Homoseksuelles ret til at få børn

[Barbamama]

Kære Myliona.

Nu har jeg jo dit punkt 1 helt inde på kroppen, faktisk. Og jeg synes, du udtaler dig meget kategorisk om en situation, som du ikke, mig bekendt i hvert fald, har haft inde på livet som forælder. Jeg vil bare sige, at når man pludselig står i den situation, at man skal vælge på sit ufødte - ikke-eksisterende - fosters vegne, så bliver tingene meget, meget mindre sort/hvide. Det er i hvert fald min erfaring. Og lige pludselig kan ens principielle holdning bare ikke bruges til ret meget... Det er selvfølgelig helt ok, du har den holdning du har, det er klart, men jeg bliver lige nødt til at komme med denne lille tilføjelse.

Er du blevet forælder med ukendt donor da? Det havde jeg slet ikke opdaget så :unsure :)

[Guest]

Dejligt. :) Men HAR homoseksuelle ikke også aktuelt lige så meget lov til at få hjælp til graviditet som heteroseksuelle? Eller hvad? :unsure

pas, det ved jeg ikke.

 

Men det jeg forholder mig til, er bare at på adoptionsfronten, kan man på lige fod med andre blive godkendte.

 

Og det som jeg opponer imod er, at jeg ikke synes man har ret til et barn. Som andre har sagt, så er et barn en gave.  

[Barbamama]

Selvom jeg som person har LYST til at give mit barn (og alle børn) ALT i verden, så kan jeg godt tygge lidt på, om jeg egentlig synes at det er en ret at vide, hvem deres biologiske ophav er... Eller om det er en ret at have en mor og en far...

Altså, det lyder meget godt, men hvem siger at det er en ret?

Jeg siger ikke nødvendigvis, at det ikke er, men jeg vil gerne opponere imod at det er indiskutabelt er en ret...

Jeg synes det er indiskutabelt, at børn har ret til en stabil opvækst og kærlighed, og at det skal vi alle samme hjælpes med at så mange børn som muligt får.

Men ret til at kende biologiske forældre? Tjah... Det ved jeg ikke rigtig. Og alt andet lige er der da på mange måder bedre odds for at kunne finde donorforældren hvis barnet er lavet på en klinik, end hvis nogen "bare lige" gik ud i byen og havde sex.

[Barbamama]

pas, det ved jeg ikke.

Men det jeg forholder mig til, er bare at på adoptionsfronten, kan man på lige fod med andre blive godkendte.

Og det som jeg opponer imod er, at jeg ikke synes man har ret til et barn. Som andre har sagt, så er et barn en gave.

Jamen det er jo svært at være uenig i :D Jeg tror nu også at homoseksuelle forældre ser deres barn som en gave :)

[Guest]

Jamen det er jo svært at være uenig i :D Jeg tror nu også at homoseksuelle forældre ser deres barn som en gave :)

jeg mener jo ikke kun, at det gælder homoseksuelle, men alle mennesker i verden. Og ja jeg tror også homoseksuelle vil se et barn som en gave.

 

Men jeg mener bare ikke, at det er en mennskeret at få børn. 

[Barbamama]

jeg mener jo ikke kun, at det gælder homoseksuelle, men alle mennesker i verden. Og ja jeg tror også homoseksuelle vil se et barn som en gave.

Men jeg mener bare ikke, at det er en mennskeret at få børn.

Mnæh, måske ikke. Men det synes jeg egentlig hører en anden debat til :)

[Guest]

Mnæh, måske ikke. Men det synes jeg egentlig hører en anden debat til :)

Men når jeg nu har den holdning, så mener jeg jo heller ikke, at det er en menneskeret for homoseksuelle at blive forældre. 

Jeg synes det er okay, at de forsøger sig, og dejligt for dem, hvis det lykkes. Men hvis det ikke lykkes på, de måder, som nu engang er muligt, så synes jeg jo ikke at omverden skal stå på hovederne for dem og for projektet. - ligesom jeg ikke synes det for heteroseksuelle.

[Mistel]

Er du blevet forælder med ukendt donor da? Det havde jeg slet ikke opdaget så :unsure :)

Ja, det er vi, for min mand er steril. Vi valgte efter mange snakke, tårer og frustrationer en ukendt donor, fordi Vitus har en far, og det bliver en donor aldrig. Selv den dag S ikke er her længere, og man forestiller sig, at Vitus fandt ud af, hvem doneren er, så ville han ikke finde en far, for der er nemlig kun en.

Om det er det rigtige? Det må tiden vise, men jeg kan stå inde for mit valgt, så frygteligt det end var. Og det var ved Gud i himlen noget af det værste jeg har prøvet! Desuden - var min første graviditet ikke endt i en MA, så havde jeg slet ikke haft muligheden for at vælge en åben donor - reglerne blev lavet om lige der.

[Barbamama]

Ja, det er vi, for min mand er steril. Vi valgte efter mange snakke, tårer og frustrationer en ukendt donor, fordi Vitus har en far, og det bliver en donor aldrig. Selv den dag S ikke er her længere, og man forestiller sig, at Vitus fandt ud af, hvem doneren er, så ville han ikke finde en far, for der er nemlig kun en.

Om det er det rigtige? Det må tiden vise, men jeg kan stå inde for mit valgt, så frygteligt det end var. Og det var ved Gud i himlen noget af det værste jeg har prøvet! Desuden - var min første graviditet ikke endt i en MA, så havde jeg slet ikke haft muligheden for at vælge en åben donor - reglerne blev lavet om lige der.

Nååå på den måde! Jeg blev helt forvirret, fordi jeg lige tænkte, at du var enemor med donor, og ddt forstod jeg ikke, for jeg mente bestemt at have hørt om en far :)

Men det er sådan nogle historier, der kan få mig til at tvivle på, om børn har ret til at kende deres biologiske ophav. Jeres barn (håber det er ok, at jeg bruger jer som eksempel) HAR forældre, og en kærlig og stabil opvækst (går jeg ud fra), og selvom der måske kan dukke spørgsmål op og dukke behov/ønske for at vide, så tror jeg ikke, at det hindrer barnet i en sund og god opvækst, at det ikke kender ham, der har afleveret det sæd.

Og i så fald betragter jeg det ikke som en ret, men snarere som en bonus.

Og det vil jo være det samme, hvis to homoseksuelle fik barn med donor.

[Tinakp]

Jeg er helt med på at hvorfor folk herinde mener at det ikke er en menneskeret at få børn - og det kan vi blive ved med at diskutere frem og tilbage. Men jeg synes i bund og grund at det handler om at hjælpe de folk, der gerne vil have et barn - med at få et barn.

For når man brændende ønsker sig et barn, så er der vitterligt ikke noget man ønsker mere i hele verden.

Det er noget som er i ens tanker dag og nat - det er frustrerende, opslidende og en masse andet - fordi noget som burde være "naturligt" lige pludselig ikke er det.

 

Og så kan man godt tænke "Jamen når det ikke kan lade sig gøre på normal vis, så er det nok ikke meningen" Lige som nogen tænker omkring homoseksuelle og børn. Nej det kan ikke lade sig gøre for to mænd at få et barn sammen, eller to kvinder for den sags skyld. Men efter at vi selv har modtaget hjælp (Elin er blevet til ved IVF), og derfor har prøvet at stå i den situation hvor vi ikke selv kunne - og stadig ikke ved hvorfor vi ikke kan, så ser jeg knap så firkantet på det.

 

Jeg synes ikke om at skulle bestemme hvem der skal have lov til at blive forældre eller ej - fordi jeg føler mig så vanvittig heldig at nogen kunne hjælpe med at få mit største ønske opfyldt. Og nu hvor jeg ved hvor meget glæde børn skaber i ens liv - ville jeg ALDRIG nogensinde være med til at fratage andre den glæde også selvom man skulle være homoseksuel. For handler livet i bund og grund ikke om glæde og kærlighed? Og når man går så meget igennem som behandling og det som homoseksuelle skal igennem for at gøre det muligt at få et barn, så er jeg sikker på at de to ting er tilstede. 

 

Jeg synes at det har været rigtig TRÆLS at lige præcis det år, hvor der var brugerbetaling på fertilitetsbehandling - var vi i behandling. Så vi har brugt omkring 40.000 kr. på noget som andre "får gratis" - fordi de selv kan få børn, uden hjælp. Her anden gang hvor vi (måske) skal i gang med IVF skal vi også betale, selvom der ikke er brugerbetaling på, men fordi det er andet barn, skal vi betale .... jeg kan virkelig synes at det er uretfærdig, men samtidigt tænker jeg at jeg ville hellere betale end at være foruden!

 

Jeg er stadig lidt splittet i hvordan min holdning er i forhold til betaling på fertilitetsklinik...den skal jeg lige tænke over....bum bum... 

 

 

[louisef]

Jeg er langt hen af vejen enig i dette indlæg og med skruk.

 

For det første, jeg mener ikke at det at få børn er en "rettighed" uanset hvem man er!!! Så er den sagt! Børn er sgi et privilegie, og jeg kan blive SÅ frustreret når børn bliver gjort til en "rettighed" man har som menneske fordi sådan nogle skal vi jo alle have adgang til, som om de var småkager i supermarkedet... Børn er små mennesker, hvis rettigheder i mine øjne stort set altid bør overtrumfe voksnes rettigheder... 

 

Så er det "ret til behandling" og "ret til gratis behandling".

 

Jeg mener at alle mennesker, uanset, har ret til behandling... Dvs om du er homoseksuel eller heteroseksuel, skal du have adgang til behandling. MEN... jeg mener ikke at alle mennesker har ret til GRATIS behandling... 

 

Sammenligningen med enlige kvinder synes jeg faktisk er ganske fornuftig. Man vælger en måde at leve på, som så har nogle konsekvenser. Jeg vil slet ikke gå ind i diskussionen omkring hvorvidt homoseksualitet er et valg, for... ja det er en anden diskussion. Men det at LEVE som homoseksuel er et valg, det mener jeg helt klart. Det er også et valg om man som kvinde vil være mor selvom man er alene... Jeg var selv 29 da jeg mødte min nu mand, og han var min første... Jeg havde overvejet at såfremt jeg ikke havde fundet en mand inden jeg var 35, at så ville jeg få børn alene. Men det ville jo være mit valg. Det var ikke udelukkende mit valg at være alene, eftersom der ikke lige var den store interesse ;) Jeg havde een kæreste inden min mand, og det var mit valg at gå fra ham, fordi JEG ikke elskede ham. Det at blive i et forhold med ham kunne godt have ledt til ægteskab og børn hvis jeg havde opretholdt min "maske", men det ville ikke blive et lykkeligt forhold for nogen af os. Så selvom det valg potentielt betød at jeg ikke ville få børn overhovedet, så var det valget for mig. Der gik 2 år før jeg mødte min nu mand, og vi har ialt 2 børn, hvor den ældste er min mands særbarn. 

 

Og det er det jeg mener med valg... En homoseksuel (de fleste... måske ikke alle) kan, hvis de vælger det, indlede et seksuelt forhold med en kvinde og få børn den vej, såfremt der ikke er andre helbredsmæssige problemer. Det kan jeg ikke se et problem i, selvom jeg absolut ikke er enig i livsstilen, men det er deres valg. Det ville måske ikke være et lykkeligt forhold såfremt mand og kvinde var i et forhold selvom manden var homoseksuel (eller den anden vej), men så længe ingen tvinger dem den ene eller anden vej, så er det et valg.

 

Men jeg mener ikke at man har ret til gratis behandling fordi man træffer et valg at gå efter egen lykke - for det er jo nok det det handler om i sidste ende.  Og al respekt for at man vælger det!

 

Jeg mener man har ret til gratis behandling når man som mand og kvinde ikke kan selv, fordi det i langt de fleste tilfælde skyldes at der er noget galt med den ene eller begge. Selv de par hvor der objektivt ikke burde være noget galt, så er der jo noget galt, man ved bare ikke hvad. Der er jo også dem som er i behandling fordi den ene part har en lidelse som kræver medicin som man ikke må få mens man prøver at få børn, og en lang periode uden medicin har alvorlige konsekvenser - her handler det igen for mig om at det er en sygdom eller skavank som er årsagen, og så mener jeg man skal have ret gratis behandling til det første barn. Fordi man ikke har noget valg.

 

Jeg har selv PCO, og kunne med garanti godt leve bedre end jeg gør. Ingen tvivl der, men selv hvis jeg levede 100 % efter foreskrifterne, så gør PCO at min krop danner nogle hormoner som kan gøre det svært at blive gravid, ergo er der en skavank. Nu kunne vi klare den selv, men ingen ved om vi kan igen med en lillebrøster. Hvis det så skulle blive nødvendigt med IVF er der jo en større egenbetaling på, og der er en egenbetaling på medicin, og det er helt fair.

 

Mit største problem er som sagt med tanken om at man har "ret" til at få børn... Du har ret til behandling for dine skavanker og sygdomme, men du har ikke ret til at få børn, uanset hvem du er.

Men ifølge den logik kunne en fertil mand, hvor partneren fx har PCO, jo bare lade være med at vælge hende? Så skulle det kun være par, hvor begge ikke kunne, som skulle have gratis hjælp?

[Barbamama]

Hvis vi skal snakke om det med brugerbetaling, så synes jeg faktisk, at det ideelt set skal være gratis. Om vi som samfund har råd til det, det har jeg ikke forstand på, og jeg kan godt forstå, at der skal spares og at det så bliver der. Fordi man "kan". Men personligt ville jeg ikke brokke mig, hvis skatten blev hævet med begrundelse i at ufrivilligt barnløse (uanset seksualitet, men efter nogen form for skøn af forældreevne og helbred) skulle have gratis hjælp til at få børn. Og sådan har jeg det med alle de børn, de måtte ønske, sålænge de selv kan forsørge dem.

Vi har brug for flere børn i samfundet, og som Tina siger, så kan ønsket om børn bare være så stort. Så det vil jeg godt "være med til at betale for". Helt uden at jeg skal blande mig i folks livsstil eller seksualitet.

Nu var jeg så velsignet, at jeg let blev gravid. Til gengæld er jeg ikke sådan særligt økonomisk velsignet. Vi kan godt forsørge vores barn, men jeg er ikke sikker på, at vi ville have kunnet finde 40.000 til et barn nu. Og det er der måske nogen, der aldrig kan, eller kun kan et vist antal gange (som måske stadig ikke giver pote). Og dét forestiller jeg mig er langt mere smertefuldt end brækkede ben og hvad vi ellers får behandlet gratis i vores system.

[Tinakp]

Ps min holdning er vist efter at have snakket med min mand at det er enten eller med betaling. Enten får alle hjælp eller ingen - for ellers vil det vel være diskriminerende, ville det ik? Altså hvis der kom et par op som mig og min mand, som ikke kan selv - og vi får hjælp. Men bøsseparret som har været sammen i lige så længe må ikke få hjælp....

Men måske man godt kunne lave lidt om på det, sådan at man fik et tilskud fra staten - men også selv skulle betale sin del af "kagen".... 

[Tinakp]

Hvis vi skal snakke om det med brugerbetaling, så synes jeg faktisk, at det ideelt set skal være gratis. Om vi som samfund har råd til det, det har jeg ikke forstand på, og jeg kan godt forstå, at der skal spares og at det så bliver der. Fordi man "kan". Men personligt ville jeg ikke brokke mig, hvis skatten blev hævet med begrundelse i at ufrivilligt barnløse (uanset seksualitet, men efter nogen form for skøn af forældreevne og helbred) skulle have gratis hjælp til at få børn. Og sådan har jeg det med alle de børn, de måtte ønske, sålænge de selv kan forsørge dem.

Vi har brug for flere børn i samfundet, og som Tina siger, så kan ønsket om børn bare være så stort. Så det vil jeg godt "være med til at betale for". Helt uden at jeg skal blande mig i folks livsstil eller seksualitet.

Nu var jeg så velsignet, at jeg let blev gravid. Til gengæld er jeg ikke sådan særligt økonomisk velsignet. Vi kan godt forsørge vores barn, men jeg er ikke sikker på, at vi ville have kunnet finde 40.000 til et barn nu. Og det er der måske nogen, der aldrig kan, eller kun kan et vist antal gange (som måske stadig ikke giver pote). Og dét forestiller jeg mig er langt mere smertefuldt end brækkede ben og hvad vi ellers får behandlet gratis i vores system.

 

AMEN TO THAT! Hvorfor er det at du kan få formuleret det jeg mener, men det kan jeg ikke selv....! Meget irriterende - men det virker også fjollet at kopiere det du har skrevet  :P 

[Barbamama]

AMEN TO THAT! Hvorfor er det at du kan få formuleret det jeg mener, men det kan jeg ikke selv....! Meget irriterende - men det virker også fjollet at kopiere det du har skrevet :P

Haha hvor er du sød :kiss Det er fair nok bare at sige ditto :D

[Tinakp]

Haha hvor er du sød :kiss Det er fair nok bare at sige ditto :D

Ok det gør jeg så lige....

 

Hvis vi skal snakke om det med brugerbetaling, så synes jeg faktisk, at det ideelt set skal være gratis. Om vi som samfund har råd til det, det har jeg ikke forstand på, og jeg kan godt forstå, at der skal spares og at det så bliver der. Fordi man "kan". Men personligt ville jeg ikke brokke mig, hvis skatten blev hævet med begrundelse i at ufrivilligt barnløse (uanset seksualitet, men efter nogen form for skøn af forældreevne og helbred) skulle have gratis hjælp til at få børn. Og sådan har jeg det med alle de børn, de måtte ønske, sålænge de selv kan forsørge dem.

Vi har brug for flere børn i samfundet, og som Tina siger, så kan ønsket om børn bare være så stort. Så det vil jeg godt "være med til at betale for". Helt uden at jeg skal blande mig i folks livsstil eller seksualitet.

Nu var jeg så velsignet, at jeg let blev gravid. Til gengæld er jeg ikke sådan særligt økonomisk velsignet. Vi kan godt forsørge vores barn, men jeg er ikke sikker på, at vi ville have kunnet finde 40.000 til et barn nu. Og det er der måske nogen, der aldrig kan, eller kun kan et vist antal gange (som måske stadig ikke giver pote). Og dét forestiller jeg mig er langt mere smertefuldt end brækkede ben og hvad vi ellers får behandlet gratis i vores system.

 

:ditto  :ditto  :ditto  :ditto  :ditto  :ditto 

[Barbamama]

Ok det gør jeg så lige....

:ditto :ditto :ditto :ditto :ditto :ditto

:D

[louisevibe]

Skide svær diskussion og jeg er helt sikkert farvet af at have været igennem fertilitetsbehandling, mange gange - både med og uden brugerbetaling.

Og jeg kender flere lesbiske par og en bøsse, der tog til USA og brugte rugemor og har nu en skøn biologisk datter der er lige så gammel som Silke Elia. Ja, jeg er farvet.

[Barbamama]

Skide svær diskussion og jeg er helt sikkert farvet af at have været igennem fertilitetsbehandling, mange gange - både med og uden brugerbetaling.

Og jeg kender flere lesbiske par og en bøsse, der tog til USA og brugte rugemor og har nu en skøn biologisk datter der er lige så gammel som Silke Elia. Ja, jeg er farvet.

Det må man da også gerne være :)

Jeg kender ikke ret mange homoseksuelle, og ingen af dem "tæt på" og jeg kender heller ikke ret mange, der har fået fertilitetsbehandling (udover herinde selvfølgelig ;))

Men så er jeg nok farvet af nogle andre ting. Holdninger kommer vel naturligt af hvem man er :)

[Mistel]

Nååå på den måde! Jeg blev helt forvirret, fordi jeg lige tænkte, at du var enemor med donor, og ddt forstod jeg ikke, for jeg mente bestemt at have hørt om en far :)

Men det er sådan nogle historier, der kan få mig til at tvivle på, om børn har ret til at kende deres biologiske ophav. Jeres barn (håber det er ok, at jeg bruger jer som eksempel) HAR forældre, og en kærlig og stabil opvækst (går jeg ud fra), og selvom der måske kan dukke spørgsmål op og dukke behov/ønske for at vide, så tror jeg ikke, at det hindrer barnet i en sund og god opvækst, at det ikke kender ham, der har afleveret det sæd.

Og i så fald betragter jeg det ikke som en ret, men snarere som en bonus.

Og det vil jo være det samme, hvis to homoseksuelle fik barn med donor.

 

Nååå på den måde! Jeg blev helt forvirret, fordi jeg lige tænkte, at du var enemor med donor, og ddt forstod jeg ikke, for jeg mente bestemt at have hørt om en far :)

Men det er sådan nogle historier, der kan få mig til at tvivle på, om børn har ret til at kende deres biologiske ophav. Jeres barn (håber det er ok, at jeg bruger jer som eksempel) HAR forældre, og en kærlig og stabil opvækst (går jeg ud fra), og selvom der måske kan dukke spørgsmål op og dukke behov/ønske for at vide, så tror jeg ikke, at det hindrer barnet i en sund og god opvækst, at det ikke kender ham, der har afleveret det sæd.

Og i så fald betragter jeg det ikke som en ret, men snarere som en bonus.

Og det vil jo være det samme, hvis to homoseksuelle fik barn med donor.

Og det er jo lige præcis det vi kom frem til efter snak med bl.a. min læge. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det var rigtig vigtigt for min mand, at det var en lukket donor, og mindre vigtigt for mig - men vi er en familie og en enhed, så det er alles tarv, der er i spil.

Og jo, vi gør naturligvis vores allerbedste for at give vores i øvrigt evig-glade, storsmilende dejlige søn al den kærlighed og opmærksomhed, vi kan. Vi regner naturligvis med at fucke ham en lille smule op, så vi har gjort vores pligt som forældre, og så der også vil være arbejde i fremtiden til sådan nogen som dig! ;) Nej, spøg til side - men jeg tror faktisk at jeg ville have valgt anderledes, hvis jeg havde været enlig forældre, hvor der ikke lige var udsigt til en mand/far i horisonten... Men igen, det er en tænkt situation. Det er bare vigtigt for mig at slå fast, at de generaliseringer som børn har altid ret til at kende sit biologiske ophav, og enlige skal ikke kunne blive gravide på det offentliges regning osv. Det kan sagtens være, at det er ens principielle holdning, men det kan også være, den bliver alvorligt testet den dag, man ønsker at skabe en familie med den mand, man elsker, og så bare ikke kan. Eller man nærmer sig de 40, og manden bare ikke er dukket op af den ene eller anden grund. Eller man lever i et homoseksuelt forhold, og bare brændende ønsker sig et barn. Så kan man lige pludselig blive tvunget ud i nogle situationer og beslutninger, som man overhovedet ikke elsker, eller synes er optimale, men som er et mindre onde. Og det er lidt for nemt, synes jeg, at udtale sig meget kategorisk om den slags ting, når man har "sit på det tørre".

[Mama Lou]

Jeg er klart for :) Jeg har en veninde (eller måske burde jeg kalde hende en ven, hun er nemlig ved at søge om at skifte køn), der er lesbiske og sammen med hendes X-kone har hun 2 drenge. Begge drengene har X-konen båret og født, de har samme donorfar, så de ligner faktisk hinanden rigtig meget. De 2 drenge er velsignet med en mor og min veninde, vi kalder hende J. Det er opdraget med, at de ganske vist ikke har en far, men det har mor og J., og J. er mindst lige så god som en far. Hun udfylder den faderrolle til UG med kryds og slange, og drengene lider ikke spor nød af, at de er opvokset med 2 kvinder omkring sig. J. er ikke særlig feminin, faktisk overhovedet ikke feminin :D

 

EDIT: Barbamama har nogle ret godt points, hvor jeg er helt enig :)

[Tinakp]

Og det er jo lige præcis det vi kom frem til efter snak med bl.a. min læge. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det var rigtig vigtigt for min mand, at det var en lukket donor, og mindre vigtigt for mig - men vi er en familie og en enhed, så det er alles tarv, der er i spil.

Og jo, vi gør naturligvis vores allerbedste for at give vores i øvrigt evig-glade, storsmilende dejlige søn al den kærlighed og opmærksomhed, vi kan. Vi regner naturligvis med at fucke ham en lille smule op, så vi har gjort vores pligt som forældre, og så der også vil være arbejde i fremtiden til sådan nogen som dig! ;) Nej, spøg til side - men jeg tror faktisk at jeg ville have valgt anderledes, hvis jeg havde været enlig forældre, hvor der ikke lige var udsigt til en mand/far i horisonten... Men igen, det er en tænkt situation. Det er bare vigtigt for mig at slå fast, at de generaliseringer som børn har altid ret til at kende sit biologiske ophav, og enlige skal ikke kunne blive gravide på det offentliges regning osv. Det kan sagtens være, at det er ens principielle holdning, men det kan også være, den bliver alvorligt testet den dag, man ønsker at skabe en familie med den mand, man elsker, og så bare ikke kan. Eller man nærmer sig de 40, og manden bare ikke er dukket op af den ene eller anden grund. Eller man lever i et homoseksuelt forhold, og bare brændende ønsker sig et barn. Så kan man lige pludselig blive tvunget ud i nogle situationer og beslutninger, som man overhovedet ikke elsker, eller synes er optimale, men som er et mindre onde. Og det er lidt for nemt, synes jeg, at udtale sig meget kategorisk om den slags ting, når man har "sit på det tørre".

 

Jeg synes at det giver rigtig god mening - og helt sikkert noget jeg også vil bruge, når jeg snakker med min far (tror ikke jeg gider diskutere med svigerne igen - det er som at snakke til en dør, øh to døre) - for netop det der med at man skal passe på med at udtale sig, når "man har sit på det tørre"... for det har de jo haft vel at mærke. Mine forældre har fået to piger uden hjælp eller problemer - de lever i et heteroseksuelt forhold. Det samme med mine svigerforældre, som blot har fået to drenge - også uden hjælp eller problemer. 

[louisevibe]

Det må man da også gerne være :)

Jeg kender ikke ret mange homoseksuelle, og ingen af dem "tæt på" og jeg kender heller ikke ret mange, der har fået fertilitetsbehandling (udover herinde selvfølgelig ;))

Men så er jeg nok farvet af nogle andre ting. Holdninger kommer vel naturligt af hvem man er :)

Helt enig. Min svigerfar synes det var noget pjat hans (nu tidligere) medarbejder skulle have fri i tide og utide (endda med en paragraf 56) pga fertilitetsbehandling. Lige indtil jeg fortalte hvilken betydning det havde for os - og for at han kunne få et barnebarn - at Jesper kunne tage fri til de besøg. Så vi farves helt sikkert af vores omverden og hvor vi er i livet.

[Pumpkins]

Jeg er lidt forundret over at der er flere der skriver, at man som homosexuel kan vælge at leve i et homosexuelt forhold og dermed selv afskriver muligheden for at få barn på en naturlig måde. 

 

Hvis 2 homosexuelle mænd gerne vil have børn sammen, skal de så gå fra hinanden, hvorefter den ene skal finde en kvinde og lade som om han er i et ligeværdigt forhold, vente til tiden er moden til at de kan få børn (i mellemtiden har de så haft et samliv som et par nu har), og når de så har fået de børn han gerne vil have, kan han "springe ud" og gå fra hende for at finde sammen med den anden mand igen? Eller hvordan?

 

I så fald, så har man først splittet et par, der er en kvinde der i mange år bliver holdt for nar, udnyttet og ført bag lyset (forestil jer lige, hvis jeres mand kom og sagde, at han aldrig havde elsket jer, han ville bare gerne have børnene), der er en mand der skal forbryde sig mod sin natur, lyve bevidst overfor en kvinde, have sex mod sin vilje, og i sidste ende er der børnene, der i deres første leveår skal igennem en stor omvæltning, når deres forældre går fra hinanden. 

 

Er det så ikke bedre, at vi bare giver dem lov til at få børn til at starte med?

 

 

Med hensyn til brugerbetaling, så tror jeg man skal passe på med at bestemme hvad der er naturligt eller ej - for det er jo i grunden ikke naturligt at en kvinde vejer 130-150 kg og derfor bliver syg og ikke kan blive gravid eller at manden har lav sædkvalitet fordi han ryger 40 smøger om dagen? Hvor skal grænsen gå?

[Tinakp]

Jeg er lidt forundret over at der er flere der skriver, at man som homosexuel kan vælge at leve i et homosexuelt forhold og dermed selv afskriver muligheden for at få barn på en naturlig måde. 

 

Hvis 2 homosexuelle mænd gerne vil have børn sammen, skal de så gå fra hinanden, hvorefter den ene skal finde en kvinde og lade som om han er i et ligeværdigt forhold, vente til tiden er moden til at de kan få børn (i mellemtiden har de så haft et samliv som et par nu har), og når de så har fået de børn han gerne vil have, kan han "springe ud" og gå fra hende for at finde sammen med den anden mand igen? Eller hvordan?

 

I så fald, så har man først splittet et par, der er en kvinde der i mange år bliver holdt for nar, udnyttet og ført bag lyset (forestil jer lige, hvis jeres mand kom og sagde, at han aldrig havde elsket jer, han ville bare gerne have børnene), der er en mand der skal forbryde sig mod sin natur, lyve bevidst overfor en kvinde, have sex mod sin vilje, og i sidste ende er der børnene, der i deres første leveår skal igennem en stor omvæltning, når deres forældre går fra hinanden. 

 

Er det så ikke bedre, at vi bare giver dem lov til at få børn til at starte med?

 

 

Med hensyn til brugerbetaling, så tror jeg man skal passe på med at bestemme hvad der er naturligt eller ej - for det er jo i grunden ikke naturligt at en kvinde vejer 130-150 kg og derfor bliver syg og ikke kan blive gravid eller at manden har lav sædkvalitet fordi han ryger 40 smøger om dagen? Hvor skal grænsen gå?

 

Derfor er der også forskellige krav opstillet inden man kan få behandling bl.a. til vægten... eller jeg ved ikke om jeg forstår det sidste du har skrevet...

Synes i øvrigt at det er en fin måde at opstille det på - det første du skriver!  :super  :super