Ordet 'nej'...

[Lovely Lady]

Jeg har i længere tid tygget på en sætning, jeg på et tidspunkt faldt over herinde...:

'Når man ved, hvad ordet nej gør ved et barn' (sådan cirka).

Jeg kan konstatere, at jeg her måneder efter stadig ikke forstår det... Hvad er det lige, det ord skulle gøre...?

[Pumpkins]

Jeg bruger selv ordet, så er ikke på "forbud mod nej"-holdet, hvis der da er sådan et. Men der er nok flere ting i det

- Hvis man bare siger "nej" uden at fx sætte ord på, så lærer barnet ikke på en god måde, hvad der er forkert at gøre. Forestil dig hvis du er ved at tage kørekort, og din kørelærer råbte "nej!" hver gang du lavede en fejl, uden at fortælle hvad det var for en fejl. Du ville nok i længden kunne regne ud at hver gang du kom for tæt på kantstenen, udløste det et "nej!", men det ville spare dig for mange frustrationer, hvis han bare sagde fra starten, hvad du gjorde forkert. Derfor er det bedre, hvis nej'et ikke står alene

- til det ovenover kan man også sige, at et barn også skal lære, hvad nej betyder. Man kan ikke forvente at et barn pr. Automatik kender ordets betydning som i nej = du skal lade være med det du har gang i / du kan ikke få det du gerne vil have. Det må de lære hen af vejen. Man kan godt have en regel om at man fx siger nej! Jeg vil ikke have at du gør sådan og sådan, og så fjerner dem fra det forbudte hvis de forsætter, for så lærer de det ved at se konsekvensen igen og igen

- Et barn der hører nej mange gange kan blive "imun" over for det. Hvis det hører det så mange gange, at det bliver en "del af hverdagen" (altså at de hører det mange gange om dagen), så bliver den en "baggrundslyd" eller en lyd, det ikke skiller sig ud. Og så får man børn, der "ikke hører efter" - for hvad gør et nej fra eller til, hvis det er nr.20. På den måde kan nej! Det kan også miste sin effekt - man kan ikke bruge det til at understrege alvoren i en situation eller som et opråb til at få barnets øjeblikkelige opmærksomhed, hvis man allerede har brugt det i 20 andre situationer.

- og så er der nogen der mener, at et nej er skadeligt for børns udvikling, fordi de ikke får lov til selv at finde ud af hvor grænsen går. Hvis man bruger et nej til at forhindre barnet i at gøre noget, fordi det kan have en negativ konsekvens, så kan det forhindre at barnet i selv at opleve konsekvenserne ved deres handlinger. Hvis man fx siger nej hvergang et barn vil gå i vådt græs i strømpesokker, så lærer barnet ikke at "vådt græs = våde strømper". Der er sikkert bedre eksempler ;)

Selvfølgelig har man en pligt som forælder til at beskytte barnet mod at gøre de ting de ikke selv ved er farlige, men you get the idea ;)

[Guest]

Pumpkins beskriver det så godt. "Stop" er et fint alternativ.

Men altså jeg bruger også "nej" konstant, jeg rømmer mig også højlydt og siger "arh arh", det kommer sku bare ud af mig og i stedet for at have dårlig samvittighed kigger jeg på mit barn og ser en fantastisk velfungerende lille pige der kopierer mig og løfter sin finger og sig "NEEJ... Arh arh moar, nej nej nej! må ikke moar" når der er noget hun mener jeg gør forkert, hun har bestemt ikke taget skade :p

[Lovely Lady]

Hehe, tak for svar:-) Jeg er sq bange for, at junior også kommer til at høre ordet herhjemme - ikke galet konstant i hans retning, men det forekommer jo naturligt i mange situationer - og så har vi i øvrigt en fræk lille hund, der får maaaaange NEJ'er på en dag ;-)

[Mette]

Et af Viggas første ord er nej :D Jeg er ikke bange for at bruge det ;) så kravler hun hen til ting hun ved hun ikke må røre og siger nej, kigger på mig og ryster på hovedet - tror ikke det er for farligt at bruge for meget nej så længe det gir mening.

[Camillat]

Jeg bruger ikke nej, men AHR ARH, naar der er noget potentielt farligt, hvor jeg ikke fysisk kan naa ham. Jeg bruger nej, hvis han goer mig odnt, men det er altid efterfulgt af " det vil jeg ikke have" og "det goer ondt paa mor". 

 

Jeg bruger "basta", hvis noget er nok, baade i positiv og negatov forstand, og no, no no, sagt meget roligt, hvis han er i faerd med noget bandit-agtigt eller noget andet, end det jeg lige har sagt, vi skal til at goere. 

 

Det er noget med at nej ikke er et ord, de kan forstaa, men om det saa er skadeligt eller ej... det husker jeg ikke noget om. 

[Barbamama]

For mig handler det ikke så meget om ordet, som om attituden. :)

Jeg forestiller mig ikke, at "stop", "ah ah" og andre nej-alternativer nødvendigvis giver mere mening for et barn end et "nej", men jeg tror på, at det gør en forskel at forklare/aflede/have ja-hatten på, i stedet for at sige "Ah!" og så forvente at barnet regner ud, at det betyder "Nå ok, den må jeg ikke tage".

Men herhjemme er der både nej, ah-ah, stop og forklaringer i én pærevælling alt efter hvad situationen lige er :D

[Fru SP]

For mig handler det ikke så meget om ordet, som om attituden. :)

Jeg forestiller mig ikke, at "stop", "ah ah" og andre nej-alternativer nødvendigvis giver mere mening for et barn end et "nej", men jeg tror på, at det gør en forskel at forklare/aflede/have ja-hatten på, i stedet for at sige "Ah!" og så forvente at barnet regner ud, at det betyder "Nå ok, den må jeg ikke tage".

Men herhjemme er der både nej, ah-ah, stop og forklaringer i én pærevælling alt efter hvad situationen lige er :D

Enig!

Jeg har lagt mærke til at vi ofte i stedet for at sige nej, siger: "ikke nappe/bide/sparke/smide med mors iphone/kaste med mad/hvad hun ellers gør" og så efterfulgt af "det gør ondt på xx/så går den i stykker" osv.

Vi bruger da også nej!, men mest når hun gør noget potentielt farligt eller når vi ikke lige kan nå hende. "Ah ah" er faktisk ofte med et glimt i øjet herhjemme, så ting som ikke skader, men bare er fjollede eller bandit agtige ;)

[Malouski]

For mig handler det ikke så meget om ordet, som om attituden. :)

Jeg forestiller mig ikke, at "stop", "ah ah" og andre nej-alternativer nødvendigvis giver mere mening for et barn end et "nej", men jeg tror på, at det gør en forskel at forklare/aflede/have ja-hatten på, i stedet for at sige "Ah!" og så forvente at barnet regner ud, at det betyder "Nå ok, den må jeg ikke tage".

Men herhjemme er der både nej, ah-ah, stop og forklaringer i én pærevælling alt efter hvad situationen lige er :D

 

Helt enig her.

Vi undgår dog så vidt som muligt og meget bevidst ordene "nej" og "ikke" og siger i stedet, hvad han skal - i stedet for hvad han ikke må/skal.

Fx "Du må ikke gå op ad trappen selv" -> "Du skal blive hernede/mor skal hjælpe dig, når du går op" og "Mads nej, du larmer, slut med at råbe"" -> "Har du set den flotte gravko!"

Vores fantasi er meget udfordret med hensyn til afledning, men det virker altså bare bedre at aflede og finde på noget positivt i stedet for at køre rundt og rundt i det negative, han ikke må, og som kun giver diskussion. Han glemmer jo lynhurtigt, at han ikke må løbe med et glas juice i hånden, når vi i stedet for går ud for at kigge på en flyvemaskine. De lange forklaringer om hvorfor, fatter han jo alligevel hat af i denne alder.

Men jeg kan da ikke afvise, at et "nej" og et "ikke" ikke sniger sig ind i løbet af dagen ;)

[Ihpets-mortilto]

For mig handler det ikke så meget om ordet, som om attituden. :)

Jeg forestiller mig ikke, at "stop", "ah ah" og andre nej-alternativer nødvendigvis giver mere mening for et barn end et "nej", men jeg tror på, at det gør en forskel at forklare/aflede/have ja-hatten på, i stedet for at sige "Ah!" og så forvente at barnet regner ud, at det betyder "Nå ok, den må jeg ikke tage".

Men herhjemme er der både nej, ah-ah, stop og forklaringer i én pærevælling alt efter hvad situationen lige er :D

Meget enig.

Jeg siger konsekvent "jeg vil ikke have du leger med/tager/gør sådan" og så holder jeg mund. Forklaringerne drukner beskeden, i hvert fald for William lige nu.

Jeg siger det 2-4 gange før jeg gør noget. Tonen er bestemt men ikke sur. Gør han det fortsat siger jeg "nu hjælper jeg dig væk, for jeg vil ikke have det" og fjerner ham. Jeg hæver ikke stemmen.

Jeg bruger kun "høj" lyd og "nej" i farlige situationer, fx hvis han nærmer sig en varm ovn.

[Guest NinjaMama]

Jeg har i længere tid tygget på en sætning, jeg på et tidspunkt faldt over herinde...:

'Når man ved, hvad ordet nej gør ved et barn' (sådan cirka).

Jeg kan konstatere, at jeg her måneder efter stadig ikke forstår det... Hvad er det lige, det ord skulle gøre...?

Jeg må indrømme, at jeg har undret mig over det samme :rolleyes

Vi bruger nej herhjemme. Det falder bare naturligt, at det er det ord vi bruger, og det er det ord Thea kender fra dp. Vi siger som regel bare: "nej Thea, det må du ikke". Det er egentlig mest i lidt farlige situationer, at det er nødvendigt at sige nej til hende, som feks. når hun "hjælper" mig med at tømme opvaskemaskinen, og hun så begynder at kravle op i den. :)

Men jeg forstår heller ikke, hvad der kan ske ved et barn, bare ved at bruge et enkelt ord :unsure

[Vinnus]

Jeg må indrømme, at jeg har undret mig over det samme :rolleyes

Vi bruger nej herhjemme. Det falder bare naturligt, at det er det ord vi bruger, og det er det ord Thea kender fra dp. Vi siger som regel bare: "nej Thea, det må du ikke". Det er egentlig mest i lidt farlige situationer, at det er nødvendigt at sige nej til hende, som feks. når hun "hjælper" mig med at tømme opvaskemaskinen, og hun så begynder at kravle op i den. :)

Men jeg forstår heller ikke, hvad der kan ske ved et barn, bare ved at bruge et enkelt ord :unsure

Vi bruger også ordet nej herhjemme.

Har gjort det ved de store også. Fx hvis de pillede ved noget, så sige nej og tage dem væk. Det virkede ganske fint.

De situationer hvor jeg opfatter at nej ikke har virket, er fx når min kusine sidder og råber nej efter sin dreng men ikke rejser sig for at flytte ham.

Nej, ah ah osv er ord, som børn skal lære.

Jeg har aldrig kunne se det farlige i at bruge ordet Nej ;)

[Forunderligt]

Helt enig her.

Vi undgår dog så vidt som muligt og meget bevidst ordene "nej" og "ikke" og siger i stedet, hvad han skal - i stedet for hvad han ikke må/skal.

Fx "Du må ikke gå op ad trappen selv" -> "Du skal blive hernede/mor skal hjælpe dig, når du går op" og "Mads nej, du larmer, slut med at råbe"" -> "Har du set den flotte gravko!"

Vores fantasi er meget udfordret med hensyn til afledning, men det virker altså bare bedre at aflede og finde på noget positivt i stedet for at køre rundt og rundt i det negative, han ikke må, og som kun giver diskussion. Han glemmer jo lynhurtigt, at han ikke må løbe med et glas juice i hånden, når vi i stedet for går ud for at kigge på en flyvemaskine. De lange forklaringer om hvorfor, fatter han jo alligevel hat af i denne alder.

Men jeg kan da ikke afvise, at et "nej" og et "ikke" ikke sniger sig ind i løbet af dagen ;)

Jeg er nok mere på dit hold, i hvert fald i teorien, altså når jeg lige husker det og der er lidt tid og overskud. Jeg siger stadig nej, men jeg prøver så vidt muligt at vise og formulere et alternativ. Så "nej, du må ikke slå - men du må ae". Forklaringerne skal være korte, og "mor vil ikke ha det" er efter min overbevisning nok i de fleste tilfælde. Sammen med anerkendelse af at hun syns det er mega træls nogen gange når der er noget hun ikke må. "jeg kan godt se du syns det er dumt, men du må altså ikke - øv også!" og så i øvrigt videre med afledning.

[Guest NinjaMama]

Helt enig her.

Vi undgår dog så vidt som muligt og meget bevidst ordene "nej" og "ikke" og siger i stedet, hvad han skal - i stedet for hvad han ikke må/skal.

Fx "Du må ikke gå op ad trappen selv" -> "Du skal blive hernede/mor skal hjælpe dig, når du går op" og "Mads nej, du larmer, slut med at råbe"" -> "Har du set den flotte gravko!"

Vores fantasi er meget udfordret med hensyn til afledning, men det virker altså bare bedre at aflede og finde på noget positivt i stedet for at køre rundt og rundt i det negative, han ikke må, og som kun giver diskussion. Han glemmer jo lynhurtigt, at han ikke må løbe med et glas juice i hånden, når vi i stedet for går ud for at kigge på en flyvemaskine. De lange forklaringer om hvorfor, fatter han jo alligevel hat af i denne alder.

Men jeg kan da ikke afvise, at et "nej" og et "ikke" ikke sniger sig ind i løbet af dagen ;)

Jeg har altså svært ved lige at se en konkret forskel :unsure

Du siger ikke ting han ikke må, men du siger istedet ting han skal - giver det ikke det samme resultat? :S

Hvad er forskellen i, at sige" nej du må ikke... Istedet kan du bla bla" istedet for: "du skal gøre det"?

Og så er jeg ikke overbevist om, at børn lære noget af altid at blive afledt istedet for, at få, at vide at der er noget de ikke må. Hvordan lære de, at de ikke må hoppe i sofaen, hvis man blot afleder deres opmærksomhed? Så har de kun glemt at hoppe i sofaen for en stund, men de har ikke lært at de ikke må gøre det :unsure

[Malouski]

Jeg har altså svært ved lige at se en konkret forskel :unsure

Du siger ikke ting han ikke må, men du siger istedet ting han skal - giver det ikke det samme resultat? :S

Hvad er forskellen i, at sige" nej du må ikke... Istedet kan du bla bla" istedet for: "du skal gøre det"?

Og så er jeg ikke overbevist om, at børn lære noget af altid at blive afledt istedet for, at få, at vide at der er noget de ikke må. Hvordan lære de, at de ikke må hoppe i sofaen, hvis man blot afleder deres opmærksomhed? Så har de kun glemt at hoppe i sofaen for en stund, men de har ikke lært at de ikke må gøre det :unsure

 

Børn hører ikke ordet "ikke". Det er i hvert fald min erfaring, at der skal væsentlig flere nej-er og ikke-er til, før barnet har forstået, hvad det er egentlig er, man gerne vil have dem til i stedet for, at man siger det fra start.

 

Mener at Lola (Jensen ;)) siger, at op til 2-års alderen kan man i øvrigt lige så godt lade være med at prøve at "opdrage" barnet, men i stedet køre på med afledninger, for barnets hjerne er slet ikke udviklet til at forstå det endnu. Så vi afleder. Og jeg synes da selv, at vi har et rigtig harmonisk barn, hvis unoder aldrig rigtig bliver interessante, fordi de ikke bliver dyrket ved at blive forbudte med en masse nej-er :)

 

Men det er jo en vanesag, hvordan man udtrykker sig og måske ikke mindst en holdningssag. Og hvis man synes, at nej virker, jamen så er det jo også bare fint ;)

[Barbamama]

Børn hører ikke ordet "ikke". Det er i hvert fald min erfaring, at der skal væsentlig flere nej-er og ikke-er til, før barnet har forstået, hvad det er egentlig er, man gerne vil have dem til i stedet for, at man siger det fra start.

Mener at Lola (Jensen ;)) siger, at op til 2-års alderen kan man i øvrigt lige så godt lade være med at prøve at "opdrage" barnet, men i stedet køre på med afledninger, for barnets hjerne er slet ikke udviklet til at forstå det endnu. Så vi afleder. Og jeg synes da selv, at vi har et rigtig harmonisk barn, hvis unoder aldrig rigtig bliver interessante, fordi de ikke bliver dyrket ved at blive forbudte med en masse nej-er :)

Men det er jo en vanesag, hvordan man udtrykker sig og måske ikke mindst en holdningssag. Og hvis man synes, at nej virker, jamen så er det jo også bare fint ;)

Enig :) For mig giver det også en rarere stemning at sige hvad man kan/skal end hvad man ikke må. Altså sådan har jeg det faktisk også i mit voksne liv. Jeg kan bedre lide, at tænke, at jeg skal betale skat, end at jeg ikke må snyde i skat. Agtigt... Men sådan kan man jo have det så forskelligt. :) Og jeg glemmer det tit med Valdemar, så der er MASSER af "Nej du må ikke...". Men jeg prøver i stedet at sige "Lad den stå på bordet" eller hvad det nu kan være :)

[Guest]

Selvom Vega ikke er så stor endnu, så prøver jeg at gøre det til en vane at sige: "det vil MOR ikke have" i stedet for "nej, det må DU ikke". Altså her synes jeg det er en markant forskel. Altså at jeg lægger den over på mig og mine grænser.,

Og så flytter jeg hende fra det, hun ikke må og finder noget legetøj hun gerne må putte i munden mv. :)

[Pumpkins]

Jeg bruger nej nok lige så tit som andre ord. Det vigtige for mig er dog, at det ikke kommer til at stå alene, at hun får en forklaring.

Jeg prøver dog så vidt mulig at undgå at sige "du må ikke" men i stedet "jeg vil ikke have". Jesper Juul har skrevet en masse godt om det, men kort fortalt handler det om at skrotte "regler" og i stedet bruge personlige grænser. Fx hvis Karla larmer og jeg ikke har lyst til at høre på det i dag, og jeg siger "du må ikke larme", så giver det ikke så meget mening hvis det var helt ok at hun larmede i går. I stedet for beder jeg hende om at stoppe, fordi JEG ikke har lyst til at høre på larm, og i stedet for at lære hende ukritisk at følge regler, lærer jeg hende (forhåbentligt :D ) at respektere andres grænser :)

Så i stedet for at sige "nej! (Du må ikke slå)" så siger jeg "nej, jeg vil ikke have du slår mig (det går ondt)"

Men "nej" kan lige så godt være "stop" eller "hold op". Jeg tror det er vigtigt at lære dem selv sige fra, og i Karlas vuggestue går de meget op i at lære børnene at sige stop overfor de andre børn, hvis de gør noget forkert. Karla er god til selv at sige nej, når der er noget hun ikke vil, og jeg synes altså det er rart, at jeg kan spørge hende om noget, og så kan hun svare ja eller nej. Og det ville hun jo ikke kunne, hvis ikke hun havde høre andre bruge det :)

[Guest]

Jeg bruger nej nok lige så tit som andre ord. Det vigtige for mig er dog, at det ikke kommer til at stå alene, at hun får en forklaring.

Jeg prøver dog så vidt mulig at undgå at sige "du må ikke" men i stedet "jeg vil ikke have". Jesper Juul har skrevet en masse godt om det, men kort fortalt handler det om at skrotte "regler" og i stedet bruge personlige grænser. Fx hvis Karla larmer og jeg ikke har lyst til at høre på det i dag, og jeg siger "du må ikke larme", så giver det ikke så meget mening hvis det var helt ok at hun larmede i går. I stedet for beder jeg hende om at stoppe, fordi JEG ikke har lyst til at høre på larm, og i stedet for at lære hende ukritisk at følge regler, lærer jeg hende (forhåbentligt :D ) at respektere andres grænser :)

Så i stedet for at sige "nej! (Du må ikke slå)" så siger jeg "nej, jeg vil ikke have du slår mig (det går ondt)"

Men "nej" kan lige så godt være "stop" eller "hold op". Jeg tror det er vigtigt at lære dem selv sige fra, og i Karlas vuggestue går de meget op i at lære børnene at sige stop overfor de andre børn, hvis de gør noget forkert. Karla er god til selv at sige nej, når der er noget hun ikke vil, og jeg synes altså det er rart, at jeg kan spørge hende om noget, og så kan hun svare ja eller nej. Og det ville hun jo ikke kunne, hvis ikke hun havde høre andre bruge det :)

Vi er meget enige (haha, for vi plejer jo ellers at være uenige i debatter :D )

[Camillat]

Børn hører ikke ordet "ikke". Det er i hvert fald min erfaring, at der skal væsentlig flere nej-er og ikke-er til, før barnet har forstået, hvad det er egentlig er, man gerne vil have dem til i stedet for, at man siger det fra start.

 

Mener at Lola (Jensen ;)) siger, at op til 2-års alderen kan man i øvrigt lige så godt lade være med at prøve at "opdrage" barnet, men i stedet køre på med afledninger, for barnets hjerne er slet ikke udviklet til at forstå det endnu. Så vi afleder. Og jeg synes da selv, at vi har et rigtig harmonisk barn, hvis unoder aldrig rigtig bliver interessante, fordi de ikke bliver dyrket ved at blive forbudte med en masse nej-er :)

 

Men det er jo en vanesag, hvordan man udtrykker sig og måske ikke mindst en holdningssag. Og hvis man synes, at nej virker, jamen så er det jo også bare fint ;)

 

Det bidrager da ogsaa helt generelt til en bedre stemning end alle de "nej" og "ikke", det ellers kan blive til i leobet af saadan en dag - i hvert fald med en meget nysgerig og eksplorativ naesten to-aarig Noah, som dog sjaeldent oedelaegger ting. F.eks. spredte han i loebet af no-time legetoej over hele gulvet igaar og vi faldt konstant over det/traadte paa det. Det blev ikke til "nej, du maa ikke sprede alt udover det hele", men til "kom, vi laegger de her ting paa plads, saa kan vi tage nogle nye ting frem bagefter, saa vi ikke falder over alle de fine ting". Ogf det resulterede i, at Noah resten af dagen var dygtig til at laegge lidt forskellige ting paa plads. Det tvivler jeg paa at jeg ville kunne have opnaaet ved at sige nej til at han tog noget ting frem... Unoder eller kaos er jo ikke maalet for ham. Hos min moster i Dk var det meget Ah ah, nej, uh, men min onkel sagde "den laegger vi lige herop, kom og se, hvor flot denne her er istedet". Behoiever jeg at sige, hvem der var mest spaendende, selvom de begge er kaerlige og soede mennesker? ;) 

 

Men naar han er i fare, saa AH AH! -  eller f.eks. drejede han voldsomt med fladskaermen i sommerhuset, saa sagde jeg AH AH, det maa man ikke, saa gar den i stykker! Det ville jo ikke vaere fedt for nogen af os og det samme, hvis han slaar paa glas, skaerme og andet fragile, saa er jeg ret kontant. Det maa han meget gerne forstaa og respektere. Det handler for mig om at vaelge mine "skrapheder" med noeje omtanke. 

[Pumpkins]

Det bidrager da ogsaa helt generelt til en bedre stemning end alle de "nej" og "ikke", det ellers kan blive til i leobet af saadan en dag - i hvert fald med en meget nysgerig og eksplorativ naesten to-aarig Noah, som dog sjaeldent oedelaegger ting. F.eks. spredte han i loebet af no-time legetoej over hele gulvet igaar og vi faldt konstant over det/traadte paa det. Det blev ikke til "nej, du maa ikke sprede alt udover det hele", men til "kom, vi laegger de her ting paa plads, saa kan vi tage nogle nye ting frem bagefter, saa vi ikke falder over alle de fine ting". Ogf det resulterede i, at Noah resten af dagen var dygtig til at laegge lidt forskellige ting paa plads. Det tvivler jeg paa at jeg ville kunne have opnaaet ved at sige nej til at han tog noget ting frem... Unoder eller kaos er jo ikke maalet for ham. Hos min moster i Dk var det meget Ah ah, nej, uh, men min onkel sagde "den laegger vi lige herop, kom og se, hvor flot denne her er istedet". Behoiever jeg at sige, hvem der var mest spaendende, selvom de begge er kaerlige og soede mennesker? ;)

Men naar han er i fare, saa AH AH! - eller f.eks. drejede han voldsomt med fladskaermen i sommerhuset, saa sagde jeg AH AH, det maa man ikke, saa gar den i stykker! Det ville jo ikke vaere fedt for nogen af os og det samme, hvis han slaar paa glas, skaerme og andet fragile, saa er jeg ret kontant. Det maa han meget gerne forstaa og respektere. Det handler for mig om at vaelge mine "skrapheder" med noeje omtanke.

Jeg er meget enig. Synes især du har en vigtig pointe i, at de små børn sjældent gør noget forkert, farligt eller hensigtsmæssigt med vilje. Hvis de gør det for at lave ballade (og det ikke er for-sjov-ballade), så synes jeg det et helt i orden - måske i virkeligheden det mest rigtige at gøre - at sætte foden ned og sige nej. Men hvis det ikke er med vilje eller for at skabe kaos eller ballade, så er det i mine øjne fordi de ikke har lært endnu, at man ikke må, og i de tilfælde vil jeg så vidt muligt undgå at skælde ud, men hellere fortælle, hvad man bør gøre eller lære dem hvordan man retter op på situationen.

[Malouski]

Det bidrager da ogsaa helt generelt til en bedre stemning end alle de "nej" og "ikke", det ellers kan blive til i leobet af saadan en dag - i hvert fald med en meget nysgerig og eksplorativ naesten to-aarig Noah, som dog sjaeldent oedelaegger ting. F.eks. spredte han i loebet af no-time legetoej over hele gulvet igaar og vi faldt konstant over det/traadte paa det. Det blev ikke til "nej, du maa ikke sprede alt udover det hele", men til "kom, vi laegger de her ting paa plads, saa kan vi tage nogle nye ting frem bagefter, saa vi ikke falder over alle de fine ting". Ogf det resulterede i, at Noah resten af dagen var dygtig til at laegge lidt forskellige ting paa plads. Det tvivler jeg paa at jeg ville kunne have opnaaet ved at sige nej til at han tog noget ting frem... Unoder eller kaos er jo ikke maalet for ham. Hos min moster i Dk var det meget Ah ah, nej, uh, men min onkel sagde "den laegger vi lige herop, kom og se, hvor flot denne her er istedet". Behoiever jeg at sige, hvem der var mest spaendende, selvom de begge er kaerlige og soede mennesker? ;)

 

Men naar han er i fare, saa AH AH! -  eller f.eks. drejede han voldsomt med fladskaermen i sommerhuset, saa sagde jeg AH AH, det maa man ikke, saa gar den i stykker! Det ville jo ikke vaere fedt for nogen af os og det samme, hvis han slaar paa glas, skaerme og andet fragile, saa er jeg ret kontant. Det maa han meget gerne forstaa og respektere. Det handler for mig om at vaelge mine "skrapheder" med noeje omtanke. 

 

Tror, vi er ret enige.Vi rydder også op i stor stil herhjemme, når klodserne lige bliver væltet ud over det hele (eller samler dem alle sammen i et høøøjt tårn), og de roser ham også meget i vuggeren, fordi han er så god til at rydde op :D

Tror også, vi er kommet ret langt med at vise Mads, hvordan man kæler hunden med ah-ah ned af hans ryg i stedet for et nej, hvis han gik efter at hive ham i halen. Hvordan skulle han ellers regne ud, hvordan man skal være overfor en hund. Nu kæler han vores lille hund så fint og siger ah-ah og giver ham godbidder.

 

Et nej, hvis der er fare på færde er jo også en anden situation. Jeg har bestemt også råbt nej nej nej på et tidspunkt, hvor Mads kom susende og ovnen var åben og 1000 grader varm. Og M har også været ret hurtig med et nej, da Mads bukkede sig ned for at samle en hundelort op med hænderne, da de var ude og gå tur. Det er en hurtig reaktion, næsten en refleks, men jeg tænker da over bagefter, at det var satans, at det virkelig var nødvendigt, for det skaber drama, og Mads synes enten, at det er (alt for) sjovt (=lad os gøre det igen!), eller også bliver han bange, og ingen af delene er jo særlig konstruktive i forhold til at vise ham, hvad vi egentlig gerne vil have ham til.

[Camillat]

Tror, vi er ret enige.Vi rydder også op i stor stil herhjemme, når klodserne lige bliver væltet ud over det hele (eller samler dem alle sammen i et høøøjt tårn), og de roser ham også meget i vuggeren, fordi han er så god til at rydde op :D

Tror også, vi er kommet ret langt med at vise Mads, hvordan man kæler hunden med ah-ah ned af hans ryg i stedet for et nej, hvis han gik efter at hive ham i halen. Hvordan skulle han ellers regne ud, hvordan man skal være overfor en hund. Nu kæler han vores lille hund så fint og siger ah-ah og giver ham godbidder.

 

Et nej, hvis der er fare på færde er jo også en anden situation. Jeg har bestemt også råbt nej nej nej på et tidspunkt, hvor Mads kom susende og ovnen var åben og 1000 grader varm. Og M har også været ret hurtig med et nej, da Mads bukkede sig ned for at samle en hundelort op med hænderne, da de var ude og gå tur. Det er en hurtig reaktion, næsten en refleks, men jeg tænker da over bagefter, at det var satans, at det virkelig var nødvendigt, for det skaber drama, og Mads synes enten, at det er (alt for) sjovt (=lad os gøre det igen!), eller også bliver han bange, og ingen af delene er jo særlig konstruktive i forhold til at vise ham, hvad vi egentlig gerne vil have ham til.

 

Det sidste du skriver, ja, Noah kan blive virkelig ulykkelig og graede meget, hvis jeg haever stemmen :( Der taenker jeg da ogsaa over, om jeg kunne have loest det paa anden vis. Vi har en gigastor antik vaegt nede i kaelderen paa hotellet, som boernene elsker at klatre op paa. Vaegtdelen "danser" og der er lige netop plads til en lille barnefinger mellem den store, dansene metaldel og det faste vaegtstykke. Noah var lige ved at stikke fingeren derned saa sent som igaar, hvor jeg naermest fik raabt NAAAJ og det var lige lidt for hoejt og dramatisk, for han blev bange, selvom han jo saa ikke klemte fingeren... what to do? Jeg skal nok bare oeve mig i ikke at haeve stemmen saa meget, som stod jeg med 25 unger i en svoemmehal, hvor den er ret handy for at naa igennem  ;) 

[Susanne]

Jeg bruger nej nok lige så tit som andre ord. Det vigtige for mig er dog, at det ikke kommer til at stå alene, at hun får en forklaring.

Jeg prøver dog så vidt mulig at undgå at sige "du må ikke" men i stedet "jeg vil ikke have". Jesper Juul har skrevet en masse godt om det, men kort fortalt handler det om at skrotte "regler" og i stedet bruge personlige grænser. Fx hvis Karla larmer og jeg ikke har lyst til at høre på det i dag, og jeg siger "du må ikke larme", så giver det ikke så meget mening hvis det var helt ok at hun larmede i går. I stedet for beder jeg hende om at stoppe, fordi JEG ikke har lyst til at høre på larm, og i stedet for at lære hende ukritisk at følge regler, lærer jeg hende (forhåbentligt :D ) at respektere andres grænser :)

Så i stedet for at sige "nej! (Du må ikke slå)" så siger jeg "nej, jeg vil ikke have du slår mig (det går ondt)"

Men "nej" kan lige så godt være "stop" eller "hold op". Jeg tror det er vigtigt at lære dem selv sige fra, og i Karlas vuggestue går de meget op i at lære børnene at sige stop overfor de andre børn, hvis de gør noget forkert. Karla er god til selv at sige nej, når der er noget hun ikke vil, og jeg synes altså det er rart, at jeg kan spørge hende om noget, og så kan hun svare ja eller nej. Og det ville hun jo ikke kunne, hvis ikke hun havde høre andre bruge det :)

Vi er rørende enige (igen! ;))

[stilletten]

For de lidt større børn, altså 3-7 år, gør det sig for nogle gældende, at der skal udforskes helt vildt, og at verden skal åbnes op.

De oplever jo at kunne flere ting og at måtte. På den måde skal der nogle gange prøves grænser af, og en grænse er jo netop et nej. Så hvis rengøringsskabet fx bare er nej, kan det blive farligt, hvis man ikke kort og præcist tilføjer "det er farligt for dig" eller det kan gøre ondt fordi barnet netop ikke forstår på ordet nej om det er farligt, om det ikke må, om mor selv vil hjælpe, om det gør ondt osv. Der er jo også nej til et stykke kage mere, og nej til selv at gå over gaden, nej til at lege i haven efter sengetid og nej til at spille bold indenfor... You get the point ;-)