Svigerinde har født for tidligt

[MajbritL]

Hej.

 

Jeg høre slet ikke til her, men jeg søger lidt råd. Som overskriften siger har min svigerinde født for tidligt. Vi har akkurat kun lige fået det at vide, og ved kun at de eftersigende skulle have det godt. 

Hvad jeg kan regne ud, har hun født 11-12 uger for tidligt. Vi bor i hver vores ende af landet, så det med at hjælpe lidt til med praktiske ting, eller ligge øre til kan derfor blive meget svært. 

Jeg har brugt hele formiddagen på at læse om for tidligt fødte, men det har også bragt en masse spørgsmål med sig.

Jeg håber derfor der er nogen der fra egen oplevelse eller som pårørende kan fortælle mig hvordan I har oplevet det.

 

Er faderen også indlagt, og i så fald hvor længe? Jeg kan forstå at mor og barn er indlagt indtil den planlagte termin. (tænker på mad mm. til fryseren)

 

Man kan jo købe tøj til for tidlig fødte, men har læst mig til at børn i kuvøse slet ikke har tøj på?

 

Har læst at blomster og bamser er bandlyst, hvad med andre gaver? (der vil vel altid være en tvivl om hvor vidt barnet overlever, på trods af gode odds?) 

 

Jeg er godt klar over at selvom vi boede i samme landsdel, ville de have brug for ro og fred pt, men ih hvor ville jeg ønske at man lige kunne være der til at give et kram. Jeg kan jo slet ikke sætte mig ind i hvad de gennemgår, men vil gøre mit bedste for at undgå de "klassiske fejl", som gør mere ondt end de gavner. 

 

Håber nogen kan hjælpe mig lidt på vej.

[Guest]

Jeg ved ikke så meget om det, men måske var det her et projekt, som du kunne støtte, hvis du kan hækle? Spruttegruppen

 

Jeg har et vennepar, der for 3 år siden fik for tidligt fødte tvillinger. Jeg mener, at de startede med begge at være indlagte med børnene, og senere var det, så vidt jeg husker, moderen, der var indlagt med børnene. Måske er mad til fryseren ikke nogen dårlig idé? Og ellers i det hele taget, så tror jeg det betyder enormt meget at sige "jeg ved ikke, hvordan jeg bedst hjælper jer, men hvis I har brug for mad til fryseren, en der vil lægge øre til eller noget helt tredje, så vil jeg blive glad for, at I siger til" :)

[MajbritL]

Mange tak, fordi du viser interesse og gerne vil hjælpe :) Jeg har tænkt på bare at spørge, og det vil jeg da også gøre. Men efter at have læst en masse på nettet (måske også for meget :) kan jeg forstå på mange at de lever i en "klokke" og kun kan tænke på deres barn ve og vel. Derved kan de ikke overskue besøg, eller sætte dato for besøg, de glemmer at spise og sidst men ikke mindst ikke kan bede om hjælp. 

Mon ikke bare jeg skulle lave mad til fryseren, og så behøver de slet ikke tage stilling, så er det der hvis de for brug for det :) 

[Guest]

Mange tak, fordi du viser interesse og gerne vil hjælpe :) Jeg har tænkt på bare at spørge, og det vil jeg da også gøre. Men efter at have læst en masse på nettet (måske også for meget :) kan jeg forstå på mange at de lever i en "klokke" og kun kan tænke på deres barn ve og vel. Derved kan de ikke overskue besøg, eller sætte dato for besøg, de glemmer at spise og sidst men ikke mindst ikke kan bede om hjælp. 

Mon ikke bare jeg skulle lave mad til fryseren, og så behøver de slet ikke tage stilling, så er det der hvis de for brug for det :)

 

Det var så lidt og jeg synes frysermaden lyder som en god idé :) Selvom de måske slet ikke kan overskue at spørge, så tror jeg under alle omstændigheder, de vil blive glade for at vide, at du gerne hjælper :)

[Annemb]

Hej.

 

Jeg høre slet ikke til her, men jeg søger lidt råd. Som overskriften siger har min svigerinde født for tidligt. Vi har akkurat kun lige fået det at vide, og ved kun at de eftersigende skulle have det godt. 

Hvad jeg kan regne ud, har hun født 11-12 uger for tidligt. Vi bor i hver vores ende af landet, så det med at hjælpe lidt til med praktiske ting, eller ligge øre til kan derfor blive meget svært. 

Jeg har brugt hele formiddagen på at læse om for tidligt fødte, men det har også bragt en masse spørgsmål med sig.

Jeg håber derfor der er nogen der fra egen oplevelse eller som pårørende kan fortælle mig hvordan I har oplevet det.

 

Er faderen også indlagt, og i så fald hvor længe? Jeg kan forstå at mor og barn er indlagt indtil den planlagte termin. (tænker på mad mm. til fryseren)

 

Man kan jo købe tøj til for tidlig fødte, men har læst mig til at børn i kuvøse slet ikke har tøj på?

 

Har læst at blomster og bamser er bandlyst, hvad med andre gaver? (der vil vel altid være en tvivl om hvor vidt barnet overlever, på trods af gode odds?) 

 

Jeg er godt klar over at selvom vi boede i samme landsdel, ville de have brug for ro og fred pt, men ih hvor ville jeg ønske at man lige kunne være der til at give et kram. Jeg kan jo slet ikke sætte mig ind i hvad de gennemgår, men vil gøre mit bedste for at undgå de "klassiske fejl", som gør mere ondt end de gavner. 

 

Håber nogen kan hjælpe mig lidt på vej.

Min veninde fødte en lille pige 11 uger for tidligt sidste år ved denne tid. Hun bliver et år om en uge og er den skønneste lille pige, der slet ingen mén har. Jeg kan tydeligt huske hvordan det var at få beskeden og gerne ville være der for hende samtidig med at man er skide-bange for at noget går galt! Der er heldigvis rigtigt mange succeshistorier om for tidligt fødte, så jeg er sikker på at den lille nok skal klare den. 

Min veninde og hendes mand var indlagt sammen i hele perioden. Det var på Skejby først og så blev de flyttet til Randers senere i forløbet, fordi deres datter klarede sig så godt og der var brug for pladsen på Skejby til nye børn. Det gik over al forventning med at tage på og få amning i gang, så de kom faktisk hjem nogle uger før den oprindelige termin. 

De er ikke sammen med barnet hele tiden de første mange uger, da barnet er på en stue med andre prematur-babyer, hvor der er opsyn hele tiden og der bliver målt osv. Moren og faren har en stue et andet sted på sygehuset, hvor de bor. Derfor kan de også godt have gaver, blomster mv. hos sig. I starten kunne de komme og være sammen med deres datter i nogle timer hver dag, hvor hun skiftevis lå på dem for at føle nærheden med forældrene osv. Senere da hun var stærk nok og fri af C-pap og hvad det alt sammen hedder, fik de hende så ind til sig på stuen. 

I starten tror jeg, det er en underlig tom følelse, fordi man har født, men ikke har sit lille barn hos sig - samtidig med at man er skide-bange for hvad der kommer til at ske og om ens barn overlever og får mén. Der er meget ventetid alene på stuen, og derfor tror jeg faktisk, at "underholdning" af en art kan bringe glæde. Magasiner, bøger, film de kan se på computeren fx. Da min veninde begyndte at skulle malke ud, så deres pige kunne begynde at få hendes mad i sonde, gik der ret meget tid med det, og man kommer meget til at hænge i en klokkestreng. Men varme tanker, lidt lækkert og lidt underholdning til forældrene og evt. en sød bamse eller lignende til den lille, vil nok ikke være helt ved siden af i forhold til "gaver".

Håber du kan finde hoved og hale i mit indlæg - og bruge det til noget. Er sikker på, at det nok skal gå fint alt sammen :kram2 .

[TiaK]

Du er allerede godt på vej, bare der at du skriver herinde og er opmærksom på ikke at begå nogle klassiske fejl.

Jeg tænker, at hvis de skal være indlagt de næste tre måneder, så kunne en havemand eller Vinduespudser eller andet praktisk hjælp som lige pludselig er en uoverskuelig sur opgave være rart at få hjælp til?

[FruBK]

Jeg fødte selv 9 uger for tidligt for 4½ år siden. De bedste gaver vi fik var en bog om at føde for tidligt og så tøj i str. 40/44. Det er kun de første par uger den lille ligger i kuvøsen, derefter får man brug for tøj i de helt små størrelser. Vi syntes i hvert fald at det var virkelig rart at han kunne få sit eget rigtige tøj på - den første dag han fik tøj på var STOR :-)

[Guest]

Der er næsten lige udkommet en bog om at føde for tidligt, som skulle være vildt god... min søster fødte 6 uger før termin, og de har stadig skrækken siddende i kroppen.... på neonatal er alle babyerne overvåget og i alle rummene kan man se og høre når der går en alarm, fordi et af børnene har brug for hjælp. Bogen har vist hjulpet min søster en del Jane Thoning Callesen: En blid start

Selvom Esther var en stor baby på 2200g, har de stadig haft det skidt på afdelingen, og var fx vidne til en lille baby, som ikke overlevede.

Så jeg vil anbefale dig at kigge efter bogen, og ganske enkelt lytte til dem, for det er mega hårdt.

[Nitzen1987]

Min niece blev født 3 måneder før termin for 14 år siden. 35 cm og 790 gram, så hun var meget lille... Hun er lige blevet konfirmeret og har ikke nogle mærkbare mén af hendes hårde start på livet. Jeg mener, at min niece var indlagt med min søster indtil hun var 2 måske lidt mere end 2 måneder gammel, men hun var i hvert fald udskrevet før den oprindelige termin.

 

Det kan godt være at bamse og tøj er no-go så længe, at baby er i kuvøse, men der kommer jo en dag hvor baby skal i vugge og hvor jeg tænker at forældrene vil være rigtig glade for at give baby RIGTIG tøj på, så det tænker jeg umiddelbart kunne være en god gaveidé, så måske noget babytøj i str. 40/44 - det er nok heller ikke det vilde forældrene selv har købt i den størrelse, da de færreste venter at få så lille en baby.  

[Guest NinjaMama]

Jeg tror, at det bedste i kan gøre er, at give barselsgave og lykønske dem præcis som i ville have gjort med et barn født til tiden :)

Det er i hvert fald hvad jeg har hørt fra andre, at det har haft kæmpe betydning for dem, at deres for tidligt fødte blev "set" som en "glædelig begivenhed", og at det var meget vigtigt for dem, at folk ikke undlod at give barselsgaver til babyen :)

[stilletten]

Jeg har født 8 uger for tidligt for en del år tilbage.

Det var meget turbulent. Følelsernes ad uden på tøjet. Jeg var berøringsangst for min egen lille datter og jeg måtte forholde mig til en realistisk risiko for at miste hende.

Det var svært ikke at have hende hos mig.

I situationen er et kram og et besøg super. Det er mere bagefter, når man er hjemme og kan reflektere, at der er behov for en at fortælle sin historie til. Jeg havde stort behov for at fortælle for selv at bearbejde. Faktisk også et helt år efter.

Mens man er på sygehuset går dag og nat med at give mad i sonde, malke ud og passe og pleje den lille. For mange betyder det at man skal i tøjet og op og tage sig af måltidet og så bagefter malke ud og rengøre maskinen osv før man igen kan gå i seng. Er man heldig er det hver tredje time døgnet rundt. Det er væsentligt hårdere end at amme, idet man egentligt mader dobbelt og idet at man ikke bare kan blive i sengen og halvsove men bliver helt vågen hver gang.

[Caddie]

Jeg fødte 5 uger for tidligt, og vi var indlagt i 2 uger, så det er selvfølgelig ikke helt samme situation, men mht gaver så syntes jeg at det var enormt grænseoverskridende at få tøj i 'store' str, det blev jeg faktisk ret ked af. Kan huske vi fik nogle bukser i str 68, og hun kunne passe str 50 med dobbelt opsmøg på både arme og ben. Det var bare helt forkert med de bukser!

[kejzer]

Hvad med en sød lille dagbog og måske et engangskamera, så de kan skrive ned om barnets første stykke tid?