Homoseksuelles ret til at få børn

[Pumpkins]

Jeg er klart for. 

 

Mit indtryk er, at de homosexuelle der vælger at gå igennem behandling for at få børn, er ret afklarede med at de kan give et barn det, barnet har brug for. Når man i forvejen ved, at det er omstændigt at få barnet, så tror jeg de fleste har tænkt "er det det værd" inden, og er kommet frem til, at de så gerne vil have det barn, at den besværlige vej er det værd. 

 

Jeg tror ikke så meget at et barn har brug for en mor og en far - det tror jeg er et gammelt ideal, der ikke passer med den tid og det samfund vi lever i nu. Familiestyrelsen (tror jeg det er) har opgjort, at der i dag findes mere en 37 former man kan være familie med dine, mine, vores børn, regnbuebørn, enlige forældre etc. De fleste børn lever stadig i en kernefamilie med mor og far, men at sige at et barn har brug for at være sammen med mor og far vil også ramme enlige forældre, sammenbragte familier og alle de andre, der ikke lige er en kernefamilie. 

 

Jeg mener ikke at "mor og far" er en værdi i sig selv. Jeg tror at et barn har meget bedre af at bo med 2 fædre, der elsker barnet, giver det tryghed, anerkendelse, omsorg, opmærksomhed osv., end at bo hos i en kernefamilie, der ikke har overskuddet til barnet.

For mig er det vigtigste at forældrene (forælderen) kan varetage barnet på en god måde, ikke hvilken kønsdel han eller hun er udstyret med. 

 

 

Det jeg synes er forkert, som det ser ud nu, er at man som lesbisk par har mulighed for at være juridisk mor og juridisk med-mor, mens der ikke findes en tilsvarende mulighed for at være med-far. Når det kommer med, så er jeg glad :)

[Pumpkins]

Jeg tror også man skal passe rigtig meget på med at differentiere hvem der kan få hjælp af det offentlige og hvem der ikke kan. 

 

Skal vi sige nej til at hjælpe overvægtige med at blive gravide - det er jo (sat på spidsen) selvforskyldt. Hvad med hende med PCO, som måske ikke spiser helt rigtigt, skal vi sige til hende, at hun må komme igen, når hun lever 100 % efter reglerne. Eller hvad med hende, der har haft ubeskyttet sex som ung og har fået klamydia - er det bare ærgeligt for hende, at hun ikke kan få børn nu - hun kunne jo bare have brugt kondom den gang?

 

Det er et skråplan at begynde at gå ind og sige hvem der må og hvem der ikke må, og hvis man siger, at homosexuelle pr. definition ikke kan få hjælp af det offentlige, så er det jo voldsomt diskriminerende. 

[tazdiginez]

Homoseksuelle er mennesker ligesom alle os andre og det er ikke deres seksualitet der gør dem til gode forældre eller ej.

Jeg synes det er så forkert, at dømme et menneske udfra hvad han/hun foretrækker af køn.

Jeg synes ikke at man "har ret" til at dømme om de KAN BLIVE gode forældre eller ej, men derimod først bedømme det, når de ER forældre og oftest? Så ser man homoseksuelle forældre som harmoniske og gode forældre.

Så jeg er klart for at homoseksuelle må få børn på alskens og alverdens måder :)

[skruk]

Jeg synes det er rigtig fint at du skriver :kram2 Som Tina skriver i første indlæg, så skal der være plads til forskellige holdninger :)

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvorfor du mener, at det bedste for et barn er at have en mor og en far? :)

Se her kom faren i min kommentar, specielt fordi jeg kun er på fra mobilen, hvilket måske gør mit svar rodet :unsure. Bær over med mig :)

Når man som homoseksuel vælger at leve i sådan et forhold, så vælger man i mine øjne også børn fra, da det aldrig på nogen måde vil kunne komme naturligt. Jeg er så også meget kontant med mine holdninger på det område. Jeg mener fx, at man skulle indføre brugerbetaling på abort og de penge, der kom der, skulle så bruges på fertilitetshjælp til de par, der pga sygdom ikke kan få børn. Grunden til, at jeg tænker, at en mor og far er det bedste, er fordi det giver barnet det bedste supplement. Jeg ved, at det ikke altid ser sådan ud i de danske hjem, men derfor mener jeg stadig at det er idealet. Fx hvis to lesbiske får en dreng, hvem skal så lærer ham om det at være dreng, hvem skal hjælpe ham i svømmehallen osv.

[Barbamama]

Se her kom faren i min kommentar, specielt fordi jeg kun er på fra mobilen, hvilket måske gør mit svar rodet :unsure. Bær over med mig :)

Når man som homoseksuel vælger at leve i sådan et forhold, så vælger man i mine øjne også børn fra, da det aldrig på nogen måde vil kunne komme naturligt. Jeg er så også meget kontant med mine holdninger på det område. Jeg mener fx, at man skulle indføre brugerbetaling på abort og de penge, der kom der, skulle så bruges på fertilitetshjælp til de par, der pga sygdom ikke kan få børn. Grunden til, at jeg tænker, at en mor og far er det bedste, er fordi det giver barnet det bedste supplement. Jeg ved, at det ikke altid ser sådan ud i de danske hjem, men derfor mener jeg stadig at det er idealet. Fx hvis to lesbiske får en dreng, hvem skal så lærer ham om det at være dreng, hvem skal hjælpe ham i svømmehallen osv.

Okay... Om homoseksuelle vælger at leve sammen på den måde, eller om det er naturligt for dem, det er vi vist ikke enige om, men den lader jeg lige ligge :)

Den med abort/fertilitetsbehandling tror jeg kunne have nogle rigtig grumme konsekvenser, men det er IMO også en anden debat.

Så hvis vi lige vender tilbage til det med, hvorfor et barn har bedst af at have en mor og en far, så fik jeg fat i "Hvem lærer drengen at være dreng" og "Hvem tager barn i svømmehallen".

Jeg ville ikke være bekymret for, om de lærer, hvilket køn de har. Altså hvad er vi reelt bange for? Går der voksne mænd rundt i samfundet og siger "Jeg ved ikke rigtig, hvordan man er en mand, for jeg voksede op med to forældre"? Jeg tror nok at børn skal lære om køn i institutioner, blandt venner, i medier osv. Vi har da - såvidt jeg ved - også efterhånden nogle voksne, der er vokset op med to forældre af samme køn, og jeg kender ikke til, at nogle af dem skulle være kønsforvirrede (eller på anden måde forvirrede). Men hvis du kender til tilfælde, lytter jeg meget gerne, for det kunne måske godt rykke mit synspunkt :)

Mht. Svømmehallen, så synes jeg personligt, at det er alt for lavpraktisk til at det behøver at have betydning for, om nogen må få børn, men hvis vi holder fast i at det har betydning, så tænker jeg:

- Der findes familieomklædningsrum i nogle svømmehaller

- Der findes andre fritidsaktiviteter end svømning

- Måske kunne andre end mor og mor/far og far tage barnet med

- Hvis de homoseksuelle får barn af samme køn er det overhovedet ikke aktuelt

- Hvis det nogensinde bliver et stort problem, så kunne jeg kun forestille mig, at flere svømmehaller ville lave omklædningsrum specielt indrettet til at homoseksuelle kunne gå med deres barn af andet køn end dem selv

Sig mig gerne imod :)

[MforMor]

I forhold til dét med at "lære" at være dreng eller pige. Jeg tror ikke, at man skal tillægge forældre SÅ meget magt, at en dreng født af et lesbisk par aldrig nogensinde vil kunne udvikle sine maskuline sider. Min mor er heteroseksuel, men da jeg var lille, så jeg hende ALDRIG i en kjole, hun brugte ikke makeup, og hun har aldrig gået i højhælede sko. Til gengæld ejer hun en slagbormaskine, græsslåmaskine og kan sætte hylder op uden nogen form for hjælp fra min far.

Og så er der mig. Den mest pigede pige der findes. Jeg har, as we speek, kjole på, højhælede sko, røde negle, opsat hår og makeup på. Jeg legede med barbie, påklædningsdukker, Polly Pocket og var inde at se Titanic 4 gange i biffen, fordi jeg var teenagelun på Leo. Var det min mor, der lærte mig det? Nej, det var det ikke. Jeg kopierede kvinder fra film og tv og så på alle de smarte damer i min omgangskreds - fx. min moster, der som jeg forstod at sætte pris på lyserødt parfumeret brevpapir. Men det var til gengæld min mor (og far) som gav mig rum og plads til at udvikle denne side af mig selv uden nogensinde at fortælle mig, at dét jeg gjorde var forkert. 
Jeg fik samtidig også lov til at lege cowboy og indianer med min storebror, og jeg lærte ret hurtigt offsidereglen, fordi jeg tilbragte mange mange timer i den lokale fodboldklub. Og jeg vil mene, at jeg er endt ud som et velfungerende menneske med plads til både høje hæle og værtshushumor.

Jeg er SÅ meget for homoseksuelles mulighed for at få børn. Så længe man som forældre skaber plads og rum til at barnet kan udvikle sig i præcis den retning, barnet vil og gør og ellers selvfølgelig guider om verden og samfundet på bedst mulig måde, er det fuldstændig ligegyldigt, hvilken kønssammensætning vi er ude i. 
Og selvfølgelig er det vigtigt at skabe relationer for barnet af begge køn. Men det er lige så vigtigt, at min mand og jeg sørger for at vores datter kan danne relationer til mange forskellige typer mennesker i hendes opvækst. Ikke kun af forskellig køn men også meget gerne af forskellig religion, kulturel baggrund og politisk overbevisning.

 

Og i sidste ende fortjener alle børn at blive elsket til hudløshed - uanset kønnet på forældrene.

[Lovely Lady]

Hmm... Isoleret set så bilder jeg mig vel ind, at det er bedst at have en far og en mor (konventionel som jeg er), men da der jo på INGEN måde er nogen garanti for den sag alligevel, så kan jeg dårligt se problemet... De problemer, det måske kan give, kan man alligevel ikke gardere sig mod (ex: barnet kan blive mere udsat i forhold til mobning - jotak, det kan baret også med en svært overvægtig forælder fx). På den praktiske front, tror jeg sq heller ikke, at de familier har det sværere end andre.

 

Man kan overordnet måske diskutere brugen af ordet "ret" i forbindelse med børn, men jeg mener i hvert fald ikke, at homoseksuelle skal have mindre ret end andre:-)
 

[skruk]

Jeg er langt hen af vejen enig i dette indlæg og med skruk.

For det første, jeg mener ikke at det at få børn er en "rettighed" uanset hvem man er!!! Så er den sagt! Børn er sgi et privilegie, og jeg kan blive SÅ frustreret når børn bliver gjort til en "rettighed" man har som menneske fordi sådan nogle skal vi jo alle have adgang til, som om de var småkager i supermarkedet... Børn er små mennesker, hvis rettigheder i mine øjne stort set altid bør overtrumfe voksnes rettigheder...

Så er det "ret til behandling" og "ret til gratis behandling".

Jeg mener at alle mennesker, uanset, har ret til behandling... Dvs om du er homoseksuel eller heteroseksuel, skal du have adgang til behandling. MEN... jeg mener ikke at alle mennesker har ret til GRATIS behandling...

Sammenligningen med enlige kvinder synes jeg faktisk er ganske fornuftig. Man vælger en måde at leve på, som så har nogle konsekvenser. Jeg vil slet ikke gå ind i diskussionen omkring hvorvidt homoseksualitet er et valg, for... ja det er en anden diskussion. Men det at LEVE som homoseksuel er et valg, det mener jeg helt klart. Det er også et valg om man som kvinde vil være mor selvom man er alene... Jeg var selv 29 da jeg mødte min nu mand, og han var min første... Jeg havde overvejet at såfremt jeg ikke havde fundet en mand inden jeg var 35, at så ville jeg få børn alene. Men det ville jo være mit valg. Det var ikke udelukkende mit valg at være alene, eftersom der ikke lige var den store interesse ;) Jeg havde een kæreste inden min mand, og det var mit valg at gå fra ham, fordi JEG ikke elskede ham. Det at blive i et forhold med ham kunne godt have ledt til ægteskab og børn hvis jeg havde opretholdt min "maske", men det ville ikke blive et lykkeligt forhold for nogen af os. Så selvom det valg potentielt betød at jeg ikke ville få børn overhovedet, så var det valget for mig. Der gik 2 år før jeg mødte min nu mand, og vi har ialt 2 børn, hvor den ældste er min mands særbarn.

Og det er det jeg mener med valg... En homoseksuel (de fleste... måske ikke alle) kan, hvis de vælger det, indlede et seksuelt forhold med en kvinde og få børn den vej, såfremt der ikke er andre helbredsmæssige problemer. Det kan jeg ikke se et problem i, selvom jeg absolut ikke er enig i livsstilen, men det er deres valg. Det ville måske ikke være et lykkeligt forhold såfremt mand og kvinde var i et forhold selvom manden var homoseksuel (eller den anden vej), men så længe ingen tvinger dem den ene eller anden vej, så er det et valg.

Men jeg mener ikke at man har ret til gratis behandling fordi man træffer et valg at gå efter egen lykke - for det er jo nok det det handler om i sidste ende. Og al respekt for at man vælger det!

Jeg mener man har ret til gratis behandling når man som mand og kvinde ikke kan selv, fordi det i langt de fleste tilfælde skyldes at der er noget galt med den ene eller begge. Selv de par hvor der objektivt ikke burde være noget galt, så er der jo noget galt, man ved bare ikke hvad. Der er jo også dem som er i behandling fordi den ene part har en lidelse som kræver medicin som man ikke må få mens man prøver at få børn, og en lang periode uden medicin har alvorlige konsekvenser - her handler det igen for mig om at det er en sygdom eller skavank som er årsagen, og så mener jeg man skal have ret gratis behandling til det første barn. Fordi man ikke har noget valg.

Jeg har selv PCO, og kunne med garanti godt leve bedre end jeg gør. Ingen tvivl der, men selv hvis jeg levede 100 % efter foreskrifterne, så gør PCO at min krop danner nogle hormoner som kan gøre det svært at blive gravid, ergo er der en skavank. Nu kunne vi klare den selv, men ingen ved om vi kan igen med en lillebrøster. Hvis det så skulle blive nødvendigt med IVF er der jo en større egenbetaling på, og der er en egenbetaling på medicin, og det er helt fair.

Mit største problem er som sagt med tanken om at man har "ret" til at få børn... Du har ret til behandling for dine skavanker og sygdomme, men du har ikke ret til at få børn, uanset hvem du er.

Så enig :) og meget bedre formuleret end mig!

[Barbamama]

Jeg mener ikke, at en homoseksuel mand kan vælge at have sex med en kvinde for at få et barn, lige så lidt, som jeg mener, at den mand, der er gift med en pco-kvinde kan have sex med en anden kvinde for at få barn eller at en kvinde, der er gift med en mand med lav sædkvalitet kan gå ud og have sex med en anden mand for at få barn.

Det er muligt, at det i teorien og biologisk kan lade sig gøre, men jeg synes ikke, at vi som samfund kan byde nogen at have sex med en de ikke elsker (og/eller ikke har seksuel præference for), for at få opfyldt så stort og livscentralt et ønske, som at få et barn. Jeg får det i hvert fald selv rigtig ubehageligt indeni ved tanken om, hvis jeg blev udsat for det valg.

Det synes jeg ikke, at vi ville kunne være bekendt at have som en mulighed, hvis lægerne kan det anderledes (og det kan de jo)

Om det overordnet set skal koste eller ej, det synes jeg hører til en anden diskussion (der omhandler hvorvidt der generelt skal være brugerbetaling på læge-service), men jeg vil mene at retten til at få hjælp til at få børn, bør være den samme.

Jeg kan godt lide tankegangen om, at børn ikke er en ret, og at de er mennesker i sig selv, men jeg synes ikke, at det er uforeneligt med retten til at få hjælp til at få dem. Det er jo ikke fordi de homoseksuelle (eller andre, der får hjælp) køber dem tilfældigt i supermarkedet, der er da såvidt jeg ved nogle undersøgelser og samtaler forbundet med hjælp til at få børn. Og i øvrigt har alle IKKE ret til at HAVE børn, for vi har jo heldigvis et system, der (når det fungerer, men det er en anden snak) fjerner børn, der ikke bliver behandlet ordentligt.

[MforMor]

Jeg mener ikke, at en homoseksuel mand kan vælge at have sex med en kvinde for at få et barn, lige så lidt, som jeg mener, at den mand, der er gift med en pco-kvinde kan have sex med en anden kvinde for at få barn eller at en kvinde, der er gift med en mand med lav sædkvalitet kan gå ud og have sex med en anden mand for at få barn.

Det er muligt, at det i teorien og biologisk kan lade sig gøre, men jeg synes ikke, at vi som samfund kan byde nogen at have sex med en de ikke elsker (og/eller ikke har seksuel præference for), for at få opfyldt så stort og livscentralt et ønske, som at få et barn. Jeg får det i hvert fald selv rigtig ubehageligt indeni ved tanken om, hvis jeg blev udsat for det valg.

Det synes jeg ikke, at vi ville kunne være bekendt at have som en mulighed, hvis lægerne kan det anderledes (og det kan de jo)

Om det overordnet set skal koste eller ej, det synes jeg hører til en anden diskussion (der omhandler hvorvidt der generelt skal være brugerbetaling på læge-service), men jeg vil mene at retten til at få hjælp til at få børn, bør være den samme.

Jeg kan godt lide tankegangen om, at børn ikke er en ret, og at de er mennesker i sig selv, men jeg synes ikke, at det er uforeneligt med retten til at få hjælp til at få dem. Det er jo ikke fordi de homoseksuelle (eller andre, der får hjælp) køber dem tilfældigt i supermarkedet, der er da såvidt jeg ved nogle undersøgelser og samtaler forbundet med hjælp til at få børn. Og i øvrigt har alle IKKE ret til at HAVE børn, for vi har jo heldigvis et system, der (når det fungerer, men det er en anden snak) fjerner børn, der ikke bliver behandlet ordentligt.

SÅÅÅÅ ENIG!!! 

[Mette A.]

Jeg mener ikke, at en homoseksuel mand kan vælge at have sex med en kvinde for at få et barn, lige så lidt, som jeg mener, at den mand, der er gift med en pco-kvinde kan have sex med en anden kvinde for at få barn eller at en kvinde, der er gift med en mand med lav sædkvalitet kan gå ud og have sex med en anden mand for at få barn.

Det er muligt, at det i teorien og biologisk kan lade sig gøre, men jeg synes ikke, at vi som samfund kan byde nogen at have sex med en de ikke elsker (og/eller ikke har seksuel præference for), for at få opfyldt så stort og livscentralt et ønske, som at få et barn. Jeg får det i hvert fald selv rigtig ubehageligt indeni ved tanken om, hvis jeg blev udsat for det valg.

Det synes jeg ikke, at vi ville kunne være bekendt at have som en mulighed, hvis lægerne kan det anderledes (og det kan de jo)

Om det overordnet set skal koste eller ej, det synes jeg hører til en anden diskussion (der omhandler hvorvidt der generelt skal være brugerbetaling på læge-service), men jeg vil mene at retten til at få hjælp til at få børn, bør være den samme.

Jeg kan godt lide tankegangen om, at børn ikke er en ret, og at de er mennesker i sig selv, men jeg synes ikke, at det er uforeneligt med retten til at få hjælp til at få dem. Det er jo ikke fordi de homoseksuelle (eller andre, der får hjælp) køber dem tilfældigt i supermarkedet, der er da såvidt jeg ved nogle undersøgelser og samtaler forbundet med hjælp til at få børn. Og i øvrigt har alle IKKE ret til at HAVE børn, for vi har jo heldigvis et system, der (når det fungerer, men det er en anden snak) fjerner børn, der ikke bliver behandlet ordentligt.

Enig!! Og jeg synes det at bede en homoseksuel om at have sex med en af det andet køn, er lidt det samme som at bede en heteroseksuel mand/kvinde om at have sex med en af samme køn. Det ville da være helt hen i vejret!

At der så er nogle homoseksuelle, som faktisk er biseksuelle, er jo så en anden snak, men hvis man er 100% homoseksuel ligger det jo meget fjernt (og måske decideret frastødende) for en at have sex med en af det andet køn.

Og for en mand vil det måske ikke engang fysisk kunne lade sig gøre, hvis han ikke kan blive seksuelt opstemt af en kvinde.

[Barbamama]

Enig!! Og jeg synes det at bede en homoseksuel om at have sex med en af det andet køn, er lidt det samme som at bede en heteroseksuel mand/kvinde om at have sex med en af samme køn. Det ville da være helt hen i vejret!

At der så er nogle homoseksuelle, som faktisk er biseksuelle, er jo så en anden snak, men hvis man er 100% homoseksuel ligger det jo meget fjernt (og måske decideret frastødende) for en at have sex med en af det andet køn.

Og for en mand vil det måske ikke engang fysisk kunne lade sig gøre, hvis han ikke kan blive seksuelt opstemt af en kvinde.

Præcis. Og biseksuel eller ej, hvis to mænd elsker hinanden, så synes jeg ikke, at det skal betragtes som en mulighed at en af dem er sammen med en kvinde for at få barn. Jeg er jo også til mænd, men kun MIN mand, så uanset kønssnak, så ville jeg sørme heller ikke ud og have sex med en anden. :)

At nogen, der ønsker at være enlige forældre, måske kunne finde på at gøre det af egen vilje, det har jeg ikke noget problem med. Altså hvis de foretrækker det på den måde (hvilket jeg ikke forstår, men er sikker på findes).

Men tænk at være i et etableret forhold, ønske sig et barn og en familie, og det der så liiiiige skulle til inden da, det var lige en smule utroskab. Jeg tænker også, at det potentielt kan falde tilbage som noget negativt på barnet. Jeg tror i hvert fald, at jeg personligt, ville se noget anderledes på min søn, hvis jeg vidste at han var lavet i min mands kærlige omfavnelse til en anden imens jeg sad hjemme og ventede, også hvis vi havde "aftalt at han var min, og det bare var pro forma".

[Guest]

Jeg har ikke læste alle svarene, og vælger at vente til jeg har skrevet min mening.

 

Jeg mener ikke homoseksuelle har ret til at få børn. Fordi jeg mener ikke, at det er en menneskeret at få børn, og det gælder både heteroseksuelle, homoseksuelle og aseksuelle.

 

Har man lyst til at få børn, og finde en måde at løse dette på, så er det fint for mig, også ligemeget hvilket seksuel orientering man nu har. Jeg kan ikke se, at man kan være bedre forældre fordi man er til det samme køn som en selv. Eller lignende, så det er ikke der mit problem er. Hos mig er det, at man har ret til en helt masse, at kæden hopper af.

[Fister]

Jeg synes, det er mere problematisk at enlige (kvinder) vælger at få børn end at homoseksuelle par får børn. Kærlighed er kærlighed og ansvar har ikke noget med seksualitet at gøre. Så for min skyld må homoseksuelle par meget gerne få børn, jeg tror endda, at det dér MEGET aktive valg der skal til for at parret får et barn ofte er et udtryk for, at de har gjort sig mange tanker og er klar til forældrerollen. En lesbisk bliver jo ikke gravid fordi hun har glemt p-pillerne ;) 

Enlige kvinder som på statens regning får et barn har jeg det lidt sværere med. Jeg synes det tangerer egoisme (og ja, vi er alle egoister, når vi vælger at få børn, but still). Dermed ikke sagt, at barnet får et dårligt liv, men der er bare et eller andet socialt og opdragende i at fungere som en familie, og at være "avlet" i kærlighed mellem to voksne. Det handler også om, at være klar til at gå på kompromiser og indgå i et partnerskab inden man er klar til at få børn (ideelt set i hvert fald). 

 

Økonomisk er jeg mere usikker på, hvad jeg mener. Jeg kan godt lide udgangspunktet med, at man får hjælp hvis man er syg, og at samfundet støtter op om at familier kan få børn (både PCO-ramte, homoseksuelle, adoptivforældre og plejeforældre). Men på den anden side synes jeg også, at det er ok, at samfundet stiller en række minimumskrav for at hjælpe. Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet hvis man vil have dagpenge, man skal bestå sine eksamener for at modtage SU, og man skal opføre sig relativt ansvarligt ift. sin krop, hvis man vil være gravid (her tænker jeg at voldsom overvægt kan være et parameter; det samme med druk og måske storrygning). 
Egenbetaling er jeg også lidt usikker på. Nej, det skal ikke koste 50.000 kr. at få fertilitetsbehandling! Det er for meget, og i det hele taget det er bare ufedt når almindelige mennesker bliver stillet ulige. Men på den anden side, synes jeg også godt man kan spare 5-10.000 kr. sammen til at få f.eks. 3 forsøg med behandling, for på den måde at vise incitament og vilje; hvis ikke man kan spare op, har man nok heller ikke råd til at få et barn, tænker jeg. Det kan jeg selvfølgelig sagtens sige, for jeg blev gravid naturligt og hurtigt, så jeg føler ikke at jeg har ret til at have så mange meninger om det. Til gengæld har jeg et par familiemedlemmer, som fik mange behandlinger og fortsat røg og drak og spiste meget usundt under behandlingerne og under graviditeterne og efter, og jeg synes sgu ikke det er i orden. 
Well, det er bare så svært at opstille regler der er universelt retfærdige på sådanne områder, og jeg vil gerne understrege at jeg har den største sympati for barnløse pars ønsker om at få et barn eller to! 

[Mistel]

Jeg synes altså virkelig, det er misforstået at stille et parameter op, der handler om "retten" til at få børn - eller at sige at det er egoistisk. Som den dyreart vi er, er vi fra naturens side programmeret til at ville formere os. Nu er vi så en dyreart, der også kan tænke abstrakt, så derfor kan vi vælge at prioritere anderledes, men helt basalt er vi beregnet til at få børn! 

Der ligger en helt andet dimension i ordet "ret" - for helt enig. Et barn er et menneske, et individ, som har SINE ukrænkelige rettigheder. Ret til kærlighed, omsorg, tøj på kroppen, anstændig behandling osv., men det er et ganske andet spørgsmål en den ret en kvinde har til at føde det (og en far til at klare sin del ;)) Jeg synes, at disse to spørgsmål er afgørende forskellige, men bliver uhensigtsmæssigt blandet sammen og mudrer dermed udgangspunktet for debatten. 

I min optik giver det lige så lidt mening, som at sige, at man har PLIGT til at få børn, og hvis man ikke opfylder sin kvote, skal man betale dagsbøder til samfundet!

[Guest]

Jeg mener ikke, at en homoseksuel mand kan vælge at have sex med en kvinde for at få et barn, lige så lidt, som jeg mener, at den mand, der er gift med en pco-kvinde kan have sex med en anden kvinde for at få barn eller at en kvinde, der er gift med en mand med lav sædkvalitet kan gå ud og have sex med en anden mand for at få barn.

Det er muligt, at det i teorien og biologisk kan lade sig gøre, men jeg synes ikke, at vi som samfund kan byde nogen at have sex med en de ikke elsker (og/eller ikke har seksuel præference for), for at få opfyldt så stort og livscentralt et ønske, som at få et barn. Jeg får det i hvert fald selv rigtig ubehageligt indeni ved tanken om, hvis jeg blev udsat for det valg.

Det synes jeg ikke, at vi ville kunne være bekendt at have som en mulighed, hvis lægerne kan det anderledes (og det kan de jo)

Om det overordnet set skal koste eller ej, det synes jeg hører til en anden diskussion (der omhandler hvorvidt der generelt skal være brugerbetaling på læge-service), men jeg vil mene at retten til at få hjælp til at få børn, bør være den samme.

Jeg kan godt lide tankegangen om, at børn ikke er en ret, og at de er mennesker i sig selv, men jeg synes ikke, at det er uforeneligt med retten til at få hjælp til at få dem. Det er jo ikke fordi de homoseksuelle (eller andre, der får hjælp) køber dem tilfældigt i supermarkedet, der er da såvidt jeg ved nogle undersøgelser og samtaler forbundet med hjælp til at få børn. Og i øvrigt har alle IKKE ret til at HAVE børn, for vi har jo heldigvis et system, der (når det fungerer, men det er en anden snak) fjerner børn, der ikke bliver behandlet ordentligt.

What she said! :respekt

[Guest]

Jeg er enig i, at man ikke som sådan kan tale om ret i forhold til at få børn.

 

Det jeg tænker på i denne sammenhæng, er om hvorvidt homoseksuelle skal have SAMME mulighed som hetroseksuelle.

 

Det vil sige, at man accepterer dem i behandlingsverden og fertilitetsbehandler, som man ville med en enlig eller et par. Altså at homoseksualliteten ikke er en begrundelse for ikke at behandle. Hvorvidt det så er egenbetaling eller ej, synes jeg hører til en anden debat.

Eller retten til, hvis de beslutter sig, mand/kvinde efter aftale og som homoseksuel, at få et barn sammen. At deres homoseksualitet ikke kan blive brugt som begrundelse for at fjerne barnet.  

[Barbamama]

Jeg synes, det er mere problematisk at enlige (kvinder) vælger at få børn end at homoseksuelle par får børn. Kærlighed er kærlighed og ansvar har ikke noget med seksualitet at gøre. Så for min skyld må homoseksuelle par meget gerne få børn, jeg tror endda, at det dér MEGET aktive valg der skal til for at parret får et barn ofte er et udtryk for, at de har gjort sig mange tanker og er klar til forældrerollen. En lesbisk bliver jo ikke gravid fordi hun har glemt p-pillerne ;)

Enlige kvinder som på statens regning får et barn har jeg det lidt sværere med. Jeg synes det tangerer egoisme (og ja, vi er alle egoister, når vi vælger at få børn, but still). Dermed ikke sagt, at barnet får et dårligt liv, men der er bare et eller andet socialt og opdragende i at fungere som en familie, og at være "avlet" i kærlighed mellem to voksne. Det handler også om, at være klar til at gå på kompromiser og indgå i et partnerskab inden man er klar til at få børn (ideelt set i hvert fald).

Økonomisk er jeg mere usikker på, hvad jeg mener. Jeg kan godt lide udgangspunktet med, at man får hjælp hvis man er syg, og at samfundet støtter op om at familier kan få børn (både PCO-ramte, homoseksuelle, adoptivforældre og plejeforældre). Men på den anden side synes jeg også, at det er ok, at samfundet stiller en række minimumskrav for at hjælpe. Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet hvis man vil have dagpenge, man skal bestå sine eksamener for at modtage SU, og man skal opføre sig relativt ansvarligt ift. sin krop, hvis man vil være gravid (her tænker jeg at voldsom overvægt kan være et parameter; det samme med druk og måske storrygning).

Egenbetaling er jeg også lidt usikker på. Nej, det skal ikke koste 50.000 kr. at få fertilitetsbehandling! Det er for meget, og i det hele taget det er bare ufedt når almindelige mennesker bliver stillet ulige. Men på den anden side, synes jeg også godt man kan spare 5-10.000 kr. sammen til at få f.eks. 3 forsøg med behandling, for på den måde at vise incitament og vilje; hvis ikke man kan spare op, har man nok heller ikke råd til at få et barn, tænker jeg. Det kan jeg selvfølgelig sagtens sige, for jeg blev gravid naturligt og hurtigt, så jeg føler ikke at jeg har ret til at have så mange meninger om det. Til gengæld har jeg et par familiemedlemmer, som fik mange behandlinger og fortsat røg og drak og spiste meget usundt under behandlingerne og under graviditeterne og efter, og jeg synes sgu ikke det er i orden.

Well, det er bare så svært at opstille regler der er universelt retfærdige på sådanne områder, og jeg vil gerne understrege at jeg har den største sympati for barnløse pars ønsker om at få et barn eller to!

Jeg er vist enig i det hele her :ditto

[Myliona]

Har ikke lige læst alle indlæg, da jeg er på fra mobil.

Men her er min holdning(er):

1. Et barn har ret til at vide hvem der er dets mor og far. Jeg går IKKE ind for ukendt donor!!! Det er et valg vi tager fra vores barn, og det synes jeg ikke man kan tillade sig! Som udgangspunkt skal barnet altså vide hvor det "kommer fra".

2. Gratis behandling er til folk der ikke naturligt kan få børn - synes heller ikke en mand og en kvinde der ikke ønsker at have sex sammen, skal have ret til gratis behandling. Det er til folk der har en sygdom, der gør de ikke naturligt (med rimelige sandsynlighed) kan blive gravide ved sex!

3. Børn er en gave, IKKE en ret!!

[Barbamama]

Har ikke lige læst alle indlæg, da jeg er på fra mobil.

Men her er min holdning(er):

1. Et barn har ret til at vide hvem der er dets mor og far. Jeg går IKKE ind for ukendt donor!!! Det er et valg vi tager fra vores barn, og det synes jeg ikke man kan tillade sig! Som udgangspunkt skal barnet altså vide hvor det "kommer fra".

2. Gratis behandling er til folk der ikke naturligt kan få børn - synes heller ikke en mand og en kvinde der ikke ønsker at have sex sammen, skal have ret til gratis behandling. Det er til folk der har en sygdom, der gør de ikke naturligt (med rimelige sandsynlighed) kan blive gravide ved sex!

3. Børn er en gave, IKKE en ret!!

Dit pkt 3 har før været oppe, så det har jeg skrevet min holdning til :)

Dit pkt 1 kunne jeg godt være tilbøjelig til at være delvist enig i, men man behøver vel ikke bruge ukendt donor. Især når det er homoseksuelle mænd er der jo nødt til at være en kvinde med i billedet, som kan være gravid for dem, så der er der jo en "mor". F.eks. i tilfældet med Silas Holst, der laver de sådan en ordning, hvor far, far og mor bor i samme hus :) Og man kunne sikkert lave mange andre former for løsninger, så homoseksuelle kunne få børn uden at det hindrede dem i at kende deres biologiske ophav. Og muligheden for at kende bio-mor og bio-far er jo ingen garanti uanset hvilken seksualitet ens forældre har :)

Mht din punkt 2, så synes jeg at homoseksualitet er lidt mere, end at man "ikke ønsker" at have sex med en, af det modsatte køn. Det er jo helt unaturligt for dem. For mig ville det være ligesom at sige "Hvis du ikke gider at have sex med den her trampolin, så vil vi ikke hjælpe dig med at få børn". Eller en ged eller hvad som helst som er dybt upassende for en, at dyrke sex med. Med det argument, så skulle meget få vel have hjælp, for så kunne par, hvor én var fertil, jo bare gå ud og have sex med en anden.

Om det skal være gratis eller ej, vil jeg stadig ikke gå ind i, men jeg synes der skal være lige adgang for alle par (jeg er lidt usikker på min holdning til enlige, men det er jo en anden debat), der består af to stabile og kærlige mennesker :)

Edit: ved nærmere eftertanke er jeg ikke ret sikker på, at jeg er enig i, at børn har ret til at kende deres biologiske ophav. Det tror jeg faktisk ikke, at jeg er.

[Myliona]

Synes ikke nødvendigvis børn behøver have en nor og far i hverdagen - men fx lærte jeg først min biologiske far at kende da jeg var 15.. Jeg kender følelsen af gerne at ville vide hvor man kommer fra.. Så det synes jeg alle børn bør have krav på - ikke kun hvis de har homoseksuelle forældre!

Med hensyn til det med sex - et eller andet sted, tænker jeg lidt den der "ingen arme ingen kager" - groft sagt. Nu er naturen nu engang skabt sådan at det skal en mand og en kvinde til at lave et barn - og derfor er det altså også et valg man træffer, om man vil det eller ej! Og det er IKKE fordi jeg mener de ikke må få børn - jeg mener bare at de barnløse i dk vi skal hjælpe "gratis", er dem som fejler "noget", der gør de ikke kan få børn - og ens seksualitet er ikke en sygdom eller skavank...

Jeg er ikke i mod at de må få børn - "jeg" vil bare ikke betale for de har "valgt" en anden livsstil end mig...

Hvis de tre punkter jeg stiller op, er "opfyldt", så tror jeg ikke der er nogen problemer.. Altså.. De fleste børn er jo 2 mødre/fædre.. Ofte er det fordi de er skilsmissebørn, men ser ingen forskel... :)

[Guest]

jeg vil lige sige, at homoseksuelle kan på lige fod med heteroseksuelle adoptere - eller ihvertfald blive godkendt til adoption. Så er det jo mere afgiverlandets syn på homoseksuelle, som sætter grænserne. Ligesom enlige også har grænser for, hvilke lande de kan vælge ud fra afgiverlandenes holdninger til dette.

[Mistel]

Har ikke lige læst alle indlæg, da jeg er på fra mobil.

Men her er min holdning(er):

1. Et barn har ret til at vide hvem der er dets mor og far. Jeg går IKKE ind for ukendt donor!!! Det er et valg vi tager fra vores barn, og det synes jeg ikke man kan tillade sig! Som udgangspunkt skal barnet altså vide hvor det "kommer fra".

2. Gratis behandling er til folk der ikke naturligt kan få børn - synes heller ikke en mand og en kvinde der ikke ønsker at have sex sammen, skal have ret til gratis behandling. Det er til folk der har en sygdom, der gør de ikke naturligt (med rimelige sandsynlighed) kan blive gravide ved sex!

3. Børn er en gave, IKKE en ret!!

Kære Myliona.

 

Nu har jeg jo dit punkt 1 helt inde på kroppen, faktisk. Og jeg synes, du udtaler dig meget kategorisk om en situation, som du ikke, mig bekendt i hvert fald, har haft inde på livet som forælder. Jeg vil bare sige, at når man pludselig står i den situation, at man skal vælge på sit ufødte - ikke-eksisterende - fosters vegne, så bliver tingene meget, meget mindre sort/hvide. Det er i hvert fald min erfaring. Og lige pludselig kan ens principielle holdning bare ikke bruges til ret meget... Det er selvfølgelig helt ok, du har den holdning du har, det er klart, men jeg bliver lige nødt til at komme med denne lille tilføjelse.

[Barbamama]

Synes ikke nødvendigvis børn behøver have en nor og far i hverdagen - men fx lærte jeg først min biologiske far at kende da jeg var 15.. Jeg kender følelsen af gerne at ville vide hvor man kommer fra.. Så det synes jeg alle børn bør have krav på - ikke kun hvis de har homoseksuelle forældre!

Med hensyn til det med sex - et eller andet sted, tænker jeg lidt den der "ingen arme ingen kager" - groft sagt. Nu er naturen nu engang skabt sådan at det skal en mand og en kvinde til at lave et barn - og derfor er det altså også et valg man træffer, om man vil det eller ej! Og det er IKKE fordi jeg mener de ikke må få børn - jeg mener bare at de barnløse i dk vi skal hjælpe "gratis", er dem som fejler "noget", der gør de ikke kan få børn - og ens seksualitet er ikke en sygdom eller skavank...

Jeg er ikke i mod at de må få børn - "jeg" vil bare ikke betale for de har "valgt" en anden livsstil end mig...

Hvis de tre punkter jeg stiller op, er "opfyldt", så tror jeg ikke der er nogen problemer.. Altså.. De fleste børn er jo 2 mødre/fædre.. Ofte er det fordi de er skilsmissebørn, men ser ingen forskel... :)

Altså, hvis vi snakker natur, så er naturen jo også sådan, at nogle mænd og kvinder ikke kan få børn selvom de har sex med en af det modsatte køn. Og dem hjælper vi jo. De har heller ingen "arme", men får "kager" alligevel.

Men den strander nok lidt i det med, om man tror på, at det er et valg eller ej. Jeg forstår ikke rigtig, hvordan man kan tro, at det er et valg, fordi jeg har så sandelig ikke valgt min seksualitet, og jeg har aldrig hørt om en homoseksuel, der har sagt "Og så valgte jeg det". Og jeg kan ikke se, hvad man har ud af at vælge en seksualitet anden end gennemsnittet, når det kan give så meget bøvl :unsure

Er der nogen, der kan forklare mig, hvordan det kan hænge sammen, at det kan være et valg?

[Barbamama]

jeg vil lige sige, at homoseksuelle kan på lige fod med heteroseksuelle adoptere - eller ihvertfald blive godkendt til adoption. Så er det jo mere afgiverlandets syn på homoseksuelle, som sætter grænserne. Ligesom enlige også har grænser for, hvilke lande de kan vælge ud fra afgiverlandenes holdninger til dette.

Dejligt. :) Men HAR homoseksuelle ikke også aktuelt lige så meget lov til at få hjælp til graviditet som heteroseksuelle? Eller hvad? :unsure