folk. Men folk der har det psykisk dårligt, evt har diagnoser i den retning. De fejler intet fysisk. - og dog, kan man jo så diskutere, når de ikke kan kravle. Men du ville aldrig nogensinde gætte det, for de går og står præcis som du og jeg.

[Lovely Lady]

Og lige lidt samlet:-) TUSIND tak for input - humøret er steget noget. Jeg spørger lægen til 1-årsundersøgelsen, og derudover så fortsætter jeg med tummel og mavelægning, og mon så ikke han kommer efter det:-)

Lidt af mit stress kom i øvrigt fra, at jeg googlede lidt på det med at være sen til at kravle, og fik så artikler op om, at det da også var okay, hvis baby kravlede sent, hvor 'sent' var angivet til 10 måneder.

I forhold til det med min mand, jamen så har han til dels den tendens med at vide bedre bedre om hundens operationssår end dyrlægen osv - men jeg tror bare også, at det med hans store børn spiller ind; han var ikke så gammel, da han fik dem med én, der - undskyld - sq ikke er så kvik, så der er meget, der ikke er sket efter bogen der, og pigerne er jo lykkedes fint alligevel,- så dels synes han ikke, at anbefalinger er så vigtige, og dels så tror jeg, at han tager det som en kritik af pigernes opvækst, når jeg (hvor pænt jeg end prøver at gøre det) protesterer mod de 'gode' ideer/magelige løsninger, der ind imellem kommer.

[Kamillawn]

Sophia kravlede først lidt efter hun fyldte 1 år, og gik da hun var 14 måneder. Hun er 100% med grovmotorisk idag, og kan absolut det samme som dem i MG der gik før de fyldte 1 år :)